Spørgsmål fra læserne
● Gælder Mattæus 24:19 kvinder inden for eller uden for den kristne menighed? — E. N., De forenede Stater.
Gravide kvinder og kvinder med småbørn ville komme ud for vanskeligheder som følge af den trængselstid Kristus forudsagde og som står omtalt i Mattæus-evangeliet det 24. kapitel. I vers 19 siges der: „Ve dem, der er frugtsommelige, og dem, der giver die, i de dage!“ Tro mod Jesu ord væltede trængslerne ned over gravide kvinder og kvinder med småbørn dengang de romerske hære kastede sig over Jerusalem og tildelte jøderne et knusende nederlag i år 70 e. Kr. Tusinder blev udsat for store lidelser og indhentedes til sidst af døden. Hungersnøden hærgede, og den var i sig selv en gru. Om den behandling de oprørske jøder gav deres egne landsmænd, skrev Josefus:
„De gamle mænd som nægtede at give deres mad fra sig, blev slået, og hvis kvinderne skjulte hvad de havde af spiseligt, fik de håret revet af; der blev hverken vist medynk med de gamle eller med børnene; mange børn der lå på gulvet og klyngede sig til de krummer de havde fået fat på, blev grebet og slynget i gulvet.“ — Wars of the Jews, bind V, kapitel X, § 3.
Man kan levende forestille sig hvordan det var for en moder at være tvunget til at se sine egne børn blive udsat for en sådan brutalitet. Tænk også på hvor grufuldt det må have været for en moder at se sine børn rent ud sagt blive slagtet — det hændte nemlig også! Kvindens følsomme natur gør at hun nærer en selvfølgelig interesse for dem hun elsker, for sin egen familie. Hvor langt større er hendes medfølelse da ikke når forfærdelige ulykker truer hendes børns velfærd og liv! Kvindernes lidelser i datidens Jerusalem har uden tvivl været ubeskrivelige. Og for dem der var gravide var vanskelighederne naturligvis størst. I en ulykkesstund trænger moderinstinktet sig endnu stærkere på. Tænk så på den umenneskelige lidelse, den ubeskrivelige følelse af hjælpeløshed der må være kommet over diende mødre i det første århundredes Jerusalem når de selv blev udsat for råhed og ubarmhjertighed og samtidig var vidne til at deres børn led ondt! Det var i sandhed en tid med ve over de frugtsommelige og dem der gav die!
De fleste kan forstå hvor meget en moders kærlighed betyder. Det benyttede Paulus sig af da han skulle illustrere med hvilken mildhed han omgikkes de kristne i Tessalonika. Han sagde: „Vi færdedes med mildhed iblandt jer, som når en moder hæger om sine børn.“ (1 Tess. 2:7) Vi kan også levende sætte os ind i hvor bekymret en gravid kvinde eller en kvinde der har små børn kan være for hvad der eventuelt kan ske hendes barn i en trængselstid. Og det er med sådanne menneskelige og umiddelbart forståelige udtryk Jesus, som berettet i Mattæus-evangeliet 24:19, giver os et indblik i hvilken virkning de forudsagte begivenheder vil få på mennesker. Der vil komme store vanskeligheder. En tid med vældige prøvelser er i vente.
Kristi ord om ve over frugtsommelige kvinder og kvinder der giver die, passer på vore dage. Opfyldelsen af denne profeti sker hovedsagelig nu i endens tid. Og Jesu udtalelser gælder især mennesker uden for den kristne menighed. Den kommende tid, hvor den gamle verden drager imod sit Harmagedon, bliver en tid med ve og vanskeligheder. Ingen vil få det let.
Læg imidlertid mærke til at det spørgsmål Jesus drøfter i Mattæus-evangeliet 24:19 ikke drejer sig om hvorvidt det er rigtigt af kristne ægtepar at sætte børn i verden nu i endens tid. Vor tids kristne har ikke fået befaling til at sætte børn i verden, men de har heller ikke fået befaling til at lade være. Det er et spørgsmål som ethvert ægtepar selv må tage stilling til. Det angår ikke andre. — Gal. 6:5.
Der er altså en streng tid i vente for alle efterhånden som denne verden nærmer sig sin afslutning, og det gælder sandelig også gravide kvinder og kvinder med småbørn. Hvis kvinder i den situation lader dette blive dem en hindring så de undlader at flygte ud fra denne verden og at indvi sig til Gud ved Kristus, da vil de sætte sig uden for Guds beskyttelse. Men mødre der benytter den resterende tid til at flygte til Jehovas sikre „bjerg“ vil blive beskyttet. De vil afgjort komme ud for vanskeligheder, men Jehovas beskyttelse kan nå dem og deres børn, hvad enten disse er født eller er i vente. — Sl. 91:7, 8, 14-16.