Den falske religions undergang
1. (a) Hvem bærer hovedansvaret for verdens uenighed og de blodsudgydelser der har fundet sted? (b) Hvordan ved vi at sand religion ikke har stået bag disse trængsler?
TÆNK på den enhed og fred der bliver på jorden den dag der ikke længere eksisterer nogen falsk religion! I dag prøver verdens forskellige religioner at slutte sig sammen; de prøver at finde et fælles grundlag hvorpå de kan opnå enhed, men det er ikke lykkedes for dem. Hvis vi kender lidt til verdenshistorien, véd vi at religionen bærer ansvaret for en stor del af de blodsudgydelser der har fundet sted på jorden. Tænk for eksempel på korstogene og trediveårskrigen! Tænk på alle de lidelser som utallige mennesker blev udsat for under inkvisitionen! Det er ikke den sande religion man må drage til ansvar herfor. Jesus fremholdt et princip der forsikrer os herom. Han sagde: „At deres frugter skal I kende dem.“ Den falske religions gerninger og frugter har ikke været åndens fredelige frugt. Det at man hævder at være en Kristi efterfølger er ikke nok, for Jesus sagde: „Ikke enhver, der siger til mig: ’Herre, Herre!’ skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje.“ — Matt. 7:16, 21; Gal. 5:22, 23.
2. (a) Har menneskene nogen sinde været enige om at dyrke Gud på én måde? (b) Hvornår fik den falske religion på ny et støttepunkt på jorden, og hvad har det ført til?
2 Da Noa og hans hustru, hans tre sønner og deres hustruer, otte i alt, der havde overlevet Vandfloden, steg ud af arken, var de forenet i den samme religion, den sande tilbedelse af Jehova Gud. (1 Mos. 8:20, 21) De vidste at Jehova var den sande Gud og den Almægtige, og også at han var den der havde bevaret dem i live under Vandfloden. Imidlertid vandt falsk religion atter indpas og fik et fast støttepunkt godt et hundrede år senere i Babelstårnet, og følgen heraf var forvirring. (1 Mos. 11:4-9) Siden da har falsk religion altid skabt forvirring og splid. Den har vendt folk bort fra den sande Guds principper og har været årsag til det moralske sammenbrud og det forfald som verden har erfaret siden da. Noa og hans trofaste søn Sem holdt stadig fast ved den sande religion og tilbad Jehova. De holdt sig fjernt fra Babylons indflydelse. Men den falske religion spredtes ud over jorden under forskellige former, og i vor tid har den forårsaget en sådan forvirring at det er umuligt at forene dens forskellige retninger.
3. Hvad udgydes den sjette plage over?
3 Men hvilken skæbne vil ramme den falske religion? I det sekstende kapitel i Åbenbaringen viser Gud hvad han vil gøre i denne endens tid når han giver sin vrede luft over for de faktorer der har været årsag til verdens ulykkelige tilstande. Falsk religion er en af disse faktorer. I det tolvte vers omtales det syn apostelen Johannes ser af den sjette af de syv engle der udgyder skålene med Guds vrede, plagerne. Johannes siger: „Og den sjette engel hældte sin skål ud over den store flod Eufrat. Da udtørredes flodens vand, så vejen var banet for kongerne fra solens opgang.“
Eufrat udtørres
4. Hvorfor er det af særlig betydning at Eufratfloden nævnes?
4 Der ligger en særlig betydning i at det er floden Eufrat der nævnes. Den var en meget vigtig flod i oldtiden og omtales ofte i historien. Dens udtørring hentyder til en stor begivenhed i verdenshistorien, nemlig Babylons fald for perseren Kyros den Stores hånd. Så selv om navnet Babylon ikke nævnes her, er det uden tvivl Babylon der hentydes til. I fortiden var Babylon den vigtigste by ved Eufratfloden. Lige fra sin begyndelse, da den blev bygget af Nimrod, „en mægtig jæger i apposition til Jehova“, var den imod Gud. (1 Mos. 10:9, 10, NW) Babylons fald udvirkedes ved at flodlejet praktisk talt blev udtørret.
5. Hvem befandt sig ved Eufrat, hvad var Babylons hensigt med dem, og hvordan blev de frigivet?
5 Bibelen omtaler Eufratfloden som et sted hvor fanger blev holdt i forvaring, for som det beskrives i Åbenbaringen 9:13-15 fik den engel der blæste i den sjette basun følgende befaling: „Løs de fire engle, som holdes bundne ved den store flod Eufrat.“ Babylon havde i 607 f.v.t. ført Guds folk i fangenskab, og det var dets hensigt at holde dem fangne for stedse. Det så virkelig ud til at det skulle lykkes, for med sine vældige mure og store militærmagt syntes byen uindtagelig. Det var i 539 f.v.t. at perseren Kyros, ved praktisk talt at udtørre flodlejet, skaffede sig adgang til byen, besejrede den og i det andet år derefter frigav de jødiske landflygtige.
6. (a) Hvad tilkendegiver udgydelsen af den sjette skål? (b) Hentyder udtørringen af Eufratfloden til frigivelsen af det store Babylons fanger? Begrund dit svar.
6 Udgydelsen af den sjette af Guds vredesskåle er en profetisk skildring af det store Babylons tilintetgørelse. Som vist i tidligere numre af dette blad repræsenterer det store Babylon den falske religions verdensimperium, der i Åbenbaringen, kapitel 17, skildres som en uren kvinde og som en stor by der har herredømmet over jordens konger. (Åb. 17:3-6, 18) Ved sine falske læresætninger og skikke har det store Babylon holdt mange mennesker i fangenskab. Det har endog brugt denne verdens riger til at tvinge folk til at antage dets falske religion. Udgydelsen af den sjette plage hentyder imidlertid ikke til at disse fanger frigives fra Babylon, for det var udtørringen af Eufratfloden i fortiden der udvirkede Babylons fald, og ikke et oprør blandt de jødiske fanger. Babylons fanger havde ingen andel i byens fald, og de blev heller ikke frigivet på dette tidspunkt, men først senere, i 537 f.v.t., efter Kyros’ dekret.
Det store Babylons endelige fald
7. Hvad er forskellen mellem det store Babylons fald i 1919 og den tilintetgørelse kongerne fra øst, som omtalt i forbindelse med den sjette plage, bringer over det?
7 Som engelen, ifølge Åbenbaringen 14:8, forkyndte, erfarede det store Babylon et fald i 1919. Ved dette fald løsnedes dets greb om dets fanger, men det vedblev at kæmpe imod den sande tilbedelse. Beskrivelsen i Åbenbaringen 16:12 af hvordan det store Babylon omstyrtes af „kongerne fra solens opgang“, hentyder til noget andet, svarende til at Babylons tilintetgørelse og øde tilstand indtraf mange år efter at byen var blevet indtaget af Kyros. Perseren Kyros og hans forbundsfælle — konger fra landene øst for Babylon — var et billede på Jesus Kristus og hans Fader, Jehova Gud. Skønt det var fortidens Kyros der lod Eufratflodens vande udtørre for at erobre Babylon, var det i virkeligheden Jehova der ledede begivenhederne, ifølge det ord han havde talt ved sine profeter Esajas og Jeremias. I vor tid er det Jehova der — sammen med sin indsatte konge Jesus Kristus — udvirker det store Babylons fald og tilintetgørelse. Det er ham der siger til „dybet“: „Bliv tørt, dine [Babylons] floder gør jeg tørre!“ — Es. 44:27 til 45:5.
8. Hvordan viser fortidens Babylons fald og endelige tilintetgørelse at vi ikke skal sætte vor lid til en religion fordi den er gammel og rig eller har smukke ceremonier?
8 Vi mennesker er mest tilbøjelige til at være loyale over for den religion vi er opdraget i, og at se hen til kunstfærdigt udsmykkede bygninger og til farvestrålende, prangende religiøse ceremonier som noget smukt der har værdi i Guds øjne. Men husk at Jehova sagde til de religiøse ledere i Jerusalem at de skulle ødelægges ligesom en kostelig skål, en dyr vase. (Jer. 25:34; 19:11) Og han påbød at Babylon, kaldæernes stolte pryd, skulle lægges øde. (Es. 13:19) At en religion er meget gammel, eller at den har indgået tilsyneladende sikre og låste forbindelser med denne verden, bør heller ikke få os til at tro at vi kan sætte vor lid og fortrøstning til den. Dette blev også skildret i forbindelse med fortidens Babylon. Ifølge Guds beslutning blev byen omstyrtet på én nat, forfaldt efterhånden og lå til sidst helt i ruiner. Det er den samme dom der vil ramme det store Babylon.
Babylon unddrages støtte og forsvar
9. (a) Hvad skildres der ved at Eufratfloden udtørres? (b) Betyder det at mange til den tid vil forlade Babylon og tage imod sandheden? Forklar.
9 Byen Babylon stolede på at den ville kunne forsvare sig ved hjælp af Eufratfloden. I Åbenbaringen 17:1, 15 får vi at vide at det store Babylon „sidder ved de mange vande“, der, som engelen forklarer, er „folk og skarer og folkeslag og tungemål“. At Eufratflodens vande udtørres, skildrer derfor at folk der har støttet og forsvaret det store Babylon, fjerner sig fra det og vender sig bort fra det. Det skildrer ikke at de vender sig fra Babylons falske religion til den sande tilbedelse af Jehova Gud, for i tilfældet med det bogstavelige Babylon resulterede udtørringen af Eufrats bogstavelige vande blot i Babylons fald. De der tjente Jehova Gud forlod Babylon efter et direkte dekret som Kyros udstedte to år senere. At vandene ledes bort fra det store Babylon, betyder derfor at de folk der tidligere støttede det, vil svigte det og gøre oprør imod det, uden at de dog stiller sig på Jehovas side.
10. Hvorfor er det for sent at vende sig til Gud efter at tilintetgørelsen af det store Babylon er begyndt?
10 Det er for sent at vende sig til Jehova efter at det store Babylons tilintetgørelse er begyndt, for selv om folk gør oprør imod det og gør det megen skade, er det i virkeligheden Jehova Gud og Jesus Kristus, kongerne fra øst, der skal tilintetgøre Babylon. De der da flygter fra Babylon, gør det ikke af egen fri vilje. De gør det når Guds vredes skål mod alle der forsvarer og støtter Babylon, tømmes til fulde, og det vil være hans dom over dem. De der forlader Babylon fordi de ser det gå ned, ønsker måske at vende sig til Jehova Gud blot for at redde livet. Der var uden tvivl mange der prøvede at søge tilflugt i arken da vandene begyndte at stige, men beretningen siger at det var Jehova der lukkede døren efter Noa da han og hans familie var gået ind i den. (1 Mos. 7:16) Jehova ønsker at de der tjener ham, skal gøre det af kærlighed til ham og af hengivenhed for retfærdighed. Mennesker får en lejlighed til at høre om det store Babylons fordærv og om Guds riges retfærdighed under Kristus, og de må komme ud af Babylon før Gud afklæder det og overlader det til dets tilintetgørende dom. Nu er det tiden da folk kan høre den advarsel Jehovas vidner forkynder: „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager.“ (Åb. 18:4) Det kan de gøre ved at lære om den foranstaltning Jehova Gud har truffet for deres sikkerhed og frelse, ved at underlægge sig den indsatte konge Jesus Kristus og ved at hjælpe andre til at flygte og opnå håbet om evigt liv på en paradisisk jord i Guds nye tingenes ordning.
Den sjette plage forkyndes
11. (a) Hvordan blev det offentlige foredrag holdt ved stævnet den 24. juli 1927 i Toronto i Canada? (b) Hvad påpegede det med hensyn til hvordan kristenheden holdes oppe og med hensyn til verdensherskernes adfærd?
11 Jehova Gud lader barmhjertigt den sjette plage forkynde på forhånd, så folk kan høre den og give agt på den. Han bruger Jehovas vidner som redskaber til at udføre denne forkyndelse. Denne forkyndelse har især lydt kraftigt siden søndag den 24. juli 1927, da der blev holdt et foredrag som var direkte henvendt til dem der er ufrivillige fanger i det store Babylon. Dette foredrag var højdepunktet ved et stævne som de internationale bibelstudenter afholdt i Toronto i Canada. Det blev ikke blot holdt for en synlig tilhørerskare på 15.000, men også for en usynlig tilhørerskare, idet der fra Atlanterhavet til Stillehavet var sammenkoblet 53 radiostationer, blandt disse radiostationen WBBR. Efter at Selskabets præsident J. F. Rutherford havde oplæst en resolution der hed „Til Folkene i Kristenheden“, talte han til støtte for resolutionen i sit vidt og bredt averterede foredrag: „Frihed for Folkene“. I sin omtale af kristenhedens håbløse tilstand sagde han:
„. . . Med stor Pomp og Pragt rider dette vanhellige System paa Folkenes Ryg. Uden det menige Folks Støtte kunde hint onde System, som kaldes ’Kristenheden’, ikke overleve [ikke holde sig oppe]. Naar Folkene nægter at støtte den ’organiserede Kristenhed’, som er en Del af Babylon eller Djævelens Organisation, vil den falde i Havet som en stor Møllesten.
. . . Men i Stedet for at give Agt paa Budskabet fra Guds Ord vandrer Verdensherskerne, nemlig de, der udgør den vanhellige Alliance, om i Mørke og vedbliver med at undertrykke Folkene. Dommen over den ’organiserede Kristenhed’ eller Babylon er beseglet! . . .“ — Vagttaarnet, den 15. november 1927, siderne 344, 345.
12. Hvad var den brochure der indeholdt dette budskab, en bekendtgørelse af, og hvordan har en sådan bekendtgørelse virket på det store Babylon?
12 Dette budskab blev derefter udgivet i en brochure på flere sprog og udbredt overalt i verden i millioner af eksemplarer. Det tjente som en yderligere bekendtgørelse for verden om at det store Babylon var dømt og at den babyloniske religions verdensimperium ville blive tilintetgjort af „kongerne fra solens opgang“. En sådan bekendtgørelse af den forestående tilintetgørelse er blevet forelagt det store Babylon i en stadig skarpere ordlyd. Det har været som en stor plage eller et slag for dem der støtter og forsvarer det.
Nødvendigheden af at være vågen og virksom
13. Hvilken advarsel indskyder Kristus i beskrivelsen af den sjette plage?
13 De der er blevet udfriet af det store Babylons fangenskab må holde ud for at bevare denne frihed og forblive i Guds gunst. I Åbenbaringen, kapitel 16, beskriver Jesus Kristus videre de begivenheder der finder sted i forbindelse med den sjette plage, der ikke blot hentyder til det store Babylons tilintetgørelse, men også til det efterfølgende Harmagedonslag. I vers 15 indskyder han en advarsel: „(’Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, som våger og bevarer sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam!’)“
14. (a) Hvem retter Jesus advarselen til? (b) Hvad kunne bevirke at man mistede sin tjenesteklædning, og hvad ville det betyde?
14 Hvem taler Kristus til her? Han henvender sig til de åndsavlede kristne der tager del i forkyndelsen af plagerne, de samme som han henvender sig til i de første tre kapitler i Åbenbaringen og som han omtaler som de syv menigheder i Asien. Dér advarer han gentagne gange disse menigheder om at han kommer pludseligt til dem for at inspicere dem og straffe eller belønne dem. (Åb. 2:5, 16; 3:11) De får befaling til omhyggeligt at være på vagt, så de ikke bukker under for den dødsdømte babyloniske religion. De er sammen med Jesus arvinger til det himmelske rige, og de tjener Jehova Gud i hans åndelige tempel som hans åndelige præsteskab, et kongeligt præsteskab der er iklædt Kristi retfærdighed. Som det var skik i templet i Jerusalem dengang Jesus levede her på jorden, vil de også, dersom de falder i søvn på deres tjenesteposter, og den tilsynsførende ved templet kommer og ser at de ikke vogter over templets sikkerhed og interesser, blive slået, frataget deres præsteklædning og miste deres tjeneste. De vil blive sendt bort fra templet som uegnede tjenere. Dette vil være til skam for dem, og de der ser hen til dem for at blive betjent af dem som af præster, vil så at sige se dem i deres nøgenhed, uden Kristi retfærdighedsklædning, og de vil se at de ikke efterligner ham. — 1 Pet. 2:5-9; 2 Mos. 20:25, 26.
15. Hvilken belønning vil den tempelpræst få der holder sig vågen på sin vagt?
15 Den tempelpræst der holder sig vågen og er på vagt, og som findes således når Jehovas ypperstepræst kommer som en tyv for at inspicere arbejdet, vil følgelig være lykkelig fordi han har været trofast og pålidelig. Han vil bevare sine præstelige klæder og funktioner og ikke blive frataget dem. Han vil opnå ære og ikke blive ramt af den skændsel der overgår det store Babylon.
Hvordan man bliver beskyttet mod plagen
16. Hvad må de gøre der endnu ikke er flygtet fra det store Babylon, hvis de ønsker at undgå de plager der rammer det?
16 Hvordan kan de der endnu ikke er flygtet fra de verdslige religioner for at forkynde Guds rige, gøre det før det er for sent? De må søge nær kontakt med de åndsavlede kristne, Guds ’kongelige præsteskab’, for at lære af dem. Den rest der er tilbage af disse Kristi åndelige brødre udgør den „tro og kloge træl“ som Kristus har overdraget alle Rigets interesser på jorden. (Matt. 24:45-47, NW) De har fået betroet den opgave at undervise folk og vejlede dem der ønsker at tjene den store Hyrde, Jehova Gud, og hans gode Hyrde, Jesus Kristus.
17. Hvordan skildrer Bibelen dem der samarbejder med resten af Kristi åndelige brødre i vor tid?
17 De der undervises af den „tro og kloge træl“ kan sammenlignes med nethinim, de ikke-israelitter der tjente i Jehovas tempel på Davids og Salomons tid, og som arbejdede nært sammen med Israels præster, idet de holdt sig rene i religiøs henseende for at kunne udføre tempeltjeneste. Åbenbaringen 7:9 beskriver dem som en „stor skare“ af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål. Gud, der sidder på tronen, og Lammet, ser med velvilje på dem. De er iført hvide klæder, som de har tvættet i Lammets blod, og de tjener til stadighed i Guds tempel. (Åb. 7:9-17) For at kunne eje Guds gunst tager denne ’store skare’, der nu tæller næsten en million, del i forkyndelsen af det advarende budskab om den falske religions undergang.
18. (a) Hvad er den ’store skare’ kommet til at forstå ved at studere Bibelen og samarbejde med resten? (b) Hvad skal man gøre hvis man endnu ikke har lært disse sandheder at kende?
18 De der hører til denne ’store skare’ har lært hvordan Kristus gav sit jordiske liv som et offer for menneskene. De har forstået at Guds rige er et himmelsk rige, der for evigt skal herske over denne klode. At det vil indføre fred og retfærdighed på en paradisisk jord og velsigne menneskene med evigt liv. De ved at de skal se mange af deres kære slægtninge og venner vende tilbage i en opstandelse. Ved at studere Bibelen er de desuden blevet klar over at Riget allerede har overtaget magten i himmelen, og at det om kort tid vil tilintetgøre det store Babylon. Hvis du ikke allerede har lært disse betydningsfulde sandheder at kende, har du behov for at høre hvad Jehovas vidner forkynder. Du må studere Guds ord og derpå tage standpunkt i overensstemmelse med det. Under dette studium vil du glæde dig over at lære om opfyldelsen af den sjette plage, der peger hen til det store Babylons fuldstændige tilintetgørelse og til den frihed og lykke det vil betyde for alle der tjener Jehova Gud.
19. Hvad indbefatter den sjette plage også, og hvornår vil dette blive drøftet i vort studium?
19 Men det store Babylons tilintetgørelse vil ikke i sig selv betyde at der indføres fuldstændig retfærdighed på jorden. Den sjette plage indbefatter også Harmagedonslaget, som vi vil drøfte i næste nummer af dette blad.
En drøftelse af alle syv plager i Åbenbaringens bog, kapitel 16, findes i bogen „Babylon the Great Has Fallen!“ God’s Kingdom Rules! udgivet af Watch Tower Bible and Tract Society, Brooklyn, New York. De foregående fem plager er behandlet i følgende numre af Vagttårnet: 1/1, 15/2, 15/3, 15/4 og 15/5 1967.