Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w68 1/5 s. 195-213
  • Hvad skylder børn deres forældre?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvad skylder børn deres forældre?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1968
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Respekt for forældre
  • Lydighed
  • Tugt
  • Hvordan skal man ære sine forældre?
    Vågn op! – 1976
  • Hvordan ser du på dine forældre?
    Hvordan du får det bedste ud af din ungdom
  • Hvad din holdning over for dine forældre afslører
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1973
  • Glæd dine forældres hjerte
    Hvordan man opnår et lykkeligt familieliv
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1968
w68 1/5 s. 195-213

Hvad skylder børn deres forældre?

ETHVERT barn er i gæld fra det øjeblik det begynder at trække vejret. Det er i gæld til sine forældre som det kan takke for livet, og denne gæld vokser år for år da de giver det føde og klæder, opdrager det og sørger for det. Nogle børn påskønner dette ved at yde deres forældre hvad de skylder dem, men der er overordentlig mange som ikke gør det.

I Ordsprogene 30:11 fremholder Bibelen en sandhed der passer på mange børn i vor tid: „Der findes en slægt, som forbander sin fader og ikke velsigner sin moder.“ Et andet sted forudsiger Bibelen at i de „sidste dage“ ville mange unge være ukærlige, og ulydige mod deres forældre. (2 Tim. 3:1-4) Det går i opfyldelse for vore øjne i dag. Der findes unge som forbander deres forældre i et raserianfald. Nogle har endog dræbt dem. Mere almindeligt er det imidlertid at de unge har en oprørsk indstilling over for deres forældre — en indstilling som giver sig udslag i ulydighed, hensynsløshed, uvenlighed og respektløshed. Er en sådan indstilling det rette udtryk for taknemmelighed for den kærlighed og omsorg deres forældre har vist dem lige fra de blev født? Selvfølgelig ikke!

Teenagere er tilbøjelige til at drage den slutning at deres forældre ikke forstår dem, fordi deres personlige ønsker uvægerlig synes at komme på tværs af forældrenes. Deres forældre forlanger måske at de skal være hjemme til en bestemt tid, mens de unge tit synes at dette er en urimelig begrænsning der pålægges dem. Forældre kræver måske at deres datter klæder sig mindre udfordrende end tilfældet er med mange andre piger, eller de forbyder måske deres søn at komme sammen med en bestemt gruppe unge mennesker i nabolaget. Unge mennesker som er tilbøjelige til at bekymre sig for meget om modeluner eller som lægger stor vægt på at blive accepteret af deres jævnaldrende, synes at sådanne begrænsninger er tegn på manglende forståelse. Men er det nu rigtigt? Husk at forældrene også engang har været unge. Det er fordi de kender deres børn og den verden de lever i, at de pålægger dem sådanne begrænsninger.

Forældrene ved at børnene får for lidt søvn hvis de kommer for sent i seng, og at det kan berøre deres helbred og deres arbejdsindsats i skolen. De er, mere end børnene, klar over det moralske sammenbrud i verden og ved hvilken dårlig indflydelse det kan have på de unge og umodne. De forstår også hvilke vanskeligheder unge mennesker kan komme ud i når de er sent oppe sammen med deres kammerater. Det er derfor ikke fordi forældrene mangler forståelse for børnene at de pålægger dem begrænsninger, men netop fordi de klart forstår hvad der tjener dem bedst. Børnene skylder derfor deres forældre at anerkende at forældrenes dømmekraft er bedre end deres egen.

Respekt for forældre

I enhver organisation har den der udøver myndigheden krav på at blive respekteret af de andre i organisationen. Familien, der i virkeligheden er en lille organisation bestående af flere personer, er ingen undtagelse. Forældrene — især faderen — indtager myndighedsstillingen i familien fordi det er dem der har grundlagt den og givet liv til børnene. Da børnene er de underordnede i denne familieorganisation er det kun ret og rimeligt at de må respektere forældrenes myndighed.

At børn skylder deres forældre respekt fremgik klart af Guds lov til Israels folk. Det femte af de ti bud lød: „Ær din fader og din moder.“ (2 Mos. 20:12) At ære vil blandt andet sige at vise respekt. Viser en søn respekt for sine forældre hvis han begynder at argumentere med dem når de forlanger at han skal være hjemme til en bestemt tid, eller giver ham besked på at holde sig borte fra kammerater som de mener vil have en dårlig indflydelse på ham? Ærer han dem ikke snarere ved at følge deres ønsker uden diskussion?

At ære sine forældre omfatter den måde hvorpå man omtaler dem i venners nærværelse. At man forbander sine forældre eller bruger nedsættende udtryk om dem, kan måske fremkalde latter hos en gruppe unge mennesker der ikke har høje tanker om voksne, men gør man det, er man illoyal over for sin fader og moder. Ville det ikke svare bedre til den kærlighed ens forældre har vist én, at være loyal over for dem og omtale dem respektfuldt?

Respekt for forældrene var en så alvorlig sag i Israel at en søn eller datter der slog eller forbandede sin fader eller moder, skulle lide døden. Den guddommelige lov lød: „Den der slår sin fader eller moder, skal lide døden. Den, der forbander sin fader eller moder, skal lide døden.“ (2 Mos. 21:15, 17) Det var en alvorlig sag at være illoyal eller respektløs over for forældrene. Skønt Lovpagten er ophævet er dens principper eviggyldige, også princippet om at man altid skal vise respekt for sine forældre.

Lydighed

Bibelen giver børn følgende forstandige vejledning: „I børn! adlyd jeres forældre i alt, thi det er Herren velbehageligt.“ (Kol. 3:20) Det er noget de skylder deres forældre. Ved deres lydighed viser de respekt for forældrenes myndighed og for faderens stilling som familiens overhoved, en stilling han indtager ifølge Bibelen. Da denne lydighed vil bidrage til hele familiens fred og enhed, får de selv gavn deraf.

Børn har behov for at en voksen vejleder dem med hensyn til hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, og det er naturligt at de modtager denne vejledning hos deres forældre. Når de adlyder deres kristne forældre ved at afholde sig fra det de ikke må, lærer de at undgå det der er dårligt, og når de samarbejder ved at gøre hvad deres forældre giver dem besked på at gøre, lærer de at gøre det gode. Når forældre bedømmer hvad der er godt og ondt på grundlag af de love og principper der er nedfældet i Guds ord, lærer deres børn gennem lydighed den bedste livsførelse, og får således fuldt ud gavn af de voksnes vejledning.

Når forældre giver deres børn besked på at gøre noget på en bestemt måde, viser børnene lydighed ved ikke blot at gøre det, men ved også at gøre det på den måde de har fået besked på. En svaghed der ikke er ualmindelig blandt børn, og heller ikke blandt voksne, er at de er tilbøjelige til at gøre tingene på deres egen måde, fordi de mener den er bedre. Men det er ligegyldigt hvilken måde der er bedst. De har fået besked på at gøre noget på en bestemt måde, og princippet om lydighed forpligter dem til at gøre det på den måde. Hvis de ikke gør det, må de gøre det om igen på den måde de fik besked på. Hvis en dreng går til købmanden for at købe nogle kolonialvarer som hans moder har skrevet op for ham, viser han ikke lydighed hvis han beslutter sig til at købe noget andet. Der var en grund til at moderen ønskede de varer der var skrevet op, og det er ikke hans sag at beslutte at købe noget andet. Ved at være lydige i både små og store ting kan børn vise værdsættelse af alt hvad deres forældre har gjort for dem, og vise respekt for deres myndighed.

Tugt

Børn handler forstandigt når de giver agt på den tugt deres forældre giver dem. Ordet „tugt“ indeholder både tanken om opdragelse og irettesættelse. Til tider må et barn som i forældrenes øjne har gjort noget forkert, irettesættes ved korporlig straf, mens der til andre tider kun behøves en mundtlig irettesættelse. (Ordsp. 13:24; 29:15) I begge tilfælde er tugt en del af den oplæring der former børnenes personlighed. Den forbereder dem til at klare de problemer og situationer som de vil komme ud for i verden. Den leder deres umodne sind ved at give dem et grundlag hvorpå de kan træffe de rette afgørelser vedrørende deres opførsel. Det er derfor af gode grunde Bibelen vejleder børn: „Hør, min søn, på din faders tugt, opgiv ikke din moders belæring.“ — Ordsp. 1:8.

Det er ikke ualmindeligt at unge mennesker gør indsigelse mod den opdragelse som består i at de skal udføre huslige pligter i hjemmet eller hjælpe til i deres forældres forretning. Sådanne pligter er imidlertid en uundværlig del af den oplæring de får. Ved at udføre dem lærer de at være flittige og at røgte et ansvar, og erhverver sig værdifulde færdigheder. Det er bedre for unge mennesker at have visse pligter end at have lov til at bruge al deres fritid som det passer dem. Selv om de unge måske ikke erkender værdien af sådanne pligter, vil kærlighed til forældrene og respekt for deres myndighed tilskynde dem til at gøre hvad som helst deres forældre giver dem besked på. Er det ikke kun ret og rimeligt at de hjælper deres forældre mens de er unge? Jo, det er også noget de skylder dem.

Unge kan vise deres forældre kærlighed ved at tage hensyn til forældrenes helbred og følelser. De kan for eksempel gøre det ved at undgå ufornuftige handlinger der kan volde deres forældre bekymring eller ligefrem sorg. De kan også vise dem kærlighed ved at tale pænt til dem. At være grov, sarkastisk, tvær eller højrøstet over for sine forældre er respektløst og ukærligt. Hvor meget bedre er det ikke for familiens fred at de unge taler til deres forældre på en venlig, mild og respektfuld måde.

Den gæld børn står i til deres forældre, kan aldrig fuldt ud betales. De vil altid skylde dem kærlighed, venlighed og respekt, selv når de bliver ældre og ikke længere står under forældrenes myndighed.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del