„Sandheden skal frigøre jer“

Denne artikel og artiklen „Guds frigørende ord gør sin gerning blandt dem som tror“ fortæller om Jehovas vidners forkyndelsesarbejde i Sydamerika og andre lande, og viser hvilke resultater der opnås.

HVIS man nævner ordet „frihed“ i Latinamerika vil mange uvægerlig komme til at tænke på „befrierne“ Simón Bolívar og José de San Martín. Disse mænds minde fejres i store dele af Latinamerika fordi de som militære ledere var med til at befri Sydamerika for det spanske overherredømme i begyndelsen af det nittende århundrede.

I manges hjerte har Bolívar og San Martín imidlertid måttet vige pladsen for en som med større ret kan bære titlen „befrier“. Denne er ingen anden end Guds søn, Kristus Jesus, som har udvirket og stadig udvirker sand frigørelse, ikke ved våbenmagt, men ved den sandhed han talte. Det var ham der sagde: „Hvis I bliver i mit ord, . . . skal [I] forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer“. — Joh. 8:31, 32.

Skønt latinamerikanerne verden over er kendt for deres munterhed, må det indrømmes at mange af dem træller under en livsform som har bragt dem sorg og mismod. De trænger til at udfries fra opfattelser og skikke som længe har holdt dem i fangenskab. Lad os betragte nogle af disse opfattelser og skikke og samtidig se hvordan Guds ords sandhed virker frigørende, både i Latinamerika og andre steder.

Sandheden om de døde frigør

Mange af de opfattelser og skikke som trælbinder mennesker har tilknytning til døden. For eksempel lever mange i frygt for skærsilden, hvor straffen i ild, ifølge den officielle romersk-katolske lære er „hårdere end nogen straf der kommer over mennesker i dette liv“.

Denne lære bygger på den antagelse at menneskesjælen ikke dør. Hvis et menneske skal lide pine efter døden, må dets bevidsthed og dets nervesystem, som viderebringer smertefølelse til hjernen, naturligvis leve videre.

Men støtter Bibelen læren om den udødelige sjæl og, som følge heraf, også tanken om skærsilden? Nej, tværtimod siger den at „de døde ved ingenting“, og derfor er de heller ikke i stand til at føle smerte; ligeledes siger den at „den sjæl, der synder, den skal dø“. — Præd. 9:5; Ez. 18:4.

I forbindelse med skærsilden hævder den katolske kirke at „de sjæle som befinder sig dér, hjælpes af de trofastes forbøn“. Men da de døde er uden bevidsthed og ikke er i stand til at føle pine, hvilken værdi har det da at der bedes kostbare bønner for dem? Håbet om fremtidigt liv afhænger ikke af pengebidrag; nej, Bibelen viser at det udelukkende hviler på Guds magt til at give liv ved en opstandelse. — Joh. 5:28, 29.

Første gang man hører hvad Bibelen egentlig lærer om de dødes tilstand, kan man godt blive overrasket. Det blev en mand i Honduras som begyndte at undersøge hvad hans katolske bibel sagde. Dernæst blev han harmfuld på den katolske kirke fordi den havde skjult Guds ords sandheder, og han holdt straks op med at gå til messe, skønt han tidligere havde overværet messen hver eneste morgen klokken seks. I stedet begyndte han sammen med sin familie at overvære Jehovas vidners møder, hvor han vidste den frigørende sandhed blev fremholdt.

Frigørelse fra billeddyrkelse

Religiøse billeder og statuer eller figurer er meget brugt i Latinamerika. Man ser dem i privathjem og i forretningslokaler, ja selv i automobiler. Følgende kommentar i bogen Fiesta Time in Latin America afslører hvilken trældom dette har medført: „Indianerne elsker de hellige billeder, beder til dem, tror på deres mirakler, og giver dem gaver . . . I landene langs Andesbjergene er de kristne helgener og de hedenske guder blevet uløseligt sammenknyttet“.

Skønt denne billeddyrkelse er fostret af den katolske kirke, fordømmes den ikke desto mindre i Bibelen. Den er en direkte overtrædelse af det andet bud: „Du må ikke gøre dig noget udskåret billede . . ..du må ikke tilbede eller dyrke det“. (2 Mos. 20:4, 5) I lige så klare vendinger formaner den kristne apostel Paulus: „Fly afgudsdyrkelsen!“ — 1 Kor. 10:14.

Mange latinamerikanere har lagt sig disse ord på sinde og retter sig efter dem. Fra Maracay i Venezuela berettes der således om en mand der havde studeret til præst i fire år, men som derpå, efter kun få ugers bibelstudium sammen med Jehovas vidner, tændte et bål og brændte hvert eneste ’hellige’ billede han ejede. Da kunne man sige det samme om ham som der blev sagt om nogle der omvendte sig til kristendommen i det første århundrede: „I vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud“. — 1 Tess. 1:9.

Frigørelse fra dæmonernes påvirkning

Bibelen er den eneste bog der forklarer hvor Djævelen og hans dæmoner stammer fra, og den eneste bog der afslører deres bedrageriske hensigter. Den viser at man kan modstå dem ved at ’iføre sig Guds fulde rustning’, der omfatter „Åndens sværd, som er Guds ord“. — Ef. 6:11, 17.

Man kan derfor vente at dæmonismen vil trives de steder hvor forståelsen af Bibelen mangler. Dette bekræftes af den religiøse situation i Latinamerika. Bogen Fiesta Time in Latin America siger for eksempel om spiritismens popularitet på Haiti: „Hovedparten af befolkningen bekender sig til den katolske tro, men mange af dem der overværer den tidlige messe i kirkerne kommer direkte fra voodoo-ceremonier som har varet hele natten. Voodoo-ritualerne selv bærer præg af katolsk indflydelse.“

Og fra Brasilien berettes der at „over 67 procent af Brasiliens katolikker går til macumba- eller voodoo-møder“. Vicebiskoppen i Rio de Janeiro har udtalt at dette skyldes „den katolske undervisnings overfladiskhed“. Skønt den katolske undervisning er for overfladisk til at kunne hindre en sådan tilstand i at udvikle sig, kan de bibelske sandheder, som er „mægtige for Gud, så de kan nedbryde fæstningsværker“, gøre det. — 2 Kor. 10:4.

Dette fremgår af følgende oplevelse fra Venezuela. En kvinde i dette land sagde at hun kunne tale med de døde og forudsige mange ting som ville ske i hendes venners liv, ja hun hævdede endog at afdøde slægtninges ’stemmer’ talte gennem hende. Men da ’stemmerne’ sagde at hun skulle lade sig skille fra sin mand, ville hun gerne vide hvor hendes evne stammede fra. Da hun kort efter fik besøg af Jehovas vidner og hun spurgte dem, fortalte de hende ligefremt og klart om kilden til hendes evne og nævnte at Bibelen fordømte dæmonisme. (Ap. G. 16:16; 3 Mos. 19:31) Efter kun få ugers bibelstudium var hun blevet frigjort fra dæmonernes påvirkning, en frigørelse der blev til velsignelse for hele hendes familie.

I den amerikanske stat Montana har Guds ord frigjort en kvinde af indiansk afstamning fra dæmonisme. Denne kvindes familie beskæftigede sig meget med dæmonisme, og hun selv havde mange mærkelige problemer med sit helbred. Der var også ’stemmer’ som sagde at hun skulle begå selvmord. Da hun gav sig til at læse Bibelen sammen med Jehovas vidner, blev hun hjulpet til at skille sig af med genstande som havde tilknytning til falsk gudsdyrkelse. Blandt andet kastede hun billedet af en „tordengud“ som hun bar om halsen, bort. Efter dette blev hendes helbred straks bedre. Frigjort fra dæmonismen siger hun nu at Jehova er stærkere end hendes tidligere guder.

Disse oplevelser fjerner enhver tvivl om at Bibelens sandheder kan befri sindet for fejlagtige religiøse forestillinger. Men hvilken virkning har de på folks adfærd? Hvad kan de gøre for personligheden? Hvor omfattende er den frigørelse egentlig som Jesus sagde sandheden ville medføre? Vi vil gerne opfordre Dem til at se svarene på disse spørgsmål i den næste artikel.