Spørgsmål fra læserne

● Var den due der dalede ned over Jesus da han blev døbt en materialisation, var det blot blændværk, eller var det en stilhed der sænkede sig over stedet? Og hvorfor var der valgt en due i betragtning af at duen anvendes i falsk gudsdyrkelse? — F. C., De forenede Stater.

Ved Jesu dåb var det virkelig en materialiseret fugl, en due, der dalede ned fra himmelen og blev over Jesus. At noget stofligt kunne iagttages fremgår af Johannes Døbers ord, som står berettet i Johannes-evangeliet 1:32-34: „Jeg har set Ånden dale ned fra Himmelen som en due, og den blev over ham. Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med vand, han havde sagt til mig: ’Den, du ser Ånden dale ned over og blive over, han er den, der døber med Helligånd.’ Nu har jeg selv set det, og jeg har vidnet: Han er Guds Søn.“

Denne materialiserede due dalede ned for at Johannes Døber ved selvsyn kunne blive overbevist om at Jesus var Messias, Guds søn. Det Johannes så med sine øjne måtte derfor være lige så virkeligt som det han hørte gennem øret: „Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.“ — Matt. 3:17.

Denne begivenhed, at den hellige ånd repræsenteredes af en due, minder os om den hellige ånds manifestation på Pinsedagen, som berettet i Apostlenes Gerninger 2:1-4. Dengang viste den sig synligt i form af „tunger som af ild“ der satte sig på hver enkelt af de 120 som var forsamlet i et lokale på første sal i et hus i Jerusalem. Det var naturligvis ikke flammer, men „tunger som af ild“; ellers ville de have brændt dem de satte sig på. Men de kunne alligevel iagttages, i lighed med de flammer Moses så ved tornebusken da Jehova Gud kaldte ham og gav ham det hverv at udfri sit folk fra trældom. — 2 Mos. 3:2.

Hvad valget af en due som symbol angår, harmonerer det med anvendelsen af duen som beskrevet andre steder i Bibelen. Det var en due Noa sendte ud og som kom tilbage med et olieblad — tegnet på at vandet nu endelig var svundet bort fra jorden. (1 Mos. 8:8-12) Og hyrden i Salomos Højsang kalder sin elskede en due, mens hun beskriver hans øjne som duer. (Højs. 2:14; 5:12) Og Jesus sagde til sine efterfølgere at de skulle være „uden svig som duer“. — Matt. 10:16.

Vi ved at både fortidens og nutidens Babylon har forfalsket Guds ords sandheder og Guds gerninger i forbindelse med sine trofaste tjenere. Det skulle derfor ikke forbavse os at Babylon også bruger duen som et religiøst symbol og uden tvivl henter dette fra den bibelske beretning om Noa og Vandfloden.