Modenhed — en beskyttelse

„Da vandrer du trygt din vej, støder ikke imod med din fod; . . . thi [Jehova] skal være din tillid, han vogter din fod, så den ikke hildes.“ — Ordsp. 3:23-26.

1. Hvorfor er en moden tankegang og dømmekraft af så stor værdi for os i dag, og hvad vil disse egenskaber sætte os i stand til?

EN MODEN tankegang og dømmekraft er af den største værdi for den der søger at gøre Guds vilje, for disse egenskaber vil tjene som en beskyttelse mod det stadige bombardement af fristelser der kommer fra den gamle tingenes ordning. Meget truer den kristnes uangribelighed i disse onde dage ved afslutningen på denne tingenes ordning. Han er i fare for at forfalde til materialisme, at bagtale andre, komme med vredesudbrud, blive havesyg og udbytte andre. Han kan også fristes til umoralitet og misbrug af blodet. Den voksende nationalisme kræver i højere og højere grad at den kristne ærer nationale symboler og giver staten sit liv og sin loyalitet. Hertil kommer den spærreild af reklamer der udsendes fra forretningsverdenen og som tilskynder folk til at erhverve sig bekvemmeligheder og luksus, til at sætte deres lid til materialisme, til at tjene penge hurtigt ved hjælp af smarte metoder der ligger på grænsen mellem hvad der er lovligt og hvad der må kaldes bedrageri. Det spørgsmål der straks melder sig er derfor: „Hvad vil jeg gøre når jeg kommer ud for disse fristelser?“ Véd den der tænker over disse ting, altid hvad han vil gøre, eller hersker der til tider nogen tvivl i hans sind, den være sig aldrig så lille?

2. Hvordan kan det være et værn for os at rette os efter Jesu ord i Johannes 14:15?

² I betragtning af det pres vi er udsat for, er det nødvendigt at sætte alle vore kræfter og evner ind på at bevare vor uangribelighed. Jesus understregede dette princip med ordene: „Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger!“ Kærlighed og lydighed mod Jehova er tydeligvis nødvendige egenskaber hvis vi vil modstå verdens fristelser. Et stadigt ønske om at være i overensstemmelse med Jehovas ord vil tjene som en beskyttelse for os. Vor tænkeevne vil blive skærpet ved stadigt studium og ved stadige fremskridt til modenhed. Den vil „våge over dig“. — Joh. 14:15; Ordsp. 2:11.

3. (a) Hvorfor er det vigtigt at studere hele livet igennem? (b) Hvorfor er det vigtigt at gøre det nu og ikke vente til senere?

³ Modenhed vil tjene som en beskyttelse for os hvis vi stadig tilegner os nøjagtig kundskab, analyserer den og sammenligner den med det vi allerede ved, drager de rette slutninger på grundlag af denne analyse, registrerer den i vor hukommelse og gør brug af den i praksis på det rette tidspunkt. Er det derfor ikke tydeligt at det er vigtigt at studere hele livet igennem? Ja, vore tanker og beslutninger er betinget af en sådan kundskab og visdom. Alle de formaninger som Jehova giver os for at beskytte os er sandelig på deres plads, som for eksempel: „Mærk dig, min søn, min visdom, bøj til min indsigt dit øre, at kløgt [tænkeevnerne, NW] må våge over dig, læbernes kundskab vare på dig.“ (Ordsp. 5:1, 2) Dette fører os igen ind på betydningen af at vi tager vare på den praktiske visdom; læg mærke til hvordan den understreges i Ordsprogene 3:21, 22: „Min søn, tag vare på snilde [praktisk visdom, NW] og kløgt [tænkeevne, NW], de slippe dig ikke af syne; så bliver de liv for din sjæl og et yndigt smykke til din hals.“ At opøve og udvikle sin tænkeevne fører til modenhed, og det er vigtigt at det sker nu, og at man ikke venter indtil en kritisk situation kræver at man skal træffe en vigtig afgørelse.

4. Hvordan kan forudgående studium hjælpe os under prøver til at træffe afgørelser der er baseret på de rigtige slutninger og ikke på følelser?

⁴ Hvis vi, for eksempel, som forældre, af læger og slægtninge som ikke har nøjagtig bibelkundskab, bliver presset til at gå med til blodtransfusion med den begrundelse at barnets liv afhænger af det, kan vi da træffe den rette afgørelse på dette tidspunkt og begrunde den? Eller må vi sige at vi ikke kan give nogen forklaring lige i øjeblikket, men at vi skal undersøge det nærmere og gøre rede for det senere? Det er vigtigt at vi i sådanne kritiske øjeblikke aldrig undervurderer følelsernes evne til at indvirke på sindet og forhindre en i at tænke klart. Moden dømmekraft kan kun udvises når sindet klart kan analysere problemet eller situationen, drage nøgterne slutninger og træffe afgørelser uhæmmet og uhindret af ydre omstændigheder. Ved på forhånd at studere spørgsmålet får vi kendskab til Guds mening derom, i overensstemmelse med hans ånd, og vi bør da beslutte os til at gøre Guds vilje, uanset hvad der sker. Så vil andres oprørte følelser slå forgæves mod vor klippefaste tro!

Dyrkelse af skabninger — afgudsdyrkelse

5. Hvilke situationer kunne opstå og føre til at vi gik på kompromis og gjorde os skyldige i afgudsdyrkelse?

⁵ Hvis vi tænker på de guddommelige principper, vil det hjælpe os til at klare de situationer vi kommer ud for. Vi vil vide hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, og hvorfor. Imidlertid kan omstændighederne være lidt anderledes end dem Bibelen beretter om. Lad os for eksempel tage det at udføre en tilbedelseshandling foran et symbol. Vi kommer straks til at tænke på sådanne skriftsteder som Første Johannesbrev 5:21: „Børnlille, tag jer i vare for afguderne!“ og Jehovas ord i Dekalogen: „Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller et afbillede af det som er i himlene oventil eller på jorden nedenunder eller i vandene under jorden.“ Hvad er en afgud, og hvad er afgudsdyrkelse? Vi forstår at en afgud kan være et billede af noget der er skabt, et symbol. Er der ikke symboler på nationernes flag? For eksempel stjerner, dyr, farver der repræsenterer visse egenskaber? Symboliserer de ikke det som Peter kaldte „enhver menneskelig ordning“, altså noget der er skabt? Må man ære dem? Jehovas eget ord svarer: „Du må ikke bøje dig for dem eller lade dig forlede til at tjene dem, thi jeg Jehova din Gud er en Gud der fordrer absolut hengivenhed.“ At bøje sig for dem, vil derfor være en tilbedelseshandling. Ændrer det noget ved sagen hvis handlingen kræver en anden bevægelse? Er der nogen forskel på at rejse sig op når der spilles en fædrelandssang og at bøje sig når en afgud bæres forbi? Eller at tage hatten af? Eller at strække armen frem? Eller at lægge hånden på hjertet? — 2 Mos. 20:4, 5, NW; 1 Pet. 2:13.

6. (a) Hvad er afgudsdyrkelse i egentligste forstand? Hvorfor kan det sammenlignes med forræderi? (b) Hvorfor bør vi ikke frygte mennesker eller jordiske regeringer?

⁶ Men hvad er det der er så forkert ved det? Læg mærke til at Jehova siger at han kræver absolut hengivenhed, og det har han ret til. Husk på at Jehova er vor dommer, lovgiver og konge. (Es. 33:22, NW) Han har jurisdiktion over hele universet. At udføre en tilbedelseshandling over for nogen anden person eller ting ville derfor være afgudsdyrkelse. Vi kan let se hvorfor Satan ville have været tilfreds med kun én tilbedelseshandling fra Jesu side. (Matt. 4:9, 10, NW) Det ville have været forræderi der straffes med døden. Det er almindeligt anerkendt, selv blandt hedninger. Hvor langt værre er da ikke et forræderi der ville bringe andres evige liv i fare og vanære Jehova? Hvis vi kommer ud for en situation hvor nogen vil få os til at gå på kompromis ved at tvinge os til at tilbede (hilse) et nationalt symbol eller på anden måde vise vor ærbødighed for det, kan vi med det samme hente trøst i Jesu ord i Mattæus 10:28: „Frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen; frygt snarere for ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i [gehenna].“ Lad moden dømmekraft beskytte dit liv og erkend at du kan komme ud for mange prøver og trængsler som kan medføre døden, som der siges i Åbenbaringen 2:10, hvor vi får formaningen: „Vær tro indtil døden, så vil jeg give dig livets sejrskrans.“ Mennesker og nationer kan fratage os livet, men kan de give os det tilbage? Kan de give os evigt liv? Kan de forhindre Jehova i at skænke os livet? Da vi nu har mulighed for at opnå moden dømmekraft og få den præget dybt i vort hjerte og sind, så lad os gøre det, og måtte den blive så fast forankret i os at vi vil hade og afsky enhver handling der ville være ulydighed eller forræderi mod Jehova.

Om at holde sig fra blod

7. (a) Hvad siger Guds ord om brugen af blod? (b) Hvordan bør man ræsonnere med hensyn til brugen af blod når det gælder ens egne børn? (c) Hvorfor bør den kristne føle afsky for at misbruge blodet?

⁷ Med hensyn til hvad Guds ord siger om brugen af blod, må vi begynde med det første forbud mod at spise blod, et forbud der gjaldt hele menneskeheden. (1 Mos. 9:4) Jøderne måtte ikke spise blodet af nogen som helst slags kød. (3 Mos. 17:14) Det stærkeste forbud mod blod er vel nok det der er givet til de kristne og som vi finder i Apostlenes Gerninger 15:29, hvor den utvetydige erklæring lyder: „At I afholder jer fra . . . blod.“ Den der ikke har fuldt kendskab til denne erklæring kunne godt ræsonnere som så: „Ville det ikke være rigtigt at ofre blot en lille smule af sit blod for at redde en andens liv, især hvis den der trænger til blod er ens eget kød og blod?“ Det ville ikke være rigtigt, fordi det går imod et andet bibelsk princip, som Jehova udtalte gennem sin profet Samuel: „At adlyde er mere værd end slagtoffer.“ (1 Sam. 15:22) Hertil kan føjes at genstridighed og egenrådighed er lige så forkasteligt som trolddomssynd og afgudsbrøde. Den ukyndige vil måske sige: „Man redder da et menneskes liv!“ Men kan man nu også sige det, hvis vi tænker nærmere over sagen? Ved hel og fuldstændig lydighed bevares vore og vore børns sjæle til evigt liv. Det siger sig selv at vi elsker vore børn, og sand kærlighed gør det der tjener dem bedst. Vi ville aldrig sætte vort eget barns håb om evigt liv på spil ved at gå på kompromis med verdslige principper eller ved at give efter for sentimentalitet. Nej, her gælder Jesu ord i Mattæus 10:37: „Den, som elsker fader eller moder mere end mig, er mig ikke værd, og den, som elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd.“ Hvad er bedst: At leve nogle få korte år nu, eller at opnå evigt liv i den nye tingenes ordning? Vej de to muligheder, og træf så dit valg. Nærer du den største modvilje imod at være ulydig mod Guds lov? I så fald vil indtagelse af blod forekomme dig lige så afskyeligt som kannibalisme. At tænke sig — at spise et andet menneskes kød! Det er chokerende! Er der nogen forskel på det og på at drikke menneskeblod? Og ændrer det noget ved sagen at det ikke indtages gennem munden men føres direkte ind i årerne? Afgjort ikke!

Modenhed og umodenhed

8. Hvordan betragtede David det drikkevand som nogle mænd havde skaffet ham med fare for deres liv?

⁸ Vi kan her betragte Davids eksempel. Han kendte Guds lov om blodet og analyserede den, og han kom til den slutning at han ikke ville indlade sig på så meget som en tilsyneladende overtrædelse af Guds lov. Ifølge Første Krønikebog 11:19 sagde David: „Gud vogte mig for at gøre det! Skulle jeg drikke de mænds blod, som har vovet deres liv? Thi med fare for deres liv har de hentet det [vandet]!“ Moden dømmekraft tjente som en beskyttelse for David.

9. Ved hvilken lejlighed lagde David en umoden dømmekraft for dagen?

⁹ Det kan være gavnligt for os her at betragte en anden beretning om David, hvor hans afgørelse ikke var truffet efter moden overvejelse og hvor han lod sit udsyn fordunkle og sin dømmekraft svække af et fysisk begær. Han gav sig selv lov til at se for længe på en tiltrækkende kvinde, Batseba, og blev derved forledt til at overtræde det syvende bud, der forbyder hor. Åbenbart havde han ikke tænkt sig så grundigt om som i det foregående tilfælde. I dette tilfælde blev David overmandet af sit eget begær, og der er dog ingen tvivl om at David vidste at de der gjorde sig skyldige i hor, skulle stenes til døde. — 2 Sam. 11:2-5.

10. (a) Hvad er straffen for kristne hvis de gør sig skyldige i hor (eller utugt) i dag? (b) Hvordan vil den umodne måske dulme sin samvittighed?

¹⁰ Det samme bibelske princip gælder for kristne i dag, for i Første Korinterbrev 6:9, 10 siges der at ægteskabsbrydere ikke skal arve Guds rige. I virkeligheden skal de forvises fra den kristne menighed (udstødes og bringes i en dødlignende tilstand). Utugt var også nævnt blandt de ting som de hedningekristne skulle holde sig fra, ligesom Paulus advarer de kristne mod utugt og ægteskabsbrud. Nogle mennesker lægger en umoden tankegang for dagen når de prøver at dulme deres samvittighed med spørgsmål som: „Det skader jo egentlig ikke nogen, vel?“ Og: „Er det ikke temmelig fanatisk at stene folk til døde for noget der er ganske naturligt?“

11. Hvad er Jehovas formål med det kønslige samliv, og under hvilken ordning alene er det tilladt?

¹¹ Er man oplyst på rette måde gennem et omhyggeligt studium af Bibelen vil man forstå at Jehovas formål med det kønslige samliv var videregivelse af liv under den ægteskabelige ordning, hvor de rette betingelser for børnenes vækst, udvikling og opdragelse var sikret. Børn der vokser op uden for denne ordning, lider skade fordi de er født uden for det guddommelige mønster. Man må altså anerkende at umoralitet ifølge den guddommelige retsnorm er forkert, en fordærvet handling der fortjener sin straf.

12. Hvad skete der med Israel da det forfaldt til afgudsdyrkelse? Hvorfor?

¹² Et advarende eksempel på umodenhed er Israels folk der fra tid til anden forfaldt til direkte, åbenlys og umiskendelig afgudsdyrkelse. De tænkte simpelt hen ikke. Er det ikke den hyppigste årsag til at vi kommer i vanskeligheder? Vi tænker simpelt hen ikke. Hvis vi ikke tænker før vi handler, vil vi uden tvivl tænke med beklagelse på det bagefter. Hoseas irettesatte israelitterne med Jehovas ord: „Da du har vraget kundskab, vrager jeg dig som præst; du glemte din Guds åbenbaring [lov, NW], så glemmer og jeg dine sønner.“ (Hos. 4:6) Hvor der ingen kundskab er, vil omtanke ikke tjene som nogen beskyttelse men kan tværtimod føre til forkerte handlinger. Enten havde de ikke tilegnet sig den rette kundskab som et værn, eller også havde de glemt hvad de havde lært.

13. Beskriv Sjadraks, Mesjaks og Abed-Negos modenhed.

¹³ Daniels tre venner er gode eksempler for os. De handlede forstandigt. At de havde en moden tankegang fremgår af Daniel 1:4, der fortæller at Nebukadnezar befalede at man blandt fangerne skulle søge efter mænd som ’havde indsigt i al visdom, var kendt med lærdom og havde dømmekraft i alt hvad der var kendt’. (NW) Man fandt Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego egnede. Det var mænd med en moden tankegang. Det var det der gav dem styrke under deres senere prøvelser. Da der blev lagt pres på dem for at få dem til at bøje sig for den politiske billedstøtte på Durasletten, sås deres modenhed af det svar de gav Nebukadnezar. De sagde: „Det har vi ikke nødig at svare dig på! Sker det, så kan vor Gud, som vi dyrker, fri os af den gloende ovn, og han vil fri os af din hånd, o konge.“ Og læg mærke til hvad de videre sagde: „Men hvis ikke, så må du vide, o konge, at din gud dyrker vi dog ikke, og guldbilledstøtten, som du har ladet opstille, tilbeder vi ikke!“ Vi ved hvordan det endte med at de mirakuløst blev udfriet fra ildovnen. — Dan. 3.

14. Hvordan lagde Daniel modenhed for dagen ved to lejligheder?

¹⁴ Daniel var lige så urokkelig. Han ventede ikke med at træffe sin beslutning til han blev stillet over for fristelse. Grundlaget for hans beslutning var lagt længe før, som det fremgår af Daniel 1:8: „Men Daniel satte sig for, at han ikke ville gøre sig uren med kongens mad eller den vin, kongen drak; derfor bad han overhofmesteren om at blive fri for at gøre sig uren dermed.“ Selv om Darius udstedte forordningen om at den der i tredive dage bad til nogen andre end kongen, ville blive kastet i løvekulen, fortsatte Daniel med at bede til sin Gud tre gange om dagen, sådan som han plejede. Denne trofasthed gengældte Jehova med at lukke løvernes gab. — Dan. 6:7-22.

15. Hvordan viste Saul at han manglede moden dømmekraft? Hvad førte det til for ham?

¹⁵ Ved én lejlighed havde Saul sat sig for at ville angribe filisterne. Han ventede i syv dage på at Samuel skulle komme og ofre brændofre og takofre; så tabte han tålmodigheden og sagde: „’Bring brændofferet og takofrene hen til mig!’ Så ofrede han brændofferet.“ Han blev ikke ved med at bie på Herren. Hvor sørgeligt når et menneske stoler på sin egen dømmekraft, som ikke er særlig stor i sammenligning med Jehovas anvisninger! Da Samuel kom, sagde han til Saul: „Tåbeligt har du handlet. Hvis du havde holdt den befaling, [Jehova] din Gud gav dig, ville [Jehova] nu have grundfæstet dit kongedømme over Israel til evig tid; men nu skal dit kongedømme ikke bestå.“ Og beretningen fortsætter: „[Jehova] har udsøgt sig en mand efter sit hjerte, og ham har [Jehova] kaldet til fyrste over sit folk, fordi du ikke holdt, hvad [Jehova] bød dig!“ — 1 Sam. 13:9, 13, 14.

16. Beskriv hvordan Abraham lagde moden dømmekraft og den største tro på Jehova for dagen.

¹⁶ Læg som modsætning hertil mærke til en anden mand, som havde en moden tankegang og som rettede sig efter Guds befaling, selv om det betød at han måtte give afkald på sin søn, som alle hans forhåbninger var knyttet til. Ja, Gud befalede virkelig Abraham at ofre sin egen søn. Det er noget som Jehova aldrig har befalet nogen anden at gøre, hverken før eller siden. Abraham stolede fuldt og fast på den almægtige Gud og hans hensigter. Den pagt som Jehova havde indgået med ham stod mejslet i hans hukommelse, og han VIDSTE at alle folk skulle velsignes igennem hans søn Isak. Abraham var forberedt på at gøre som han havde fået befaling til og dræbe den eneste som løftets sæd kunne komme igennem. Der er kun én slutning som Abraham kan have draget af det han fik befaling til. Hvis befalingen var blevet ført igennem og han havde dræbt sin søn, så regnede han med, som der siges i Hebræerbrevet 11:19, „at Gud har magt til endog at vække fra de døde“. „Og derfra fik han ham jo også forbilledligt tilbage.“

17. Hvordan viste Elis sønner den største ringeagt for Jehovas ord? Hvad førte det til for dem?

¹⁷ Et klassisk eksempel på at mennesker har tilsidesat Guds råd ved en kødelig tankegang og endog er gået så vidt som til at ringeagte Guds lov, har vi i ypperstepræsten Elis to sønner, Hofni og Pinehas. De tog ikke alene grådigt det bedste af ofrene til sig selv, men de bedrev også hor med kvinderne der tjente ved tabernaklet. Deres egne selviske lyster førte dem i ulykke. De havde tilsidesat Jehovas love og tænkte ikke på Jehova. Imidlertid tænkte Jehova på dem og lagde mærke til deres adfærd og sammenlignede den med sin retfærdige lov. Med hensyn til om de skulle fortsætte som præster og sætte børn i verden der skulle tjene som præster, kom han til følgende slutning: „Det [være] langt fra mig! Nej, dem, som ærer mig, vil jeg ære, og de, som ringeagter mig, skal beskæmmes.“ Jehova huskede denne beslutning, og de mødte døden på slagmarken som en dom fra Gud. — 1 Sam. 2:22-26, 30, 34; 4:11.

18. Hvilken fristelse kom Josef ud for, og hvad førte det til — i første omgang og siden hen — at han bevarede sin uangribelighed?

¹⁸ Vi har et andet eksempel, en ung mand der i høj grad var sig Jehovas love og principper bevidst fordi han som dreng havde lært den moralnorm at kende som Jehova havde fastsat. Josefs modne dømmekraft beskyttede ham mod at gøre sig skyldig i umoralitet da han blev fristet af Potifars hustru, der gang på gang opfordrede ham til at bedrive utugt når hun bad ham om at „ligge hos hende“. Sin beslutning gav han udtryk for med ordene: „Hvor skulle jeg da kunne øve denne store misgerning og synde mod Gud!“ Hans reaktion? Josef „lod kappen blive i hendes hånd og flygtede ud af huset“. Han ville hellere tilbringe år i fængsel, anklaget for det han nægtede at gøre, end fravige sin faste beslutning om at forblive trofast mod Guds bud. (1 Mos. 39:7, 9, 10, 12) Josef blev virkelig sendt i fængsel på grund af falske anklager. Som et resultat af dette faste standpunkt blev han brugt til at forsyne sit folk med føde. Trofasthed under prøve var nødvendig for at opnå en sådan anerkendelse.

Slutning

19. (a) Hvem bør vi efterligne hvis vi vil beskytte os selv? (b) Hvordan vil modenhed beskytte os, også under prøver?

¹⁹ Det ses tydeligt at mennesker hvis tankegang er trænet teokratisk, udviser dømmekraft. De slækker ikke på deres agtpågivenhed så de begår synder der medfører smerte, sorg, lidelse og evig død. Lad os i vor færd efterligne de trofaste mænd der omhyggeligt værnede om deres sjæle og selv under prøve forblev i den almægtige Guds gunst. At bevare sin uangribelighed ind for Gud, vil tjene som en beskyttelse for ens liv. De glæder og velsignelser der følger med at være lydig, medfører tryghed og tilfredshed og følelsen af at man ikke mangler noget. Ja, det vil sætte en i stand til at bygge sig det kraftige troens skjold hvorom Paulus sagde: „Løft i al jeres færd troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes gloende pile.“ Selv om Satan berøver os al litteraturen og endog Bibelen, og får os kastet i fængsel eller udsætter os for hård forfølgelse, vil vi have et værn som han ikke kan trænge igennem. Hvis vi har tilegnet os fuldstændig og nøjagtig kundskab om Jehovas hensigter som den findes i hans hellige ord Bibelen, hvis vi har sammenlignet og analyseret denne kundskab omhyggeligt i fællesskab med modne brødre og i forening med menigheden, hvis vi på forhånd træffer beslutninger om hvad vi vil gøre i de forskellige situationer vi kunne komme ud for, hvis vi husker på dem og træffer praktiske afgørelser, da vil vi have et værn mod de fristelser der bestandig møder os. — Ef. 6:16.

20. Hvad vil være til evig beskyttelse for os?

²⁰ Hvor sandt er det ikke, som der siges i Ordsprogene 3:5, 6, at vi altid skal stole på Jehova: „Forlad dig ikke på din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier.“ Sæt derfor al din lid til Jehova og udvis moden dømmekraft. Det vil tjene som en beskyttelse for dig, og Jehova selv vil være skjold for dig til evig tid.