Hvorfor „så stor en sky af vidner“?
I HEBRÆERBREVET 12:1 læser vi: „Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, lægge alt det bort, som tynger, og synden, som så let hilder os, og lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os.“
Nu har man stillet det spørgsmål: Hvorfor talte Hebræerbrevets forfatter om „så stor en sky af vidner“ og ikke om så stor en skare af vidner?
Med ordet „så“ knytter han tråden til det foregående kapitel, hvor han først definerer tro og dernæst nævner en hel række troens mænd, lige fra Abel, patriarkerne, Moses, dommerne og op til profeterne, der nåede Jesu Kristi tid, eftersom Johannes Døber var den sidste af de gamle hebraiske profeter. Forfatteren kunne have beskrevet dem alle med det almindelige græske ord okhlos, der betyder „en flok, en skare“. Men fordi han ønskede at lægge særligt eftertryk på dette punkt benyttede han en metafor og omtalte dem som en „sky“.
Hvad forfatteren har for øje bliver man mere klar over når man ser at han her slet ikke anvender det almindelige græske ord for sky, nemlig nephelē, som i entals- eller flertalsform optræder henved femogtyve gange i De kristne græske Skrifter. For eksempel: „Og da skal de se ’Menneskesønnen komme i skyen’.“ (Luk. 21:27) „En sky tog ham bort fra deres øjne.“ (Ap. G. 1:9) „De skal se ’Menneskesønnen komme på himmelens skyer’.“ (Matt. 24:30) „Se, i skyerne kommer han.“ — Åb. 1:7.
I stedet for her at anvende dette ord for „sky“ benytter Hebræerbrevets forfatter sig af ordet néphos, som kun forekommer denne ene gang i alle De kristne græske Skrifter. Dette er et ord som både græske og latinske forfattere benyttede metaforisk, for eksempel i vendinger som „en tæt sky af skjolde“, „en sky af spydbærere“. Om anvendelsen af ordet néphos skriver professor Wuest i Hebrews in the Greek New Testament:
„Ordet ’sky’ her er ikke néphele, der er en sammenhængende og skarpt afgrænset sky, men nephos, en stor skymasse der dækker hele synsfeltet på himmelen og derfor ikke har nogen egentlig form, eller en enkelt mægtig skyformation hvis omrids eller kontur er udvisket. Anvendelsen af ordet ’sky’ for en stor mængde levende skabninger er velkendt i poesien. Homer taler om ’en sky af fodfolk, en sky af trojanere’. I en tale til athenienserne siger Themistokles om Xerxes’ armeer at ’vi har haft held til at frelse både os selv og Grækenland ved at slå så stor en sky af mennesker tilbage’.“
Denne forskel mellem néphos, „en skymasse“, og nephelē, „en sky“, er analog med forskellen mellem petra, en klippemasse, og Petros, der betyder et enkelt klippestykke når det anvendes som egennavn.
Vi ser således at Hebræerbrevets forfatter med omhu valgte det usædvanlige ord néphos, skyformation eller -masse, for at understrege det store antal vidner, for som han bemærker: „Dog, hvorfor sige mere? Tiden vil jo ikke slå til, hvis jeg skal fortælle om Gideon,“ og så videre. Ja, der var så mange at de ikke kunne opregnes. De udgjorde ikke blot en skare, nej de var at ligne ved en skymasse. — Hebr. 11:32.
For kristne har det foregående mere end blot teoretisk interesse, og det er heller ikke sprogdetaljen som har størst betydning for dem. Anvendelsen af ordet néphos får det til at stå os ganske klart at det virkelig var mange, mange mennesker som trofast vidnede om Jehova Gud og var lysende eksempler på tro, selv om de der nævnes i Bibelen udgør et forholdsvis ringe antal. Da Elias således engang mente at han var den eneste som var nidkær for Jehovas navn, forsikrede Jehova ham om at der i Israel endnu var syv tusinde som ikke havde bøjet knæ for Ba’al. (1 Kong. 19:18) Eftersom vi er omgivet af „så stor en sky af vidner“ (martýrōn, „martyrer“) og ikke blot tilskuere, kan vi være ved godt mod, for så kan vi også være trofaste, alt mens vi følger „Jesus, troens banebryder og fuldender“. — Hebr. 12:2.
Endvidere er det værd at lægge mærke til hvor omhyggeligt Hebræerbrevets forfatter vælger sine ord og anvender denne meget beskrivende metafor for at slå sin idé fast. Han er her et glimrende eksempel for enhver forkynder der med sit talte eller skrevne ord ønsker at virke overbevisende på andre og være dem til størst mulig gavn. „Hvor godt er et ord i rette tid.“ — Ordsp. 15:23.