Er du med til at kæmpe troens gode kamp?

„Kæmp troens gode strid, få et fast greb om det evige liv.“ — 1 Tim. 6:12, NW.

1. Hvilke betimelige spørgsmål stilles her om de millioner der i dag bekender sig til kristendommen?

DET anslås at der i dag er 924.274.000 mennesker der bekender sig til kristendommen. Tror du at de alle, eller i hvert fald de fleste af dem, kæmper troens kamp? At de har grebet det evige liv? Er det ikke snarere sådan at de fleste mener at deres eksistens skyldes en evolutionsproces? Mange skoler i kristenheden lærer at alt er blevet til ved en evolution og ikke ved Guds skabelse, sådan som Bibelen siger. Hvilken opfattelse hælder du til?

2. Hvordan betragter mange inden for kristenhedens kirkesamfund Kristus Jesus, samt beretningerne om skabelsen og Vandfloden?

² I kristenhedens kirker antager man Jesus som kristendommens grundlægger, men i dag er der flere, deriblandt de såkaldte liberalteologer, der ikke anerkender Jesus Kristus som deres genløser, som den der kan udfri dem fra døden. De betragter Jesus som et ganske almindeligt menneske, om end et menneske som havde en udmærket livsfilosofi, som lærte mange gavnlige ting og førte et eksemplarisk liv. Men at han skulle være Guds søn, født af jomfru Maria, og at han skulle have genløst hele menneskeheden, det er i deres øjne at gå for vidt. De anerkender heller ikke beretningen om hvordan Adam og Eva blev skabt af Gud, eller beretningen om Noa og arken. Stiller det også for store krav til din tro at acceptere disse beretninger?

3, 4. (a) Hvordan så apostelen Peter på beretningen om Vandfloden, og hvilken betydning burde dette have for katolikker? (b) Hvordan viste Jesus at han troede på beretningen om Vandfloden og på dens betydning for menneskene?

³ Hvad sagde apostelen Peter herom, han der af mange antages at være den første pave i den romersk-katolske kirke? Han troede på Bibelen, ligesom Kristus Jesus gjorde, og han sagde: „[Jeg søger] ved min påmindelse at vække jeres rene sind, så I mindes de ord, som er forudsagt af de hellige profeter, . . . [Spotterne] er jo blinde for, at der fra ældgammel tid var himle til og en jord, som var fremstået af vand og gennem vand ved Guds ord, hvorved også den daværende verden blev oversvømmet af vand og gik til grunde. Og de nuværende himle og jorden er gemt ved det samme ord og forbeholdt ilden på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes.“ — 2 Pet. 3:1-7.

⁴ Måske har du ikke en tro som Peters, men Peter troede på det han skrev om vandfloden i Noas dage fordi han stolede på det som var „forudsagt af de hellige profeter“ og af Kristus Jesus, der sagde: „Thi ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort — sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme.“ (Matt. 24:37-39) Jesus var her i færd med at besvare et spørgsmål som hans disciple havde stillet ham. De havde spurgt: „Sig os, når skal dette ske? Og hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?“ (Matt. 24:3) Jesus Kristus, Guds søn, beskrev for sine disciple alt det der ville ske ved „verdens ende“. Læs det fireogtyvende kapitel i Mattæusevangeliet. Det vil måske atter tænde en gnist i dig, så du får lyst til at være med i troens kamp, og hvis du allerede tror på Bibelen som Guds ord, vil det være en stor hjælp for dig til at fortsætte med at kæmpe troens kamp.

5, 6. Hvis styre var Jesus først og fremmest interesseret i, og hvordan viste han det?

⁵ Jesus fortalte at en af de store begivenheder der ville kendetegne de sidste dage for den nuværende tingenes ordning ville være at der skulle foregå et verdensomspændende forkyndelsesarbejde, og det var Guds rige der skulle forkyndes. Jesus profeterede: „Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ — Matt. 24:14.

⁶ Nogle af de ting Jesus sagde dengang fik folk til at undre sig, men i dag er der millioner af mennesker der gentager hans ord. For eksempel: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Matt. 6:9, 10) Men hvor mange af dem der beder denne bøn ønsker egentlig at Jehova Guds rige skal komme og overtage herredømmet over jorden? Jesus Kristus, Guds søn, gjorde! Gør du?

Hvad interesserer du dig for?

7. Hvordan lærte Jesus sine disciple at vise interesse for Guds rige?

⁷ Alt i Jesu liv drejede sig om Guds rige. Det var dét, han interesserede sig for, og det gør han stadig. I sin bjergprædiken sagde han: „Søg først [Bliv da ved med først at søge, NW] Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.“ (Matt. 6:33) Jesus lærte sine disciple at tale om dette rige, og han sendte de tolv ud for at fortælle andre mennesker om Riget. Han sagde: „På jeres vandring skal I prædike og sige: ’Himmeriget er kommet nær!’ Helbred syge, opvæk døde, rens spedalske, uddriv onde ånder! I har fået det for intet, giv det for intet!“ (Matt. 10:7, 8) Jesus ville at hans disciple skulle hjælpe folk til at forstå at de kun kunne opnå evigt liv gennem Guds rige. Det var deres eneste håb. „Da Jesus havde pålagt sine tolv disciple alt dette, gik han derfra videre for at lære og prædike i deres byer.“ (Matt. 11:1) Efter at have undervist i synagogen i Kapernaum og gjort nogle mirakler sagde Jesus til disciplene: „’Lad os gå andetstedshen, til de nærmeste småbyer, for at jeg også kan prædike dér; thi det er derfor, jeg er draget ud.’ Og han kom og prædikede i deres synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde ånder.“ — Mark. 1:38, 39.

8. Mistede Guds rige sin betydning for Jesu disciple efter hans død og opstandelse? Begrund svaret.

⁸ I tre og et halvt år viede Jesus sig fuldstændigt til at forkynde og undervise, og det han forkyndte om var Guds rige og de velsignelser det ville medføre for menneskene. Så døde han på marterpælen. Men han vidste at den gode nyhed om Riget skulle forkyndes helt frem til enden på denne tingenes ordning. Derfor sagde han til sine disciple efter at han var blevet oprejst fra de døde: „Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple [gør disciple af folk af alle nationerne, NW], idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.“ — Matt. 28:19, 20.

9. Hvad forkyndte Peter på Pinsedagen, hvem forkyndte han for, og hvad blev resultatet?

⁹ Vi får i Bibelen, i Apostlenes Gerninger, kapitel 2, at vide at efter at Jesus var steget til himmelen sendte han den hellige ånd på pinsedagen i år 33, og de 120 disciple som Jesus havde undervist og oplært blev alle fyldt med denne virksomme kraft fra Gud. Det var på den dag Peter trådte frem for folkeskarerne i Jerusalem og holdt en tale for de tusinder der var forsamlede. Efter at have hørt det budskab som Peter forkyndte på denne dag, var der mange der lod sig frelse fra den tids vanartede slægt, og de blev døbt. Fra da af begyndte den gode nyhed om Riget sin sejrsgang til jordens ender. Der var på det tidspunkt i Jerusalem „partere og medere og elamitter, og [de], som hører hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens egne ved Kyrene, og [de] tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere“. (Ap. G. 2:9-11) Femten nationaliteter var repræsenteret. De var kommet dertil fra mange egne af den dakendte verden, og beretningen viser at mange som hørte Peters budskab den dag blev døbt. Disse jøder og proselytter troede allerede på Jehova Gud, og nu tog de imod Kristus Jesus og var glade for at tage det budskab de havde hørt, med sig tilbage til de lande de var kommet fra. De var nu Jehovas kristne vidner fordi de troede på Guds søn, Kristus Jesus, som havde genløst dem fra døden, og de troede på Guds rige. De var nu også med til at kæmpe den store troens kamp og måtte træde op imod de mange forskellige religioner som folk i deres lande troede på. Kristendommen havde fået en god start. De der havde indviet sig og ladet sig døbe skulle nu være evangelister, det vil sige at de måtte prøve at omvende andre til kristendommen. Jesu ord: „I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende,“ skulle nu opfyldes. — Ap. G. 1:8.

Forkyndelsen begynder at spredes

10. Fortæl hvordan folk i Jerusalem, Judæa og Samaria hørte sandheden forkyndt efter Pinsedagen, og hvordan de tog imod den.

¹⁰ Der er meget i Bibelen der viser at Jerusalem, Judæa og Samaria fik et godt vidnesbyrd. Evangelisten Filip tog ned til byen Samaria, og folk dér hørte på hvad han havde at sige. Peter såede den første sæd blandt hedningerne da han forkyndte for Kornelius, som afgav bevis for at han var en kristen da han blev avlet af den hellige ånd, hvorefter han blev døbt. Om Paulus og Barnabas og deres tjeneste siges der endvidere: „De blev da af menigheden [i Antiokia] udrustet til rejsen og drog gennem Fønikien og Samaria og gjorde rede for hedningernes omvendelse, og dermed gjorde de alle brødrene stor glæde.“ (Ap. G. 15:3) Der blev gjort meget for at udbrede forkyndelsen i denne første tid, og folk som lyttede til sandheden fra Guds ord samledes i menigheder og udfoldede stor aktivitet med hensyn til at gøre Guds vilje. I Apostlenes Gerninger 9:31 siges der: „Så havde da menigheden fred overalt i Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens frygt og voksede ved Helligåndens trøst og formaning.“ Dette var før Kornelius’ omvendelse, men selv efter at hedninger var begyndt at omvende sig og slutte sig til, forstyrrede det ikke freden i de jødekristne menigheder, for nu forstod de at der skulle udføres et verdensomspændende evangelisk arbejde.

11. Hvilke gode formaninger gav apostelen Paulus den unge Timoteus angående forkyndelsen?

¹¹ Det var apostelen Paulus der som en trofast kristen hjalp den unge mand Timoteus til at tage et fast standpunkt for sandheden og ’kæmpe troens gode strid’. Det må have været en stor tilfredsstillelse for Paulus at se en ung mand som Timoteus være så ivrig og nidkær, gøre så store fremskridt og arbejde hen imod et tilsynsembede i menigheden. Som en der selv havde et fast greb om det evige liv kunne Paulus også formane Timoteus: „Forkynd ordet, vær ivrigt optaget deraf, både når tiden er gunstig og når den er vanskelig, . . . bevar dine sansers fulde brug i alt, lid ondt, gør en evangelieforkynders gerning, fuldfør omhyggeligt din tjeneste.“ (2 Tim. 4:2-5, NW) Der var mange som Paulus og Timoteus der forkyndte den gode nyhed om Riget i denne første tid. På samme måde er der i dag mange indviede mænd og kvinder der udfører dette arbejde.

12. (a) Hvordan ville nogle måske reagere på Jesu ord: „Kæmp I for at komme igennem den snævre port“? (b) Hvordan alene opnår man Kristi godkendelse?

¹² Hvad ville du have gjort hvis du havde mødt Jesus på vandring fra by til by og fra landsby til landsby? Ville du have sagt, som en mand dengang sagde til ham: „Herre! er det kun få, som bliver frelst?“ Som svar sagde Jesus til denne mand og til dem der fulgte ham: „Kæmp I for at komme igennem den snævre port; thi mange, siger jeg jer, skal søge at komme ind og ikke formå det.“ Ville dette svar forurolige dig, og ville du sige, som mange mennesker gør i dag: „Jeg kender Kristus Jesus. Jeg går i kirke, og jeg går regelmæssigt til alters“? Den omtalte mand hørte Jesus sige om dem der foregav at kende ham: „Jeg ved ikke, hvorfra I er; gå bort fra mig alle I, som øver uret!“ (Luk. 13:23-27) Der kræves en hel del mere end blot at sige at man tror, og at give det udseende af at man tror. Man må give bevis for sin tro og have gerninger hvis man skal opnå anerkendelse hos Kristus Jesus. Man må kæmpe, kæmpe energisk, for at komme ind gennem den snævre port. Man må kæmpe „troens gode strid“ for at få „et fast greb om det evige liv“. Gør du det? Eller er det en let religion du har? Jakob sagde: „Troen [er] død uden gerninger.“ — Jak. 2:26.

13. Hvad sagde Paulus med hensyn til nødvendigheden af at kæmpe energisk?

¹³ Der er alt for mange i kristenheden i dag der beder sig fri. De ønsker ikke at udføre det arbejde som Kristus Jesus udførte da han var her på jorden, og som hans disciple udførte efter ham. Vi forstår hvorfor Paulus så indtrængende sagde til de hebræere han skrev til: „Tag jer i agt, at I ikke beder jer fri for ham, som taler. Thi kunne de andre ikke undfly straffen, da de bad sig fri for ham, der talte sit guddomsord her på jorden, så skal vi det meget mindre, hvis vi vender os bort fra ham, når han taler fra Himlene.“ (Hebr. 12:25) Beder du dig fri for det Gud siger i sit skrevne ord, samtidig med at du stadig kalder dig kristen? Du skulle takke Gud for at ikke alle har bedt sig fri, men at der stadig er mennesker der kæmper troens gode strid og som advarer nationerne om den nuværende tingenes ordnings snarlige ende samtidig med at de forkynder Guds rige, der om kort tid vil udstrække sit herredømme til hele jorden.

Den gode nyhed når til Afrika

14, 15. (a) Er det berettiget at sige at kristenhedens kirker ikke forkynder Guds rige i Afrika i dag? Begrund svaret. (b) Hvordan begyndte Jehovas vidners arbejde i Vestafrika i vor tid?

¹⁴ Da Peter talte på Pinsedagen var der nogle til stede fra Ægypten og Libyen. Disse lande ligger i Afrika. Bliver den gode nyhed om Guds rige forkyndt i Afrika i dag? Vi kan med det samme fastslå at kristenhedens kirker ikke forkynder Guds rige som menneskenes eneste håb, for de henviser til De forenede Nationer som den organisation hvorfra hjælpen skal komme. Men har Jehovas kristne vidner udbredt evangeliet på dette kontinent og prøvet at opbygge troen på Kristus Jesus og Guds rige? Lad os se.

¹⁵ Det var i 1923 at et af Jehovas vidner, W. R. Brown, der senere blev kendt som „Bible Brown“, forlod sin fødeø Trinidad, en af De vestindiske øer, sammen med sin kone og sine børn og rejste til Afrika. Han havde tro, tro på Jehova Gud og hans søn, Kristus Jesus, og på Guds rige. Det var hans ønske at folk i Vestafrika skulle høre om Guds rige, og derfor rejste han dertil for at forkynde den gode nyhed. Han rejste i mange lande i Vestafrika — Sierra Leone, Ghana, Nigeria, Cameroun med flere — og udholdt mange prøvelser.

16. Hvad var grunden til at forkyndelsesarbejdet havde fremgang i årene fra 1931 til 1946?

¹⁶ I 1931 tog „Bible Brown“ fast bopæl i Lagos, Nigeria, hvor et kontor for Watch Tower Bible and Tract Society blev oprettet. Ved det første stævne som blev afholdt her, var der kun ti til stede. Dette slog dog ikke modet ned hos „Bible Brown“. Han forstod at selv om der var mange i Nigeria der kunne tale engelsk, kunne man ikke gøre noget større indtryk på befolkningen før der forelå trykte skrifter på de indfødtes sprog. Selskabet sørgede da for at nogle af publikationerne blev oversat til yoruba, samt ibo, itsekiri, hausa og efik. Med disse publikationer på de sprog der blev talt af de indfødte, kunne man nå ud til dem, og ved at afholde bibelstudier i hjemmene kunne man opbygge troen på Guds ord. I 1939 var der 636 Jehovas vidner. Sammen med „Bible Brown“ deltog disse regelmæssigt i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. Så kom den anden verdenskrig. Regeringen forbød indførsel af Selskabets publikationer. Forbudet blev hævet i 1946, men i årene fra 1939 til 1946 var Jehovas vidners antal i Nigeria vokset til 3542 — og det ved at bruge Bibelen alene.

17, 18. Hvordan hjalp elever fra Gileadskolen med til at fremme arbejdet?

¹⁷ Under den anden verdenskrig oprettede Watch Tower Bible and Tract Society bibelskolen Gilead i U.S.A. I 1943 var de første elever fra denne missionærskole parate til at blive sendt ud for at udføre et evangelisk arbejde i alle dele af verden. I 1947 fik de første missionærer fra Gileadskolen lov til at rejse ind i Lagos, Nigeria.

¹⁸ Som følge af den udbredte analfabetisme var det nødvendigt at lære mange afrikanere at læse og skrive, og i 1948 påbegyndte Jehovas vidner en oplysningskampagne ved at organisere læseklasser i deres menigheder. Tusinder af vestafrikanere har lært at læse og skrive på disse gratis kursus. Siden da har endnu flere disciple påbegyndt den kristne ordets tjeneste, idet de er med til at forkynde den gode nyhed om Guds rige.

19. Hvilke forandringer har oprigtige nigerianere gjort når de har lært sandheden fra Bibelen at kende?

¹⁹ Titusinder som man forkyndte Bibelens budskab for, var katolikker og protestanter, men mange levede alligevel stadig i polygami. Før nogle af disse kunne antages som kristne Jehovas vidner måtte de bringe orden i deres forhold. Bibelen lærer at en mand skal være „én kvindes mand“ og at hver mand skal have sin egen hustru og hver kvinde sin egen mand. (1 Tim. 3:2; 1 Kor. 7:2) Hvordan kan det være at kristenhedens kirker tillader deres medlemmer at leve i polygami når Bibelen ikke tillader kristne dette? En stor forandring har fundet sted i mange nigerianeres og andre afrikaneres liv når de har truffet beslutning om at kæmpe troens gode strid. Selv om deres tidligere præster og åndelige vejledere gjorde nar af dem, betød det ikke noget for dem, for nu ønskede de som sande kristne at kunne sige som apostelen Paulus: „Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret.“ — 2 Tim. 4:7.

20. Hvad er der sket i Vestafrika i de sidste halvtreds år som følge af forkyndelsen af Riget?

²⁰ I dag, næsten halvtreds år efter at „Bible Brown“ rejste til Afrika for at fremme den sande kristne tro, er der over 118.000 Jehovas vidner som forkynder den gode nyhed om Guds rige i syv vestafrikanske lande.

21, 22. Hvilke prøvelser har Jehovas vidner i Zambia været udsat for, og hvordan har det berørt deres arbejde?

²¹ Lad os se på et land i Centralafrika, Zambia. Her tog forkyndelsen af Guds rige sin begyndelse i 1924. Som følge af forbud, forfølgelse og chikanerier som Jehovas vidner uretfærdigt blev udsat for, var der i mange år kun ringe fremgang. Først i 1947 kom der skred i arbejdet, og der var dengang 6114 som forkyndte den gode nyhed om Riget. Landet var dengang kendt som Nord-Rhodesia. I 1948 blev et afdelingskontor oprettet i Lusaka, og i løbet af blot ét år voksede forkynderantallet til 11.606. I 1948 ankom ligeledes de første missionærer fra Gileadskolen. De kom for at hjælpe til med at udbrede evangeliet og organisere det kristne arbejde. De hjalp også menighederne med deres kursus i at læse og skrive.

²² For et par år siden bad regeringen Vagttårnets missionærer om at forlade landet, og sidste år meddelte myndighederne at Jehovas vidner ikke længere måtte gå fra hus til hus og omvende folk til den kristne tro. Nu må Jehovas vidner kun tale med deres trosfæller om Bibelen, samt dem der spørger om deres kristne arbejde. Trods disse begrænsninger med hensyn til at gå fra hus til hus og fra landsby til landsby viser rapporten fra Zambia for tjenesteåret 1970 at befolkningen i Zambia gerne vil høre hvad Jehovas kristne vidner har at fortælle, og tusinder af nyinteresserede kommer til deres rigssale. Det samlede antal bibelstudier som Jehovas vidner i Zambia har afholdt med interesserede — enkeltpersoner og hele familier — udgør 33.699, og 50.655 kristne Jehovas vidner deltog i forkyndelsen af den gode nyhed i 1970. Så mange som 157.013 zambiere overværede højtiden til minde om Jesu død den 22. marts 1970.

23. Hvilket vidnesbyrd fra udenforstående om hvordan Rigets budskab kan forandre folk, har vi fra The African Weekly?

²³ Det har haft en god virkning i moralsk henseende at henlede zambiernes opmærksomhed på Bibelen. I The African Weekly for den 30. august 1950 kunne man læse: „De kristne som har sluttet sig til ’Vagttårnet’ i byerne . . . er meget aktive, men jeg er glad for at kunne fortælle at deres aktivitet virker til det gode og har formindsket stridighederne blandt afrikanerne i disse byer. Så snart de slutter sig til ’Vagttårnet’ . . . slås de ikke mere indbyrdes. De går ikke på ølstuer og bliver blandet ind i noget med andre mænd eller kvinder.“ Jehovas vidners moralske standard i Zambia er grundlagt på Bibelen, og den er den samme som Jehovas vidners moralske standard i hele verden. I dag er der i Zambia ét Jehovas vidne for hver 89 zambiere. Man kan med sandhed sige at hver eneste familie i Zambia har hørt den gode nyhed om Guds rige, men den enkelte må selv afgøre om han vil kæmpe troens gode strid og få et fast greb om det evige liv. Ingen kan sige: ’Vi har ikke haft nogen chance for at høre den gode nyhed.’

24. Påvis hvilken fremgang der har været i Afrika i de sidste tredive år.

²⁴ For nitten hundrede år siden var der nogle kristne som, efter at de havde hørt Peter, forlod Jerusalem og tog til Ægypten og Libyen og måske andre egne af dette store kontinent. Filip talte med en ætiopisk hofmand som vendte tilbage til sit hjemland. Kan man sige at vidnesbyrdet om Jesus er blevet forkyndt til jordens fjerneste egne, og altså også i Afrika? Nedenstående oversigt viser hvad Jehovas kristne vidner har udrettet her.

Afrika

I året: 1940

I året: 1970

Antal elever fra Gilead: 328

Til Asien

25. Hvilke vanskeligheder møder forkynderne af Rigets budskab i Asien?

²⁵ På pinsedagen i år 33 hørte folk fra Partien, Medien, Elam, Kappadokien og den romerske provins Asien hvad Peter havde at sige. Hvordan forholder det sig med kristendommens udbredelse i Asien i dag? Størstedelen af Asien er ikke-kristen. Muhamedanismen hersker over en befolkning på henved 374.000.000, shintoisterne tæller 70.000.000, taoisterne 54.000.000, konfucianisterne 371.000.000, buddhisterne 176.000.000, og hinduerne 435.000.000. I hele Asien bekender henved 120.000.000 sig til kristendommen. Men viser de at de tror på Guds rige? Forkynder de Guds rige? Nej! De hører bare til en af kristenhedens kirker, og i de fleste tilfælde har de en anden, ikke-kristen, religion. Men hører man da den gode nyhed om Guds rige forkyndt i Asien? Ja, det gør man!

26, 27. Trods hvilke vanskeligheder har Jehovas kristne vidner fortsat deres forkyndelse i Korea, og hvilken fremgang har der været indtil 1970?

²⁶ I 1949 kunne Watch Tower Society sende sine første missionærer til Korea. På det tidspunkt var der i hele landet kun tretten som udførte det arbejde Jehovas vidner gør, nemlig det arbejde som består i at gå fra hus til hus og forkynde den gode nyhed om Guds rige. Missionærerne traf dengang fem kristne kvinder der havde holdt fast ved deres standpunkt, også mens de var i koncentrationslejr. I den tid japanerne styrede i Korea nægtede disse fem kristne kvinder, som var bundet med lænker, at bøje sig for kejseren og antage hans religion. Deres prøvelser var hårde, men de fortsatte med at kæmpe troens gode strid. De blev løsladt efter den anden verdenskrig og var meget ivrige efter at fortsætte forkyndelsen af den gode nyhed. De er stadig med i dette arbejde.

²⁷ Hvordan har koreanerne reageret på den gode nyhed om Riget? I 1960 havde Watch Tower Society sendt toogtyve missionærer til landet, og mere end 3800 koreanere havde sluttet sig til dem i arbejdet. I 1970 var 12.267 med i forkyndelsen af den gode nyhed. Det er værd at bemærke at i de sidste tre år er 6575 koreanere blevet døbt, hvilket vil sige at halvdelen af alle Jehovas vidner i Korea er trådt ind i troens kamp siden 1967.

28, 29. Hvorfor har rigsforkyndelsen i Indien krævet et stort arbejde af Jehovas tjenere?

²⁸ Vi kan se nærmere på et andet land i Asien, nemlig Indien. Hvad er der sket her? I 1914 havde Jehovas vidner fire repræsentanter i dette land. Det var dog først i 1926 at Watch Tower Society åbnede et kontor i Bombay. Det var nogle meget nidkære unge kristne mænd fra England der gjorde dette arbejde, fordi de mente at evangeliet burde udbredes i Indien. De fandt det meget svært at overbevise hinduerne om at Bibelen virkelig er Guds ord, for hinduerne har i århundreder haft deres egen religion og tænkt i deres egne religiøse baner. Men arbejdet gik dog fremad, og i april 1947 kunne de første to missionærer fra Gileadskolen rejse ind i landet for at hjælpe dem der allerede kæmpede troens gode strid.

²⁹ Indien er et land med mange guder, mange sprog, mange skikke og mange livsformer. En missionær må tilpasse sig de mange forskelligartede mennesker han møder for at kunne tale med dem. Jehovas skaberværk omfatter mange forskellige slags mennesker, og uanset hvor de bor på jorden må de have mulighed for at høre budskabet om Guds rige, selv om det kun er få der tager imod det. Forkyndernes anstrengelser er blevet belønnet, for i dag er der i Indien 3347 der forkynder Guds rige trods store vanskeligheder. Kunne du være et „sendebud på Kristi vegne“ i et land som Indien? Det ville sandelig være en prøve på din evne til at kæmpe. — 2 Kor. 5:20.

30. (a) Hvilken slutning kom broder Russell til efter at han havde besøgt Japan? (b) Hvilke vanskeligheder stod Jehovas vidner over for så snart forkyndelsen var kommet i gang i Japan?

³⁰ I forhold til mange andre lande måtte Japan vente længe på at høre den gode nyhed om Riget. I 1912 havde Watch Tower Bible and Tract Society’s første præsident, Charles T. Russell, besøgt Japan i spidsen for en komité udsendt af de internationale bibelstudenter til undersøgelse af den religiøse arbejdsmark i orienten. De lagde mærke til et udbredt mismod hos de missionærer som var udsendt af kristenhedens kirker, og pastor Russell sluttede at dét japanerne trængte til var evangeliet om Riget, forkyndelsen af Kristi andet komme og oprettelsen af hans retfærdige styre. Det var dog først i 1927 at en amerikaner af japansk afstamning blev sendt til Japan for at prøve at skabe fodfæste for arbejdet. Med flere hårdtarbejdende pionerers hjælp nåedes et højdepunkt på 110 forkyndere i 1938. Samme år blev 1.125.817 eksemplarer af bladet The Golden Age [Den gyldne Tidsalder], en forløber for bladet Awake! [Vågn op!], distribueret i Japan. Så skete der det at alle Jehovas vidner i Japan blev arresteret den 21. juni 1939. Andre medlemmer af såkaldt kristne samfund blev ikke arresteret, for regeringen havde ikke noget imod de såkaldt kristne kirker så længe deres medlemmer også dyrkede de shintoistiske guder, hvoraf der var otte millioner. Imidlertid så man skævt til Jehovas vidner fordi de ikke ville gå med til at dyrke shintoismens guder, og de blev anklaget for at „forfægte en Jehova-monoteisme“. Efter en langvarig retssag, der blev holdt for lukkede døre, blev de der ikke ville fornægte deres Gud Jehova idømt fem års fængsel, og nogle blev atter dømt efter at de havde udstået den første straf. De der stadig var i fængsel da amerikanerne besatte Japan i 1945 blev sat på fri fod.

31, 32. (a) Vis hvilken fremgang Jehovas vidners arbejde har haft i Japan siden 1949. (b) Hvilken fremgang har der været i Asien i de sidste tredive år?

³¹ Selskabet nærede forhåbninger om atter at påbegynde det kristne arbejde blandt Japans mere end 82 millioner store befolkning, og det skete i 1949 da et antal japanere fra Hawaii som havde gennemgået missionærskolen Gilead, kom til Japan. I 1950 havde Watch Tower Society sendt seksogtyve missionærer til Japan, og i 1960 var der halvfjerds missionærer. I 1970 var der firs. Havde forkyndelsen af den gode nyhed om Riget fremgang? Antallet af japanere som i dag udfører det arbejde Jesus påbød, er nu oppe på 9478.

³² Selskabet påbegyndte trykningen af Vagttårnet på japansk i 1951, og derefter af Vågn op! i 1956. I dag trykkes der 7.400.000 blade hvert år i Japan. Jehovas vidner har 228 menigheder i Japan. Betragt nedenstående oversigt over arbejdet i Asien og se hvad der er sket i løbet af tredive år.

Asien

I året: 1940

I året: 1950

I året: 1960

Til Europa

33. I hvilken udstrækning forkyndes Guds rige i Europa i dag, og hvordan har Jehovas vidner vist at de adskiller sig fra kristenhedens kirkesamfund?

³³ På pinsedagen i år 33 var der nogle fra Rom til stede i Jerusalem, og uden tvivl tog de budskabet om Riget med sig tilbage til andre i Rom. Men senere bragte Paulus og andre af Jesu Kristi disciple budskabet til Grækenland, Italien og måske Spanien, samt andre lande i Europa. I dag forkyndes den gode nyhed om Riget i alle de europæiske lande. Selv under den første verdenskrig og under hele den anden verdenskrig, da alle religiøse samfund i kristenheden var med i krigen og kæmpede mod hinanden og slog hinanden ihjel, havde Jehovas kristne vidner travlt med at forkynde den gode nyhed om Guds rige. De kom dog til at undgælde for at de ikke ville være med til at slå deres medmennesker ihjel, og i Tyskland blev tusinder sat i fængsel eller sendt i koncentrationslejr.

34. Hvilket standpunkt tog Hitler og hans regering over for Jehovas vidner?

³⁴ Da Hitler kom til magten i januar 1933 viste det sig tydeligt at han var besluttet på at fare frem med hård hånd mod Jehovas vidner. Han forbød deres arbejde i 1933, og tusinder og atter tusinder af Jehovas vidner blev jaget som dyr og arresteret. I mange måneder havde særlige domstole travlt med at afsige domme over mennesker der aldrig før var blevet anklaget for at have gjort noget forkert. De blev idømt straffe på fem års fængsel og derover. Senere blev mange sendt i koncentrationslejr, og tilsyneladende var Jehovas vidners bevægelse i færd med at uddø.

35. (a) Hvad skete der med Jehovas vidner i Tyskland i årene fra 1932 til 1946? (b) Hvordan har Jehova siden da velsignet sit folk i dette land på begge sider af jerntæppet?

³⁵ I 1932, da Selskabet modtog den sidste rapport fra Tyskland før forbudet mod Jehovas vidner, deltog 14.453 i forkyndelsen af Riget. I 1946, efter at den tyske krigsmaskine var brudt sammen og koncentrationslejrenes porte blevet åbnet — men ikke gravenes — var der stadig 11.415 indviede kristne med i troens store strid. Ti år senere var dette antal vokset til 50.530, og i 1970 var der i Vesttyskland 86.252 kristne Jehovas vidner. De overlevende havde ikke givet op! De blev ved med at forkynde! I Vestberlin findes en gruppe på 5396 kristne vidner som forkynder fra hus til hus, og i Østtyskland, hvor vidnearbejdet fortsætter bag Berlinmuren og jerntæppet, findes der yderligere tusinder af vidner som fortæller østtyskerne, der nu befinder sig under kommunistisk styre, om Guds rige; dog har de ikke den ytringsfrihed som Jehovas vidner nyder vest for jerntæppet. Tusinder af Jehovas vidner i Tyskland mistede livet fordi de ikke ville svigte de rette principper, men titusinder er ved de overlevendes hjælp slået ind på frelsens vej, og de hjælper nu andre til at få et fast greb om det evige liv.

36. Hvordan er franskmændene blevet hjulpet til at høre den gode nyhed om Riget?

³⁶ Frankrig har altid været et land hvor katolicismen har haft et solidt fodfæste. Historien viser at mægtige kardinaler ofte har øvet indflydelse på Frankrigs politik. Imidlertid skal den gode nyhed om Guds rige forkyndes i disse „sidste dage“, og dette arbejde begyndte så småt i Frankrig omkring 1904. Den 27. august 1919 blev Jehovas vidners arbejde lovformeligt anerkendt. I 1940 blev de 320 forkyndere som da fandtes i Frankrig imidlertid tvunget til at gå under jorden på grund af Hitlers magtovertagelse. Men efter krigen, i 1947, da forbudet blev hævet, trådte 2380 forkyndere frem på skuepladsen. Selv under de vanskelige forhold under krigen havde forkyndelsen haft god fremgang. Ved det første internationale stævne i Paris, i Palais des Sports i 1951, kom 10.456 for at høre Selskabets præsident tale over emnet „Er religion en løsning på verdenskrisen?“ Der var på det tidspunkt i alt 7136 Jehovas vidner i Frankrig. I dag, kun treogtyve år efter at Jehovas vidner atter blev lovformeligt anerkendt, finder vi en hurtigt voksende organisation på 36.721 forkyndere, der aflægger et stort vidnesbyrd om Jehova Gud og hans søn Kristus Jesus.

37. Hvornår begyndte fremgangen for forkyndelsen i Italien, og hvilke hindringer har Jehovas vidner måttet overvinde?

³⁷ En ny og fremgangsrig tid begyndte for Jehovas vidner i Italien umiddelbart efter den anden verdenskrig. Endnu mens den anden verdenskrig stod på, havde Selskabet indbudt nogle italiensk-amerikanere til at gennemgå Gileadskolen og forberede sig på at arbejde i Italien så snart det blev muligt at sende missionærer dertil. Den første ankom i oktober 1946. Der var på det tidspunkt kun 120 Jehovas vidner i Italien. I dette katolsk-beherskede land, hvor kommunismen hurtigt er ved at brede sig, er befolkningen usikker og — hvor mærkeligt det end kan lyde — ivrig efter at vide hvad Bibelen egentlig lærer. I 1970 var der 372 menigheder af Jehovas vidner i hele Italien, lige fra støvlesnuden til den schweiziske grænse, med i alt 18.636 Jehovas vidner, der forkynder sandheden fra Guds ord, afslører kirkens vildfarelser og påpeger at den er ved at synke i grus. Det kræver tro at tage standpunkt for Guds rige imod det vatikanske hierarki.

38. (a) Hvilken profeti af Daniel er ved at opfyldes nu? (b) Hvor stor har fremgangen været i Europa i de sidste tredive år?

³⁸ Jehovas vidner har stor fremgang i disse store katolske lande i Europa. Men der er også fremgang i andre europæiske lande. Jesus sagde at det budskab han gav sine disciple skulle forkyndes til jordens fjerneste egne. Det sker virkelig i dag, og tusinder og atter tusinder af mennesker er nu klar over at følgende profeti af Daniel får sin opfyldelse: „I hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed“. (Dan. 2:44) Tror du på det Jehova Gud inspirerede Daniel til at skrive? Nedenstående oversigt viser at der er tusinder der gør det og som har indviet sig til at tjene Gud.

Europa

I året: 1950

I året: 1960

I året: 1970

Til øerne i Atlanterhavet, Det caraibiske Hav og Middelhavet

39, 40. Hvilke andre områder er Rigets budskab blevet udstrakt til, og hvorfor føler Jehovas vidner at de har et ansvar i den henseende?

³⁹ Kristi Jesu disciple besøgte øerne i Middelhavet, men øerne i Atlanterhavet og Det caraibiske Hav, ja på hele den vestlige halvkugle, hørte til den del af verden man endnu ikke kendte; de hørte til de fjerne egne hvor Rigets budskab til sin tid også skulle forkyndes.

⁴⁰ Jehovas vidner føler det som et ansvar og en pligt at forkynde og undervise, at ’gøre disciple af folk at alle nationerne, idet de døber dem og lærer dem at holde alt det Kristus har befalet’. (Matt. 28:19, 20, NW) Et stort forkyndelses- og undervisningsarbejde foregår derfor også på disse øer.

41, 42. (a) Hvilke indgreb over for Jehovas vidners forkyndelse blev der foretaget i Den dominikanske Republik? (b) I hvilken udstrækning blev vidnerne forfulgt i dette land?

⁴¹ Den dominikanske Republik, som optager de to tredjedele af øen Haiti, fik sine første missionærer fra bibelskolen Gilead i 1945. Da disse missionærer ankom var der endnu ingen Jehovas vidner i dette land. Indtil 1949 mødte de kun lidt modstand mod deres forkyndelsesarbejde, men på dette tidspunkt begyndte en katolsk præst at modarbejde dem og truede med at få nogle af missionærerne sendt ud af landet. Der var da toogtyve missionærer fordelt på forskellige byer i landet. De katolske præster advarede deres sognebørn imod at have noget med Jehovas vidner at gøre. Senere fik de politiet til at notere navnene på dem der overværede Jehovas vidners møder. I juni 1950 blev afdelingstjeneren anmodet om at møde i indenrigsministeriet, og her blev han underrettet om at Jehovas vidners arbejde var imod landets love og derfor var blevet forbudt.

⁴² I den periode forbudet varede, mødtes vidnerne i private hjem hos interesserede. I 1956 mindskedes modstanden en kort tid, men pludselig satte en stor forfølgelse ind mod alle Jehovas vidner i hele Den dominikanske Republik. Vidnerne blev opsporet, pryglet og sat i fængsel. De katolske præster førte an i denne aktion. Fra tidlig morgen forkyndte de ved hjælp af højttalervogne for befolkningen at man ikke skulle tale med Jehovas vidner, men at man skulle brænde deres bøger og blade eller give dem til præsterne så de kunne brænde dem. Nogle af de huse hvor Jehovas vidner boede blev angrebet af unge katolikker som var ophidset dertil af præster, og der blev kastet med sten. Missionærerne blev udvist af landet. Grunden? At de forkyndte de sandheder som Jesus i sin tid havde forkyndt!

43. Hvilke forandringer fandt derefter sted, og hvad blev resultatet for forkyndelsen?

⁴³ Efter nogle års forløb kom der en anden regering til, og den katolske kirke mistede en hel del af sin indflydelse, ikke alene hos regeringen men også hos befolkningen. Vagttårnets missionærer fik lov til at vende tilbage i 1960. I dag er der femogtredive missionærer i Den dominikanske Republik og et velorganiseret kristent samfund der tæller 3591 Jehovas vidner. Endvidere er befolkningen lydhør. På denne lille ø i Det caraibiske Hav har Jehovas vidner måttet gennemgå meget, men glæden ved at vende tilbage og være med til at oplyse befolkningen har været anstrengelserne værd. De trådte ind i den store troens strid og har holdt ud i den. Jehova har velsignet sine vidner, og i dag forkynder de den gode nyhed om Guds rige overalt på øen.

44. (a) Hvornår blev Jehovas vidners første menighed oprettet på Cuba, og hvordan var fremgangen indtil 1959? (b) Hvad viser rapporten siden da?

⁴⁴ Cuba har også en interessant historie som et katolsk land. Den gode nyhed om Jehova Guds rige nåede hertil i 1918. Den første menighed blev oprettet i 1922, og 100 var til stede ved et stævne som blev afholdt i Palma Soriano, Oriente. Forkyndelsen af den gode nyhed gik støt fremad, og i 1944 blev det muligt at sende nogle af de elever som havde gennemgået Gileadskolen til Cuba. Ved årets udløb var der 1260 vidner på Cuba. Arbejdet gik stadig fremad, og i 1959 var der 12.140 Jehovas vidner på øen, heraf toogtyve missionærer. Så skiftede regeringen, men i endnu nogle år var der ingen vanskeligheder for forkyndelsen. Til sidst blev imidlertid indførselen af Jehovas vidners skrifter standset og man måtte også opgive at trykke selv, men forkyndelsen af Guds rige fortsatte i private hjem igennem bibelstudiearbejdet. Vanskelighederne for forkyndelsen voksede imidlertid, og mange rigssale blev lukket, nogle oven i købet brændt, men arbejdet fortsatte ikke desto mindre. I dag er der mange flere Jehovas vidner på Cuba end i 1965, da man kunne læse den sidste rapport derfra i Yearbook of Jehovah’s Witnesses. Der var på det tidspunkt 18.078 regelmæssige forkyndere. Fra 1959 til 1965 var antallet af vidner vokset fra 12.000 til 18.000. Uanset de vanskeligheder der måtte være for forkyndelsen, må en sand, levende kristen forkynde og undervise og bevare et fast greb om det evige liv.

45-47. (a) Hvad fortælles der om Kypern i kristendommens første tid, og hvem besøgte Kypern på deres første missionsrejse dertil? (b) Hvordan er det gået med forkyndelsen i nutiden? (c) Fortæl i korte træk hvordan det er gået med forkyndelsen i de sidste tredive år på øerne i Atlanterhavet, Middelhavet og Det caraibiske Hav.

⁴⁵ Øen Kypern i Middelhavet blev ret ofte besøgt af de første kristne, og der blev oprettet menigheder. Den forfølgelse og adspredelse af de kristne der fulgte efter Stefanus’ stening, medførte at nogle disciple rejste til Kypern, hvor de vidnede for de derboende jøder. Nogle af de kristne fra Kypern rejste til byen Antiokia i Syrien, lige over for Kypern og i nærheden af kysten, hvor de forkyndte med held for folk der talte græsk som de selv. (Ap. G. 11:19, 20) Da Paulus og Barnabas, ledsaget af Johannes Markus, fra Antiokia blev sendt ud på deres første missionsrejse, var deres første distrikt Barnabas’ fødeø, Kypern.

⁴⁶ I dag befinder otte missionærer fra Gileadskolen sig på øen. Der er tolv menigheder, og 562 forkyndere af Guds rige forkynder fred for befolkningen på en ø der har været hjemsøgt af uroligheder.

⁴⁷ Her er en rapport over fremgangen på øerne i Atlanterhavet, Det caraibiske Hav og Middelhavet i løbet af de sidste tredive år.

Øerne i Atlanterhavet, Middelhavet og Det Caraibiske Hav

I året: 1950

I året: 1960

I året: 1970

Til øerne i Stillehavet

48. Hvordan var reaktionen på Charles T. Russells foredrag på Filippinerne i 1912?

⁴⁸ Øerne i Stillehavet er talrige, og Jehovas vidner er ikke nået ud til dem alle. Ser vi først på Filippinerne finder vi at denne øgruppe består af 7100 øer der strækker sig over et område på 1840 kilometer i retning nord-syd og 1091 kilometer øst-vest. Elleve øer optager størstedelen af dette område. Kun 462 øer har et areal på mere end to og en halv kvadratkilometer. Går vi tilbage til året 1912 finder vi at Charles T. Russell da besøgte Manila og holdt et offentligt foredrag i operahuset. Den interesse der blev vakt ved hans foredrag fik mange til at skrive til Watch Tower Society i Amerika og bede om at få bøger og blade tilsendt, og mange af dem var så overbeviste om at det de hørte var sandheden at de begyndte at sprede bøgerne blandt venner og bekendte.

49. Hvordan forkyndte Jehovas vidner på Filippinerne under den anden verdenskrig?

⁴⁹ Den 7. december 1941 udbrød krigen i Stillehavet. Japanerne gjorde invasion på Filippinerne. Afdelingstjeneren, der var amerikansk statsborger, blev interneret af japanerne, og afdelingskontoret blev lukket. Jehovas vidner blev eftersøgt og pågrebet, men mange undgik forfølgelsen og fortsatte med at forkynde den gode nyhed om Riget under hele krigen ved at forkynde i de små byer og i bjergene, hvor mange Jehovas vidner søgte tilflugt sammen med andre flygtninge. Der blev udført et godt stykke arbejde.

50. Hvad har bidraget til arbejdets fremgang på Filippinerne siden 1947?

⁵⁰ I 1947 besøgte Vagttårnsselskabets præsident, N. H. Knorr, det nyoprettede afdelingskontor og holdt et offentligt foredrag, hvor 4200 var til stede. På det tidspunkt deltog 2902 forkyndere i hus-til-hus-arbejdet. Det varede ikke længe før mange af Selskabets publikationer blev offentliggjort på flere af de sprog der taltes på Filippinerne. Derefter blev mange brødre herfra indbudt til at gennemgå Gileadskolen. De blev uddannet og sendt tilbage til Filippinerne for at hjælpe med at organisere forkyndelsen bedre. I 1960 var 31.608 tilsluttet Jehovas vidner og forkyndelsen af den gode nyhed, og i 1970 var der 54.789. De er fordelt på 1309 menigheder.

51, 52. (a) Hvilken modstand har Jehovas vidner måttet kæmpe med på Fijiøerne? (b) Hvordan har situationen været siden 1945?

⁵¹ Fijiøerne ligger i det sydlige Stillehav, og besøgende som kommer til øerne finder at fijianerne er et meget interessant folk. Nogle Jehovas vidner fra Australien besøgte disse øer i 1920erne, og det varede ikke længe før der blev oprettet en menighed som trivedes godt. Denne lille gruppe forblev ikke ubemærket af dem som var imod forkyndelsen af sandhederne fra Bibelen. Præster begyndte at rette voldsomme angreb mod budskabet. I 1932 lod guvernøren oven i købet et af vidnerne sætte i fængsel fordi han var kristen. Kort efter blev der vedtaget love som forbød indførsel af Selskabets bibelske publikationer. Bøger som allerede var afsendt til landet blev indsamlet og brændt. I januar 1941 skærpedes bestemmelserne yderligere mod indførsel af Selskabets skrifter, og de der blev fundet i besiddelse af sådanne publikationer blev idømt strenge straffe.

⁵² Efter den anden verdenskrig mildnedes forbudet, og i 1945 besluttede regeringen at publikationer som den godkendte, kunne indføres i landet. Det er også tilladt nu at holde offentlige møder. Jehovas vidner på Fijiøerne har måttet kæmpe en sej og langvarig kamp for troen, men der er blevet aflagt et godt vidnesbyrd, og fra den 9. til den 12. november 1969 blev der afholdt et internationalt stævne i Suva hvor 1621 var til stede.

53. Vis hvilken fremgang der har været på øerne i det sydlige Stillehav gennem de sidste tredive år.

⁵³ Befolkningen på øerne i det sydlige Stillehav elsker livet og nærer kærlighed til retfærdighed. De har ret til at høre om det evige liv. Tilskynder din tro dig til at tilbyde din hjælp? Følgende oversigt viser den fremgang Jehovas vidner har haft i dette område.

Øerne i Stillehavet

I året: 1950

I året: 1960

I året: 1970

Til Nordamerika

54. (a) Hvorfor begyndte mange at flygte fra Europa til Amerika i det femtende århundrede og derefter, og hvad medførte det på det religiøse område? (b) Hvad begyndte i 1884 og hvad har dette ført til?

⁵⁴ I det femtende århundrede opdagede man en „ny verden“, og i de følgende århundreder var der mange fra Europa der drog mod vest. Mange som længtes efter religionsfrihed flygtede til Nordamerika. De søgte et nyt land hvor stat og kirke ikke var forenet og sammen undertrykte borgerne. Mange nye religiøse samfund blev dannet i årenes løb, og i De forenede Stater er der nu over 270, som for de flestes vedkommende er blevet dannet fordi man ville frigøre sig fra indflydelsesrige religiøse ledere og deres overleveringer. I 1884 fik en lille gruppe oprigtige bibellæsere indregistreret et selskab der nu er kendt som Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Ifølge Selskabets vedtægter er dets formål at udbrede Bibelens sandheder på forskellige sprog med vægten lagt på forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige. Watch Tower Society begyndte i det små, men det er vokset i løbet af de seksogfirs år der er gået, og de som slutter sig til det kan nu aflægge det verdensomspændende vidnesbyrd som Jesus sagde skulle forkyndes i „de sidste dage“. Selskabets første præsident, Charles T. Russell, var en stor prædikant og forkæmper for den sande tro. Han rejste på kryds og tværs gennem De forenede Stater og har også holdt foredrag i mange lande rundt om i verden, og i disse foredrag forkyndte han Kristi anden nærværelse og Guds rige ved Kristus Jesus som menneskets eneste håb om frelse. Han viste også at de læresætninger som blev forkyndt af, præsterne i almindelighed, både protestantiske, katolske og jødiske, havde deres rod i menneskelige overleveringer. Han påviste ud fra Bibelen at der ikke findes noget helvede med ild og svovl, hvor menneskesjælene pines efter døden. Det blev ligefrem sagt om Russell at han slukkede helvedes ild. Han påviste også ved hjælp af Bibelen at mennesket ikke har en sjæl, men at det er en sjæl og at mennesket ved døden kommer i menneskehedens fælles grav og forbliver der indtil de døde opstår til liv på en paradisisk jord. Han påviste at der ikke findes nogen treenighed. Pastor Russell genoplivede studiet af Bibelen, og han fik folk til at sætte deres lid til Gud og hans skrevne ord fremfor menneskers teorier. Dette nedkaldte præsteskabets vrede over ham og over alle hans medarbejdere. Men de kristne Jehovas vidner eksisterer stadig og de forkynder stadig Bibelens sandheder.

55. Hvad medførte trængslerne under den første verdenskrig for Jehovas vidners forkyndelse af Guds rige?

⁵⁵ Under den første verdenskrig, i 1918, blev Vagttårnsselskabets anden præsident, J. F. Rutherford, sat i fængsel sammen med flere af sine nære medarbejdere fordi de nidkært forkyndte Guds rige som menneskets eneste håb. Det var præster som stod bag denne aktion. I 1919-1920 blev sagen behandlet ved en appeldomstol. Anklagerne mod Selskabets ledere for statsfjendtlig virksomhed blev frafaldet, og man kunne nu atter se disse mænd forkynde den gode nyhed om Guds rige offentligt for tusinder af mennesker.

56. Bragte forfølgelsen af Jehovas vidner under og efter den anden verdenskrig deres forkyndelse til standsning? Begrund svaret.

⁵⁶ Under den anden verdenskrig blev Jehovas vidner igen forfulgt. Mange i De forenede Stater blev sat i fængsel. Rigssale blev nedbrændt og flere steder blev Jehovas vidner jaget ud af byerne, blot fordi de gik fra hus til hus og forkyndte Bibelens budskab. Årene 1939 til 1945 var nogle af de vanskeligste for Jehovas vidner. Men de holdt ud og kæmpede troens gode strid. Da den anden verdenskrig begyndte i 1939 var der 41.902 forkyndere af Riget i De forenede Stater, men i 1946 var der 65.922, og på nuværende tidspunkt er der 388.920. De er besluttede på at nå ud til endnu flere i 1971, og at fortsætte lige så længe som den gode nyhed om Riget skal forkyndes.

57. Hvad skete der i Canada, og hvordan har Jehova velsignet arbejdet i dette land?

⁵⁷ Jehovas vidner i Canada har en lignende beretning at fortælle. Den canadiske regering forbød arbejdet den 4. juli 1940, og der var på det tidspunkt 6813 Jehovas vidner i landet. Afdelingskontoret i Toronto blev lukket og alle publikationer beslaglagt, men de kristne vidner arbejdede så med Bibelen alene i forkyndelsen. Desuden brugte de de publikationer de havde i deres hjem. Forbudet mod Selskabet i Canada blev hævet i 1944, og da man igen modtog rapporter fra alle menighederne viste det sig at endnu flere havde sluttet sig til, for nu var der 10.345 Jehovas vidner. I de fire år de havde været under jorden havde de kæmpet en hård kamp for troen og haft fremgang. Rapporten viser at de arbejder lige så hårdt nu og udviser sand tro. Der er på nuværende tidspunkt 46.808 Jehovas vidner i Canada.

58. Påvis hvilken forøgelse der i løbet af tredive år er sket i Nordamerika i antallet af dem der er trådt ind i troens store strid.

⁵⁸ Betragt nedenstående oversigt over forøgelsen i Nordamerika; den er et vidnesbyrd om at der udføres et godt arbejde i hus-til-hus-forkyndelsen og i bibelstudiearbejdet. Måske du selv har lyst til at være med i dette arbejde og at træde ind i troens kamp?

Nordamerika

I året: 1950

I året: 1960

I året: 1970

Til Sydamerika

59. Hvad har Jehovas vidner måttet gøre i Sydamerika, samtidig med at de har forkyndt Riget, og hvad er resultatet blevet?

⁵⁹ I religiøs henseende har Sydamerika altid været en højborg for den katolske kirke, men denne fæstning er nu ved at smuldre hen. Den uddannelse som den katolske kirke gav sine medlemmer i De forenede Stater og Europa, undlod den at give befolkningen i Sydamerika. Hvorfor har den katolske kirke med vilje holdt sine medlemmer nede i uvidenhed i århundreder og ikke sørget for undervisning og oplysning til dem? Hundreder af missionærer fra Vagttårnets bibelskole Gilead har lært spansk og portugisisk og derefter undervist tusinder af katolikker i Latinamerika i at læse og skrive, så de kunne få tro på Guds skrevne ord, og dette har de i dag. Praktisk talt alle Jehovas vidner i Sydamerika er tidligere katolikker. De kæmper nu troens gode strid.

60. Hvilken vækst har Jehovas vidner erfaret i Argentina?

⁶⁰ I 1945 var der 415 Jehovas vidner i Argentina. I 1947, da de første missionærer blev sendt dertil, gik arbejdet fremad med raske skridt. Selv om arbejdet blev forbudt i 1950 på grund af pres fra religiøs side, var fremgangen stor. Efter en revolution i landet i 1955 fik Jehovas vidner større frihed til at forkynde. I 1970 var der 18.763 der forkyndte den gode nyhed fra hus til hus.

61. (a) Fortæl hvordan antallet af rigsforkyndere er vokset i Brasilien fra 1923 indtil nu. (b) Hvordan er det gået med forkyndelsen i Sydamerika i løbet af tredive år?

⁶¹ Den katolske befolkning i Brasilien hungrer efter sandheden fra Guds ord. I 1923 var der kun otte i dette udstrakte land der forkyndte Guds rige som menneskets eneste håb. Det blev muligt for Selskabets missionærer at rejse ind i Brasilien i 1945, og på det tidspunkt viser rapporten at der var 394 Jehovas vidner i landet. Disse få forkyndere rejste ud i alle retninger og forkyndte for katolikker, og de på deres side hørte på hvad Jehovas vidner havde at fortælle. En stor indsamling af sandhedskærlige mennesker fulgte i Brasilien. I 1960 var 20.321 tilsluttet Jehovas vidners menigheder. Organisationen er nu vokset til 64.199 i 1970, et stort tab for den katolske kirke. De mange nye hjælper atter andre katolikker til at genvinde og opbygge troen på Guds ord og at kæmpe troens gode strid. Sydamerika kan også siges at høre til jordens fjerneste egne. Følgende oversigt taler for sig selv om den fremgang der er gjort ved at sende vidner for Kristus så langt hen.

Sydamerika

I året: 1950

I året: 1960

I året: 1970

Vidnearbejdet i hele verden i 1970

62. (a) Hvilke egenskaber kræves af dem der forkynder Guds rige? (b) Hvad viser verdensrapporten med hensyn til antallet af lande som har hørt Rigets budskab forkyndt og antallet af dem der lægger tro for dagen og forkynder? (c) Hvor mange hjemmebibelstudier er der afholdt i det forløbne år, og hvilken fremgangsmåde har man fulgt ved disse studier? (d) Hvor mange nye er blevet døbt, og hvad har dette betydet for deres livsførelse?

⁶² Jesus sagde at marken er verden. (Matt. 13:38) Jehovas vidner føler derfor at de har ansvar for og pligt til at forkynde den gode nyhed om Riget i hele verden. Der kræves beslutsomme og pålidelige mænd og kvinder hvis de skal fortsætte i dette arbejde år efter år. Paulus skrev til Timoteus: „Jag efter retfærdighed, gudsfrygt, troskab, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed; strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærværelse.“ (1 Tim. 6:11, 12) Denne gode formaning gælder også kristne i dag. Jehovas vidner har aflagt „den gode bekendelse i mange vidners nærværelse“. Har de også gjort det i 1970? Jesus sagde til sine disciple: „I skal være mine vidner . . . indtil jordens ende“. (Ap. G. 1:8) Har Jehovas vidner efterkommet denne befaling? Rapporten over Jehovas vidners virksomhed i hele verden giver svaret. For det første viser rapporten at Jehovas vidner nu virker i 206 lande og områder, heri indbefattet alle de store lande i verden. For det andet viser den at ikke mindre end 1.483.430 har deltaget i det verdensomspændende vidnearbejde i 1970 og at de har viet 267.581.120 timer til at tale om Bibelen fra hus til hus, og altså også om den gode nyhed om Guds rige. Men de har udrettet endnu mere. De der viste større interesse for Bibelen fik tilbud om et gratis hjemmebibelstudium. Mange tog imod tilbudet, og årsrapporten viser at Jehovas vidner har holdt 1.146.378 ugentlige hjemmebibelstudier. Et hjemmebibelstudium foregår på den måde at læreren bliver inviteret indenfor i den interesseredes hjem, og så sætter de sig ned med deres bibler og studerer et bibelsk emne sammen. Dette studium foregår hver uge i mindst en time ad gangen og over en periode på seks måneder eller seksogtyve uger. Jehovas vidner tager sig tid til at forklare hvad Bibelen siger og at besvare de interesseredes spørgsmål. Hvilke resultater har man så nået i 1970 ved hjælp af denne metode? At 164.193 forlod de religiøse samfund som de tidligere havde været tilknyttet, ændrede livsførelse, tog standpunkt på Jehovas side og indviede sig til at gøre Jehovas vilje. De blev Jesu Kristi disciple og blev naturligvis døbt på samme måde som Jesus. Disse 164.193 nylig døbte Jehovas vidner er allerede i færd med at forkynde den gode nyhed om Guds rige i hele verden. De kommer fra alle racer, folkeslag og tungemål, og de vil komme sammen med andre Jehovas vidner tre gange om ugen for at lære mere ved de fem møder de afholder i alle 26.524 menigheder i verden. Er du interesseret i et sådant ugentligt program? Hvis du skal kæmpe troens gode strid må du være med i dette bibelundervisningsarbejde.

63. (a) Fortæl hvilken forskel der er mellem Jehovas vidner og medlemmerne af kristenhedens kirker. (b) Hvem skulle være med til at gøre disciple?

⁶³ Der er stor forskel mellem Jehovas vidner og dem der hører til en af kirkerne i kristenheden. Kirkerne kræver kun lidt eller slet intet af deres medlemmer ud over bidragene til kirken. Til jul og påske strømmer man til kirken i større tal end sædvanlig, men hvordan ens tro og moral ellers er, har mindre betydning. Man indvier sig ikke til at gøre Guds vilje og bestræber sig ikke for at vandre i Jesu Kristi fodspor. Hverken de menige kirkemedlemmer, katolske såvel som protestantiske, eller deres præster har længere nogen forståelse af hvad Jesus mente da han sagde: „Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem . . . og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.“ (Matt. 28:19, 20) Det var ikke ord uden nogen mening. Nej, Jesus mente at alle disciple skulle være vidner for ham, uanset hvor de boede, og at mange skulle rejse ud til jordens fjerneste egne og forkynde og gøre disciple. Det er sådan Jehovas vidner føler at de må gøre. De tager deres opgave alvorligt. Det er grunden til at hver eneste af dem ’kæmper troens gode strid’ og sørger for at få „et fast greb om det evige liv“.

64. (a) Hvilket arbejde udfører specialpionererne, menighedsforkynderne og de almindelige pionerer som Jehovas vidner? (b) Hvoraf fremgår det at mange er interesseret i deres arbejde?

⁶⁴ Mange mænd og kvinder som er Jehovas vidner føler at de må bruge al deres tid, i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget, og 13.426 har fået tildelt en opgave i det vi kalder specialpionertjenesten. Det vil sige at de bruger 150 timer eller mere om måneden i forkyndelsen af den gode nyhed i distrikter hvor der er behov for deres arbejde, ofte hvor der slet ikke er nogen menighed af Jehovas vidner. Foruden disse har der gennemsnitlig været 1.295.911 menighedsforkyndere, som ikke kan anvende al deres tid i forkyndelsen. Tilsammen udfører de i hele verden størstedelen af arbejdet, idet de gennemsnitlig bruger 10-20 timer om måneden til at tale om Bibelens budskab. Når de har udført deres verdslige arbejde og deres pligter i hjemmet bruger de al den tid de kan i forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige. Hertil kommer så 75.445 pionerer, der bruger omkring 100 timer om måneden i dette gudgivne arbejde. Dette giver et gennemsnit på i alt 1.384.782 vidner som har deltaget i forkyndelsen hver måned. Det er storslået at tænke på, ikke sandt? Der findes mange mennesker som er interesseret i Jehovas vidner og deres arbejde, og de viste det ved at være til stede ved højtiden til minde om Kristi Jesu død. Den blev fejret den 22. marts 1970, og der var da i hele verden 3.226.168 til stede.

65, 66. (a) Hvor stor betydning har det trykte materiale som Jehovas vidner anvender i deres arbejde samt de genbesøg de aflægger hos interesserede? (b) Hvad viser den samlede rapport for hele verden igennem de sidste tredive år?

⁶⁵ Læsere af bladene Vagttårnet og Vågn op! vil være interesseret i at vide at Jehovas vidner i det forløbne år i hele verden har tegnet 2.464.196 nye abonnementer på disse to blade. Herforuden har de uddelt 204.758.521 enkelteksemplarer til interesserede der ikke abonnerer på bladene.

⁶⁶ De mennesker som Jehovas vidner besøger fra hus til hus og afleverer bøger og blade til, er berettiget til at blive besøgt igen så deres spørgsmål kan blive besvaret hvis de har nogen. Jehovas vidner har i årets løb foretaget i alt 121.226.605 sådanne genbesøg. Formålet med hele dette arbejde er at opbygge troen hos dem de besøger og hjælpe dem til at få et fast greb om det evige liv, og det er det man har bestræbt sig for at gøre i årenes løb. (Yderligere enkeltheder om Jehovas vidners virksomhed kan findes i den fuldstændige rapport på siderne 136-139.)

Samlet rapport for hele verden

I året: 1950

I året: 1960

I året: 1970

67, 68. (a) Hvem foretager trykningen af de bøger og blade Jehovas vidner benytter? (b) Hvor stor har produktionen af det trykte materiale været? (c) Hvorfor er det nødvendigt at have tro for at udføre dette arbejde?

⁶⁷ Watch Tower Bible and Tract Society har flere trykkerier i hele verden, alle betjent af Jehovas vidner. Det største trykkeri ligger i Brooklyn, New York; knap så store trykkerier findes i Canada, England, Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Schweiz, Sydafrika og Australien, hvortil kommer flere endnu mindre trykkerier andre steder i verden. Nogle steder lader Selskabet materialet trykke ude.

⁶⁸ Den samlede produktion for tjenesteåret 1970 har for alle tolv måneder beløbet sig til 29.138.291 indbundne bøger, 13.965.784 brochurer, 177.038.027 eksemplarer af Vagttårnet, og 171.719.337 eksemplarer af Vågn op! Det har været en stor glæde for medarbejderne på disse trykkerier at fremstille alt dette materiale og hjælpe med ved udbredelsen af det. De føler som apostelen Paulus, der sagde: „Jeg skammer mig nemlig ikke ved evangeliet, thi det er en Guds kraft til frelse for enhver, som tror.“ (Rom. 1:16, 17) De der nærer kærlighed til retfærdighed må vende sig til Guds ord og blive ved med at fordybe sig i det. Man kan ikke unddrage sig. Paulus sagde: „’Min retfærdige skal leve af tro;’ men ’hvis han unddrager sig, har min sjæl ikke behag i ham.’ Men vi hører ikke til dem, som unddrager sig og går fortabt, men til dem, som tror og vinder deres sjæle.“ (Hebr. 10:38, 39) Paulus vidste at der ville blive brug for en tro af den art op gennem tiden, og der er også brug for en sådan tro nu. Tiden er ikke inde hverken til at give op eller til blot at sætte tempoet ned. Habakkuk sagde: „Thi synet står ved magt, træffer ind til tide, usvigeligt iler det mod målet; tøver det, bi så på det, thi det kommer; det udebliver ikke.“ — Hab. 2:3.

69. (a) Hvordan kan vi være sikre på at det Jehova har sagt, bliver opfyldt? (b) Hvad kræves der af os?

⁶⁹ Se et øjeblik tilbage på fortiden. Opfyldelsen af profetien om at Judas land skulle lægges øde af Babylon udeblev ikke, og det gjorde profetien om at Babylon selv skulle bukke under og erobres af mederne og perserne heller ikke. Det gik også i opfyldelse at israelitterne vendte tilbage til deres eget land. Som forudsagt blev den som jøderne havde forkastet og naglet til marterpælen, Guds egen søn, oprejst fra de døde af sin Fader, Jehova. Peter tøvede ikke med at fortælle jøderne i Salomons søjlegang i templet i Jerusalem at de havde dræbt livets banebryder, men at Gud havde oprejst ham fra de døde, og dette var disciplene nu vidner om. (Ap. G. 3:15) Byen Jerusalem med templet blev ødelagt, sådan som Jesus havde sagt: „Sandelig siger jeg eder: her skal ikke lades sten på sten tilbage, alt skal brydes ned.“ (Matt. 24:2) Alt dette skete, som Jehova havde sagt. Men hvordan skulle man vide det hvis ikke man har læst Guds ord?

70. Hvilke selvransagende spørgsmål stilles her?

⁷⁰ Jesus gav et fyldigt svar da disciplene stillede ham spørgsmålet: „Sig os, når skal dette ske? Og hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?“ (Matt. 24:3) Tror du at det der står i Mattæusevangeliets fireogtyvende kapitel får en større opfyldelse nu og at vi lever i „de sidste dage“? Tror du at Kristus Jesus er kommet igen og nu er nærværende i sit himmelske rige efter at han har taget sæde på sin trone i de nye himle? (Ap. G. 2:34, 35; Åb. 11:17) Kan du se at enden på den nuværende tingenes ordning nærmer sig med raske skridt? Beder du om og tror du på at Guds vilje vil ske på jorden som den sker i himmelen? Vil du fortsat ’kæmpe troens gode strid og få et fast greb om det evige liv som du blev kaldet til og har bekendt dig til i mange vidners nærværelse’? Tror du at synet „træffer ind til tide“? Har du den tro som Habakkuk sagde vi skulle have, nemlig at hvis det tøver, da at vente på det, for det udebliver ikke? Tænk her på Peters ord: „Men dette ene må I ikke glemme . . . Herren nøler ikke med at opfylde forjættelsen (sådan som nogle anser det for nølen), men han har langmodighed med jer, da han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse.“ — 2 Pet. 3:8, 9.

71. Hvad kræves der hvis man ønsker at få Jehovas godkendelse, og hvad vil de der er kristne fortsætte med at være og gøre?

⁷¹ Det kræver tro at være kristen, for kristne vandrer i tro, ikke i skuen. (2 Kor. 5:7) Jehovas kristne vidner vil fortsætte med, uanset hvor de befinder sig, at forkynde Guds rige som en opfyldelse af Jesu ord: „I skal være mine vidner . . . indtil jordens ende.“ Samtidig har hver enkelt mulighed for at bevise at han kan kæmpe „troens gode strid“ og at han har „et fast greb om det evige liv“, og for at hjælpe andre til det samme. — 1 Tim. 6:12, NW.

[Oversigt på side 136-139]

Rapport over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i 1971

(Se den trykte publikation)