Har du engang været en af Rigets forkyndere?

I DISSE betydningsfulde „sidste dage“ er det en forret at komme sammen ved de kristne møder og at tage del i forkyndelsen af Guds rige. (2 Tim. 3:1) Dog er det ikke alle der fortsætter i denne kristne tjeneste. Ligesom der på Jesu tid var nogle der ’trak sig tilbage og ikke mere vandrede med ham’, sådan er der i dag nogle der på grund af visse omstændigheder holder op med at komme i den kristne menighed og med at forkynde. — Joh. 6:66.

I de sidste fem år har 323.986 nye forkyndere af Riget symboliseret deres indvielse til Jehova ved vanddåben. Alligevel var der i denne tidsperiode i gennemsnit kun en forøgelse på 174.088 forkyndere. Hvad er der sket med de øvrige 149.898? Når man fra dette tal trækker den omtrentlige ene procent der normalt dør hvert år,a er der stadig cirka 100.000 der er holdt op med at forkynde inden for de sidste fem år. Er du en af dem der engang var med til at forkynde Riget? I så fald, hvorfor er du det ikke længere?

Vi er dybt bekymrede for jer der har forladt menigheden og er gledet tilbage i uvirksomhed. Jesus sammenlignede denne situation med en mand der ejede hundrede får. Hvordan føler en sådan hyrde det hvis et får kommer bort fra folden? Føler han at det ikke er noget stort tab da han jo stadig har nioghalvfems andre? Nej, på ingen måde! Jesus sagde at han forlader de nioghalvfems og går ud i ørkenen for at finde det han har mistet. Så stor en omsorg har hyrden for dette ene får! På samme måde nærer vi kærlig omsorg for jer der har forladt menighedens fold. — Luk. 15:4-7.

Du har måske allerede haft besøg af nogle fra den lokale menighed. Brødrene besøger dig af kærlighed og fordi de ønsker at se dig i menigheden igen. Vi ønsker alle at du må eje Jehovas velsignelse og opnå livet i hans nye tingenes ordning. Vi forstår at der kan opstå problemer, og at disse kan gøre det vanskeligt at tjene Gud. Men kan vi ikke forvente at Satan Djævelen gør alt hvad han kan for at hindre os i at tjene Jehova? Jo, sandelig! Han er som en brølende løve der søger at opsluge os. (1 Pet. 5:8) Han prøvede flere gange at vende Jesus bort fra at tilbede Gud, så det er ikke noget under at han udfolder lignende bestræbelser for at vende os bort.

„Timelige bekymringer“

Det er måske vanskeligt nøjagtigt at sige hvad der fik dig til at holde op med regelmæssigt at komme i menigheden og med at forkynde den gode nyhed. Det kan simpelt hen skyldes en voksende byrde af det Jesus kaldte „timelige bekymringer“, heri indbefattet de problemer der opstår, og den spænding og håbløshed der griber en, når man daglig må kæmpe med denne verdslige tingenes ordning. — Luk. 21:34.

I vor tids højst konkurrenceprægede samfund har du måske fået overdraget et større ansvar, og der stilles stadig større krav til din tid. Måske din arbejdsgiver har lagt et større pres på dig. For at klare de stigende leveomkostninger har du måske også følt det nødvendigt at bruge mere tid på verdsligt arbejde. Dertil kommer vedligeholdelsen af hus og have, og et større ansvar i forbindelse med din familie. Måske et dårligere helbred og nedsat energi øger presset og gør dig modløs og deprimeret. Er det sådanne omstændigheder der har fået dig til at svigte dit kristne ansvar og glide tilbage til åndelig uvirksomhed?

Det voksende pres har måske fået dig til at føle nødvendigheden af at blive lettet for din ansvarsbyrde. Men var det at du afskar dig fra den kristne menighed løsningen? Har det forbedret situationen? Spørg dig selv: „Er jeg virkelig lykkeligere og mere tilfreds nu da jeg er holdt op med at komme til møderne og tage del i tjenesten? Er jeg og min familie blevet bedre kristne? Beder vi mere regelmæssigt til Gud, studerer vi hans ord og lægger vi åndens frugter for dagen i vort liv? Er ønsket om at ’Guds rige må komme og hans vilje ske på jorden’ lige så stærkt som før? Er mit håb om liv på en paradisisk jord under Kristi rige lige så virkeligt for mig som det var engang?“

Hvis man ærligt overvejer disse spørgsmål må man uden tvivl erkende at lykken og åndeligheden ikke er så stor som før. Men kan det i grunden være anderledes? Sagde Jesus ikke: „Lykkelige er de som hører Guds ord og overholder det“? (Luk. 11:28, NW) Når man så undlader at overholde Guds bud om at komme sammen med hans folk og om at forkynde hans ord, vil man så ikke miste den lykke Jesus talte om? (Hebr. 10:25; 2 Tim. 4:2) Hvad vil det i så fald være klogt og rigtigt at gøre?

Hvad det nu er vigtigt at gøre

Ét er sikkert: Du har behov for at komme sammen med kristne der har den samme dyrebare tro som du. Kom derfor til menighedens møder! Dine brødre vil blive glade for at se dig. Tøv ikke. Vent ikke til næste uge, men gå til møde i denne uge. Det er Satan Djævelen der tynger de kristne til jorden med bekymringer og som forsøger at få dem til at holde op med at tilbede Gud. Det er ham der prøver at få folk til at tro at deres byrder bliver mindre hvis de svigter de kristne møder og deres kristne ansvar. Men lyt ikke til ham; lyt til Jesus.

Jesus sagde: „Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig.“ (Matt. 11:28, 29) Det at være en Jesu discipel skulle ikke være noget byrdefuldt men noget vederkvægende. Det er dejligt, ja, herligt at komme sammen med andre kristne. (Sl. 133:1) Kristendommens krav tynger ikke én til jorden som et tungt åg. Enhver gør blot hvad han formår. Jehova Gud og Jesus Kristus ved hvad du kan gøre, og de glæder sig over din villige tjeneste, uanset hvor meget eller hvor lidt du kan yde. — Sl. 110:3.

Tænk på Lazarus’ søster Maria. Kort før Jesu død blev hun kritiseret fordi hun salvede Jesus med en duftende olie. Jesus kritiserede hende imidlertid ikke for hendes oprigtige, velmente tjeneste, men sagde: „Lad hende være, hvorfor volder I hende bryderi? . . . Hun gjorde, hvad hun kunne.“ (Mark. 14:6-8) Dagen før havde Jesus opholdt sig i templet og iagttaget dem der gav gaver til templet. I stedet for at kritisere en kvinde der gav ganske lidt, roste han hende for hendes bidrag. (Luk. 21:1-4) Hun gjorde også hvad hun kunne. Det er hvad kristendommen kræver: At man gør hvad man kan.

Den kristne tjeneste er ikke en byrde man skal søge at blive fri for. Det er tværtimod en vederkvægende tjeneste, for den skaber tilfredshed og glæde; vi kan have tillid til at Jehova glæder sig over vore bestræbelser. Find derfor glæde og vederkvægelse ved at gøre hvad du kan i tilbedelsen af Jehova Gud! Det er yderst vigtigt at du nu bliver en aktiv kristen! Hvorfor? Fordi tiden er kort. Enden er nær!

Læg mærke til hvad Jesus sagde herom: „Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer. Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bor på hele jordens flade. Men våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.“ — Luk. 21:34-36.

Guds dom står for døren! Tiden er hastigt ved at udløbe! Hurtig handling er nødvendig dersom denne dag ikke skal komme pludselig over os „som en snare“. Vågn derfor op til dåd! Vågn op åndeligt! Bed regelmæssigt Jehova om at hjælpe dig til at undslippe den ugunstige dom. Handl derpå i harmoni med dine bønner. Det første skridt er at komme til menighedens møder. Udskyd det ikke; kom allerede i denne uge! Der venter dig en hjertelig velkomst.

Taget anstød på grund af læren

Der er forskellige grunde til at folk forlader den kristne menighed og holder op med at lovprise Gud. I det første århundrede fremholdt Jesus for en tilhørerskare i Kapernaum nogle læresætninger der var vanskelige at forstå. Hvad blev resultatet? Bibelen beretter: „Da sagde mange af hans disciple, som havde hørt ham: ’Det er en hård tale; hvem kan holde ud at høre på den?’ . . . Af den grund trak mange af hans disciple sig tilbage og vandrede ikke mere med ham.“ — Joh. 6:60-66.

Gavnede det på nogen måde disse disciple at de forlod Jesus og holdt op med deres kristne tjeneste? Naturligvis ikke! Som Peter sagde da Jesus spurgte ham om han også ønskede at forlade ham: „Herre! til hvem skal vi gå hen? Du har det evige livs ord.“ (Joh. 6:67, 68) Ved at afskære sig fra samværet med deres kristne brødre mistede disse disciple i sandhed deres lykke og åndelighed. Sådan er det også i dag.

Tænk engang over det. Har det på nogen måde gavnet dig at du holdt op med at komme sammen med den kristne menighed fordi du har taget anstød af en eller anden læresætning? Har du fundet et andet sted hvor der er dækket et så rigt bord med åndelig føde? Det findes ikke! Du har brug for den kristne menighed og for at komme sammen med dem der elsker Gud og ønsker at gøre hans vilje. Vær forvisset om at Jehova vil sørge for at hans organisation ledes på rette måde, og at alt hvad der er forkert vil blive rettet når hans tid er inde. Tag derfor imod indbydelsen til atter at overvære menighedens møder.

Uret opførsel kan føre til uvirksomhed

En anden grund til at nogle holder op med at overvære menighedens møder og at tage del i forkyndelsen, er at de har begået en forkert handling eller har tillagt sig en dårlig vane som fordømmes i Guds ord. De føler måske at de, hvis de bekender deres urette opførsel, vil blive udstødt, og hvad nytter det så at vende tilbage til menigheden? Heri tager de imidlertid fejl; for hvis de virkelig angrer og har vist det ved at de er ophørt med deres ubibelske adfærd, vil de blive hilst hjerteligt velkommen tilbage af brødrene, akkurat som tilfældet var med den fortabte søn i Jesu lignelse.

Du husker sikkert at den unge mand forlod sin faders hus, ødte sin arv og levede sammen med skøger. Men da han kom til fornuft, oprigtigt angrede sin urette adfærd og vendte hjem, kom hans fader „løbende og faldt ham om halsen og kyssede ham“. Der blev stor glæde, for, som faderen sagde til sin ældste søn: „Din broder var død, men er blevet levende, og var fortabt, men er fundet igen.“ (Luk. 15:11-32) Vi forventer at opleve noget lignende i vor tid.

Er du en af dem der har hengivet sig til en uret livsførelse? Og er du, ligesom den fortabte søn, kommet til fornuft? Har du erkendt det urette i din adfærd og ændret handlemåde eller prøver du oprigtigt på at gøre det? Vend da blot ydmygt tilbage til din himmelske Fader, Jehova Gud. Hav tillid til hans barmhjertighed, „thi han er rund til at forlade“. (Es. 55:7) Kom til menighedens møder. Du vil blive budt hjerteligt velkommen og få den nødvendige hjælp til at leve ret.

Glæden når nogen vender tilbage

Måske du alligevel frygter for at vende tilbage til rigssalen fordi du er bange for at stå over for brødrene igen. Du føler måske at de vil vise dig kulde. Men var det den holdning hyrden viste da han fandt det ene får der var faret vild, eller var det den indstilling faderen viste da hans fortabte søn vendte tilbage? Nej! Der blev tværtimod glæde. På samme måde har de der i vor tid er vendt tilbage til menigheden, givet anledning til megen glæde. For nylig skrev en søster der var faldet fra og som i fem år kun havde set nogle ganske få af brødrene:

„Jeg blev led ved verden og dens mangel på åndelighed. Mine børn syntes at blive mere selviske for hver dag der gik, og jeg var bekymret over mangelen på åndelighed i vort hjem. . . . [Der blev] truffet foranstaltning til at jeg skulle overvære det næste offentlige foredrag, men i sidste minut kunne jeg ikke tage mig sammen til at møde brødrene igen. . . .

Til sidst bad jeg for første gang i mange år til Jehova om at give mig lidt mod til at gå ned i rigssalen, og den 26. juli fik mine sønner og jeg til sidst taget os sammen til det. Brødrene var enestående. De kom hen til os for at byde os velkommen tilbage, og dagen blev årets højdepunkt. Det var næsten alt for meget på én dag, og det rørte mig dybt.“

Du kan have tillid til at der venter dig en lignende velkomst når du vender tilbage til menighedens møder. Du vil glæde dig over det kristne samvær med dine brødre og mærke deres kærlighed og interesse for dig. Når du gennem et regelmæssigt bibelstudium og ved at overvære møderne efterhånden bliver opbygget åndeligt, vil du atter finde det en udsøgt glæde at lovprise Jehova Gud sammen med hans folk. — Åb. 7:9, 10.

[Fodnote]