„Hvem er viis og forstandig iblandt jer?“
„Lad ham ved sin gode adfærd vise sine gerninger med en mildhed der hører visdom til.“ — Jak. 3:13, NW.
1. (a) Hvad er visdom, og hvordan opnår man den? (b) Hvordan berører ens valg af omgangsfæller de fremskridt man gør med hensyn til at opnå visdom?
TEENAGERE er ofte ret hurtige til at sige hvad de mener er rigtigt eller forkert i forbindelse med et hvilket som helst emne der tales om. Når de bliver ældre og får lidt mere erfaring i livet, er de som regel lidt mere tilbageholdende med at udtale sig. De indser efterhånden at man kan lære meget hvis man lytter og tænker tingene igennem. (Jak. 1:19) Når de bruger den kundskab de har tilegnet sig og lader den virke på en gavnlig måde, viser de at de har visdom. Men de fremskridt man gør med hensyn til at opnå en sådan visdom, berøres i høj grad af de omgangsfæller man vælger sig. Den vise mand Salomon skrev: „Omgås vismænd, så bliver du viis, ilde faren er tåbers ven.“ (Ordsp. 13:20) Omgås du „vismænd“?
2. (a) Hvilken baggrund må man have for at kunne handle med sand visdom? (b) Hvilken slags mennesker tilskyndede apostelen Paulus indtrængende den unge Timoteus til at komme sammen med, og hvorfor?
2 Ordbogen forklarer „viis“ som det at kunne „skelne og bedømme rigtigt med hensyn til hvad der er sandt eller falsk, korrekt eller ukorrekt“. For at kunne gøre det må man nødvendigvis have omfattende bibelkundskab, for Guds ord viser hvad der er rigtigt og forkert, set med Skaberens øjne, og man må samtidig have dyb forståelse af hvordan denne kundskab anvendes i forbindelse med livets problemer. (5 Mos. 4:5, 6) Har de mennesker du kommer sammen med, denne visdom? Apostelen Paulus gav den unge Timoteus dette vise råd: „Fly ungdomslysterne og jag efter retfærdighed, troskab, kærlighed og fred sammen med dem, der påkalder Herren af et rent hjerte.“ (2 Tim. 2:22) Det er absolut nødvendigt at følge dette råd hvis man virkelig ønsker at gavne sig selv og andre, og, fremfor alt, hvis man ønsker at behage Gud.
3. (a) Hvad svarede Jakob på spørgsmålet „Hvem er viis og forstandig iblandt jer?“ (b) Sammenlign sand og falsk visdom.
3 Jakob, en af Jesu halvbrødre, gav de kristne en udmærket vejledning. Han hjælper os til at se forskellen mellem sand og falsk visdom. I sit guddommeligt inspirerede brev til de kristne spørger han: „Hvem er viis og forstandig iblandt jer?“ Han svarer selv ved at sige: „Lad ham ved sin gode adfærd vise sine gerninger med en mildhed der hører visdom til.“ (Jak. 3:13, NW) Eller, som The New English Bible udtrykker det: „Lad hans rette adfærd give praktisk bevis på det, med den beskedenhed der kommer af visdom.“ Husk at den sande visdom er forbundet med at vide og gøre hvad der er rigtigt, og at skelne mellem sandhed og vildfarelse. Guds ord fortæller at „[Jehovas] frygt er visdoms grundlag“ og at „[Jehovas] frygt er had til det onde“. (Ordsp. 9:10; 8:13) Man opnår ikke visdom ved at gøre det der er ondt. Sand visdom får man ved at hade det onde. „Men hvis I har bitter skinsyge og stridbarhed i jeres hjerte, skal I ikke prale og lyve imod sandheden,“ vejleder Jakob. „Dette er ikke den visdom der kommer ned ovenfra, men den jordiske, dyriske, dæmoniske. For hvor der er skinsyge og stridbarhed, dér er uro og enhver slet ting.“ (Jak. 3:14-16, NW) Hvilken slags visdom ser du blandt dem du omgås? Hvilken slags visdom kommer til udtryk i det trossamfund du måske er tilknyttet? Og hvilken visdom lægger du selv for dagen? — Matt. 7:15-18.
Sande kristne genspejler „visdommen ovenfra“
4. Hvad vil det sige at ’visdommen ovenfra er kysk’?
4 Millioner af mennesker gør i dag krav på at være kristne, men hvor mange af dem viser at de lader sig lede af den himmelske visdom? Mange nationer i kristenheden hævder at alle der fødes i deres lande er kristne, enten katolikker eller protestanter, og i folkeregistrene opføres disse børn som kristne. Men viser de ved deres adfærd mens de vokser op at de virkelig er kristne? Jakob fremfører at „visdommen ovenfra er først og fremmest kysk“. (Jak. 3:17, NW) At være kysk vil i første række sige at være „uskyldig hvad ulovlig kønslig forbindelse angår; dydig“. Det vil også sige at være ’ren i tanke og at optræde beskedent, ubesmittet. At være kysk indebærer strengt taget at man afholder sig fra alle handlinger, tanker, og så videre, der ikke er dydige eller i overensstemmelse med ens ægteskabsløfte. Det indebærer også at man undgår alt hvad der vil forsimple eller vil nedsætte en i folks omdømme, for eksempel med hensyn til mode og andet’. — Hebr. 13:4.
5. (a) Lægger kristenheden „visdommen“ ovenfra for dagen? Forklar. (b) Hvad siger Bibelen om dem der øver de uretfærdige gerninger der er nævnt?
5 De fleste af dem der hævder at de er kristne, svarer afgjort ikke til denne beskrivelse, for de vælger at følge den såkaldte „nye moral“. Selv de præster der har døbt disse mennesker i deres trossamfund, taler til gunst for denne „nye moral“, som tillader ægteskabsbrud, utugt og homoseksualitet, og som giver anledning til skinsyge og enhver slet ting blandt dem der følger den. Kan alle disse mennesker kaldes kristne? „Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den, eller tyve eller havesyge, ingen drankere, ingen æreskændere, ingen røvere skal arve Guds rige.“ (1 Kor. 6:9, 10) Det er hvad Guds ord siger, og alligevel gør kristenhedens præster ikke noget forsøg på at rense kirkerne for de folk der øver disse ting. Hvis de ældste i menighederne inden for kristenhedens religiøse ordning rensede alt ondt ud, ville der ikke være meget af deres organisation tilbage. — Matt. 23:27, 28.
6. Hvordan beskriver Åbenbaringen 17:1-6 det store Babylon, og på hvilken måde angår dette kristenheden?
6 Kristenhedens præster har bestemt ikke vist at de lader sig lede af „visdommen ovenfra“. Tværtimod ’lyver de imod sandheden’ i Guds ord ved at sige at det ikke altid er nødvendigt at være kysk for at behage Gud. Det store Babylon, den falske religions verdensimperium, som omfatter kristenheden, beskrives udmærket af apostelen Johannes i Åbenbaringen. Han beretter: „[En Guds engel] talte med mig og sagde: ’Kom! jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder ved de mange vande. Med hende har jordens konger bedrevet utugt, og jordens beboere har beruset sig i hendes utugts vin [hendes ukyske favntags vin, Byington].’ Og han førte mig i ånden ud i en ørken; der så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, som var fuldt af gudsbespottelige navne; det havde syv hoveder og ti horn. Og kvinden var klædt i purpur og skarlagen og skinnede af guld og ædelstene og perler, og i sin hånd havde hun et guldbæger fuldt af vederstyggeligheder og hendes utugts urenheder. Og på hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: ’Babylon, den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder.’ Og jeg så kvinden beruset af de helliges blod, af Jesu vidners blod. Og da jeg så hende, blev jeg grebet af stor forundring.“ (Åb. 17:1-6) Hvem ejer visdom? De der udgør kristenheden?
7, 8. (a) Hvilke andre egenskaber omfatter „visdommen ovenfra“? (b) Hvad må vi sige med hensyn til om kristenhedens kirkemedlemmer er fredelige og fornuftige?
7 Jakob siger at visdommen omfatter mere end kyskhed. Vi læser: „Visdommen ovenfra er . . . fredelig, fornuftig.“ (NW) Er kristenheden fredelig? Viser dens medlemmer i hverdagen at de er fornuftige? Inden for alle dens kirker og trossamfund har de gejstlige taget parti i krigene, både i de to verdenskrige og alle de krige nationerne har ført siden, og historien er fyldt med detaljer om kristenhedens religionskrige og korstog. Medlemmerne af kristenhedens kirker er heller ikke særlig fredelige og fornuftige i deres indbyrdes forhold. Man behøver blot at læse dagens avis for at se at der er stridigheder mellem familiemedlemmer, mellem elever og lærere, og mellem arbejdere og arbejdsgivere. Se blot på byerne. Er de styrende fredelige? Og er borgerne fredelige? Kristenheden påstår at den tror på Bibelens vejledning om fred og at den følger Fredsfyrsten. Men støtter dens adfærd denne påstand?
8 Da Paulus skrev til filipperne sagde han at kristne ’ikke skulle gøre noget af stridbarhed eller for at forherlige sig selv’, men at de ’med ydmygt sind skulle regne de andre for at være højere end de selv, idet de ikke bare af personlig interesse så på deres egne sager, men også af personlig interesse så på de andres’. (Fil. 2:3, 4, NW) Hvor mange af de styrende i de forskellige lande, hvor mange af de ledende inden for de forskellige organisationer, eller hvor mange af det jævne folk selv, gør tingene på den måde Guds ord siger kristne skal gøre dem på? Det er ikke mange, vel?
9. (a) Hvad betyder udtrykket „rede til at adlyde“? Mener du at kristenheden er dét? (b) Hvad omfatter „visdommen ovenfra“ også?(c) Hvad må man gøre med hensyn til kristenheden hvis man ønsker at behage sin Skaber, og hvorfor?
9 Jakob sagde også til de kristne at „visdommen ovenfra er . . . rede til at adlyde“. (NW) Hvor mange såkaldte kristne er rede til at vende sig til Guds ord og adlyde hvad det siger med hensyn til opførsel? Hvor mange mennesker hader virkelig det onde? Gør du? Jakob siger videre at vi skal være „fyldt med barmhjertighed og gode frugter“ og at vi ’ikke må gøre forskel på grund af partiskhed og ikke være hykleriske’. (NW) Men passer denne beskrivelse på kristenheden? Passer den på den kirke du måske er medlem af? Der er en udtalt mangel på barmhjertighed og godhed i verden. Overalt finder vi partiskhed og diskrimination. Kirkemedlemmerne er selv blandt de første til at indrømme at kristenheden er fuld af hyklere. Ønsker du at være sådan? Hvis ikke, er det livsvigtigt for dig at følge Bibelens indtrængende formaning: „Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren.“ (2 Kor. 6:17, 18) Guds ord formaner os indtrængende til at tage dette skridt bort fra hele den falske religions verdensimperium: „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager.“ (Åb. 18:4) Hvis du oprigtigt ønsker at behage din Skaber vil du ufortøvet gøre dette. Hvis du gerne vil nyde de velsignelser der følger med når man er „viis og forstandig“, må du forvisse dig om at du „omgås vismænd“, dem der lægger „visdommen ovenfra“ for dagen.
10. Hvilket storslået håb er der, trods kristenhedens fiasko? Begrund svaret.
10 Der findes sådanne sande kristne, kristne som ikke har givet op på grund af kristenhedens fiasko og sagt: „Hvad nytter det? Hvorfor i det hele taget prøve på at være en kristen?“ De ser hen til Gud efter visdom, og derfor har de et virkeligt håb. De ser tillidsfuldt frem til opfyldelsen af den bøn Jesus Kristus lærte sine disciple: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Matt. 6:10) De ved at „hele verden er i den Ondes vold“. Men de ved også at „Guds Søn er kommen, og . . . har givet os forstand til at kende den sande; og [at] vi er i den sande, i hans Søn, Jesus Kristus“. (1 Joh. 5:19, 20) Der er nu hundredtusinder af mennesker på jorden som har lært „den sande“ at kende og som tror at han som „Himmelens Gud“ vil „oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed“. (Dan. 2:44) De tror fuldt og fast at jorden ved hjælp af Guds rige snart vil blive omdannet til et paradis hvor retfærdselskende mennesker kan glæde sig over evigt liv. Kunne du tænke dig at få den samme tro, så du kan sige blandt nationerne: „Jehova selv er blevet konge“? — Sl. 96:10, NW.
Hvem er Jehovas vidner?
11. Hvad er grunden til at Jehovas vidner har et andet syn på livet end folk i kristenheden?
11 Dette budskab er halvanden million mænd og kvinder optaget af at udbrede i hele verden i dag. De ønsker at gøre Jehova Guds vilje som han har fremsat i sit skrevne ord. De kalder sig Jehovas kristne vidner. (Es. 43:10-12) Er de bedre end alle andre der kalder sig kristne? De har de samme første forældre som alle andre, nemlig Adam og Eva. Men de har et helt andet syn på livet end folk i kristenheden. De tror fuldt ud på hvad Guds ord siger, og de ved at Bibelen opstiller det mønster mennesket skal følge. De har indviet deres liv til Jehova Gud og har lovet at gøre hans vilje som den udtrykkes i hans skrevne ord. De bestræber sig oprigtigt for ved deres gode adfærd at vise deres gerninger med en mildhed som hører visdom til.
12. Hvordan må man se på det onde og på „visdommen ovenfra“ for at være et af Jehovas vidner?
12 Jehovas kristne vidner har en teokratisk organisation som består af mere end 27.150 menigheder ud over hele jorden. Disse menigheder omfatter hver fra 25 til 200 medlemmer eller flere. Hvert eneste indviet Jehovas vidne forstår til fulde at han, for at være medlem af en sådan menighed, må hade det onde og leve i overensstemmelse med „visdommen ovenfra“. Han kender og bifalder følgende ord af Jesus: „Thi enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, som gør sandheden, kommer til lyset, for at det må blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.“ — Joh. 3:20, 21.
13. Hvilket middel til frelse henviser Jehovas vidner alle til, og hvorfor?
13 Jehovas vidner interesserer sig for andre mennesker. De tror og forkynder at „således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv“. (Joh. 3:16) De tror også at Jesus er „verdens lys“, og at han blev udsendt af Gud for at frelse menneskehedens verden. Jesus Kristus døde på marterpælen og udgød sit blod, gav sit liv for at løskøbe eller genløse hele menneskeslægten. Der er allerede sørget for at du kan opnå livet. Men tager du imod det? Jesus sagde: „Og dette er dommen [grundlaget for dommen, NW], at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket mere end lyset; thi deres gerninger var onde.“ Den der foretrækker at gøre det der er slet, hader lyset. Gør du det? — Joh. 3:19.
14. Hvordan viser en sand kristen at han ikke er bange for lyset men virkelig „viis og forstandig“?
14 Sande kristne er ikke bange for lyset. De studerer omhyggeligt Guds ord fra først til sidst, fra Første Mosebog til Åbenbaringen, og drøfter det frit med andre så de kan blive ledet af dets himmelske visdom. De ønsker at være i lyset og at leve i harmoni med lyset fra Guds ord. Gør du også det? Så opfordrer vi dig indtrængende til at overvære Jehovas vidners møder regelmæssigt. Efterhånden som du lærer Guds ord at kende, bør du rette dig efter det. På denne måde viser du at du virkelig er „viis og forstandig“ og at din adfærd afspejler „en mildhed der hører visdom til“. — Jak. 3:13, NW.