Vær ligevægtige i alle ting
„Se derfor nøje til, hvorledes I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise.“ — Ef. 5:15.
1, 2. Hvordan kan en kristen sammenlignes med en linedanser?
MANGFOLDIGE er de mennesker der i åndeløs stilhed har siddet i en cirkus mens en linedanser gennemførte sit nummer højt over hovedet på dem. Han bevægede sig hen over en tynd line med samme sikkerhed som havde det været på jorden han gik. Det har kostet linedanseren anstrengelse og mange års træning at udvikle denne fine ligevægtssans. Det er en færdighed han har måttet arbejde for at opnå, og den kræver til stadighed hans udelte opmærksomhed. Mens han bevæger sig hen over linen er hans tanker fuldstændig optaget af det han er i færd med at gøre. Han tillader ikke sine tanker at blive afledt af andre ting men han koncentrerer sig om at bevare ligevægten.
2 I denne artist har vi en udmærket illustration af den der vandrer på den kristne uangribeligheds smalle vej. Jesus omtalte denne vej da han sagde: „Snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.“ (Matt. 7:14) Den indviede kristne er en af disse få. Ønsker han at blive på denne smalle vej må han udvikle en sikker mental og åndelig ligevægt, ligesom linedanseren må udvikle en sikker ligevægt for at bevare stillingen på linen. Fejler linedanseren en eneste gang kan det blive skæbnesvangert for ham. Det samme gælder den indviede kristne.
3. Hvad må en kristen gøre for at frelse sit liv hvis han skulle falde, og hvorfor skulle han undgå at falde?
3 Et sikkerhedsnet der er udspændt under artisten kan frelse hans liv, men han har langt at klatre før han atter er på sin line, og når han endelig når derop er han måske så rystet at det kan blive svært for ham at genvinde sin selvtillid og sin sikkerhed på fødderne. En kristen der mister ligevægten og falder fra den kristne uangribeligheds vej, der er højt hævet over verdens usømmelige adfærds sump, må udvise oprigtig anger for at frelse sit liv. Men hans vej tilbage er lang og vanskelig. Der er nogle som er faldet og som ikke har været i stand til at klare tilbagevejen. Det klogeste vil være at undgå at falde i det hele taget. Men for at undgå dette må den kristne have en sikker åndelig ligevægt, og han må til enhver tid være opmærksom på hvorledes han vandrer.
4, 5. Hvordan defineres ligevægt, og hvordan kan en kristen miste sin ligevægt?
4 Linedanseren besidder en fortræffelig fysisk ligevægt, men en sikker åndelig ligevægt er langt mere ønskværdig. Men hvad er egentlig ligevægt? Ifølge Webster’s New International Dictionary, anden uforkortede udgave, er det en tilstand af „balance eller ligevægt i modstridende kræfter, såvel fysiske som andre; ekvilibrium; stadighed; stabilitet; ensartet eller harmonisk virkning; ligelig regulering; en stilling hvor en sådan ligevægt eksisterer“.
5 Oppe på linen befinder linedanseren sig i en stadig tilstand af ligevægt. Hvis han læner sig for meget til den ene eller den anden side mister han balancen og falder ned. Det samme bliver følgen for en kristen. Han kan miste sin åndelige ligevægt hvis han bliver yderliggående eller hvis han bliver forsømmelig eller ligegyldig over for nødvendigheden af at opøve en sikker åndelig ligevægt.
6. Af hvad bestemmes den kristnes ligevægt, og hvordan påvirkes denne ligevægt af hans sindsindstilling?
6 Linedanserens fysiske ligevægt bestemmes i hovedet og kan forbedres gennem træning. Det samme gælder for den kristne. Hans ligevægt bestemmes også i hovedet, men er ikke fysisk. Den er åndelig. Også denne ligevægt kan forbedres ved passende træning, nemlig ved at udvikle en god sindsindstilling. Hvis han har en dårlig sindsindstilling påvirkes hans åndelige balance, og han vil muligvis miste sit fodfæste på den kristne uangribeligheds smalle vej. De der er kyniske, overkritiske og utilfredse bør tage sig i agt. Deres indstilling er ikke god. Deres kristne ligevægt er i fare.
Tegn på manglende ligevægt
7. Hvad må en kristen gøre hvis han mærker en svaghed ved sin åndelige ligevægt?
7 Den kristne der træder ud på den kristne uangribeligheds smalle vej må være på vagt over for den mindste antydning af en brist i den gode åndelige ligevægt han har. Hvis han mærker en svaghed skal han koncentrere sig om at bekæmpe den. Gør han ikke det, når han måske slet ikke endemålet på den smalle vej der fører til livet. Når en linedanser mærker en svaghed ved sin ligevægtssans sætter han ind på den indtil han har bekæmpet den. Har den kristne ikke langt mere grund til at bekæmpe sin svaghed? I modsætning til linedanseren tilstræber den kristne ikke en sikker ligevægt blot for at tjene til livets ophold, men hans mål er det evige liv. Og har det ikke langt større værdi?
8, 9. Nævn seks vigtige symptomer på manglende ligevægt, og hvordan viser ustadighed sig?
8 Der er en mængde symptomer som afslører om en kristen mangler god åndelig ligevægt. De vigtigste er: ustadighed, ustabilitet, et uret syn på materielle ting, upålidelighed, ufornuft, samt for megen selskabelig sammenkomst.
9 En indviet kristen er ansvarlig for at følge Kristi eksempel i at forkynde og at komme sammen med sine medtjenere. Hvis han er uregelmæssig i tjenesten og blot arbejder når han finder det for godt, afslører han tegn på ustadighed. Hans indstilling over for sit kristne ansvar er ikke god. Han viser ikke glad lydighed over for Guds befalinger.
10. Hvorfor kan Paulus og Jeremias nævnes som mænd der lagde den rette indstilling for dagen?
10 Apostelen Paulus lagde den rette indstilling for dagen da han sagde: „Ve mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed!“ Og det samme kan siges om Jeremias, der udtrykte sig således: „Men tænkte jeg: ’Ej vil jeg mindes ham, ej tale mer i hans navn,’ da blev det som brændende ild i mit indre, som brand i mine ben; jeg er træt, jeg kan ikke mere, jeg evner det ej.“ (1 Kor. 9:16, NW; Jer. 20:9) Disse mænd var ikke ustadige i deres tjeneste. Det var ikke nødvendigt måned efter måned at opmuntre dem til at arbejde. Deres egen kærlighed til Gud og deres nidkærhed for hans sandhedsord drev dem til handling. De lagde villig lydighed for dagen. Det samme bør kunne siges om dem der i dag indvier sig til at tjene Gud.
11. Hvordan afslører mødedeltagelse en svaghed i åndelig ligevægt?
11 De der viser ustadighed i tjenesten mangler god åndelig ligevægt. De bevæger sig på den kristne vej som om de ikke med sikkerhed ved hvor de går hen. Sådanne er ikke alene uregelmæssige i tjenesten på arbejdsmarken, men de er det også når det gælder at komme sammen med den nye verdens samfund. De kommer ikke regelmæssigt til menighedens møder. De skønner slet ikke på at det er af væsentlig betydning for deres eget velbefindende og deres åndelige ligevægt at de regelmæssigt kommer sammen med den nye verdens samfund. I virkeligheden er det et bibelsk krav. „Lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“ (Hebr. 10:24, 25) De som har den dårlige vane ikke at komme regelmæssigt til menighedens møder, er åndeligt uligevægtige.
Ustabilitet
12-14. (a) Hvordan åbenbarer ustabilitet sig hos et menneske? (b) Hvis dårlige eksempel følger den ustabile? (c) Hvorfor skal man undgå verdslige menneskers selskab, og hvilke bibelske formaninger gives der angående dette?
12 Ustabilitet åbenbarer sig hos de åndeligt umodne der ikke er rodfæstede i Bibelens sandheder. Ved deres handlinger og ved de afgørelser de træffer, røber de at sandheden ikke er trængt ind i deres hjerter selv om de måske rent forstandsmæssigt har taget imod den. Fordi de har fattet sandheden med forstanden er de i stand til ved møderne at give ret gode kommentarer, men deres hjerter er ikke med i det de siger. De lader sig ikke lede af de bibelske principper i deres daglige liv. De viser manglende tro på visdommen i Guds ord. „Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; den, der tvivler, ligner nemlig en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden; og et sådant menneske må ikke vente at få noget fra Herren, en tvesindet mand, som han er, ustadig på alle sine veje.“ (Jak. 1:5-8) En tvesindet mand er ustabil i troen.
13 Den der er ustabil lader sin egen visdom og sine egne lidenskabelige ønsker indvirke på de afgørelser han træffer, fremfor at lade visdommen i Guds ord gøre det. Han er af den slags der tankeløst søger sin omgangskreds uden for den nye verdens samfund. Han kommer sammen med verdslige mennesker som ikke er interesserede i at gøre Guds vilje. Han bringer sig selv i samme situation som israelitterne der blandede sig med kana’anæerne, stik imod Guds udtrykkelige formaninger. „Vogt dig vel for at slutte nogen pagt med indbyggerne i det land, du kommer til, for at de ikke skal blive en snare for dig, når de lever i din midte.“ — 2 Mos. 34:12.
14 Det er dåragtigt at søge verdslige menneskers selskab. Omgangen med dem vil ikke hjælpe en kristen til at bevare sin åndelige ligevægt, tværtimod. Han har brug for at komme sammen med dem der vil hjælpe ham til at stå fast, for hvis han forlader den kristne uangribeligheds vej og mister sin kristne identitet, så mister han også livet. Dersom han ikke ønsker at ligne verdslige mennesker der mangler denne identitet, hvorfor så i det hele taget komme sammen med dem? Hvorfor udsætte sig for at blive smittet af deres forkerte tankegang? Han kan ikke ustraffet lade hånt om den bibelske formaning: „Lad jer ikke lede vild! ’Slet omgang fordærver gode sæder.’“ (1 Kor. 15:33) Det der overgik israelitterne står som et advarende eksempel for os. „Med hedninger blanded de sig og gjorde deres gerninger efter. De blev urene ved deres gerninger, bolede ved deres idrætter. Da blev HERREN [Jehova] vred på sit folk og væmmedes ved sin arv.“ — Sl. 106:35, 39, 40.
15. Hvilken kurs vil det være sikrest for en kristen at følge?
15 En kristen følger en sikker kurs hvis han tager afstand fra ikke-troende. Det betyder ikke at han skal isolere sig bogstaveligt. Kristus og apostlene isolerede sig ikke fra de ikke-troende; de blandede sig med disse for at hjælpe dem til at forstå de bibelske sandheder. Men de havde ikke omgang med dem. Apostelen Paulus viste tydeligt hvilken kurs de kristne bør følge i dag. Han sagde: „Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke?“ (2 Kor. 6:14) I lydighed mod en sådan bibelsk formaning vil den ligevægtige kristne ikke søge sin omgangskreds blandt dem der er uden for, men blandt dem der er inden for den nye verdens samfund.
16, 17. Hvilken retningslinje bør man følge med hensyn til ægteskab? Hvorfor?
16 Når den kristne står over for at skulle indgå ægteskab er det i særlig grad påkrævet at han følger denne afstandspolitik. Han skal leve sammen med sin ægtefælle; og hvis ægtefællen ikke er en indviet kristen og ikke er interesseret i at adlyde Gud, vil det så ikke blive endnu vanskeligere for den kristne part at stå fast i troen? Vil der ikke til stadighed være gnidninger, vanskeligheder og skuffelser? Hvorfor skaffe sig hjertesorger ved at indgå en forbindelse der uvilkårligt vil medføre bekymring og sorg? Hvorfor være ulydig mod Guds formaninger ligesom israelitterne der giftede sig med hedenske kana’anæere. „Du må ikke besvogre dig med dem, du må hverken give en af deres sønner din datter eller tage en af deres døtre til din søn; thi så vil de få din søn til at falde fra HERREN [Jehova], så han dyrker andre guder, og [Jehovas] vrede vil blusse op imod Eder, og han vil udrydde dig i hast.“ — 5 Mos. 7:3, 4.
17 Faren for at en ikke-troende vil drage sin kristne ægtefælle bort fra Jehova Gud er lige så stor nu som den var på Israels tid. Naturligvis kan de der kommer til troen efter at de har giftet sig ikke forandre deres forhold, men må fortsat leve sammen med den ikke-troende ægtefælle og søge at få det bedste ud af forholdet. De vil dog gøre deres yderste for at holde sig åndeligt stærke. Men de ugifte inden for den nye verdens samfund bør vandre som vise derved at de giver agt på det bibelske princip, kun at gifte sig „i Herren“. Den der ignorerer dette princip røber åndelig ustabilitet.
18, 19. (a) Forklar hvordan den offentlige mening kan afsløre ustabilitet hos et menneske. (b) Hvad er den rette sindsindstilling over for den offentlige mening?
18 Frygt for hvad andre mener om en er et andet tegn på ustabilitet. Dette ser man ofte blandt børn som er pinligt berørt af hvad deres klassekammerater eller deres jævnaldrende tænker og siger om dem. De er bange for at gå på tværs af det der anses for at være populært. De klæder sig som alle de andre, får håret klippet ligesom de andre, taler som de og handler som de. Deres frygt for at være anderledes gør dem til ensretningens slaver.
19 Gør det nogen forskel hvad andre tænker eller siger? Om én skiller sig ud fordi han ikke er enig med flertallet i alt hvad de gør og tænker? Hvad gør det om de tænker at man er sær fordi man holder fast ved de kristne principper? Deres mening betyder intet som helst, men Guds mening betyder alt, for han kan skænke liv; det kan mennesker ikke. Den stabile kristne nærer ingen frygt for hvad andre siger eller tænker om ham, og derfor vil han heller ikke tillempe sig masserne. Han vil stå op for de kristne principper uden hensyn til den offentlige mening.
Materielle ting
20, 21. På hvilken måde kan materielle ting blive årsag til åndelig uligevægt?
20 Det tredje af de nævnte symptomer på åndelig uligevægt er et uret syn på materielle ting. Den uligevægtige kristne giver kærligheden til materielle ting lov til at tage overhånd og trække ham ud på gældens gyngende grund. Uklog som han er lever han over evne og lader sig villigt blive slave af materielle ejendele. Hans verdslige beskæftigelse interesserer ham mere end hans åndelige beskæftigelse.
21 Selv om hans verdslige arbejde griber forstyrrende ind i tjenesten og hindrer ham i at overvære menighedens møder, er han uvillig til at træffe en ordning så han kan sætte de åndelige interesser først. De materielle ting han kan købe for de penge han tjener betyder mere for ham end tjenesten og hans åndelige sundhed. Guds interesser og hans egen åndelige velfærd kommer i anden række. Han vandrer ikke som de vise men som de uvise, der ikke lægger mærke til hvordan de vandrer. Han er uligevægtig og står i fare for at glide bort fra den kristne uangribeligheds smalle vej.
Upålidelighed
22. Hvordan viser det fjerde symptom på åndelig uligevægt sig?
22 De der viser det fjerde symptom på uligevægt, mangler ansvarsfølelse. Man kan ikke stole på det de siger. Lige så hurtige som de er til at give et løfte, lige så hurtige er de til at bryde det. Og når man ikke kan stole på at de holder de løfter de giver deres medkristne, hvordan skulle man da kunne have tillid til at de holder deres løfter til Gud? Har deres pagt med Gud om at gøre hans vilje i virkeligheden nogen betydning? Når de viser sig utro i det små, vil de så ikke også vise sig utro når det gælder dette, det allervigtigste løfte?
23. (a) Hvordan bør tilsynsmænd betragte en der er upålidelig? (b) På hvilke måder viser en sådan sin ansvarsløshed?
23 En upålidelig kristen er en uligevægtig kristen. Han er ikke til nogen virkelig nytte i den teokratiske organisation. Da han er upålidelig lader tilsynsmændene i organisationen være med at betro ham et ansvar. Han er af den type der er tilmeldt den teokratiske skole for at blive oplært til tjenesten, men som ikke møder op den dag han skal holde sit elevforedrag. Eller det kan ske at han udebliver fra en opgave ved tjenestemødet. Hvis han gør dette gentagne gange viser det at han er upålidelig og at man ikke kan betro ham et ansvar eller en opgave. Han viser den samme ansvarsløshed når han lover at komme til en samling eller når han siger til et retsindigt menneske at han kommer igen. Hans løfter er tomme ord.
24. Hvordan viser man sig værdig til at modtage tjenesteprivilegier?
24 Når en kristen træffer en aftale bør han holde den. Holder han den ikke, gør han sig selv til en løgner. Den ligevægtige kristne holder ord. Han holder sine løfter og respekterer sine aftaler. Da han viser sig trofast i det små, bliver større og mere ansvarsfulde opgaver betroet ham. Kristus understregede dette i lignelsen om talenterne. Den tjener der arbejdede med de fem talenter der var blevet ham betroet, viste sig pålidelig. Han blev velsignet med større tjenesteprivilegier. „Hans herre sagde til ham: ’Vel, du gode og tro tjener, du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din herres glæde.’“ — Matt. 25:23.
25. Hvilken fremtid venter der dem der viser symptomer på upålidelighed?
25 Hvordan kan upålidelige kristne vente at forblive på livets smalle vej? Hvordan kan de forvente at nå vejens endemål når de mangler sikker ligevægt? Ligesom en ukyndig linedanser har de store chancer for at falde.
Ufornuft
26, 27. Hvorfor bør en kristen være fornuftig?
26 Den der er åndelig ligevægtig er fornuftig i alt hvad han foretager sig. Han er hverken ensporet eller yderliggående, men han er mådeholden. Han lyder befalingen: „Lad jeres fornuftighed blive kendt af alle mennesker.“ (Fil. 4:5, NW) Han åbenbarer sin fornuftighed ved at vandre viist; i alt hvad han gør og siger, viser han at han lader sig lede af de bibelske principper.
27 Den uligevægtige kristne er lige stik modsat. Han er umådeholden i sine vaner og uviis når han træffer afgørelser. Han er stivsindet og vanskelig at komme overens med. Hans mund løber over med hans egen klogskab, men hans ører er lukkede for hans kristne brødres vise råd. Medmindre han forandrer sig og følger en fornuftig og mådeholden tankegang og handlemåde kan han ikke bevare sit fodfæste på den smalle vej der fører til livet.
Selskabelige interesser
28, 29. (a) Hvad er det sjette symptom på uligevægt, og hvorfor er det et dårligt symptom? (b) Hvordan bør man betragte selskabelige sammenkomster og hobbyer?
28 Det sjette af de nævnte vigtige symptomer på manglende ligevægt er at man sætter selskabelige interesser højere end de teokratiske interesser. Sikkert er det at den der mener at hans selskabelige sammenkomster er af større betydning end hans pligter i tjenesten, har en forkert indstilling til sine kristne pligter og ansvarsbyrder. Hans vurdering af hvad der er vigtigt, er blevet forkvaklet. Han lader hånt om sit eget løfte om at sætte Guds vilje først. Dåragtigt sætter han selskabelig underholdning højere end tjenesten for Gud.
29 Selskabelige sammenkomster har deres tid og sted. De skulle ikke få lov til at gribe ind i ens virksomhed i menigheden. Den ligevægtige kristne vil ofre disse ting et fornuftigt mål af tid og opmærksomhed, men ikke mere. Det samme gælder en hvilken som helst hobby han måtte have. Altid vil han sætte sin kristne virksomhed først.
30. Hvad bør enhver der befinder sig inden for den nye verdens samfund gøre?
30 Enhver der befinder sig inden for den nye verdens samfund bør tage sig selv nøjere i øjesyn for at finde ud af om han har nogen af disse eller andre symptomer på uligevægt. Vær ikke alt for sikker på at du er blottet for dem før du begynder at ransage dig selv. De som er så sikre på sig selv, er ofte lige netop dem der ikke er åndeligt ligevægtige i alle ting. Hvis du mærker en svaghed, så sæt ind på den.
Hvordan man bliver ligevægtig
31, 32. (a) Hvorfor må en positiv indstilling opdyrkes? (b) Hvilket synspunkt havde Paulus?
31 Linedanseren træder ikke ud på linen med den overbevisning at han falder ned. Tværtimod har han en positiv indstilling. Det samme er nødvendigt for den kristne. Skal han opøve ligevægt har den rette sindsindstilling stor betydning. Hvis han har en negativ indstilling til sine kristne pligter eller til de vanskeligheder og genvordigheder der følger med når man vandrer på den kristne uangribeligheds vej, vil han komme ud af ligevægt og falde. Dersom han ønsker at stå fast er det af væsentlig betydning at han har den samme positive indstilling som apostelen Paulus havde. „Thi jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller åndemagter eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter eller det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.“ — Rom. 8:38, 39.
32 Paulus havde det rette syn på tingene. Han var besluttet på at forblive på den smalle vej der fører til livet. Intet skulle få ham til at snuble eller falde, hverken noget udefra eller noget hos ham selv. „Jeg løber derfor ikke på må og få; jeg kæmper som en nævekæmper, der ikke støder i luften, men jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.“ — 1 Kor. 9:26, 27.
33, 34. Hvordan kan man opdyrke samme indstilling som Paulus, og hvordan kan man bevare den?
33 Man opnår ikke denne rette indstilling uden at gøre en indsats. Det kræver flittigt studium af og nøjagtig kundskab om Guds ord. Det kræver et oprigtigt ønske om at vandre i harmoni med Guds retfærdige principper som de kommer til udtryk i Bibelen. Hvad en kristen lærer må han tage sig til hjerte og han må gøre det til en del af sig selv. Han må grunde over sit forhold til Jehova og til den teokratiske organisation. „Grund over disse ting, fordyb dig i dem, sådan at din fremgang må være åbenbar for alle mennesker. Giv bestandig agt på dig selv og din lærergerning. Hold dig til disse ting, thi ved at gøre det vil du frelse både dig selv og dem som lytter til dig.“ — 1 Tim. 4:15, 16, NW.
34 Ved bestandig at ransage sig selv våger man over sin indstilling og forvisser sig om at den ikke bliver negativ eller tvær. Hvis den bliver negativ vil man i løbet af kort tid give slip på de bibelske sandheder man har lært. Snart vil man glide bort fra livets vej. Derfor gav Paulus denne formaning om at fordybe sig i de bibelske sandheder og tjenesten for Gud og at ransage sig selv. Et lignende råd gav han hebræerne da han sagde: „Derfor må vi vise det vi har hørt mere end almindelig opmærksomhed, for at vi aldrig skal glide bort fra det.“ — Hebr. 2:1, NW.
35. Hvorfor bør man se bort fra ufuldkommenheder og fejl inden for organisationen og hos kristne brødre?
35 En anden faktor der spiller ind når man skal opelske en ret indstilling, er evnen til at se bort fra ufuldkommenheder inden for den kristne organisation og fejl hos vore kristne brødre. Guds ånd virker på organisationen, men ånden leder ikke enhver afgørelse der bliver truffet eller handling der bliver udført af organisationens tilsynsmænd på jorden. Disse er betroede mænd og det er blevet overladt til dem at træffe afgørelser som de mener er til gavn for den nye verdens samfund. De er modne kristne der forstår at lade sig vejlede af Guds ord og dets principper når de skal træffe kloge afgørelser. Men skulle en af disse mænd ved en fejltagelse træffe en uklog afgørelse, burde ingen af den grund blive utilfredse eller tvære. Det burde ikke få nogen til, på grund af den ene tilsynsmand, at kritisere hele organisationen. Der er ingen grund til at blive hårdhjertet. En ligevægtig kristen ser bort fra fejltagelser og ufuldkommenheder. Han vil huske at han tjener Gud og ikke mennesker. Han vil også huske at lige med undtagelse af Kristi tilfælde har Gud altid ladet ufuldkomne mennesker varetage sine interesser på jorden. Det var mænd med en ret hjertetilstand og et inderligt ønske om at fremme de guddommelige interesser. Da de var ufuldkomne begik nogle af dem fejl, men ingen burde på grund af disse mænds fejl kaste vrag på den teokratiske organisation og vende tilbage til den gamle verden. Guds organisation har livets ord, det har verden ikke.
36. Hvilket synspunkt anlægger en kristen med hensyn til andres fejl?
36 En kristen der er stabil ved hvad Guds ord siger, hvilket arbejde den teokratiske organisation er i færd med at udføre, og hvilke fremtidsudsigter den har. I lighed med apostelen Paulus har han en positiv indstilling og vil ikke lade noget svække sin kærlighed til Gud og sin nidkærhed for Rigets sag. Han er ikke offer for tilbedelse af skabninger, og derfor vil han ikke tage anstød fordi en tilsynsmand gør sig skyldig i en fejl, træffer en forkert afgørelse, eller handler ubetænksomt. Han lader organisationen berigtige sådanne fejl. Men hvad angår ham selv, retter han fortsat blikket mod sit livsmål. Intet får lov at aflede hans opmærksomhed. En kærlig indstilling og oprigtige motiver er hvad han ønsker. Han viser forståelse, er fornuftig, og er ikke snar til at tage anstød.
37, 38. Hvordan undgår man bedst at få en dårlig sindsindstilling?
37 Hvis man i sit sind bevarer alt hvad der er godt og opbyggende vil det være en stor hjælp til at opelske en ret indstilling. Dette er igen et spørgsmål om at tænke positivt og ikke negativt. Angående dette gives der et godt råd i Filipperne 4:8: „I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!“
38 Den der følger dette råd bliver ikke hård eller overkritisk over for sine medkristne og organisationen. Hans sind er optaget af de gode ting i Guds ord og af det opbyggende arbejde som den nye verdens samfund udfører over hele jorden. Han står fast i troen.
39. Hvad vil den ligevægtige kristne passe på?
39 Den ligevægtige kristne vil til enhver tid passe på at selviskhed ikke opstår hos ham. Han vokser i kærlighed, ikke til sig selv, men til Gud og til brødrene. Når han får et råd tager han ydmygt imod det. Han ved at „dårens færd behager ham selv, den vise hører på råd“. — Ordsp. 12:15
Mådehold
40. (a) Hvorfor bør man ikke hælde til tanken om askese? (b) Hvilken kurs vil være den rette at følge?
40 En kristen kan ikke tillade sig at være yderliggående i sine handlinger. En fornuftig og mådeholden adfærd vil altid være den bedste. Der er dem der mener at det gudfrygtige menneske bør leve i fattigdom, at han skal nægte sig selv rimelige materielle behageligheder og glæder; men heri tager de fejl. Gud har ikke behag i at man spæger sit legeme. De der tror at han har det, følger ikke en bibelsk men en hedensk tankegang, for opfattelsen er jo almindelig blandt hinduer og buddhister. Der er intet i Bibelen der retfærdiggør denne tanke om askese. Den ligevægtige kristne forstår at anvende materielle goder på en fornuftig måde, og han gør det ikke alene i egen interesse men også i Guds interesse. Han kan anvende sådanne ting på en klog måde og behøver ikke, for at behage Gud, at nægte sig de behageligheder og glæder disse ting kan give ham. Han vil hverken hælde til forsagelsens eller til materialismens og nydelsens yderlighed, men han vil være mådeholden. Det vise råd som Bibelen fremholder for tilsynsmænd, viser hvordan den kristnes stilling bør være: „Tilsynsmanden bør derfor være ulastelig, . . . mådeholden i sine vaner.“ — 1 Tim. 3:2, NW.
41, 42. Hvilken balance må man søge at skabe i sin tjeneste?
41 Den dygtige forkynder glemmer ikke at skabe balance mellem sine personlige studievaner og den tid han anvender til forkyndelsen. Han forsømmer ikke sit personlige studium for at kunne yde en masse timer i tjenesten. Han går heller ikke til den anden yderlighed og bruger megen tid til studium, men kun lidt tid til forkyndelsen. Han er klar over at det er nødvendigt at studere hvis han skal opnå de bedste resultater i forkyndelsen og hvis han skal holde fast ved sin kristne uangribelighed. Man følger en fornuftig kurs når man lader sin tjeneste på arbejdsmarken og sit personlige studium stå i et passende forhold til hinanden.
42 Efterhånden som den kristne vokser i kundskab og modenhed bliver han også en dygtigere forkynder. Da dette medfører bedre resultater og større glæder, ønsker han at udvide sin forkyndervirksomhed. Han er ikke tilfreds med kun at udføre et minimum af tjeneste, men han ønsker at gøre så meget som han kan. Sporen til større aktivitet ligger i hans eget hjerte. Han overser ikke en eneste af tjenestens mange grene, men han prøver på at skabe balance mellem dem på samme måde som han havde fundet balancen mellem sin forkyndelse og sit personlige studium. Hans mådehold hjælper ham til at blive en duelig forkynder der udfører meget godt med de bibelske sandheder.
43. (a) Hvorfor vil nogle forbedre deres åndelige ligevægt mens andre ikke vil gøre det? (b) Hvorfor kan man ikke tillade sig at være ligegyldig?
43 Vi har her nævnt forskellige måder hvorpå en indviet kristen kan opdyrke god åndelig ligevægt. Inden for den nye verdens samfund vil der være nogle åndeligt ustadige som vil gøre en indsats for at følge disse anvisninger, og de vil forbedre deres ligevægt. Andre vil ikke gøre det. Men forestiller disse ligegyldige sig at de kan vandre med usikre skridt hen ad den kristne uangribeligheds smalle vej uden at falde? Tror de at de, ved blot lejlighedsvis at overvære et møde og ved at gå på arbejdsmarken i ny og næ, vil kunne nå endemålet på den smalle vej og modtage det evige livs gave? Hvis det er deres opfattelse så er den forkert. Hvis de forestiller sig hvor let de kan falde ned fra en tynd line, vil de kunne forstå at de lige så let vil kunne glide bort fra den kristne uangribeligheds smalle vej. De kan ikke tillade sig at være ligegyldige. Deres evige liv afhænger af om de gør alt hvad der står i deres magt for at blive ligevægtige i alle ting.