Guds profetiske sandheder gøres kendt
1. Hvilke betydningsfulde oplysninger giver Jehova sine tjenere? Hvorfor?
JEHOVA GUD kender sandheden om fremtiden. Han siger selv: „Visselig, som jeg har tænkt det, så skal det ske, og som jeg satte mig for, så står det fast.“ (Es. 14:24) Jehova giver dem der adlyder ham, betydningsfulde oplysninger om hvad fremtiden vil bringe: „Jeg forkynder nu nye ting, kundgør dem, før de spirer frem.“ (Es. 42:9) Disse nye ting åbenbares lidt efter lidt: „Retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag.“ (Ordsp. 4:18) Denne viden om fremtiden virker styrkende på Guds tjeneres tro. Jesus sagde: „Nu har jeg sagt jer det, før det sker, for at I skal tro, når det er sket.“ (Joh. 14:29) Jehova ønsker desuden at hans tjenere skal kende disse profetiske sandheder for at de kan udbrede dem, således at andre også kan få mulighed for at opnå evigt liv. — Joh. 17:3.
2. Af hvem må vi forvente at de kender Guds profetiske sandheder?
2 I den foregående artikel har vi behandlet nogle af de vigtigste kendetegn som de der kender sandheden om Gud må have, de frugter de må bære. Vi har set at Jehovas vidner har disse kendetegn. Derfor må vi forvente at de også kender Guds profetiske sandheder. Har det vist sig at være rigtigt? Lad os undersøge hvad Jehovas vidner har sagt i årenes løb og sammenligne det med hvad denne tingenes ordnings ledende folk inden for politik, religion og handel har sagt. Hvem af dem har talt sandt? Hvem af dem fortjener i dag at vi fæster lid til dem når de udtaler sig om hvad der skal ske i den nærmeste fremtid?
3. Hvilket syn på verdensforholdene var almindeligt udbredt før den første verdenskrig?
3 I bogen 1914 beskriver James Cameron den indstilling der var fremherskende før den første verdenskrig i 1914. Han siger: „Aldrig før havde Europa haft så velstående og sorgløs en overflade; . . . det var en oplyst tid . . . Ikke alene så fremtiden forjættende ud; også i nutiden havde man grund nok til at lykønske hinanden, og hvis der skulle indtræde et øjebliks uvished, så kunne enhver selv undersøge beviserne — se blot på automobilen, se på Marconi-telegrafen, se på flyvemaskinen . . . Krig var noget man knap nok skænkede en tanke, . . . Vesteuropa havde ikke kendt til krig i nærved to generationer.“ I denne verdens politiske, religiøse og kommercielle kredse anlagde man i stor udstrækning dette syn.
4, 5. Hvilket syn anlagde Jehovas vidner?
4 Men Jehovas vidner havde det stik modsatte syn på sagen! I udgaven for juli 1879 af deres officielle organ, som dengang kun udkom på engelsk, under titlen Zion’s Watch Tower, fik læserne følgende at vide: „Gud lærer os i mange skriftsteder at en tid med store vanskeligheder vil komme over nationerne.“ I udgaven for oktober samme år hed det i bladet: „’Store og frygtelige’ ting kommer over verden — en omstyrtning af alle regeringer, al lov og orden — samfundets fuldstændige forlis.“ Bladet sagde at der ville komme en trængsel som man aldrig havde kendt til før. I alle de følgende år forkyndte Jehovas vidner (dengang kendt som „bibelstudenterne“) vedholdende dette budskab, at verden var på vej mod den hidtil værste trængsel. De henledte opmærksomheden på Guds profetiske ord i Daniel 12:1, der omtalte en trængselstid „som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til“. De henviste til Jesu profeti: „Da skal der komme ’en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu’ og heller ikke senere skal komme.“ — Matt. 24:21.
5 Ved hjælp af Bibelens kronologi pegede Jehovas vidner allerede i 1877 hen til året 1914 som et meget betydningsfuldt år. I Zion’s Watch Tower for marts 1880 stod der: „’Hedningernes tider’ strækker sig til 1914, og det himmelske rige [Guds] vil ikke have fuldt herredømme før da.“ Skønt de ikke dengang havde fuld klarhed over hvordan det ville ske i detaljer, advarede de i næsten fyrre år forud for 1914 om at fremtiden ikke ville bringe menneskeheden fred, sikkerhed og velstand, men at verden i 1914 ville gå ind i den hidtil sværeste trængselstid. I 1897 udgav Jehovas vidner bogen Slaget ved Harmagedon (først under titlen „Hævnens Dag“), hvori der stod: „Vi kan næppe forestille os en Trængsel af mere grusom Art end den ovenfor beskrevne, om vi end kan tænke os den mere vidtomfattende og ødelæggende som Følge af de moderne Krigsvaaben. I Stedet for at indskrænke sig til een Nation eller Landsdel vil ødelæggelsen komme over hele Verden, særlig over den civiliserede Verden, Kristenheden.“
6. Hvilken opfattelse blev bekræftet af begivenhederne fra 1914?
6 Det kritiske år 1914 oprandt, og dermed kom også den første verdenskrig, den hidtil mest omfattende omvæltning i historien. Den førte blodbad, sult, pest og omstyrtning af regeringer med sig — alt sammen i et omfang som aldrig før. Verden havde ikke ventet de grufulde ting der skete. Men Jehovas vidner havde ventet det, og det erkendte nogle. Den 30. august 1914 skrev New York-bladet The World: „Den frygtelige krigs udbrud i Europa har opfyldt en usædvanlig profeti. Igennem et kvart århundrede har de ’internationale bibelstudenter’ . . . gennem prædikanter og aviser forkyndt for verden at den vredens dag som Bibelen taler om, ville tage sin begyndelse i 1914. ’Hold øje med året 1914!’ har været hundreder af rejsende evangelisters råb.“
7. Hvorfra vidste Jehovas vidner disse ting?
7 Hvordan kunne Jehovas vidner så længe i forvejen vide noget som selv verdens ledende mænd ikke vidste? Kun ved at Guds hellige ånd gjorde disse profetiske sandheder kendt for dem. Der er ganske vist nogle der hævder at det slet ikke var så svært at forudsige hvad der skulle ske, fordi menneskeheden jo længe har kendt til forskellige vanskeligheder. Men hvis det ikke var så svært at forudsige disse begivenheder, hvorfor gjorde politikerne, de religiøse ledere og de økonomiske eksperter det så ikke? Hvorfor fortalte de folk det modsatte? Og hvordan kan det være at de forfulgte Jehovas vidner fordi disse sagde noget der senere viste sig at være rigtigt?
Sandheden forkyndes efter den første verdenskrig
8. Hvilket syn på fremtiden var fremherskende efter den første verdenskrig?
8 Den første verdenskrig endte i 1918. Hvad ville der nu ske? Endnu en gang begyndte denne verdens ledere at forudsige en fremtid med fred, sikkerhed og velstand. I ugebladet Saturday Review for den 9. november 1968 bemærker Henry Steele Commager, der er professor i historie, at den første verdenskrig var blevet udkæmpet for at „sikre verden for demokratiet“. Han siger derefter: „Selvfølgelig havde verden ret til at juble da denne, den største og frygteligste af alle krige langt om længe havde slæbt sig til ende. Militarismen var blevet knust, aggressionen slået ned, tyranniet bragt til afslutning, uretfærdighederne rettet, demokratiet hævdet og freden sikret; for nu, efter århundreders længsel og stræben, havde velmenende mennesker dannet et forbund der skulle bevare freden. Aldrig mere krig, aldrig mere tyranni — menneskeheden var omsider sejlet ind i fredens sikre havn.“ Da Folkeforbundet blev oprettet hyldede nogle af kristenhedens præster det endog som ’det politiske udtryk for Guds rige på jorden’.
9, 10. Hvilket budskab forkyndte Jehovas vidner efter den første verdenskrig?
9 Men hvad sagde Jehovas vidner? Igen sagde de det stik modsatte! I The Watch Tower for 1. marts 1919 (Vagt-Taarnet for maj 1919) stod der: „Den varige Lindring af Menneskeslægtens Lidelser [vil] hverken . . . komme gennem menneskelig Opløftelse eller gennem Socialismen eller gennem Statsordning eller gennem et Folkenes Forbund, hvor ønskelig en saadan Ordning end kunde være, men kun gennem Kristi, Jesu og hans Menigheds, Kraft, der bringer Orden ud af Kaos ved at oprette det universelle Freds- og Retfærdsrige. . . . Efterhaanden som Menneskene gennem de Trængsler, der nu gaar over Jorden, kommer til at indse det umulige i at kunne opnaa en varig Lykke midt i menneskelig Selviskhed og Fornedrelse, vil Antallet af dem, der længes efter at byde Kongen velkommen tilbage, stadig vokse. De vil komme til at forstaa, at Selviskhedens Udryddelse af Jorden er et Værk for den store himmelske Læge og ligger langt over det ufuldkomne, dødelige Menneskes Magt.“
10 Fra 1919 og fremefter påbegyndte Jehovas vidner den mest omfattende forkyndelseskampagne i historien. De advarede om at det nu var „de sidste dage“ for denne onde tingenes ordning. Med voksende styrke og i stigende tal forkyndte de at verdensforholdene stadig ville forværres, indtil Gud knuste og fjernede hele den onde tingenes ordning og udskiftede alle jordiske regeringer med Guds egen regering, hans himmelske rige under Kristus. (Dan. 2:44) De lagde stor vægt på Bibelens lære om at Guds rige er menneskets eneste sikre håb om varig fred og evigt liv. — Matt. 6:10.
11, 12. Hvem viste sig at have ret?
11 Hvem har så vist sig at tale sandt, nu da der er gået over halvtreds år siden den første verdenskrig? Havde de ledende inden for politik, religion og handel ret i deres forudsigelser? Nej. Professor Commager fortæller hvad der egentlig er sket: „Halvtreds år efter den våbenhvile der skulle sikre verden for demokratiet kan de mennesker ’som kunne beherske selve den store klode’ ikke engang beherske sig selv. . . . Kun sjældent i historien er så store forhåbninger i den grad blevet slået i stykker. . . . 1918 var ikke indledningen til tusindårsriget, det indledte et halvt århundredes konflikter — uro, krig, revolution, ødelæggelse og undergang i et omfang som man hverken havde set eller forestillet sig før . . . Den tidsalder som skulle have set enden på krig bragte i stedet den frygteligste af alle krige, som nåede sin klimaks i det frygteligste af alle våben; den tidsalder som skulle have set demokratiets sejr så i stedet tyranniets sejr . . . Hvordan kan vi forklare denne lange række af bommerter og tragedier som næsten ikke har noget sidestykke i historien?“
12 De kunne ikke forklare det. Men Jehovas vidner forklarede det i overensstemmelse med sandheden — både før det skete, mens det skete og efter at det var sket. Det var ikke på grund af deres egen kløgt at de kunne fortælle sandhedssøgende mennesker hvor det bar hen med denne verden, men fordi de var blevet advaret forud gennem Guds sandhedsord og ledet af hans hellige ånd. I 1925 bekendtgjorde de at der efter begyndelsen af „de sidste dage“ i 1914 måtte komme store vanskeligheder fordi der havde været en krig i himmelen og „den store drage [var blevet] nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører“. De henviste til advarselen: „Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ — Åb. 12:9-12.
Sandheden om materialismen
13. Hvilke modstridende opfattelser har der hersket angående materialisme?
13 I næsten hundrede år har Jehovas vidner advaret dem der søger at adlyde Gud, mod at sætte deres lid til materiel velstand og rådet dem til at være tilfredse med at have det nødvendige til livets opretholdelse, sådan som Bibelen siger. (Matt. 6:11, 33, 34) Den ene gang efter den anden har de peget på Bibelens ord om at økonomisk velstand ikke giver nogen sand tilfredshed eller sikkerhed, og at en sådan velstand vil forsvinde sammen med denne tingenes ordning. Men samtidig med dette er verdens økonomiske eksperter alligevel fremkommet med den ene plan efter den anden med løfte om økonomisk sikkerhed.
14. Hvad er der i virkeligheden sket?
14 Hvad har det så ført til? I 1929 begyndte historiens værste økonomiske depression. Og den lettede først til en vis grad da landene begyndte at låne og bruge penge til at finansiere den anden verdenskrig. Hvordan har den økonomiske situation været siden den anden verdenskrig? Det er rigtigt at der tilsyneladende har været en vis velstandsstigning i en del lande, men det skyldes for en stor del at disse lande har sat sig i gæld for at kunne købe. Hvor ægte og sikker er en sådan velstand? I en publikation med titlen The Amazing Dollar in Action, der blev udgivet i 1969, hedder det: „Aldrig før i de sidste 18 år har sagesløse personer der sidder inde med valuta været udsat for så kæmpemæssige pengetab som i de forløbne tolv måneder. . . . Der findes ikke et eneste tilfælde i [de] sidste 50 års historie hvor et regeringslån eller et andet lån er blevet tilbagebetalt med samme købekraft som det havde da låneren optog det. Og alle sparekassers og bankers renteudbetalinger, såvel som de fleste former for udbytte, er i løbet af de sidste 28 år blevet slugt af skatter og tab af købekraft.“ I forbindelse med en af de mange økonomiske kriser der har været i den senere tid skrev New York Times den 24. november 1968: „I sidste uge kæmpede den vestlige verden med en økonomisk krise der rystede efterkrigstidens grundlæggende økonomiske og politiske teorier. . . . et system der skulle sikre stabiliteten har i det sidste års tid været på katastrofens rand i en lang række tilfælde. . . . Den uge var et mareridt for alverdens nationaløkonomer.“
15. Kan vi vente en bedre fremtid for denne verdens materialisme og dem der støtter den?
15 Ingen af disse økonomiske vanskeligheder er kommet som en overraskelse for dem der har adlydt Gud. De har regnet med den slags. Og de har været overbeviste om at alle tiders alvorligste økonomiske sammenbrud ville komme, som det billedligt fremstilles i dette skriftsted: „Deres sølv kaster de ud på gaden, deres guld regnes for snavs; deres sølv og guld kan ikke redde dem på [Jehovas] vredes dag.“ (Ez. 7:19) Guds ord siger: „Hvo der stoler på sin rigdom, falder, retfærdige grønnes som løv.“ — Ordsp. 11:28.
Sandheden om videnskaben
16. Hvordan har begivenhederne bekræftet Jehovas tjeneres syn på videnskaben?
16 I dette århundrede er videnskaben blevet hyldet som en frelser. Det blev hævdet at den ville skaffe mennesket teknisk mulighed for at underlægge sig jorden og sørge for overflod og bekvemmeligheder til alle. Men Jehovas vidner har gjort opmærksom på at videnskaben — på trods af de gode hensigter og de fordele der er blevet opnået — er et falsk håb, fordi den ikke kan løse menneskehedens problemer. Har dette været rigtigt? Professor Commager siger: „Efter en generation med videnskabelige og teknologiske fremskridt uden lige, fandt menneskene hungeren mere udbredt, voldshandlingerne mere hensynsløse og livet mere usikkert end på noget andet tidspunkt i dette århundrede. Skuffelsen var heller ikke begrænset til jordens tilbagestående folk: Selv i Amerika, som pralede af næsten uudtømmelige ressourcer og den mest fremskredne tekniske kunnen, kendte millioner af familier — både hvide og sorte — til fattigdom; byerne forfaldt, landskabet blev plyndret, luften og vandløbene blev forurenet; lovløsheden, både i administrationen og i befolkningen, bredte sig; og krig og truslen om krig fyldte folks sind med had og frygt.“ Der er nu andre der er begyndt at indse at Jehovas vidner har ret i det de har sagt, for bladet U.S. News & World Report skrev den 9. februar 1970: „Efter at videnskabsmændene har høstet beundring for de store teknologiske fremskridt de har opnået i de seneste årtier, finder de nu at de må værge sig mod kritik af den hårdeste slags. Flere og flere mennesker mener tilsyneladende at den videnskabelige forskning skaber flere problemer end den løser. . . . Kritikken . . . er nået dertil hvor mange af landets førende videnskabsmænd er dybt bekymrede.“
17, 18. Har lægevidenskaben kunnet ændre Bibelens sandheder om sygdom og død?
17 Men hvad så med de store bedrifter på det lægevidenskabelige felt? Mange har hævdet at lægevidenskaben ville skaffe menneskeheden af med sygdom og død. Som bevis har de stolt peget på at menneskets levetid er blevet betydeligt forlænget i de senere år. Men er det rigtigt? Tidsskriftet Scientific American for marts 1968 siger: „Det almindelige indtryk — at den moderne lægevidenskab har forlænget menneskets levetid — støttes hverken af befolkningsstatistikkerne eller de biologiske vidnesbyrd. Ganske vist har det tyvende århundredes fremskridt i bekæmpelsen af smitsomme sygdomme og visse andre dødsårsager, forlænget levetiden for den menneskelige befolkning som helhed. Disse resultater inden for lægevidenskaben og folkesundheden har imidlertid kun forlænget den forventede gennemsnitlige levetid, idet flere mennesker nu har mulighed for at nå den øverste grænse, som for de flestes vedkommende stadig synes at være de firsindstyve år Bibelen nævner. . . . At sådanne normale cellekulturer ældes, skyldes tilsyneladende en proces der er indbygget i dem, og ikke utilstrækkelige vækstbetingelser.“
18 Skønt mange har gjort et rosværdigt og oprigtigt arbejde med at hjælpe syge og døende mennesker, er sandheden dog den at intet er blevet forandret: menneskene bliver stadig syge, og de dør også. Levetiden er stadig omtrent som den var for mange hundrede år siden da følgende blev nedskrevet i Guds ord: „Vore livsdage er halvfjerdsindstyve år, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres herlighed er møje og slid, thi hastigt går det, vi flyver af sted.“ (Sl. 90:10) Menneskene kan ikke i egen kraft overvinde sygdom og død. Det er stadig rigtigt at „synden kom ind i verden ved ét menneske, og døden ved synden, og døden således trængte igennem til alle mennesker“. (Rom. 5:12) Ikke mennesker, men Gud vil bringe os varig lægedom for legeme og sind ved sit rige. — Åb. 21:3, 4.
Den religiøse situation
19, 20. Hvad har Jehovas vidner forventet angående denne verdens kirkesamfund?
19 Hvad er sandheden om den religiøse situation i verden og især i de såkaldt kristne lande? I november 1879 skrev bladet The Watch Tower: „Enhver kirke der hævder at være en ren jomfru trolovet med Kristus, men som i virkeligheden er forenet med og støttes af denne verden, . . . må vi med Bibelens sprog fordømme som en skøgekirke. . . . Ja, vi tror at vor tids navnkirke er det Babylon som omtales i vort skriftsted, og som vil falde. . . . Vi forventer ikke at faldet vil ske på et øjeblik; det vil begynde og vil ske hurtigere og hurtigere, indtil det [Babylon] er ituslået.“ Skønt det på det tidspunkt ikke var helt klart hvordan dette skulle foregå, fortalte Jehovas tjenere — forud advaret af Guds profetiske sandheder om den falske religion — dem der ville lytte at de skulle forlade denne verdens kirkesamfund, fordi disse kirker ikke tjente Gud og ville få hans ugunstige dom.
20 Det troede kirkerne ikke på, og gang på gang sendte de forfølgelse over Jehovas vidner. I 1950erne var det endda som om den religiøse interesse visse steder var ved at blive genoplivet. Så i 1960erne kom Vatikankoncilet, der blev hyldet af religiøse ledere som et stort skridt i retning af at forene og styrke kirkerne. Men alt imens forkyndte Jehovas vidner stadig at denne verdens kirker meget snart ville komme til at lukke.
21. Hvad er sandheden om falsk religion i dag?
21 Det er nu meget tydeligt at Jehovas vidner havde ret i det de sagde. De har i sandhed haft Guds hellige ånds ledelse i al denne tid. I dag erkender alle autoriteter at kirkesamfundene er i store vanskeligheder. Flere og flere, både lægfolk og præster, forlader kirkerne, og den økonomiske støtte daler. New York Times skrev den 25. marts 1969: „Religionen som en institution er på vej ud, sagde en tysk religionssociolog i dag.“ Denne gærende uro i den religiøse verden var anledning til at bladet New York Post den 14. marts 1969 skrev i en ledende artikel: „Det område i den gamle orden hvor omvæltningerne synes at ske med lysets hast, er det religiøse. . . . Hvor langt denne religiøse revolution vil gå, er der ingen der tør sige.“ Men Jehovas vidner har sagt det — med voksende styrke, og nu i over halvfems år!
Se tillidsfuldt fremtiden i møde
22, 23. (a) Hvorfor er Jehovas tjenere ikke ængstelige og rådvilde sådan som nationerne er i dag? (b) Hvad vil de der kender Guds profetiske sandheder fortsat gøre?
22 På alle områder af menneskelig stræben ser vi således umiskendelige tegn på forfald. Jordens nationer befinder sig i præcis den situation som Jesus forudsagde da han med henblik på vor tid sagde: „På jorden skal folkene ængstes i rådvildhed over havets og brændingens brusen. Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige.“ (Luk. 21:25, 26) Men Jehovas tjenere er hverken ængstelige eller rådvilde, for Jesus sagde videre: „Når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig.“ — Luk. 21:28.
23 De der har kundgjort sådanne profetiske sandheder fra Gud, får et stadig mere lysende håb, mens forholdene i den gamle tingenes ordning forværres. Hvorfor? Fordi disse Guds tjenere ved at alt dette betyder at „verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid“. (1 Joh. 2:17) Med voksende tro og tillid ser de hen til en vidunderlig fremtid i Guds nye ordning efter afslutningen på dette onde system. Det styrker dem at vide at de profetiske sandheder fra Gud som de har hævdet, er gået i opfyldelse og stadig vil gøre det. De vil aldrig svigte Guds dyrebare profetiske sandheder til fordel for tomme løfter fra dem der støtter denne tingenes ordning. De følger apostelen Paulus’ råd: „I må blive ulastelige og uden svig, Guds dadelfrie børn midt i en vanartet og forvildet slægt, hvor I skinner som himmellys i verden, medens I holder fast ved livets ord.“ — Fil. 2:15, 16.
24. Hvad er, i betragtning af tidens alvor, det mest berigende arbejde man kan udføre i dag?
24 Der er mange oprigtige mennesker som endnu ikke kender sandheden om Gud og hans hensigter. De er forvirrede og ulykkelige over det der sker i verden, men de ved ikke hvor de skal vende sig hen. De har også brug for sandheden fra Gud. Men tiden er nu meget fremskreden for dette døende system. Har du gjort dig rigtig klart hvor alvorlig tiden er, og hvor meget det haster med at udbringe budskabet? Tag dig tid, ja skaf dig tid til at udbrede sandheden til andre. Intet andet af det man kunne foretage sig på dette tidspunkt af menneskehedens historie ville være mere berigende. Hvorfor? Fordi Guds ord giver dette løfte: „Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.“ — 1 Tim. 4:16.