Tiden er kritisk — hold dig vågen!
1. På hvilken militaristisk baggrund passer Jesu alvorlige advarsel om at holde sig vågen, og på hvilken side i striden må vi holde os vågne?
„SE! jeg kommer som en tyv. Lykkelig er den som holder sig vågen og bevarer sin yderklædning.“ Således lød den alvorlige advarsel som blev givet af den herliggjorte Jesus Kristus på baggrund af en profeti der nu på dramatisk vis får sin opfyldelse i en verdensomfattende målestok. Konger, regenterne på hele jorden og Regenterne i himmelen, er på march! Overalt i himmelen og på jorden høres drønet af hærstyrker der marcherer op til slagenes slag, den universelle krig ved Megiddos bjerg. Neutralitet kendes ikke i denne krig. Enhver levende skabning tvinges til at træffe en afgørelse, der vil medføre liv eller død, overleven eller udslettelse. Det er absolut nødvendigt at være klar over det stridsspørgsmål der skal afgøres. Uophørligt fordres det at man holder sig vågen og viser sig trofast og pålidelig på den rette side i striden. Læg mærke til hvordan en betimelig advarsel om at gøre dette er indflettet i de profetiske tegn der for lang tid siden blev givet i en forudskildring af begivenheder der nu finder sted:
2. Imellem hvilke profetiske tegn var Jesu betimelige advarsel i Åbenbaringen 16:15 indflettet?
2 „Og den femte [engel] udøste sin skål [med Guds vrede] over vilddyrets trone. Og dets rige blev formørket, og de begyndte at bide sig i tungen af smerte, men de spottede himmelens Gud for deres smerter og for deres åbne sår, og de angrede ikke deres gerninger. Og den sjette [engel] udøste sin skål [med Guds vrede] over den store flod Eufrat, og dens vande tørrede ud for at vejen kunne beredes for kongerne fra solens opgang. Og jeg så tre urene inspirerede udtalelser der lignede frøer komme ud af dragens mund og ud af vilddyrets mund og ud af den falske profets mund. De er nemlig dæmoninspirerede udtalelser og gør tegn; og de går ud til kongerne på hele den beboede jord for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. ’Se! jeg kommer som en tyv. Lykkelig er den som holder sig vågen og bevarer sin yderklædning, at han ikke skal gå nøgen og mennesker se de legemsdele han blues ved.’ Og de samlede dem på det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon [Megiddos bjerg].“ — Åb. 16:1, 10-16, NW.
3. På hvad ville hebræere som Jesus Kristus og apostelen Johannes tænke når man nævnede Magedón eller Megiddo?
3 En hebræer — Jesus Kristus var hebræer da han vandrede på jorden, ligesom hans apostel Johannes var det — ville straks, når man nævnede Magedón eller Megiddo, tænke på den række af slag der knyttede sig til dette steds historie. Da israelitterne underlagde sig Kana’ans land, kæmpede Jehovas dommer Josua ved byen Megiddo og besejrede dens hedenske konge. (Jos. 12:7, 21) Jehovas dommer Barak kæmpede også på dette sted, og han underlagde sig Kana’ans tyranniske konger. (Dom. 5:1, 19-21) Kong Josias, der sad på „Jehovas trone“ i Jerusalem, kæmpede senere et uovervejet slag imod ægypterne „på Megiddos slette“ og blev dødeligt såret; også hans hær led nederlag. — 2 Krøn. 35:20-25.
4, 5. (a) Hvilken betydning ligger der derfor i navnet Megiddo når det anvendes i forbindelse med krigen på Guds store dag? (b) For hvilke konger faldt fortidens Babylon, og hvad havde Eufratfloden at gøre hermed?
4 Navnet Megiddo var derfor meget sigende og havde en alvorsfuld klang når det anvendtes i forbindelse med den universelle krig på „Guds, den Almægtiges, store dag“, hvor Gud vil kæmpe imod „kongerne på hele den beboede jord“, for at lade dem lide et evigt nederlag. Det er desuden på dette samme tidspunkt at den store verdensordning, der billedligt blev skildret ved fortidens Babylon ved Eufratflodens bred, 800 kilometer øst for Megiddo, må falde for den almægtige Guds og hans søns, Jesu Kristi hånd. Det er disse to himmelske konger der betegnes som „kongerne fra solens opgang“, for hvem den symbolske „store flod Eufrat“s vande udtørres så vejen kan beredes og de kan få adgang til det symbolske Babylon. „Guds vrede“ er rettet mod denne symbolske flod fordi den bidrager til det symbolske Babylons handel og berigelse og frembyder et stærkt værn for Babylon.
5 For længe siden, en oktobernat år 539 f. Kr., tørlagde ingeniørtropper den bogstavelige Eufratflod. Derpå marcherede de to konger fra øst, mederen Darius og perseren Kyros, med deres hære gennem det udtørrede flodleje og drog gennem de åbne porte ind i Babylon, hvor de dræbte kong Belsazzar. Den babyloniske verdensmagt faldt. Kort tid efter blev profeten Daniels folk, Jehovas folk, af kong Kyros sat i frihed for at kunne genopbygge Jehovas tempel i Jerusalem.
6. Hvad vil blive det moderne modstykke til Babylons fald, og hvilket tilbedelsessted vil blive stående?
6 Som et moderne modstykke til dette vil vore dages symbolske Babylon falde for Jehovas og hans medkonge, Jesu Kristi, vrede. Kongerne på hele den beboede jord vil være afskåret fra at komme Babylon til hjælp. Ved dæmoninspireret propaganda og politik samles disse konger nu for at hjælpe Babylon og for at angribe Jehovas frigjorte folk, hans indviede vidner på jorden i dag. Dette fremkalder „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, og kongerne på hele den beboede jord vil lide nederlag og blive udslettet, som det også skete ved Megiddo i fortiden. Men Guds åndelige tempel bliver stående og hans tilbedelse dér vil sejrende fortsætte.
7, 8. (a) Hvem vil blive ved med at tjene ved det sande tempel, og hvorfor vil der være et voksende behov for tjenere dér? (b) Hvorfor bliver behovet for at holde sig vågen og på vagt større og større efterhånden som tiden skrider frem?
7 Men hvem vil fortsætte med at tjene Gud i hans sande åndelige tempel? Det vil de sande kristne som giver agt på Jesu advarsel der indflettedes i den profetiske beskrivelse af hvordan kongerne på hele den beboede jord ved dæmonisk propaganda og politik samles til Harmagedon. Sande kristne er nødt til at være på vagt og holde sig vågne i det åndelige tempel, for mens den symbolske Eufrats vande udtørres så det symbolske Babylon står blottet for støtte og forsvar, må strømmen af mennesker der drager op til „Jehovas huses bjerg“ stadig blive større og større da den fortsætter uophørligt. Følgelig må templets porte stå åbne altid — de må hverken lukkes nat eller dag — for at de tilstrømmende skarer af indviede tilbedere kan modtages i tempelgårdene. (Es. 2:2-4; 60:11-13) Der vil være et voksende behov for tjenere der kan virke til gavn for alle de nye tilbedere.
8 Enhver uren og ondsindet skabning der prøver at trænge ind og besmitte det hellige tempel, må kastes udenfor. Alle de trofaste tilbedere vil forene sig i at bevare templet rent og helligt som et „bedehus for alle folk“. (Es. 56:7) Efterhånden som vi nærmer os tiden da kongerne fra hele den beboede jord under ledelse af den symbolske drage, Gog fra Magog, i Harmagedon retter deres sidste, desperate angreb på Jehovas trofaste, kristne tilbedere, bliver det mere og mere nødvendigt at holde sig vågen og være på vagt over for enhver åndelig fare eller urenhed der vil trænge sig ind. — Ez. 38:1 til 39:8.
Hvordan man holder sig vågen
9. Hvilken fare truer den der falder i søvn, og hvad vil Guds kærlige tilbedere derfor gøre?
9 Hvis man som en tjener for Jehova sover på sin post, står man i fare for at blive opdaget af templets inspektionschef, Jesus Kristus, der kommer som en tyv i Harmagedon og foretager en sidste inspektion i hele det religiøse område der hævder at være kristent, og derefter eksekverer han den endelige dom. Den der sover udsætter sig for at blive klædt af og at få sin symbolske klædning brændt.a Enhver tilbeder der med absolut hengivenhed elsker Gud og hans inspektionschef og som ser frem til den endelige dom, vil beslutsomt stræbe efter at holde sig vågen. Han vil have et vågent øje med Jehovas sande tilbedelse og de dyrebare interesser der er knyttet til Guds rige ved Kristus. Hvordan skal tilbederen holde sig åndeligt vågen?
10, 11. (a) Hvad må et menneske gøre for at holde sig vågent, som også Jesus tilråder i sin profeti? (b) I hvilken henseende ønsker vi ikke at handle ligesom babylonierne, og hvorfor ikke?
10 Hvis man skal holde sig vågen er det af allerstørste betydning at man forud har fået passende hvile, og desuden at man har undgået overdreven nydelse af mad og drikke. Jesus sagde til sine efterfølgere, der spurgte ham om hvornår de forudsagte ting skulle ske og hvad der ville være tegnet: „Giv agt på jer selv at jeres hjerter ikke nogen sinde tynges af for megen spisen og drikken og af livets bekymringer, og den dag kommer pludselig over jer på et øjeblik som en snare. Thi den skal komme over alle dem der bor på hele jordens flade. Hold jer vågne og bed til enhver tid at det må lykkes jer at undfly alt dette som er bestemt til at ske, og at bevare jeres stilling ind for Menneskesønnen.“ — Luk. 21:7, 34-36, NW.
11 Vi ønsker ikke at følge en babylonisk adfærd som denne verdens mennesker gør det når de fejrer deres Belsazzar-fester, ubekymret svirer, stoler på denne verdens militærsystem, misbruger hvad der er Jehova Guds, og spotter ham ved at gøre alt dette netop i denne domsnat hvor den mirakuløse håndskrift er kommet til syne på væggen og på mirakuløs vis er blevet udlagt. (Dan. 5:1-30) Et sådant babylonisk vellevned og en sådan jordbunden verdslighed ville uvægerlig fremkalde døsighed og magelighed og forårsage at vi ikke var på vor post, samt hæmme vore bønner til Gud. Den ville gøre os sløve over for vort ansvar som kristne forkyndere af den gode nyhed om Guds rige og svække vor afgjorthed i principper og få os til at glemme hvor fremskreden tiden er. Kun en dårlig træl spiser og drikker og svirer, i den tro at det varer længe inden hans herre kommer hjem og kræver ham til regnskab. — Luk. 12:43.
12. Hvad hjælper os til med et godt resultat at holde os vågne i en kritisk situation, og hvorfor?
12 Når det i en kritisk situation er aldeles nødvendigt og meget anspændende for os at holde os vågne og være på vagt, kan det hjælpe at indtage et opkvikkende middel der kan skærpe vor årvågenhed. Det bør være en stimulans der styrker og som ikke overtrækker ens reservefond af kræfter, således at den i virkeligheden tærer på ens vitalitet og medfører en fremtidig svækkelse. Når en af Jehova Guds tilbedere studerer Guds ord hensigtsmæssigt og med forstand, søger sikker oplysning der kan dygtiggøre ham til at udføre sin tjeneste og til at klare en forudset situation, virker det som en åndelig stimulans på ham. Dette må nødvendigvis gøres regelmæssigt, samtidig med at man henvender sig i bøn til Gud, for han giver gavmildt og uden bebrejdelser visdom til den der beder om at få sin mangel herpå afhjulpet. (Jak. 1:5) Den personificerede visdom siger: „Lykkeligt er det menneske der lytter til mig ved at holde sig vågen ved mine døre dag efter dag, ved at holde vagt ved mine dørstolper. For den der finder mig vil visselig finde liv, og vinder velvilje hos Jehova.“ (Ordsp. 8:34, 35, NW) Lykke stimulerer.
13. I hvilken tilstand må vi være når vi studerer, og hvorfor må vi gøre fremskridt når vi studerer?
13 Vi må imidlertid være vågne når vi studerer. Vi må gøre fremskridt når vi studerer, i virkeligheden føje mere til vor kundskab og forståelse gennem vort studium. Desuden må vi være på højde med den voksende kundskab om og forståelse af Guds ord og hensigter. Hvis vi skal kunne det, må vi studere det der kan hjælpe os videre end til det vi allerede kender og forstår. Det vi studerer skal bibinge os en viden der kan føre os fremad, og vi må ikke fortsat dvæle ved de elementære kristne sandheder, som opvoksende børn der ikke kan løsrive sig fra deres legetøj. Vi bør studere det der virker opbyggende på vore rette ønsker og bevæggrunde. Gør vi det, vil vort studium i høj grad forfriske og stimulere vor ånds og vort sinds årvågenhed. Gennem et sådant studium vokser vi til kristen modenhed. — Hebr. 5:14; 6:1-3.
14. Hvordan skal vi befæste de fremskridt vi gør i kundskab og forståelse, og hvilke følelser fremkalder de?
14 Vi må befæste vore fremskridt i kundskab og forståelse af Guds ord ved at give denne tilegnede kundskab og forståelse videre til andre. Hvis vi lader os fylde af de nye og oplysende sandheder vi tilegner os, vil vi spontant strømme over. De nye, progressive sandheder som vi glæder os over, vil vi give videre til andre, til alle vi kommer i kontakt med. Især vil vi gøre dette i Jehovas vidners rigssale, eller i det hjem hvor nogle medlemmer af menigheden holder et ugentligt bibelstudium, eller i folks hjem når vi forkynder fra hus til hus, eller når vi genbesøger mennesker der har fårets sindelag og er interesserede i at studere Bibelen. Alt dette arbejde med at viderebringe den progressive kundskab til andre, aktiverer på en behagelig måde den kundskab vi har i vort sind og gør at den bedre indprentes dér; og det at vi forklarer den til andre hjælper os til bedre at forstå den selv. Vi glæder os over at fornemme at vi har et greb om den fremadskridende kundskab og virkelig har gjort den til vor egen, så vi kan anvende den i vor gerning som lærere i Guds ord.
15. Hvorledes virker stimulans af denne art på os med henblik på fremtiden?
15 En sådan stimulans som ovenfor beskrevet giver os nyt liv, og den giver os en styrke som vi kan tære på i fremtiden, i stedet for nu at trække på de reserver som vi får brug for senere hen.
16, 17. (a) Hvilken anden form for stimulans har Jehovas tilbedere fået befaling til at indtage? (b) Hvorfor er det af allerstørste vigtighed at lyde denne befaling nu?
16 En anden stærk stimulans der gør os årvågne og holder os aktive i tjenesten og vågne over for hvad der foregår og hvad det betyder, er vore regelmæssige sammenkomster med fremskridtssindede kristne medvidner, der tilbeder i det samme åndelige tempel for Jehova. I virkeligheden har Jehova befalet alle dem der tilbeder ham at de skal komme sammen med andre der tager del i den samme tilbedelse. Den dag kommer nærmere og nærmere da Jehovas ypperstepræst vil foretage den sidste inspektion og eksekvere dommen i det universelle Harmagedonslag. Det er derfor af allerstørste vigtighed at følge den kurs der under inspiration er anbefalet og nedskrevet i Hebræerne 10:23-25, 35-37:
17 „Lad os holde fast ved den offentlige bekendelse af vort håb uden at vakle, for trofast er han der gav løftet. Og lad os give agt på hverandre så vi opflammer hverandre til kærlighed og rette gerninger, og lad os ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hverandre, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig. Kast derfor ikke talens frimodighed bort, den vil blive gengældt med en stor belønning. For I har et behov for udholdenhed, for at I efter at have gjort Guds vilje kan modtage løftets opfyldelse. Thi endnu ’en meget kort stund’, og ’han som skal komme kommer og vil ikke tøve’.“
18. Hvorfor behøver vi nu i denne kolde verden al den opmuntring og ansporelse vi kan få ved at komme sammen?
18 Vi behøver al den opmuntring og ansporelse vi kan få ved at komme sammen med vore trofaste brødre og ved sammen med dem at være optaget af en gensidig udveksling af tanker der giver styrke, tro og håb. I denne kolde verden hvor kærligheden er kølnet hos de fleste, kan de opmuntringer, formaninger og tilskyndelser som vore trofaste brødre giver os ved møderne, sammenlignes med de slag de tyske Jehovas vidner gav hinanden for at holde sig vågne og virksomme så de kunne undgå at fryse ihjel da de nøgne var kastet i et nazistisk fangehul hvor den bitre kulde forledte til ladhed og døsighed. Slag gør måske ondt, men de kan betyde livet for os. „Vennehånds hug er ærligt ment.“ (Ordsp. 27:6) David, der ikke lod hånt om en irettesættelse, sagde: „Slår en retfærdig mig, så er det kærlighed; revser han mig, er det olie for hovedet, ej skal mit hoved vise det fra sig.“ (Sl. 141:5) At vi kommer sammen med vore brødre i den samme tilbedelse og tjeneste stimulerer os derfor i høj grad til årvågenhed.
19. Hvorfor er påmindelser og advarsler nødvendige for os af hensyn til vor tjeneste?
19 Vi må genopfriske og holde os à jour med vore kristne pligter i Jehovas åndelige tempel, og vi har også brug for at andre minder os om disse ting. Vi bør altid søge at blive dygtigere i vor tjeneste, eftersom en forbedring ikke alene resulterer i større glæde over tjenesten. „Påminderen om Jehova er pålidelig, gør den uerfarne viis.“ (Sl. 19:7, NW) Vi opnår visdom hvis vi i vort hjerte tager imod de påmindelser og formaninger der kommer fra Jehova Gud gennem hans synlige organisation af vore trofaste medarbejdere.
20. Hvilken yderligere stimulans har vi adgang til at benytte, og hvorledes viste Jesus da han var udsat for den allerstørste fristelse, hvor virkningsfuld denne stimulans var?
20 En yderligere stimulans til årvågenhed er det privilegium at vi kan bede til Gud. Vi trænger nok til brødrene, men vi trænger endnu mere til Gud; og den kærlige Gud har sørget for et meddelelsessystem mellem sig selv og os. Dette blev skaffet til veje fordi vi havde det behov; det skulle benyttes og ikke ignoreres eller foragtes. Sidste gang Jesus Kristus var sammen med sine disciple i Getsemane have, fandt han i bønnen til sin himmelske Fader et udmærket middel imod åndelig søvnighed. Han må have bedt længe, når han, da han kom tilbage, kunne finde sine betroede disciple sovende. Han sagde: „Kunne I mænd ikke våge så meget som én time med mig? Fortsæt med at våge og bede for at I ikke skal falde i fristelse. . . . I en stund som denne sover I stadig og hviler jer!“ Fordi de ikke bad, sov de og faldt i fristelse. Jesus bad og holdt sig vågen og modstod den allerstørste fristelse. (Matt. 26:36-45) I vor ublodige kamp imod de „onde åndemagter i de himmelske egne“, heri indbefattet den dæmoninspirerede propaganda der udgår fra den symbolske drage, vilddyret og den falske profet, har vi brug for andet og mere end den „fulde rustning fra Gud“. Vi har også brug for bøn. — Ef. 6:18, NW.
21. Hvad sagde Paulus at kristne krigere skulle gøre foruden at iføre sig den fulde rustning fra Gud?
21 Foruden at Paulus belærer os om at vi skal iføre os den „fulde rustning fra Gud“ for med held at kunne stå imod på denne onde dag, siger han også: „Mens I med enhver form for bøn og påkaldelse fortsat beder i ånden ved enhver lejlighed. Og i det øjemed må I til stadighed holde jer vågne med bøn til gavn for alle de hellige, også for mig, så der gives mig evne til at tale når jeg åbner min mund med al talens frimodighed for at gøre den gode nyheds hellige hemmelighed kendt, for hvilken jeg virker som ambassadør i lænker, så at jeg kan tale derom med den djærvhed jeg bør.“ — Ef. 6:11-20, NW.
22. Hvad formanede Peter om da han skrev om alle tings ende?
22 Det var uden tvivl med særligt henblik på vor tid at apostelen Peter under inspiration skrev: „Alle tings fuldstændige ende er kommet nær. Hav derfor et sundt sind og vær årvågne med hensyn til bønner.“ (1 Pet. 4:7, NW) Vi må være vågne over for lejligheder til bøn, gøre os klart hvad vi kan bede om, og holde os vågne ved at hengive os til bøn.
Hvis man mister sin yderklædning
23. (a) Hvorfor vil vi ikke ønske at sove hvis vi holder os informerede og up to date? (b) Hvilken fare bør vi anstrenge os for at undgå i betragtning af at inspektionschefen kommer som en tyv?
23 Hvis vi holder os informerede om og up to date med hvad der foregår i forbindelse med Jehova Guds hensigter, skulle tiden være alt for spændende til at vi skulle ønske at sove og gå glip af eller miste noget. At inspektionschefen kommer for at eksekvere de guddommelige domme i det tilstundende Harmagedonslag skulle tilskynde os til at gøre enhver anstrengelse for og tage vore forholdsregler til at holde os vågne. Det kan blive farligt hvis vi plejer vort legemes magelighed og tager det let i den tro at uvisheden med hensyn til tidspunktet for inspektørens komme betyder at han vil lade vente længe på sig endnu, og at vi i denne lange tidsperiode kan gøre os det behageligt og bestemme os til at skride til handling når vi får mere sensationelle beviser for at hans komme er nær.
24. Hvorfor vil inspektionschefen ikke forud meddele det bestemte tidspunkt for Harmagedonslaget, og hvad vil derfor være os en stor hjælp til fortsat at spejde efter ham?
24 Inspektøren vil ikke forud meddele os hvilken dag og time Harmagedon vil begynde så vi kan stille en slags vækkeur og vågne op i sidste øjeblik før han ankommer og lade som om vi hele tiden har været agtpågivende, vågne og travlt beskæftiget på vor tildelte tjenestepost. I virkeligheden lyder den guddommelige alarmklokke nu, og ikke bare lige før Harmagedon. Følgelig må vi vågne op nu og i enhver henseende fuldføre vor tjeneste for at få udført så meget som muligt før den store inspektør kommer. Vi ønsker ikke at hykle for ham — som om dette var muligt — men vi ønsker med en god samvittighed at vinde hans anerkendelse, ene og alene fordi vi elsker den der kommer. Det vil være os en stor hjælp hvis vi vedligeholder vor interesse for årsagen til hans komme og resultaterne deraf.
25, 26. (a) Hvorfor vil det betyde en stor ulykke at miste sin yderklædning når vi tænker på hvad denne klædning betyder? (b) Hvad vil tabet af tjenesteklædningen tilkendegive, og hvorfor er det en alvorlig sag for en vagtpost at falde i søvn?
25 Hvis vi ikke bevarer vor yderklædning vil det medføre megen ulykke for os, eftersom inspektøren tager klædningen fra os fordi vi ikke er værdige til at bære den, hvorefter han brænder den uden at vi har mulighed for at få den tilbage. Hvad betyder det at man tager klædningen fra en tjener der er forpligtet til at holde sig vågen og på vagt? Og at hans yderklædning bliver brændt? Den symbolske yderklædning er det synlige bevis for at han er udnævnt til tjenesten ved Jehovas åndelige tempel. Som en anerkendelse heraf hviler Guds hellige ånd eller virkekraft over en sådan udnævnt tjener for at hjælpe ham med at udføre sine pligter, og han er begunstiget med mange muligheder for og med det privilegium at forkynde den gode nyhed om Guds rige og indsamle fra alle nationer de mennesker der tilbeder Gud og har fårs gode sindelag, for derefter at give dem åndelig føde, og værne dem åndeligt.
26 Fjernelse af tjenesteklædningen tilkendegiver at man mister såvel Guds anerkendelse som de privilegier der knytter sig til den guddommelige tjeneste fordi man har været troløs og vist manglende værdsættelse i sin tjeneste. Dette er hvad der venter den tjener der ikke udfører sine pligter eller tildelte opgaver fordi han er faldet i søvn på sin post, har taget sig det let og derved er blevet uvirksom. Kristenhedens religiøse præsteskab har åbenbart aldrig haft denne sande tjeneste-„yderklædning“ på, men det har i Guds øjne været nøgent hele tiden. For længe siden advarede Peter: „Det er den fastsatte tid til at dommen skal begynde med Guds hus. Hvis den nu først begynder med os, hvad vil da blive deres endeligt som ikke er lydige imod Guds gode nyhed? ’Og hvis det retfærdige menneske kun frelses med nød og næppe, hvor vil så det ugudelige menneske og synderen blive af?’“ (1 Pet. 4:17, 18, NW) Det er en alvorlig sag for en vagtpost at falde i søvn og således udsætte de ting der er betroet i hans varetægt for at blive røvet eller lide overlast. Hvis man førhen fandt skildvagter i hæren sovende på deres post i krigstid, blev de som regel skudt. Hvorfor? Jo, for de stod vagt for en mængde soldater hvis liv eller frihed de havde bragt i fare.
27. (a) Hvilken advarsel gav Jehova profeten Ezekiel angående en vægters ansvar, og hvordan bevarede Ezekiel sin tjenesteklædning? (b) Hvad våger tjenere over eftersom de skal være så forsigtige?
27 En vægter der falder i søvn kan ikke se eller observere den fare der truer byen eller samfundet, og han kan derfor heller ikke slå alarm og advare andre om den tilstundende fare. Da Jerusalem for mere end 2500 år siden stod for at skulle ødelægges af Babylons erobringshære, advarede Jehova Gud profeten Ezekiel, som han havde sat til vægter over israelitterne der var i fare: „Men når vægteren ser sværdet komme og ikke støder i hornet, så at folket ikke advares, og sværdet kommer og river en af dem bort, så rives han vel bort for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af vægterens hånd.“ Således fik Ezekiel besked på at holde sig vågen og fortsat være på vagt og advare de onde der truedes af ødelæggelsens sværd. (Ez. 33:6-9) Det gjorde Ezekiel. Den troløse by Jerusalem faldt, de onde blev udslettet sammen med den, men Ezekiel bevarede sin profetiske tjeneste-„yderklædning“. Tjenere våger over dyrebare liv eller sjæle. Denne kendsgerning understreges i formaningen til de kristne: „Lyd jeres vejledere og ret jer efter dem; thi de våger over jeres sjæle som de, der engang skal gøre regnskab; sørg for, at de kan gøre det med glæde og ikke sukkende, thi det ville ikke være godt for jer.“ — Hebr. 13:17.
28. (a) Hvorfor satte det en sovende vagtpost i stor forlegenhed når man tog hans klædning fra ham? (b) Hvordan bliver det en straf for den vagtpost der svigter at han i åndelig forstand klædes af?
28 River man yderklædningen af en sovende vagtpost og brænder den, betyder det at den upålidelige vagtpost bliver efterladt nøgen. Til hans forlegenhed blottes hans intime legemsdele. Dermed være ikke sagt at Gud, Skaberen, har dannet nogen del af det menneskelige legeme til skændsel; men fordi synden vandt indpas i verden og den umoralske lidenskab begyndte at gøre sig gældende i det faldne kød, nærer mennesker der har nogen agtelse for sig selv, en vis skamfølelse hvis deres intime legemsdele stilles til offentlig beskuelse, da det bringer foragt, spot og ydmygelse over dem. (1 Mos. 2:25; 3:7; 1 Kor. 12:22, 23) Den troløse tjener og vagtpost klædes af til straf for at han svigtede. For mennesker med fårets sindelag og for engle viser det at han ikke har været virksom i Jehovas tjeneste og at han ikke har fuldført sin kristne gerning og sine forpligtelser i forbindelse med denne gerning. Han har ikke opfyldt den kristnes hensigt, at være en tjener og et vidne for Jehova. Han har kun været kristen af navn, han har haft en vis form for gudhengivenhed men vist sig falsk når det gjaldt dens kraft. (2 Tim. 3:5, NW) Han er troløs, doven, elsker magelighed, er skødesløs, tager ikke i en teokratisk ånd sine pligter alvorligt. Han sætter ikke pris på de ting der tilhører Jehova Gud og prøver ikke at værne om dem og bevare dem rene. Han spejder ikke efter en forøgelse af Guds riges jordiske interesser eller efter at bevare og udvide det åndelige paradis hvori Jehovas trofaste vidner på jorden lever.
29. Hvorfor er den sovende tjeners nøgenhed en større skændsel end et verdsligt menneskes nøgenhed, og hvad bliver følgen af hans straf?
29 Den sovende bliver lige så „nøgen“ som ethvert andet verdsligt menneske der er en synder, blot er det endnu mere skændigt for ham fordi han engang var iført den ærefulde kristne tjeneste og skulle have vidst bedre og have levet op til sit ansvar. Hans straf kan sammenlignes med den som den „onde træl“ fik og som beskrives med følgende ord: „Da vil den træls herre komme på en dag han ikke venter og i en time han ikke kender, og vil straffe ham med den største strenghed og lade ham få sin lod sammen med hyklerne. Det er dér hans gråd og tænderskæren vil være.“ (Matt. 24:48-51, NW) Han vil dø med de utro og hyklerne når Guds domme i Harmagedon eksekveres af Jesus Kristus, den kongelige inspektør. Den sovende vil dø sammen med det „nøgne“ præsteskab der hyklerisk tjener i dets messedragter i det kristenheden kalder Guds tempel. Dette er ensbetydende med en død uden håb, den anden død. — Åb. 21:8.
Lykken ved at bevare sin yderklædning
30. (a) Hvad kan vi værdsætte endnu mere efter at vi har set hvilken ulykke der kommer over den der sover? (b) Hvad vil vi i kærlighed opfylde i lighed med hvad Israels præster gjorde når de blev indsat, og hvad vil vi modtage fra Gud på grund heraf?
30 Da vi nu har set hvilke frygtelige følger det får at falde i søvn og miste sin yderklædning, hjælper det os til endnu mere at værdsætte den lykke der præger dem der holder sig vågne og nyder den forret at bevare deres yderklædning som Guds tjenere. At den kongelige inspektør ved Harmagedon kommer som en tyv, skulle ikke overraske os så vi findes unyttige, ubeskæftigede og uvirksomme i tjenesten for Riget. I al den tid vor prøve står på vil vi i kærlighed opfylde vor indvielse til Gud. Vi vil være vågne i udførelsen af vore pligter og holde os inden for grænsen af vor hellige gerning eller tildelte tjeneste, som også præsterne gjorde når de udnævntes til tempeltjenesten og fik befalingen: „I skal blive ved indgangen til mødeteltet dag og nat i syv dage, og I skal stå på den obligatoriske vagt for Jehova, for at I ikke skal dø.“ (3 Mos. 8:35, 36, NW) Som trofaste, lysvågne vægtere vil vi derfor modtage Guds anerkendelse gennem hans inspektør Jesus Kristus. Hvilken lykke det vil være!
31. Hvad bliver resultatet når vi bevarer vor yderklædning?
31 Dette resulterer i at vi beholder vor yderklædning på i virksom tjeneste. At vi beholder vor embedsklædning på betyder at vi begunstiges med at Gud fortsat anerkender os som sine tjenere, og at vi forbliver i hans hellige tjeneste. Vor klædning, vor embedsgerning i hans tempel, bliver ikke taget fra os og brændt, så vi er tvunget til at ’gå nøgne’ og blive vanæret for øjnene af hele universet, afsløret som værende en del af denne verden der skal ødelægges i Harmagedon. Inspektøren som eksekverer dommene i Harmagedon vil skåne os. Vore udsigter til liv i den retfærdige nye verden bevares for os. På denne måde kan vi ’holde os vågne’ for evigt og kan glæde os over at leve i Guds evigvarende nye verden. — Sammenlign Åbenbaringen 3:3-6.
32. Hvordan vil de årvågne tjenere blive belønnet i forbindelse med tilbedelsen af Gud?
32 Som belønning for altid at holde os vågne og på vagt ved templet over for hvad der er urent og ondt, har vi den glæde at medvirke til at bevare den sande tilbedelse på jorden, „en ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader“. Vi er således med til trofast at forsvare tilbedelsen af den eneste sande og blivende Gud, Jehova, hvorved vi renser hans hellige navn for forsmædelse. Denne tilbedelse er den eneste der med guddommelig billigelse vil fortsætte helt igennem „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ og blive praktiseret under den nye tingenes orden i Guds rige ved Jesus Kristus. I harmoni hermed vil de godkendte årvågne tjenere få den belønning som det er for evigt at kunne ære og tilbede evighedens sejrende konge, og vil forene sig med de „levende skabninger“ i hele universet i uophørligt at sige: „Hellig, hellig, hellig er Jehova Gud, den Almægtige, som var, og som er, og som kommer.“ (Åb. 4:8, NW) De anerkendte, årvågne tjenere vil således opfylde deres livs ædleste hensigt, at herliggøre og lovprise Gud, Skaberen, for evigt.
33. Når vi tænker på hvor stort et privilegium det er nu, på hvilken måde vil det da blive et privilegium at bære vor gudgivne yderklædning når „Herrens dag“ kommer som en tyv?
33 Hvor stor en ære og udmærkelse er det ikke at tjene Jehova Gud i hans åndelige tempel nu! Hvilken usigelig lykke er det ikke selv nu midt i denne mørke, onde verden at tjene Gud ved at forkynde den gode nyhed om hans messianske rige! Og hvilket privilegium at bære vor gudgivne yderklædning som hans værdige tjenere! Det vil således blive en stor forret at bære denne tjenesteklædning når „Herrens dag“ kommer „som en tyv om natten“ og ødelægger det som kristenheden hyklerisk kalder Guds tempel og styrter den symbolske drage, vilddyret og den falske profet og alle „kongerne på hele den beboede jord“, der ved dæmoninspireret propaganda og politik nu samles til deres undergang i Harmagedon. (1 Tess. 5:2, 3; 2 Pet. 3:9, 10; Åb. 19:19 til 20:3) De tjenende vægtere der da findes vågne og virksomme på deres post, vil erfare Jehovas evige sejr over disse fjender, fjender af hans sande religion og af hans eneste retmæssige regering over hele universet.
34. Hvad vil de værdige tjenere gå ind til i stedet for nøgenhed og skam, og hvornår er det for dem den kritiske tid hvor det gælder om at holde sig vågen?
34 I stedet for at erfare nøgenhed og skam vil de således overleve og gå ind til skønhed og ære som værdige tjenere for universets højeste Gud i hans vidunderlige nye verden. Hver eneste af dem vil vise sig at være et „kar til ære, helliget, nyttigt for husets herre, brugbart til alt godt arbejde“. (2 Tim. 2:21) Lykke er i sandhed belønningen til dem der holder sig vågne i Jehova Guds åndelige tempel. Men den kritiske tid hvor det gælder om at holde sig vågen, er NU!
[Fodnote]
a Se side 29, paragrafferne 7, 8; side 30, paragrafferne 9, 10.