Hvordan man undgår at komme under Djævelens herredømme
FOR at opretholde et effektivt forsvar mod Djævelen og hans onde åndemagter må vi vide nøjagtigt hvilke metoder de anvender. Satan er en mester i at bedrage. Naturligt nok ser derfor ikke alt hvad han står bagved ud til at være af det onde. Tværtimod kan de midler hvormed han bedrager folk tage sig meget uskyldige ud; ja, de kan oven i købet se ud til at være til gavn for menneskene.
Af den grund — og det viser Bibelen også — er der mange som tror de tjener Guds og menneskers interesser men som i virkeligheden bliver brugt af Djævelen til at fremme hans hensigter og planer. Der findes mennesker som, skønt de oprigtigt mener de dyrker Gud på den rette måde, tror på og gør ting som Guds ord Bibelen viser er af dæmonisk oprindelse. Vi kan blive hjulpet til at undgå at komme under Djævelens herredømme ved omhyggeligt at undersøge hvad Bibelen siger om den stilling Satan indtager og de metoder han bruger.
Holde sig adskilt fra verden
Det lå Jesus stærkt på sinde at hjælpe sine disciple til ikke at komme under Djævelens herredømme. Den sidste aften han levede som menneske på jorden sagde han derfor i en bøn til Gud: „Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde [eller: den Onde, NW]. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ — Joh. 17:14-16.
Hvad vil det sige ikke at være „af verden“? Hvorfor er det vigtigt at holde sig adskilt fra den? Lad os, for at forstå dette, se på hvad Guds ord lærer om den stilling Djævelen indtager.
Tre gange i Johannes-evangeliet nævner Herren Jesus Kristus „verdens fyrste“, og der hersker ingen tvivl om hvem han tænkte på. Læg mærke til hans ord: „Nu går der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste kastes ud.“ Endvidere: „Jeg skal ikke længere tale meget med jer; thi verdens fyrste kommer, og i mig er der intet, som hører ham til.“ Og senere sagde han: „Denne verdens fyrste er dømt.“ (Joh. 12:31; 14:30; 16:11) Det er tydeligt at den „verdens fyrste“ som Jesus omtalte og som han intet havde tilfælles med, ikke er den almægtige Gud men Satan Djævelen!
Apostelen Paulus forklarede også at Djævelen udøver herredømme over denne verdslige tingenes ordning. Under guddommelig inspiration omtalte han Satan som „denne verdens gud“ idet han sagde: „Denne verdens gud har slået [de vantros tanker] med blindhed, så de ikke skuer ind i det lys, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, han, som er Guds billede.“ (2 Kor. 4:4) Læg mærke til at „denne verdens gud“ ikke er den Gud hvis billede Kristus er. Hvem anden end Satan Djævelen ville med velberåd hu slå menneskenes tanker med blindhed så de ikke forstår sandheden fra Gud?
En bekræftelse herpå finder vi i apostelen Johannes’ vidnesbyrd. Under inspiration af Gud skrev han om Djævelen: „Hele verden er i den Ondes vold.“ (1 Joh. 5:19) Johannes skrev også at Satan er „hele verdens forfører“. (Åb. 12:9) Djævelen har altså som „denne verdens fyrste“ stor magt over menneskene idet han, uden at de ved det, endog kontrollerer de politiske regeringer. — Åb. 16:13, 14.
Hvis vi slår op i Bibelen og læser Åbenbaringen 12:9, vil vi se at Djævelen dér beskrives som „den store drage“. I det næste kapitel fortæller versene 1 og 2 Åb 13:1, 2 os at denne drage, Djævelen, gav et symbolsk „dyr“ der steg op af havet, kraft, en trone og stor magt eller myndighed. Hvad er dette „dyr“ et symbol på?
Ja, hvad er det Satan har magt over? Hvad var det han tilbød Jesus Kristus? Bibelen siger: „Så førte Djævelen ham [Jesus] op og viste ham i et øjeblik alle jordens riger og sagde til ham: ’Dig vil jeg give magten over alt dette tillige med dets herlighed; . . . Hvis du altså vil tilbede mig, skal den helt være din.’“ — Luk. 4:5-8.
’Men ejer Satan da virkelig alle jordens riger?’ vil nogen måske spørge. Læg mærke til hvad Jesus sagde. Selv om han omgående afviste dette tilbud benægtede han ikke at Djævelen havde magt over jordens politiske riger.
I harmoni hermed siger Åbenbaringen 13:7 om det symbolske „dyr“ at „der blev givet det magt over alle stammer og folk og tungemål og folkeslag“. Og hvordan blev visse dyr brugt symbolsk af profeten Daniel? Som symbol på „riger“, politiske magter. (Dan. 7:2-7, 17, 23) At de symbolske dyr i Daniels syn og „dyret“ i Åbenbaringen skal opfattes på omtrent samme måde, ses deraf at begge beretninger omtaler samme slags dyr: en løve, en bjørn, en panter og et tihornet dyr. (Åb. 13:1, 2) „Dyret“ er derfor et symbol på hele Djævelens politiske organisation, der har udøvet et dyrisk herredømme over jorden i århundreder.
Derfor er det ikke så mærkeligt at Jesus Kristus sagde: „Mit rige er ikke af denne verden.“ (Joh. 18:36) Og det er heller ikke så mærkeligt at vi, hvis vi vil undgå at komme under Djævelens herredømme, må holde os adskilt fra verden. Hvad vil vi da gøre? Vil vi lade os indvikle i den politik nationerne fører? Det er naturligvis et spørgsmål som vi hver især selv må afgøre. Dog bør vi, når vi skal træffe vor beslutning, holde os for øje hvad Jesus Kristus sagde til sine sande disciple: „I [er ikke] af verden, men jeg har udvalgt jer af verden.“ — Joh. 15:19.
Undgå enhver form for spiritisme
Nogle betragter det at beskæftige sig med spiritisme og okkulte fænomener som en form for underholdning. De synes det er morsomt at modtage budskaber eller svar på deres spørgsmål på en eller anden mystisk, overnaturlig måde. Men er det blot en harmløs form for underholdning? Hvad er spiritisme?
Spiritisme indbefatter forsøg på at komme i forbindelse med onde åndeskabninger, enten direkte eller gennem et menneske eller et andet medium. Spiritisme fører til at man kommer under dæmonernes indflydelse. Læg mærke til hvilke afskyelige handlinger spiritisme knyttes sammen med i Guds ord. Der siges her: „Kødets gerninger er åbenbare, såsom: utugt, urenhed, løsagtighed, afgudsdyrkelse, trolddom [eller: spiritisme, NW], fjendskaber, kiv, nid, hidsighed, egennytte, splittelser, partier, misundelse, drukkenskab, svir og deslige.“ — Gal. 5:19-21; Åb. 21:8.
Gud fordømmer enhver form for spiritisme. Bibelen nævner spådomskunst, trolddom, at tage varsler, at foretage besværgelser (hypnose, sort magi, og så videre), at gøre spørgsmål til genfærd og ånder og at henvende sig til de døde. (5 Mos. 18:9-12; Es. 8:19) Alt dette er dæmonisme, og de der hengiver sig hertil, gør sig selv til Guds fjender. Er det ikke indlysende at hvis vi vil undgå at komme under Djævelens herredømme, da må vi holde os fri af alle disse former for spiritisme? — 3 Mos. 19:31; 1 Krøn. 10:13, 14.
Spådomskunst er en af de almindeligste former for spiritisme. Det er et forsøg på at få viden om det ukendte eller om fremtiden ved hjælp af varsler eller dæmonisk magt. Som et eksempel fortæller Bibelen om en pige der besad forbavsende evner til at spå under dæmonernes indflydelse. Disciplen Lukas skriver: „Så skete det engang, da vi gik ud til bedehuset, at vi mødte en pige, som var besat af en spådomsånd og skaffede sine herrer stor fortjeneste ved at spå.“ — Ap. G. 16:16.
Spådomskunsten bliver i vor tid praktiseret på mange forskellige måder, for eksempel ved hjælp af tryllestave, penduler, krystalkugler og psykografer, ved ESP (oversanselig opfattelsesevne), ved at man læser i håndens linjer (kiromanti), ser på hvordan visse fugle flyver, tager varsler af drømme og andre hændelser i ens liv og prøver at forbinde sådanne med fremtiden. Der spås også ved hjælp af stjernerne, og det kaldes almindeligvis astrologi. Astrologien stammer fra det gamle Babylon ligesom mange andre former for magi. Bibelen viser at alle som benytter sig af spådomskunst synder mod Gud. Den siger at „genstridighed er trolddomssynd“. — 1 Sam. 15:22, 23.
Meget ofte forfører onde ånder folk ved at tale til dem, enten gennem et medium eller ved hjælp af en „stemme“ fra det usynlige. „Stemmen“ foregiver at komme fra en afdød slægtning eller fra en god ånd; men dette er bedrag! Stemmen kommer i virkeligheden fra en ond ånd! Hvad skal man gøre hvis en „stemme“ taler til en? Hvad gjorde Jesus Kristus da de onde ånders fyrste talte til ham? Jesus afviste Djævelens forslag og sagde: „Vig bort, Satan!“ — Matt. 4:10.
Vi kan gøre det samme. „Stå Djævelen imod,“ siger Bibelen, „så skal han fly fra jer.“ (Jak. 4:7) Vi kan også bede Jehova om hjælp, bede højt og bruge hans navn. Lad os følge denne kloge handlemåde og ikke høre efter hvad „stemmer“ fra det usynlige siger. — Ordsp. 18:10.
Men hvis man nu har beskæftiget sig med spiritistiske former for religion eller videnskab og nu ønsker at løsrive sig fra spiritismen? Hvad gjorde mange af de første kristne i Efesus da de ønskede at løsrive sig fra magien? Bibelen fortæller: „Adskillige af dem, som havde øvet trolddom, kom også bærende med deres bøger og brændte dem op for alles øjne; og da man beregnede deres værdi, fandt man, at de var halvtredsindstyve tusinde sølvpenge værd.“ (Ap. G. 19:19, 20) Det eksempel de satte ved at ødelægge genstande som havde forbindelse med spiritisme er det klogt at følge.
Vi bør ikke lade os bedrage af at interessen for det mystiske og okkulte er på mode. Det er onde ånder der fremmer disse former for spiritisme. Men disse onde åndemagter vil sammen med Djævelen til sidst blive tilintetgjort. (Matt. 25:41) Hvis vi ønsker evigt liv må vi holde os fri af deres magt ved at afsky enhver form for spiritisme. På denne måde vil vi undgå at komme under Djævelens herredømme.
Undgå falsk religion
I vor tid da så mange kirkesamfund indgår forbund med hinanden og slutter op om den økumeniske bevægelse, tænker folk som regel ikke på at en religion kan være falsk. Men hvad siger Bibelen herom? Hvad er falsk religion?
Ser man nøjere til vil man opdage at falsk religion er det middel som Djævelen, „løgnens fader“, først og fremmest bruger i sine bestræbelser for at lede mennesker bort fra Gud. (Joh. 8:44) Falsk religion er en tilbedelse der bygger på løgn og som er i modstrid med Guds sandhedsord, Bibelen. Det er en af grundene til at Bibelen gør opmærksom på at hvis et menneske tilbeder på en måde der ikke er i harmoni med Guds ord, tilbeder det i virkeligheden dæmonerne, for i så fald handler det i harmoni med det dæmonerne ønsker og i strid med hvad Gud ønsker. Bibelen siger: „Det som nationerne ofrer, ofrer de til dæmonerne, og ikke til Gud.“ — 1 Kor. 10:20, NW; 5 Mos. 32:16, 17.
En falsk religion ser måske respektabel ud, men vi må forstå at Djævelen optræder som mange af nutidens gangsterledere der skjuler sig bag en respektabel facade. Kunne han finde en mere underfundig måde til at bedrage folk og få dem til at tjene ham, end netop ved at operere bag en religiøs facade der udefra ser retfærdig ud?
At Djævelen ville forføre folk ved hjælp af religiøse samfund der giver det udseende af at de tjener Gud, fremgår af Bibelen. (Matt. 7:22, 23) Ja, den kristne apostel Paulus sagde endog at „Satan selv giver sig jo skin af at være en lysets engel“ og „hans tjenere giver sig skin af at være retfærdigheds tjenere“. — 2 Kor. 11:14, 15.
Når Jesus Kristus kaldte Djævelen „denne verdens fyrste“ var det altså ikke blot noget han forestillede sig. (Joh. 12:31) Det er en realitet at onde ånder forfører ’hele verden’. Men deres „tid er kort“, og snart vil Djævelen og hans onde engle blive sat ud af spillet. — Åb. 12:9, 12.
I mellemtiden er det vigtigt at vi holder os adskilt fra verden, at vi undgår enhver form for spiritisme og frigør os fra enhver form for religion der måske ser respektabel ud men som faktisk bygger på løgn. Det betyder kamp for os, for Bibelen siger: „Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet . . . løft i al jeres færd troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes gloende pile.“ — Ef. 6:11, 12, 16.
Det er absolut nødvendigt at tage dette resolutte standpunkt for at undgå at komme under Djævelens herredømme. Det er den vej vi må følge hvis vi skal opnå evigt liv i Guds nye tingenes ordning, for det er kun sandheden der fører til evigt liv.