Bevar det rette syn på forkyndelsen af Riget
„Denne gode nyhed om riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så skal enden komme.“ — Matt. 24:14, NW.
1. Hvordan betragtede de første kristne deres tro, og hvad blev de derfor ansporet til at gøre?
DE FØRSTE kristne mente ikke at deres tro var en tro som enhver anden, en tro som de nu tilfældigvis havde. På ingen måde! De troede fuldt og fast på at de ejede sandheden om Jehova Gud og hans hensigter, og at andre måtte lære denne sandhed at kende for at blive frelst. (Joh. 17:3) Deres overbevisning ansporede dem til at forkynde ivrigt og energisk. Bibelens inspirerede beretning fortæller: „De holdt ikke op med hver dag at lære i helligdommen og i hjemmene og at forkynde evangeliet om, at Jesus er Kristus.“ (Ap. G. 5:42) Hvis du gør krav på at være en kristen, udviser du da den samme nidkærhed og begejstring for at være med i forkyndelsesarbejdet? Ja, er forkyndelsen af Riget egentlig noget som påhviler alle sande kristne?
2, 3. Hvordan gav Jesus udtryk for sit syn på forkyndelsesarbejdet?
2 Kristendommens grundlægger, Jesus Kristus, betragtede forkyndelsen på denne måde, ja, som den vigtigste grund til at han kom til jorden. Som han sagde til sine efterfølgere: „Lad os gå andetstedshen, til de nærmeste småbyer, for at jeg også kan prædike dér; thi det er derfor, jeg er draget ud.“ (Mark. 1:38) Og med følgende ord viste han klart hvilket budskab det var han var kommet for at forkynde: „Jeg bør også forkynde evangeliet om Guds rige for de andre byer; thi dertil blev jeg udsendt.“ — Luk. 4:43; 8:1.
3 Ja, Jesu hovedopgave var at forkynde Riget; det var Guds hensigt at han skulle forkynde denne himmelske regering som en dag vil befri jorden for al uretfærdighed og vil sørge for at Guds vilje sker her. (Matt. 6:9, 10) Og Jesus havde hele tiden det rette syn på det arbejde som hans Fader havde pålagt ham at udføre. Ved en lejlighed viste han hvor meget dette arbejde betød for ham idet han sagde: „Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuldbyrde hans gerning.“ — Joh. 4:34.
4, 5. (a) Hvordan viste Jesus tydeligt at hans efterfølgere også skulle forkynde Riget? (b) Hvor virkningsfuld var de første kristnes forkyndelse?
4 Jesu gerning omfattede også at han skulle oplære sine efterfølgere i at forkynde Riget. Dette skulle også være deres hovedopgave. Det gav Jesus udtryk for da han instruerede tolv af dem som han havde givet en særlig oplæring og sagde: „På jeres vandring skal I prædike og sige: ’Himmeriget er kommet nær!’“ Det kunne siges at Riget var „kommet nær“ fordi Jesus Kristus, den udnævnte konge i Guds himmelske rige, var midt iblandt dem. Derfor sagde Jesus til sine disciple at de skulle besøge folk i deres hjem med dette vigtige budskab. Han forklarede dem endog hvordan de skulle hilse beboerne og forelægge Rigets budskab. Senere udsendte han halvfjerds oplærte disciple med lignende instruktioner. (Matt. 10:5-7, 11-14; Luk. 10:1-11) Selv efter sin død og opstandelse viste han sig for sine efterfølgere for at tilskynde dem til at fortsætte forkyndelsen.
5 Til „over fem hundrede brødre“ som åbenbart var samlet et sted i Galilæa for at møde Jesus efter hans opstandelse, sagde han: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, . . . idet I lærer dem at holde alt det som jeg har befalet jer.“ (1 Kor. 15:6; Matt. 28:10, 19, 20, NW) Og endelig sagde han til de disciple der så ham blive taget op til himmelen: „I skal være vidner om mig . . . til jordens fjerneste egne.“ (Ap. G. 1:8, NW) Hvor var disse kristne fyldt med glød og begejstring da den opstandne Kristus havde sat mod i dem! De havde det rette syn på arbejdet, og deres nidkære forkyndelse af Riget gav forbløffende resultater. Historikeren Edward Gibbon, der ikke var nogen ven af kristendommen, siger: De „kristnes nidkærhed . . . spredte dem til alle provinser og til næsten hver eneste by i imperiet [det romerske imperium].“a
Forkyndelsen af Riget i dag
6. Hvilke spørgsmål rejses i forbindelse med et forkyndelsesarbejde i vor tid?
6 Men hvordan forholder det sig i dag? Har de kristne som lever nu, også pligt til at forkynde Riget? Er der truffet foranstaltning til at de kan blive oplært til at udføre forkyndelsesarbejdet, sådan som der blev i det første århundrede? Vil Guds rige virkelig indføre retfærdige forhold på jorden?
7. Nævn nogle af de begivenheder som skulle markere Kristi komme i Rigets herlighed.
7 For nitten hundrede år siden pegede Jesus Kristus frem til „afslutningen på tingenes ordning“ (NW) og til sin usynlige anden nærværelse i Rigets herlighed. Han forudsagde blandt andet: „Folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der. Men alt det er kun veernes begyndelse.“ (Matt. 24:3-13) Krig af en hidtil ukendt størrelsesorden og rækkevidde, efterfulgt af hungersnød, jordskælv, stigende lovløshed med mere, var nogle af de begivenheder som ville markere Kristi anden nærværelse i himmelen og tiden for afslutningen på den nuværende tingenes ordning.
8. (a) Hvilke beviser er der på at vi har nået tiden for Kristi anden nærværelse og „de sidste dage“ for den nuværende tingenes ordning? (b) Hvilket betydningsfuldt arbejde skal gøres før enden kommer?
8 Har vi nået denne betydningsfulde tid i historien som Jesus talte om? Har vi i vor tid set de ting som han sagde ville kendetegne hans anden nærværelse i Rigets herlighed? Ja, vi har! De begivenheder der er indtruffet siden 1914, i den generation der har levet siden da, er netop de begivenheder som Jesus og hans disciple forudsagde ville komme. At alle disse ting er sket i et omfang som aldrig før, beviser ud over enhver tvivl at vi nu lever under Kristi anden nærværelse og i „de sidste dage“ for den nuværende tingenes ordning. (2 Tim. 3:15; 2 Pet. 3:3, 4) Derfor må det vigtige budskab om Guds rige nu forkyndes, sådan som Jesus forudsagde: „Denne gode nyhed om riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så skal enden, komme.“ Og „denne gode nyhed“ bliver forkyndt. — Matt. 24:14, NW.
9. Hvad indebærer den „gode nyhed“ om Guds rige som skal forkyndes nu?
9 Den „gode nyhed“ der i dag forkyndes om Guds rige, går ud på at dette rige er blevet oprettet i himmelen nu i vor tid, ja, at Jesus Kristus er blevet indsat på tronen og hersker midt iblandt sine fjender. Dette betyder at Satan Djævelen er blevet kastet ud af himmelen, ned til jordens nærhed, at han snart vil blive bundet i afgrunden og at hele hans onde tingenes ordning vil blive udslettet. Hvilken god nyhed! (Sl. 110:1, 2; Åb. 12:7-12; 20:1-3) Den „gode nyhed“ går også ud på at de der tjener Gud vil overleve afslutningen på den nuværende ordning og opnå evigt liv og fred under Rigets styre. (1 Joh. 2:17; Sl. 37:9-11, 29) Lykkeligvis har vi nu nået den tid som den bibelske profeti omtaler med ordene: „I hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, . . . det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ — Dan. 2:44.
10. (a) Hvad er det rette syn på forkyndelsen af Riget? (b) Hvordan har Jehovas vidner lagt dette syn for dagen?
10 Tror du på at vi har nået den tid hvor disse bibelprofetier opfyldes? Tror du virkelig at det ondes ophør og indførelsen af en ny ordning under Guds rige er nær? Ser du tillidsfuldt frem til opfyldelsen af Bibelens løfter om at sygdom, lidelse og død skal ophøre? (Åb. 21:3, 4) Hvis du gør det, ønsker du afgjort også at fortælle „denne gode nyhed“ til andre! I virkeligheden bør man se sådan på det at der ikke findes noget vigtigere arbejde på jorden. Forkyndelsen af Riget er det arbejde som Jehova Gud, menneskets Skaber, har pålagt os at udføre. Af den grund har Jehovas vidner helliget sig denne gerning. Over 1.250.000 Jehovas vidner er nu regelmæssigt med til at udbrede „denne gode nyhed“ i 203 lande og områder. Og ligesom de første kristne er de parate til at oplære og hjælpe andre i forkyndelsen af Rigets budskab. Deres menighedsmøder er tilrettelagt med netop dette for øje.
Noget som kan hindre en i at bevare det rette syn
11, 12. (a) Hvorfor har nogle fundet det vanskeligt at fortsætte i forkyndelsesarbejdet? (b) Skal vi, i betragtning af hvordan mange reagerede på Jesu forkyndelse, blive mismodige når folk afviser vort budskab?
11 Nogle af dem der er begyndt at forkynde Rigets budskab har imidlertid fundet det vanskeligt at fortsætte. Noget har hindret dem i at bevare det rette syn. ’Hvad nytter det?’ har nogle tænkt. ’Ingen ønsker at høre budskabet om Guds rige.’ Folks ligegyldighed over for den „gode nyhed“ gør dem mismodige. Bliver du også undertiden mismodig fordi folk stiller sig afvisende over for Rigets budskab? Kan vi imidlertid forvente at folk skal reagere anderledes? Er det almindeligt at flertallet reagerer positivt på det budskab som Guds tjenere bringer ud?
12 Hvordan var for eksempel folks indstilling til Rigets budskab på Jesu tid? Jo, det store flertal stillede sig afvisende, skønt det var Jesus selv der forkyndte den gode nyhed for dem. Jesus sagde direkte: „Thi dette folks hjerte er blevet sløvt, og med ørene hører de tungt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørene og fatte med hjertet og omvende sig, så jeg kan læge dem.“ (Matt. 13:15) Men selv om de fleste ikke tog imod budskabet, bevarede Jesus sin nidkærhed for det arbejde hans Fader havde pålagt ham. Det var Guds vilje at han skulle forkynde Rigets budskab; derfor var han besluttet på at fortsætte, uanset hvordan folk reagerede. Vi har brug for at opelske den samme rette indstilling som Jesus lagde for dagen. Selv om ingen af dem vi forkynder for bliver en sand discipel, betyder det ikke at vor tjeneste har været forgæves eller at Gud er utilfreds med os.
13. Hvordan udviste Jeremias det rette syn på sin forkyndergerning, og hvad kan vi lære af hans eksempel?
13 Betragt den tjeneste som profeten Jeremias udførte. Jehova Gud havde givet ham det hverv at forkynde for sine oprørske og stivnakkede landsmænd der havde vendt sig bort fra den sande tilbedelse af Gud. Jehova sagde: „Når du siger dem alle disse ord, hører de dig ikke, og kalder du på dem, svarer de dig ikke.“ (Jer. 7:27) Mon nogen af dem vi kommer til at forkynde for, kunne være mere uimodtagelige? Selv om disse israelitter var fuldstændig kolde over for Gud, fortsatte Jeremias trofast med at forkynde for dem i omkring fyrre år. Sandt nok blev han mismodig. (Jer. 20:9) Alligevel bevarede han det rette syn på forkyndelsens betydning, og Jehova fandt behag i hans trofaste udholdenhed. Jehova Gud vil nu at „et vidnesbyrd for alle nationerne“ skal aflægges før enden kommer, og derfor finder han også behag i os hvis vi fortsat forkynder i lydighed mod hans befaling.
14, 15. (a) Hvad andet kan hindre os i at bevare det rette syn på forkyndelsen af Riget, og hvordan kunne man som følge heraf fejlagtigt tro at Gud ser på ens tjeneste? (b) Hvad forlanger Gud af sine tjenere, og hvad må den rette indstilling derfor være?
14 En kølig og afvisende holdning er imidlertid ikke det eneste som bevirker at nogle der er begyndt i arbejdet, sløjer af og holder op med at forkynde den „gode nyhed om riget“. Også andre ting kan hindre en i at bevare det rette syn på forkyndelsen af Guds rige. En af disse ting kan simpelt hen være den voksende byrde som Jesus kaldte „timelige bekymringer“. — Luk. 21:34.
15 I vore dages yderst konkurrenceprægede samfund kan man let få øgede forpligtelser, og flere og flere ting kan gøre krav på ens tid. Måske bliver man udsat for et voksende pres fra ens arbejdsgivers side. Der kan også komme uventede udgifter, og det kan medføre visse bekymringer at skulle klare det alt sammen. Muligvis bevirker manglende kræfter og svigtende helbred at presset bliver større. I betragtning af alt dette tror nogle måske at Gud er utilfreds med at de kun har så lidt tid og så få kræfter tilovers til Guds tjeneste. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Jehova Gud kræver ikke mere af sine tjenere end de kan give. Han er endog yderst tilfreds med ’enkens skærv’ hvis man ikke kan yde mere. (Luk. 21:14; Matt. 11:28, 29) Det rette synspunkt er derfor at en kristen bør gøre hvad han kan i forkyndelsesarbejdet; det er alt hvad Gud kræver.
16. Nævn flere ting som har hindret nogle i at bevare det rette syn på forkyndelsen af Riget.
16 Forkyndelsen af Riget er det vigtigste arbejde man kan udføre i dag, og dog er der flere ting endnu som kan hindre en i at bevare det rette syn på sagen. For eksempel kan materialistiske ønsker, bestræbelserne for at erhverve sig materielle goder, blive en alvorlig hindring. Dette var tilfældet med apostelen Paulus’ ledsager Demas, der forlod Paulus „af kærlighed til den nuværende verden“. (2 Tim. 4:10) Eller måske er der kommet noget eller nogen ind i dit liv som øver en så stærk tiltrækning på dig at du føler at du ikke kan modstå den. (1 Joh. 2:15-17) Modstand fra slægtninge eller venner som håner en eller udelukker en af deres selskab, kan også være en hindring. (Matt. 10:33-38) Eller måske bevirker trusselen om alvorlig fysisk overlast og forfølgelse at man glemmer vigtigheden af at fortsætte trofast i forkyndelsesarbejdet. (2 Tim. 3:12) Det kan også være at man har taget anstød af noget som en anden har sagt eller gjort, og i stedet for at bringe sagen ud af verden på den måde som Bibelen foreskriver, tillader den forurettede at problemet bliver så stort i hans egne tanker at han mister det rette syn på forkyndelsen af Riget. — Matt. 18:15-17; Sl. 119:165.
Årsagen til en forkert indstilling
17. Hvorfor er det så svært at bevare det rette syn på forkyndelsen?
17 Hvorfor er der så meget der hindrer os i at bevare det rette syn på dette det vigtigste arbejde på jorden? En fremtrædende årsag er vore medfødte ufuldkommenheder og svagheder. De modarbejder os når vi lydigt vil gøre Guds vilje (Sl. 51:7; Rom. 7:18-21) Men der findes også yderst virkelige og stærke kræfter som kun er ude på at vi skal anlægge et forkert syn og holde op med at forkynde Guds rige. Apostelen Paulus omtalte disse fjendtlige kræfter da han skrev til de kristne i Efesus: „Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men . . . mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.“ (Ef. 6:11, 12) Der er tale om virkelige åndevæsener! Desuden er de blevet kastet ud af himmelen af Guds konge, Jesus Kristus, netop i vor generation, i tiden efter 1914, og de sætter nu et sidste fortvivlet og hævngerrigt angreb ind mod os. Bibelprofetien peger frem til den generation der ville opleve dette idet den siger: „Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ — Åb. 12:9, 12.
18. Hvilken indstilling bør vi have til Djævelens forsøg på at standse os i forkyndelsen?
18 Hvad skal du nu gøre? Give op og tie stille? Vil du bukke under for Djævelens og hans dæmoners forsøg på at hindre dig i at forkynde? Eller vil du kæmpe imod dem med alt hvad du har til rådighed og ikke lade noget som helst afholde dig fra at fortsætte i det vigtigste arbejde der i dag foregår på jorden? Apostelen Paulus sagde at de kristne måtte kæmpe en hård åndelig kamp hvorunder de „nedbryder . . . tankebygninger og alt hovmod, der rejser sig imod erkendelsen af Gud“. (2 Kor. 10:3-5) Vi må ikke lade nogen af de forkerte synspunkter som Djævelen måtte fremme, få os til at sløje af eller holde op med at gøre Guds vilje.
19. Hvordan bør vi reagere ved tanken om at vore brødre bevarer deres trofasthed til trods for alt det Djævelen udsætter dem for?
19 Apostelen Peter fremhævede også Satan Djævelen som en virkelig fjende idet han sagde: „Stå ham imod, faste i troen; I ved jo, at jeres brødre her i verden må igennem de samme lidelser.“ (1 Pet. 5:8, 9) Hvilken virkning har det på dig at du ved at dine brødre, i hele verden kommer ud for de samme vanskeligheder som du og forbliver trofaste? Er det ikke til virkelig opmuntring for dig? Er det ikke en forsikring om at også du kan fortsætte trofast med at forkynde, trods de hindringer du kommer ud for? Jo, hvis de kan forblive trofaste under prøve, kan du også!
Hvordan man bevarer det rette syn på forkyndelsen
20, 21. Hvordan vil det rette syn på vor indvielse til Gud hjælpe os til at finde glæde i forkyndelsen, selv om vi kommer ud for prøver og vanskeligheder?
20 Men, spørger du måske, hvordan kan man finde lykke og tilfredshed i forkyndelsen når man kommer ud for prøver og vanskeligheder? Selvfølgelig behøver der ikke at være så meget egentlig modstand men blot en del ligegyldighed i det distrikt du arbejder i, og derfor føler du dig mismodig. Hvordan kan man under sådanne forhold bevare det rette syn på forkyndelsen?
21 Det vil være en hjælp at gøre sig klart hvorfor man forkynder. Spørg dig selv om det er et arbejde du har indviet dit liv til, om du har ladet dig døbe i vand som symbol på din indvielse til det arbejde at forkynde Riget? Har du ikke snarere indviet dit liv til en person, personen Jehova Gud, til at gøre hans vilje, uanset hvad denne måtte vise sig at være? Jo, du har naturligvis indviet dit liv til Jehova, og du forkynder fordi det er Guds vilje at budskabet om hans oprettede rige nu skal bekendtgøres, på hele jorden. (Matt. 24:14) Ser du ikke nu sagen i et andet perspektiv? Jo, når vi hele tiden tænker på vort dyrebare forhold til Jehova, kan vi finde virkelig glæde i at gøre alt hvad han siger. Det er naturligt at man glæder sig over det der behager og gavner en man elsker, og eftersom Jehova Gud er den vi elsker fremfor nogen anden, kan vi finde glæde i at forkynde om det rige der vil ophøje hans navn og hensigter.
22. Hvad må man gøre for at vinde Jehovas velbehag, foruden det at man forkynder den gode nyhed om Riget trofast?
22 Når vi tænker på vor indvielse til Jehova bliver vi også mindet om at der skal mere til at behage ham end blot at forkynde. Det er også nødvendigt at vi retter vort liv ind efter Guds fuldkomne eksempel. Det betyder at vi må opdyrke frugten af hans ånd, som omfatter kærlighed, venlighed, mildhed og selvbeherskelse, og altid lægge disse egenskaber for dagen over for andre. (Gal. 5:22, 23, NW) Vi må også leve et moralsk rent liv og ikke bedrive utugt eller hor, ikke drikke os fulde, lyve eller stjæle, for Jehova hader alle sådanne ting. (1 Kor. 6:9, 10) Selv om forkyndelsen af Riget er det vigtigste arbejde på jorden, forstår vi altså, fordi vi har det rette syn på vor indvielse, at det i Guds øjne er værdiløst at deltage i dette arbejde medmindre man bevarer sit nære personlige forhold til ham ved også at opfylde hans andre krav.
23, 24. Hvordan kan en betragtning af det ægteskabelige forhold hjælpe os til at forstå forbindelsen mellem forkyndelsen af Riget og vort indvielsesforhold til Jehova Gud?
23 Det er således vigtigt at vi hele tiden ser forkyndelsesarbejdet og vort dyrebare indvielsesforhold til Jehova Gud i det rette perspektiv. En illustration kan hjælpe os til at forstå forbindelsen mellem vort gudsforhold og vort arbejde i forkyndelsen: Når en moden kvinde træder ind i ægteskabet ved hun at der foran hende ligger et stort og vigtigt arbejde med at passe hjem og opdrage børn. Men hun finder glæde i at gøre arbejdet, ikke nødvendigvis på grund af selve arbejdet, men fordi hun forstår at hendes trofaste varetagelse af denne opgave har stor betydning for at det nære bånd mellem hende og hendes mand bevares og styrkes.
24 På samme måde kan vi af en lignende grund finde glæde i det arbejde at forkynde Riget. Glæden udspringer naturligvis ikke af den ligegyldige, uvenlige eller ondsindede reaktion vi undertiden møder i tjenesten. Nej, vi opnår glæden fordi vi ved at lydighed mod Jehovas bud om at forkynde, opbygger og styrker vort nære forhold til ham. Ved altid at hæge om vort dyrebare indvielsesforhold til Jehova vil vi altså bevare et modent syn på forkyndelsesarbejdet. Vi vil nidkært deltage i det med det rette motiv: fordi vi oprigtigt elsker Jehova og ønsker at ophøje hans navn. — 1 Joh. 5:2, 3.
25. (a) Hvordan kunne Jesus finde glæde i at gøre Guds vilje, selv om dette medførte frygtelige lidelser for ham? (b) Hvilket storslået privilegium har vi i dag?
25 Ja, det vil være en hjælp for os til at bevare det rette syn på forkyndelsen af Riget hvis vi betragter dette arbejde som en lejlighed til at bevise at vi elsker Jehova Gud og er ham hengiven. Det var denne måde Jesus betragtede sagen på. Han sagde: „At gøre din vilje, min Gud, er min lyst.“ (Sl. 40:8, 9; Hebr. 10:5-10) Sådan sagde Jesus, selv om det at gøre Guds vilje betød hån, spot og til sidst døden på en marterpæl for ham. (Sl. 22:8, 9, 17; Es. 53:5, 7) Det var hans lyst at deltage i forkyndelsen, for det gav ham lejlighed til at vise sin ubrydelige kærlighed til Gud, og samtidig kunne han ved sin trofasthed i dette arbejde give sin Fader et svar på Satans hånende ord om at mennesker ikke ville tjene Gud af egen fri vilje og af kærlighed til ham. (Ordsp. 27:11; Jobs bog, kapitlerne 1 og 2) Vi kan finde glæde i at gøre Guds vilje af de samme grunde. Det er i sandhed et privilegium at være med til at hævde Guds navn og deltage i det arbejde der virkelig glæder hans hjerte!
26. Hvordan kan sand kærlighed til vore medmennesker hjælpe os til at bevare det rette syn på forkyndelsen af Riget?
26 Noget andet som vil hjælpe os til at bevare det rette syn på forkyndelsen af Riget, er at vi bevarer en ægte kærlighed til vore medmennesker og husker hvilken gavn de kan have af vort arbejde. Ja tænk! Ved at forkynde trofast kan vi være medvirkende til at redde mennesker som er på vej mod den sikre død ved denne tingenes ordnings snarlige ophør. Det bibelske ordsprog siger tilskyndende: „Frels dem, der slæbes til døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.“ (Ordsp. 24:11) Apostelen Paulus understregede også dette arbejdes livreddende karakter da han sagde: „Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.“ (1 Tim. 4:16) At være medvirkende til at ens medmennesker reddes fra døden — det er i sandhed en storslået måde at vise sin kærlighed på!
27. Hvilke goder opnår vi, både nu og i fremtiden, hvis vi trofast tjener Gud og forkynder den gode nyhed om hans rige?
27 Ja, det at være med til at forkynde Riget er i sandhed det største privilegium man kan nyde i vor tid. Travlhed i dette arbejde vil tjene som en virkelig beskyttelse for os. Vore tanker vil hele tiden kredse om Gud og det at gøre hans vilje, og de vil således ikke blive afledt af handlinger som Gud fordømmer. (Gal. 5:19-21) Desuden kommer vi til at arbejde nært sammen med Gud i Hans arbejde, og det er i sandhed et privilegium! (1 Kor. 3:5-9) Tænk også på den storslåede belønning hvormed Jehova Gud vil velsigne alle sine trofaste tjenere. Hans løfte går ud på at man vil overleve afslutningen på denne tingenes ordning og opnå evigt liv i fuldkommen sundhed i hans retfærdige nye orden. (1 Joh. 2:17; 2 Pet. 3:13; Åb. 21:3, 4) Vi har i sandhed al grund til at tjene Jehova og gøre hans vilje, at forkynde den gode nyhed om hans rige før enden kommer. — Matt. 24:14.
[Fodnote]
a The Decline and Fall of the Roman Empire, Edward Gibbon, Modern Library Edition, bind 1, kap. 16, s. 451.
[Illustration på side 295]
I 203 lande og områder forkynder Jehovas vidner den gode nyhed om Guds rige