Kvindens hovedbeklædning og hendes virksomhed i menigheden
1, 2. På hvilke måder kan en hovedbeklædning forhøje den kristne kvindes skønhed og ynde, og hvilke spørgsmål i forbindelse med hovedbeklædningen skal vi nu beskæftige os med?
EN hovedbeklædning der er valgt med smag kan i høj grad forhøje en kvindes naturlige skønhed og ynde. Bæres den desuden som tegn på kristen underkastelse tjener den endvidere til at forhøje den langt kosteligere åndelige skønhed. Selv om den kristne kvinde ikke til sidstnævnte formål vil optræde med en eller anden tåbelig og iøjnefaldende „creation“ på hovedet, er der ingen grund til at hendes hovedbeklædning ikke på en beskeden og klædelig måde skulle bidrage til at give hende et smukt ydre.
2 I den foregående artikel (paragraf 3) opregnes de tre grundlæggende situationer hvilke kvinden bør bære en hovedbeklædning som tegn på kristen underkastelse. Vi har indgående behandlet den første af disse, og kan nu gå over til at beskæftige os med de to andre. Disse har relation til kvindens virksomhed i menigheden.
3. (a) Skal en søster bære en hovedbeklædning når hun ledsages af en broder i hus-til-hus-arbejdet? Begrund svaret. (b) Hvad bør man imidlertid ikke se bort fra?
3 Lad os først betragte spørgsmålet i forbindelse med tjenesten på arbejdsmarken, det vil sige hus-til-hus-arbejdet, genbesøgs- og bibelstudiearbejdet. Er det nødvendigt at en kvinde bærer en hovedbeklædning når hun for eksempel fra hus til hus arbejder sammen med en indviet mandlig forkynder og hun holder prædikener? Der synes ikke at være nogen bibelsk grund herfor. Det er en del af hendes opgave at forkynde den gode nyhed. (Matt. 24:14) Hun tiltager sig ikke en broders opgave. Han er blot med hende, måske som zone- eller menighedstjener, for at hjælpe hende i tjenesten, ikke for at modtage undervisning af hende. Det samme gælder i genbesøgsarbejdet. Lad os imidlertid ikke se bort fra samvittigheden. Det kan være at en søster mener at hun for sin samvittigheds skyld bør bære en hovedbeklædning under disse omstændigheder, og det skal hun have lov til. Der er intet at indvende herimod hvis hendes samvittighed byder hende at gøre det.
4. (a) Kan der nogen sinde blive tale om at en søster leder en forsamling i bøn når en indviet broder er til stede? (b) Hvorfor bør en søster der leder et bibelstudium hvor en indviet broder er til stede bære en hovedbeklædning?
4 Med hensyn til bibelstudiearbejdet er der tale om en lidt anden situation. Hvis en indviet broder ledsager en søster til et hjemmebibelstudium bør han fremsige bønnen, da en søster aldrig skulle bede offentligt når en indviet broder er til stede, selv ikke med tildækket hoved, medmindre da noget ganske exceptionelt gør sig gældende, som for eksempel at han ikke er i besiddelse af talens brug. Søsteren kan imidlertid i oplæringsøjemed lede studiet, men skal i så fald bære en hovedbeklædning. Hvorfor nu det? Fordi der her er tale om mere end at holde en prædiken ved et førstebesøg eller et genbesøg. Det er et forud aftalt bibelstudium der indledes med bøn. Den der leder studiet præsiderer i virkeligheden ved et møde hvor der er et indviet mandligt medlem af menigheden til stede. Normalt ville den indviede broder præsidere ved et sådant møde, hvor der er tale om systematisk undervisning. (1 Tim. 2:12) Men på grund af den særlige omstændighed at søsteren skal oplæres i bibelstudiearbejdet leder hun studiet, og af respekt for det mandlige medlem af menigheden der er til stede bærer hun en hovedbeklædning.
5. (a) Hvem bør bede bønnen når en uindviet mandlig forkynder ledsager en søster til et bibelstudium? (b) Kræver omstændighederne at søsteren bærer en hovedbeklædning? Begrund svaret?
5 Det kan ske at en søster ledsages til et bibelstudium af en af menighedens mandlige tilsluttede som endnu ikke er døbt men dog er begyndt at rapportere til menigheden som en forkynder af den gode nyhed. Hvordan bør søsteren forholde sig i dette tilfælde? Eftersom han ikke er indviet kan han ikke med rette repræsentere den indviede søster i bøn til Jehova, og det vil derfor være rigtigst at hun indleder og afslutter studiet med bøn. Imidlertid kan den mandlige forkynder udmærket lede studiet. Søsteren bør dog bære en hovedbeklædning når hun beder og også hvis hun leder studiet. Grunden hertil er at selv om manden endnu ikke i fuldeste forstand er et medlem af menigheden forventes det dog at han bliver det, og set fra de udenforståendes synsvinkel er han et af Jehovas vidner da han deltager i forkyndelsen. Endvidere viser han ved sin handlemåde at han har den rette indstilling.
6. Hvilken fremgangsmåde bør følges når en søster skal lede et bibelstudium der holdes til gavn for en indviet broder?
6 Den situation kan forekomme hvor en søster må lede et bibelstudium der holdes til gavn for en indviet broder. Hun har måske forkyndt sandheden for ham, studeret med ham og hjulpet ham til indvielse og dåb og ud i tjenesten. Da der ingen mandlige forkyndere er, må hun nu fortsætte studiet med denne nye broder indtil de har været igennem „Gud Maa Være Sanddru“ og „Dette Betyder Evigt Liv“. Han har brug for at lære disse ting, og hun er i dette tilfælde den eneste der kan hjælpe ham. Under studiet bør hun bære en hovedbeklædning, men den nyindviede broder kan indlede og afslutte med bøn.
7. (a) Hvad kan der siges til at en søster hjælper en ny broder i tjenesten? (b) Hvordan kan søsteren hjælpe ham til at forbedre sin tjeneste uden direkte at give ham vejledning?
7 I begyndelsen kan det måske også blive nødvendigt for hende at hjælpe ham i tjenesten, men omstændighederne må være afgørende for i hvor stor udstrækning hun gør det, og hun må selv skønne hvad der er bedst. Det kan blive mistforstået hvis en mand følges med en kvinde i tjenesten, og den ene eller de begge er gift, og et sådant arrangement bør om muligt undgås. I nogle lande ville det være højst upassende. Der bør derfor træffes en anden ordning og i de fleste menigheder vil der også være brødre der kan hjælpe den nye. Hvis der ikke er nogen broder der kan træde til, er der måske en anden søster der kan påtage sig opgaven. Hvis det bliver en søster der tager den nye broder med ud i tjenesten, bliver der ikke tale om nogen egentlig oplæring efter et fastlagt program, men søsteren kan hjælpe den nye broder ved at lade ham se hvordan hun bærer sig ad. Hun bør ikke give ham vejledning på samme måde som en broder ville gøre det, og når hun ikke gør det, er det ikke nødvendigt at hun bærer en hovedbeklædning. Men hun har lov til at gøre som hendes samvittighed byder hende. Hvis broderen beder hende om forslag til forbedringer kan hun altid henvise til Selskabets publikationer eller måske forklare hvordan hun plejer at bære sig ad i de forskellige situationer, men uden at kritisere hans præsentation. Hvis søsteren holder sig de bibelske principper vedrørende den teokratiske ledelse for øje og samtidig har en fornemmelse af hvad der er mest passende, vil det hjælpe hende til at optræde på en sådan måde at det ikke alene er til gavn for broderen men også er et vidnesbyrd om søsterens respektfuldhed.
Ved menighedens møder
8. (a) Hvilket princip gør sig gældende vedrørende kravet om en hovedbeklædning ved menighedens møder? (b) Hvilken situation kan forekomme ved samlinger til tjenesten på arbejdsmarken, og hvilken fremgangsmåde bør følges, og hvorfor?
8 Med hensyn til at bære en hovedbeklædning ved menighedens møder vil dette i langt de fleste menigheder slet ikke blive aktuelt, men, som allerede nævnt, vil det gældende princip være dette at en søster skal bære hovedbeklædning når hun beder ved eller leder et menighedsmøde hvis der ingen kvalificeret broder er som kan gøre det. En sådan situation kunne for eksempel opstå ved en samling til tjenesten på arbejdsmarken, måske midt i ugen, hvor kun søstre er til stede. Før man går ud i tjenesten bør der bedes en bøn på forsamlingens vegne, og det vil være nødvendigt at der er en der leder samlingen. (Ef. 6:18) Eftersom dette er et møde der er arrangeret af menigheden udfører de søstre der leder mødet og beder på forsamlingens vegne pligter der normalt udføres af brødre, og de skal derfor bære en hovedbeklædning selv om kun søstre er til stede. En søster der er udnævnt til bogstudieleder skal også bære hovedbeklædning under studiet og når hun leder forsamlingen i bøn hvis der ingen indviet broder er til stede som kan gøre dette.
9. Hvordan bør søstrene se på de opgaver de får tildelt på tjenestemødet og i den teokratiske skole, og kræves det normalt at de bærer hovedbeklædning ved disse lejligheder?
9 Søstre der deltager i demonstrationer, fortæller oplevelser eller har elevopgaver på den teokratiske skole behøver ingen hovedbeklædning. I disse tilfælde er der ikke tale om at lede et menighedsmøde. Søstrene optræder ikke som lærere for brødrene og prøver ikke på at fortælle dem hvad de skal gøre, og de overtræder derfor ikke et bibelsk princip ved ikke at bære en hovedbeklædning. Imidlertid bidrager søstrene i høj grad til at opbygge alle i menigheden, og derfor bør ingen søster undervurdere den opgave hun har fået tildelt, hvad enten det drejer sig om at fortælle en oplevelse eller at være med i en demonstration.
Kvinder som tjenere i menigheden
10. (a) Hvilken opgave kan en søster få tildelt i en menighed i dag, svarende til den opgave Føbe havde fået overdraget? (b) Hvad betyder det græske ord for tilsynsmand, og hvem anvendes denne benævnelse for?
10 I Romerne 16:1 omtales Føbe som „menighedstjenerinde i Kenkreæ“. Nøjagtig hvori hendes pligter bestod véd vi ikke, men som det øjensynligt var tilfældet dengang, således anvender man også i dag søstre til at varetage forskellige tjenerposter i de menigheder hvor der er mangel på kvalificerede brødre. Dette kan endog betyde at en søster kan komme til at varetage en menighedstjeners pligter. Imidlertid vil vi ikke i et sådant tilfælde sige at en kvinde er tilsynsmand, eftersom betydningen af selve det græske ord episkopos, „en der aflægger besøg for at inspicere“, tilkendegiver at denne stilling med rette bør beklædes af en indviet mand, som, hvis han er gift, kun må have én hustru. Derfor læser vi også i 1 Timoteus 3:1: „Hvis nogen attrår et tilsynsembede, da er det en skøn gerning, han har lyst til.“
11. Hvilke formål tjener hovedbeklædningen når en kvinde beder ved eller leder et menighedsmøde?
11 Når den kvindelige menighedstjener, eller en anden søster der er indviet og døbt, under varetagelsen af sine pligter påtager sig en opgave der normalt varetages af en tilsynsmand, en assisterende tjener eller en studieleder, er en hovedbeklædning påkrævet. På grund af særlige omstændigheder tjener søsteren midlertidigt i stedet for en mand, og ved at bære en hovedbeklædning viser hun sit forhold til den teokratiske organisation det rette hensyn. Man kan også sige at hovedbeklædningen tjener som en påmindelse til hende om ikke at prøve at løbe foran eller at øve nogen uteokratisk indflydelse på menigheden, sådan som tilfældet var i Tyatira på apostlenes tid som beskrevet i Åbenbaringen 2:20.
12. Hvilken fremgangsmåde bør følges ved et vagttårnsstudium hvor ingen egnede brødre er til stede, og hvordan er kravet med hensyn til en hovedbeklædning for den søster der leder studiet og den der oplæser paragrafferne?
12 For eksempel: En søster der leder menighedens vagttårnsstudium eller, som allerede nævnt, et menighedsbogstudium, bør, ligesom den søster der indleder og afslutter med bøn, bære en hovedbeklædning, og det selv om hun forbliver siddende. I de fleste tilfælde hvor en søster leder mødet er antallet af tilstedeværende ret lille, og det vil derfor normalt ikke være nødvendigt for hende at stå op under mødet. Selv ved vagttårnsstudiet vil antallet af tilstedeværende sikkert ikke være større end hvad man almindeligvis finder ved et menighedsbogstudium, og de tilstedeværende kan derfor sidde grupperet som ved et sådant møde og studielederen kan i de fleste tilfælde forblive siddende, men front mod studiedeltagerne. Den søster der læser paragrafferne op kan gøre det fra sin plads, og hun behøver ikke at bære nogen hovedbeklædning. Det er Vagttårnet der underviser. Selv om der er så mange til stede at den søster der skal læse op bliver nødt til at gøre det stående for at blive hørt af alle, behøver hun ikke at bære en hovedbeklædning eftersom hun ikke optræder som lærer og ikke leder mødet. Hun holder ikke et foredrag men opsummerer blot stoffet ved at læse op fra Vagttårnet. Det er dog muligt at søsteren finder det mest passende at bære en hovedbeklædning, og hun bør derfor gøre det for at bevare en god samvittighed. Hvis en søster altid plejer at gå med hat eller en anden form for hovedbeklædning behøver hun naturligvis ikke at tage den af i de tilfælde hovedbeklædningen ikke er påkrævet af hensyn til den teokratiske ledelses princip.
13. Hvilken fremgangsmåde kan man ved tjenestemødet benytte for det stof der almindeligvis behandles i foredragsform?
13 Hvordan bør fremgangsmåden være ved tjenestemødet og den teokratiske skole når der ikke findes nogen indviede mandlige medlemmer af menigheden? Den søster der leder disse møder skal bære en hovedbeklædning. Ved gennemgangen af eventuelt stof vil det være godt at huske på at den opgave at undervise kun tilkommer en menigheds mandlige medlemmer, og en søster bør derfor undgå at anvende foredragsformen ved gennemgangen af stoffet. Når Rigets Tjeneste angiver at et punkt skal behandles i foredragsform, for eksempel et foredrag baseret på en artikel i Vagttårnet, kan artiklen i bladet, eller uddrag af den, læses op, og den søster der gør det kan blive siddende på sin plads. Den tid der er til rådighed vil være bestemmende for hvilket afsnit af artiklen man vil fremdrage, og de særlige paragraffer man ønsker oplæst bør i forvejen udvælges og tildeles den søster der skal oplæse dem.
14, 15. (a) Hvordan kan man gennemgå stoffet til forelæsningen og den første og anden elevopgave i den teokratiske skole? (b) Hvordan ledes et punkt med spørgsmål og svar?
14 Samme fremgangsmåde benyttes ved gennemgangen af stoffet til forelæsningen og andre opgaver der sædvanligvis tildeles brødre på den teokratiske skole. Stoffet kan oplæses fra de respektive bøger af søstre der bliver siddende på deres pladser og i disse tilfælde kræves der ingen hovedbeklædning. På den måde vil menigheden, selv om den udelukkende består af søstre, ikke gå glip af nogen af de oplysninger som andre menigheder får del i.
15 Når en søster har fået til opgave at lede et punkt med spørgsmål og svar — og en sådan gennemgang er altid gavnlig for mødedeltagerne — skal hun bære hovedbeklædning fordi hun er ordstyrer og leder dette punkt, men hun kan godt blive siddende på sin plads.
16, 17. Hvordan kan en søster der fungerer som skoletjener hjælpe (a) søstre der er tilmeldt skoen? (b) en ny broder der har sluttet sig til menigheden og som er tilmeldt skolen?
16 Men hvordan kan den søster der fungerer som skoletjener vejlede eleverne uden at det kan siges at hun underviser eller er lærer i menigheden? Hun må fremfor alt undgå at give indtryk af at være lærer og vejleder. Men alligevel kan hun hjælpe de øvrige søstre ved at komme med forslag som hun kan citere direkte fra Selskabets publikationer. På denne måde er det Selskabets publikationer der giver undervisningen. Hun har også lov til at notere på talevejledningen og kan altid privat hjælpe de elever der anmoder om det.
17 Men hvordan skal hun forholde sig hvis en mand slutter sig til menigheden, indvier sig og tilmelder sig skolen? Indtil han kan overtage posten som skoletjener, må søsteren fortsat varetage denne opgave. Dog vil hun ikke vejlede broderen når han holder foredrag, og hun skal heller ikke notere noget på talevejledningen. Men for at hjælpe denne nye broder til at gøre fremgang som taler vil det være godt at tildele ham en taleopgave under zonetjenerens besøg, og så kan zonetjeneren vejlede ham og udfylde hans talevejledning. Det er naturligvis muligt at denne nye broder gerne vil have nogen yderligere hjælp mellem zonetjenerens besøg, og han har da lov til at bede søsteren der fungerer som skoletjener om forslag. Måske der er en særlig vanskelighed han ønsker at overvinde. Uden direkte at vejlede broderen kan søsteren yde ham hjælp ved at henvise ham til de afsnit han har brug for i Selskabets litteratur og måske også hjælpe ham at forstå de principper for god tale der anføres her.
18. Skal en søster der optræder som tolk for en broder der holder et foredrag bære en hovedbeklædning?
18 Nogle har spurgt om en søster der optræder som tolk for en broder der holder et foredrag skal bære en hovedbeklædning. Hertil kan vi sige at det jo ikke er søsteren der har udarbejdet foredraget, men at hun blot gengiver det, og set fra dette synspunkt skulle en hovedbeklædning ikke være nødvendig. Imidlertid er det muligt at den søster der tolker foredraget føler sig bedre tilpas hvis hun bærer en hovedbeklædning. Når alt kommer til alt står hun i mange tilfælde over for en større forsamling og vil måske gerne lægge følelser og betoning i oversættelsen for nøjagtigere at gengive taleren når denne udtaler særlig opmuntrende eller formanende ord. For ikke at se ud som om hun optræder som lærer over for forsamlingen vil søsteren måske foretrække at bære en hovedbeklædning. Det er altså også en afgørelse som søsteren selv må træffe i overensstemmelse med sin samvittighed.
19. (a) Hvad har været formålet med disse artikler om søstres hovedbeklædning? (b) Hvordan kan en søster i de fleste tilfælde afgøre om hun bør bære en hovedbeklædning?
19 I disse artikler om gudfrygtige kvinder har det ikke været hensigten at behandle enhver situation hvor der kunne blive tale om en hovedbeklædning, og opstille regler for hver enkelt, men vi har i så vid udstrækning som muligt fremsat principper for den teokratiske ordning og brugen af en hovedbeklædning samt givet eksempler på hvordan disse principper anvendes i Guds folks menighed så alt kan ske „sømmeligt og med orden“ og så trofaste kvindelige forkyndere i den nye verdenssamfund kan vide hvordan de bør forholde sig så de kan have en god samvittighed og være teokratisk tiltrækkende. (1 Kor. 14:40) Hvis man holder sig formålet med hovedbeklædningen for øje samt husker de tre grundlæggende situationer der kræver at en kvinde bærer en hovedbeklædning, skulle det i de fleste tilfælde ikke være vanskeligt at afgøre hvad man bør gøre. — Se paragraf 3 i den foregående artikel.
20. (a) Hvad kræver nogle søstres samvittighed af dem, og hvordan bør man se på dette? (b) Hvad må den indviede kristne kvinde holde sig for øje i de lande hvor kvinder i almindelighed bærer hovedbeklædning? (c) Hvad vil det være klogt at gøre de steder hvor en hovedbeklædning ikke hører til kvindens daglige påklædning?
20 Når det her er blevet sagt at en hovedbeklædning ikke er nødvendig under visse omstændigheder skal dette ikke på nogen måde være en kritik af de søstre der føler sig bedre tilpas med en hovedbeklædning på i disse situationer. Vi respekterer deres samvittighedsfuldhed og deres ønske om ikke at begå nogen overtrædelse i dette spørgsmål. I nogle lande er det ligefrem skik at kvinderne altid bærer en hovedbeklædning når de færdes offentligt eller i mænds nærværelse. Det er imidlertid vigtigt at søsteren er sig bevist hvornår hovedbeklædningen er et bibelsk krav som tegn på at hun underordner sig sit ægteskabelige overhoved eller et mandligt medlem af den kristne menighed, selv om hun normalt også bærer hovedbeklædning ved andre lejligheder. De steder hvor en hovedbeklædning ikke hører med til kvindens daglige påklædning vil det være godt i forvejen at underrette den søster der skal indlede eller afslutte med bøn eller lede et punkt på et møde, om at hun skal bære hovedbeklædning, for ikke at bringe hende i forlegenhed.
21. Hvilke trosprøver udsættes kristne kvinder for i dag, og hvordan overvinder de dem?
21 Vi takker Jehova for at han har ladet trofaste kvinder få en andel i det endelige vidnesbyrd der skal aflægges i de sidste dage. De trofaste kvindelige forkyndere i den nye verdens samfund har mange problemer at kæmpe med, men ved Jehovas hjælp overvinder de dem. Mange kommer fra hjem hvor manden ikke er med i sandheden og hvor deres tro konstant sættes på prøve som følge af at de skal underordne sig en uindviet mand og måske daglig møder modstand fordi de kommer sammen med Jehovas folk og deltager i forkyndelsen af den gode nyhed. I Rusland, Østtyskland og andre kommunistiske og diktatoriske lande udholder trofaste kvinder lidelser i fængsler og fangelejre og risikerer endog livet på lige fod med brødrene for loyalt at holde fast ved deres indvielse til at gøre Jehovas vilje.
22. Hvad udretter de kvindelige forkyndere i den nye verdens samfund, og hvad er det et tegn på?
22 I de fleste lande kan det med rette siges at hovedbyrden i hus-til-hus-, genbesøgs- og bibelstudiearbejdet bæres af disse trofaste kvindelige forkyndere. Mange steder er der langt flere søstre end brødre, og søstrene har også ofte mere tid til deres rådighed end brødrene. Ved at gøre klog brug af denne tid og ved den venlighed, tålmodighed, medfølelse og forståelse som de viser i forkyndelsen, medvirker de i høj grad til at gøre folk mere lydhøre over for Rigets budskab, og de hjælper mange til at tage imod sandheden og opbygger dem i den sande kundskab gennem de bibelstudier de leder. Alt dette er et tegn på at de loyalt støtter den lokale menighedsorganisation i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget i det distrikt menigheden har fået tildelt.
23. Hvordan betragter den nye verdens samfund disse kvindelige forkyndere? Hvad ønsker vi for dem, og hvad bliver resultatet heraf?
23 Kapitel 31 i Ordsprogenes bog taler om den velsignelse som en flittig og trofast kvinde er for sin familie og andre, og viser derefter hvordan hun velsignes til gengæld. Versene 28 og 31 lyder: „Hendes sønner står frem og giver hende pris, hendes husbond synger hendes lov. Lad hende få sine hænders frugt, hendes gerninger synger hendes lov i portene.“ Den nye verdens samfund sætter stor pris på disse trofaste kvindelige forkyndere og erkender i høj grad deres værd. (1 Pet 3:4) Måtte de da fortsat nyde frugten af deres gerninger, og måtte de fortsat være en pryd for den nye verdens samfund ved deres teokratiske skønhed og ynde, mens de bliver på den plads de har fået tildelt i Jehovas ordning, til ære for ham og til evig velsignelse for dem selv.
Hvo finder en duelig hustru? Hendes værd står langt over perlers. Hendes husbonds hjerte stoler på hende, på vinding skorter det ikke. Hun gør ham godt og intet ondt alle sine levedage. Klædt i styrke og hæder går hun morgendagen i møde med smil. — Ordsp. 31:10-12, 25.
[Illustration på side 326]
Ingen hovedbeklædning påkrævet i hus-til-hus-arbejdet
[Illustration på side 327]
Søsteren bærer en hovedbeklædning når hun beder ved og leder en samling til tjenesten på arbejdsmarken