Kongens sekretær fuldfører sit arbejde
1, 2. (a) Hvilke spørgsmål opstår med hensyn til „mærket“ i vor tid, og hvorfor er det et vigtigt spørgsmål om man fortjener at blive mærket i panden? (b) Hvilke andre vederstyggeligheder i landet fortalte Jehova Ezekiel om?
DET er vigtigt at vi der lever i dag spørger os selv: Er vi blevet mærket i panden af ’manden der er klædt i linned’? Det nytter ikke at se sig i spejlet for at undersøge om man har et bogstaveligt mærke i panden. I Ezekiels syn var det et bogstaveligt mærke, men det er det ikke i dag. Hvad er da dette mærke, og hvordan bliver det så at sige skrevet på folks pander? Et vigtigt spørgsmål er også om man fortjener at blive mærket i panden. De der blev mærket på Ezekiels tid var dem der tilbad Jehova. Det ved vi fordi de der blev mærket var loyale over for Jehova og holdt fast ved den rene tilbedelse af ham og derfor ’sukkede og jamrede’ over alle de vederstyggeligheder der blev øvet i Jerusalem, som burde have været en hellig by. Disse vederstyggeligheder indbefattede afgudsdyrkelse i selve Jehovas tempel. Desuden fortalte Jehova Ezekiel om andre vederstyggeligheder idet han sagde:
2 „Israels og Judas hus’ brøde er såre, såre stor, thi landet er fuldt af blodskyld og byen af retsbrud; thi de siger, at [Jehova] har forladt byen, og at [Jehova] intet ser.“ — Ez. 9:9.
3. Hvad er mærket i vor tid, og hvad skildrer det at det billedligt sættes på ens pande?
3 Eftersom de der dengang blev mærket var loyale og rene tilbedere af Jehova, må vi spørge os selv: ’Er jeg en sand, loyal tilbeder af Jehova?’ og derefter kan vi undersøge om vi bærer mærket. Ja, det symbolske mærke i vor tid er det der kendetegner eller identificerer os som sande tilbedere af den suveræne Herre Jehova. Det sættes billedligt på ens pande, ikke for at skildre at man har fået hovedet og hjernen fyldt med bibelkundskab om Jehova Gud, for mange i og uden for kristenheden har læst Bibelen igennem fra første til sidste side flere gange, men til trods for denne kundskab er de ikke blevet mærket som Jehovas tjenere der sørger dybt over de gudvanærende ting man ser overalt i kristenheden, som for eksempel dens retsbrud, dens blodskyld, dens religiøse brøde og dens forskellige former for afgudsdyrkelse.
4. Hvad kræves der ud over en forstandsmæssigt tilegnet viden? Siden hvornår er mærkningsarbejdet foregået, og hvem har udført det?
4 Der kræves derfor mere end en forstandsmæssigt tilegnet viden. Det er ikke hvad man har i hovedet der betyder noget, men den personlighed man virkelig er. Den bliver lige så synlig og tydelig for alle som ser på dig og lægger mærke til dig, som var du mærket i panden. Denne personlighed, der ganske vist har bibelkundskab som grundlag, må udvikles i dig. Og her er det at nutidens ’mand der er klædt i linned’ kommer ind i billedet. Efter begivenhederne i det førnævnte år, 1931, har denne kollektive „mand“, det vil sige den salvede rest af Jehovas kristne vidner, været travlt optaget af at mærke dem der var værdige til det, i panden.
5. Hvilket behov blev den salvede rest med tiden klar over, hvad begyndte restens medlemmer på i 1936, og hvorfor?
5 Denne salvede rest af indviede, døbte kristne har ganske rigtigt gået fra hus til hus, fra dør til dør, fra by til by og fra landsby til landsby og uddelt bibelske bøger og blade, ligesom de har holdt bibelske foredrag i offentlige mødesale med gratis adgang og uden at optage kollekt. Men der kræves mere end blot at give folk bibelske bøger og blade at læse. Læserne må også have personlig hjælp for at forstå det de læser og for at vide hvordan de skal anvende det. Med tiden blev man mere og mere klar over dette behov, og i 1936 begyndte man at aflægge genbesøg hos dem der havde fået litteratur. Så blev der oprettet hjemmebibelstudier hos de interesserede, ledet af medlemmer af den salvede rest som én eller flere gange om ugen besøgte de interesserede for at studere med dem.
6. Hvordan blev nogle hjulpet til tydeligt at se hvilke „vederstyggeligheder“ der øves i kristenheden, og hvordan blev de mærket i panden?
6 Disse nyinteresserede følte måske allerede afsky for det de så i kristenheden. Men da de fik øjnene åbnet for Bibelens sandheder i forbindelse med den rene tilbedelse af den eneste levende og sande Gud, så de endnu tydeligere hvilke „vederstyggeligheder“ der blev øvet af de religiøse hyklere i kristenheden. Det fik dem til at indse nødvendigheden af at afbryde enhver forbindelse med kristenheden og af heller ikke at yde den nogen som helst moralsk støtte i de „vederstyggeligheder“ den begik. Den salvede rest hjalp disse mennesker, som var loyale over for Jehova, til at vokse i kundskab og forståelse så de kunne træffe deres personlige valg og indvi sig til Jehova Gud gennem hans søn Jesus Kristus og symbolisere denne indvielse ved at lade sig døbe i vand. Ved at de således blev Jehovas søns, Jesu Kristi, „disciple“, blev de mærket i panden. — Matt. 28:19, 20.
7. Hvem forstod den salvede rest i 1935 at den skulle mærke, og hvad skulle disse mennesker iføre sig der ville tjene som et mærke i panden?
7 I 1935 forstod den salvede rest at der, ifølge Åbenbaringens kapitel syv, versene ni til sytten, måtte være „en stor skare“ af alle folkeslag, stammer, folk og tungemål der skulle mærkes i deres pander som dem der offentligt står foran Guds og hans opofrede lams, Jesu Kristi, trone, og som siger: „Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ Billedligt kendes de der tilhører denne ’store skare’ på at de er iført „hvide klæder“, for i Åbenbaringen 7:14 siges der at „de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. De indtager ikke alene en begunstiget plads „foran Guds trone“, men de tjener ham også „dag og nat i hans tempel“. Dette kræver at de adlyder den bibelske befaling: „Ifør jer Herren Jesus Kristus, og plej ikke kødet, så begæringer vækkes.“ (Rom. 13:14) Er den kristne personlighed som de ifører sig, ikke noget der kendetegner dem lige så tydeligt som hvis de bogstaveligt var blevet mærket i panden? Jo, ganske afgjort!
8. Hvordan hjælpes medlemmerne af denne ’store skare’ til åbenlyst at vise at de bærer „mærket“ på deres pander, og hvad forklarer hvorfor tallet på ’den store skare’ vokser år for år?
8 Disse indviede, døbte kristne medlemmer af ’den store skare’ hjælpes også til at tage del i hus-til-hus-arbejdet, så de kan finde endnu flere der „sukker og jamrer over alle de vederstyggeligheder“ der øves i kristenheden. På denne måde får de en andel i det mærkningsarbejde der udføres under den salvede rests tilsyn. Derved viser de åbenlyst over for hele verden, både i og uden for kristenheden, at de bærer det symbolske mærke på deres pander. Resultatet er at tusinder andre, som søger den rene tilbedelse af Jehova Gud, viser sig værdige til at blive ’mærket’ i panden. Alene i tjenesteåret 1970 blev der for eksempel aflagt 121.226.605 genbesøg hos interesserede overalt i verden, og 164.193 blev døbt i vand som symbol på deres indvielse til Jehova Gud. Dette forklarer hvorfor tallet på ’den store skare’ vokser år for år. Men hvilken værdi har dette særlige mærke?
De „seks mænd“ eksekverer snart dommen
9. Hvilken befaling fra Jehova hjælper os til at se hvilken værdi der ligger i dette „mærke“?
9 Hvis vi værdsætter livet vil vi være interesseret i at vide hvilken værdi der ligger i dette „mærke“. Det bliver vi klar over når vi hører hvad Kongen, Jehova, siger fra sin trone, efter at han har fortalt „manden der var klædt i linned“ hvad han skulle gøre. Profeten Ezekiel fortæller hvad Jehova dernæst siger i synet: „Og til de andre hørte jeg ham sige: ’Gå efter ham ud gennem byen og hug ned! Vis ingen medynk eller skånsel! Oldinge og ynglinge, jomfruer, børn og kvinder skal I hugge ned og udrydde; men ingen af dem, der bærer mærket, må I røre! Begynd ved min helligdom!’“ — Ez. 9:5, 6.
10. (a) Hvilke ord viser at Jehova er barmhjertig, skønt hans befaling til de „seks mænd“ kunne lyde grusom? (b) Hvad hjælper dette os til at forstå med hensyn til „mærket“, og hvem vil vi derfor aktivt støtte i det arbejde han udfører?
10 Lyder det grusomt at Jehova siger: „Oldinge og ynglinge, jomfruer, børn og kvinder skal I hugge ned og udrydde“? Ja, men tænk på den guddommelige barmhjertighed der ligger i Jehovas udtrykkelige befaling til de symbolske seks mænd som er bevæbnede med knusningsvåben: „Men ingen af dem, der bærer mærket, må I røre!“ Nu forstår vi at der ligger en beskyttelse i dette mærke. Hvis vi ønsker at blive skånet af Jehovas himmelske hærskarer i den kommende ’store trængsel’ over kristenheden og hele den øvrige del af denne vederstyggelige tingenes ordning, må vi nu oprigtigt bestræbe os for at blive ’mærket’ så vi kan blive bevaret. Vi vil søge at hjælpe andre til også at blive ’mærket’, så de kan blive en del af ’den store skare’ om hvem der profetisk siges: „Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ (Åb. 7:14) Hvis vi forstår at dette mærkningsarbejde nærmer sig sin afslutning og at de symbolske seks mænd snart vil knuse de umærkede hoveder, vil vi kærligt søge at støtte det livredningsarbejde som Kongens sekretær udfører.
11. (a) Hvad skal vi ikke tro at vi kan gøre når dommen eksekveres hvis vi ikke er blevet mærket i panden, og hvorfor ikke, ifølge eksemplet med Jerusalem? (b) Hvilket spørgsmål opstår med hensyn til vore børn som endnu er for små til at forstå hvad det vil sige at indvi sig?
11 Lad os ikke bilde os ind at vi på en eller anden måde kan undgå at blive opdaget af de bevæbnede „seks mænd“ hvis vi ikke er blevet mærket i panden. Da Jerusalem blev ødelagt af babylonierne i 607 f.v.t. blev såvel små børn som jomfruer, kvinder, unge og gamle mænd tilintetgjort. Hvis de små børn ikke døde af sult eller pest eller for de grusomme babyloniske soldaters hånd, blev de skånselsløst dræbt og fortæret af deres egne sultne mødre. Det fortæller profeten Jeremias, der var fange i Jerusalem indtil byen faldt for dens belejrere. (Klages. 2:20, 21) Hvordan forholder det sig med dine børn som i dag er for små til at forstå hvad det vil sige at indvi sig og lade sig døbe som et symbol på at man er blevet en Jesu Kristi discipel? De er måske for små til personligt at blive mærket i panden.
12. (a) Hvilke spørgsmål bør forældre stille, både vedrørende sig selv og deres børn? (b) Hvad skal forældre ikke tage for givet selv om de bærer mærket?
12 Men bærer du selv dette mærke, indvielsens og den kristne personligheds mærke? Stræber du, sådan som den kristne apostel Paulus formanede forældre til at gøre, efter at opdrage dine børn i Jehovas tugt og formaning, og bliver dine kærlige bestræbelser belønnet med lydighed? (Ef. 6:1-4) Kun hvis dette er tilfældet kan du have tillid til at „mærket“ i din pande vil blive regnet dine mindreårige børn til gode og at de sammen med dig barmhjertigt vil blive skånet i den kommende ’store trængsel hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu og heller ikke senere skal komme’. (Matt. 24:21) Det er nu I må hjælpe jeres børn, i den korte tid der er tilbage inden ’manden der er klædt i linned’ afslutter sit arbejde med at mærke alle som er værdige til det i panden, og inden de symbolske seks mænd begynder at bruge deres knusningsvåben mod alle dem de ser ikke bærer mærket. I forældre, ønsker I at jeres små børn skal betragtes, ikke som „urene“, men som „hellige“ på grund af jeres mærke i panden på Jehovas dag, da han vil eksekvere sine domme? Det gør I naturligvis. Men tag det ikke for givet at de af jeres børn som er forstandige nok til selv at træffe en afgørelse og personligt indvi sig til Jehova, gennem Kristus, vil kunne blive reddet fordi I bærer mærket.
13. Hvorfor bør vi også give agt på vort religiøse tilhørsforhold, i betragtning af hvem de „seks mænd“ først huggede ned?
13 Noget andet som vi bør give agt på er vort religiøse tilhørsforhold. Husk at de „seks mænd“ fik befaling til at begynde deres nedhugning ved Jehovas helligdom, hvor de der søgte at blande den rene tilbedelse af Jehova med uren hedensk gudsdyrkelse, befandt sig. De „seks mænd“ følte ikke medlidenhed med disse hykleriske afgudsdyrkere, for vi læser videre: „Så begyndte de med de ældste, som stod foran templet. Og han sagde til dem: ’Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte og drag så ud!’ Og de drog ud og huggede ned i byen.“ (Ez. 9:6, 7; 8:10-12) Senere blev både templet og byen ødelagt af babylonierne. Kan vi da med rimelighed forvente at vi, dersom vi bevarer forbindelsen med de hykleriske trossamfund der findes i kristenheden, vil blive mærket i panden af Kongens sekretær og undgå den skæbnesvangre tilintetgørelse der vil ramme alle de falske gudsdyrkere som ikke har vendt om? Naturligvis ikke!
14, 15. (a) Hvor omfattende vil udryddelsen blive, og hvilket indtryk kunne dette give? (b) Hvis syn på tingene bør vi antage, og hvordan bør vi se på dem der hugges ned?
14 Udryddelsen af dem der tilhører kristenheden og hele den verdensomspændende tingenes ordning vil være så omfattende at det vil se ud som om ingen bliver sparet eller går fri. Men vi bør ikke mene at Jehova går for vidt når han eksekverer sine domme, og vi bør heller ikke føle medlidenhed med dem der bliver tilintetgjort af de midler og redskaber Gud benytter. Jehova Gud er ikke uretfærdig, og vi bør respektere ham ved at antage hans syn på tingene. Som en hjælp for os til at kunne det, er det værd at lægge mærke til hvad Ezekiel videre fortæller mens han betragtede nedhugningen:
15 „Men medens de huggede ned, og jeg var ene tilbage, faldt jeg på mit ansigt og råbte: ’Ak, Herre, [Jehova], vil du da tilintetgøre alt, hvad der er levnet af Israel, ved at udøse din vrede over Jerusalem?’ Han svarede: ’Israels og Judas hus’ brøde er såre, såre stor, thi landet er fuldt af blodskyld og byen af retsbrud; thi de siger, at [Jehova] har forladt byen, og at [Jehova] intet ser. Derfor viser jeg heller ingen medynk eller skånsel, men gengælder dem deres færd.’“ — Ez. 9:8-10.
16. (a) Vil vi anklage Gud for at være grusom og uretfærdig i denne sag? (b) Hvad siger de der ignorerer og trodser Gud i virkeligheden, og hvorfor fortjener de at han lader deres gerninger komme over deres egne hoveder?
16 Er det for grusomt af Gud at gøre det? Er det uretfærdigt at han lader dem der har overtrådt de guddommelige love høste frugten af deres egne gerninger og mærke de forfærdelige følger af den handlemåde de selv har valgt? Til forsvar for Jehova Gud må vi sige nej! Alle de der ikke nu bliver mærket i panden siger i virkeligheden: ’Jehova har forladt jorden, og det er nu vores pligt at herske over jorden og styre den på den måde vi finder for godt. Han ser ikke hvad vi gør; han er blind, ja død hvad os angår, og derfor kan vi slippe ustraffet fra hvad som helst. Fortsæt derfor med den falske gudsdyrkelse! Fortsæt med blodsudgydelserne! Fortsæt på brødens vej! Fortsæt med at begå retsbrud!’ De der således ignorerer og trodser Jehova Gud fortjener med rette at han lader deres gerninger komme over deres egne umærkede hoveder. Det syn Ezekiel fik og som historisk fik sin opfyldelse på Jerusalem i 609-607 f.v.t., står som en garanti for at han vil gøre det. Dengang „manden der var klædt i linned“ besøgte dem, gav de ikke agt på det.
Rapport om at arbejdet er fuldført
17. (a) Hvad er det fornuftigste man kan gøre når man får besøg af Kongens sekretær, hvis man ved hvem han er? (b) I hvor stor udstrækning vil sekretærens arbejde blive udført, og hvordan garanterer Ezekiels syn for dette?
17 Har ’manden der er klædt i linned’, den regerende konge Jehovas sekretær i vor tid, besøgt dig for nylig? Nu er du i stand til at svare, for nu ved du hvem han er og hvad du kan kende ham på. Et mere kritisk spørgsmål er: Hvordan modtog du ham? Det fornuftigste, det der fører til evigt liv i Guds nye tingenes ordning, vil være at du, for at bruge det bibelske udtryk, lader ham mærke dig i panden. Det livreddende arbejde som denne kollektive ’mand der er klædt i linned’ udfører, nærmer sig nu sin afslutning. Uanset den modstand dette arbejde møder hos hykleriske religiøse mennesker, vil det blive fuldført i overensstemmelse med den guddommelige vilje. Det profeten Ezekiel så i synet garanterer et sådant lykkeligt udfald, for det sidste Ezekiel fortæller os om dette syn lyder således: „Og se! manden der var klædt i linned og som havde blækhornet ved hoften, bragte bud tilbage og sagde: ’Jeg har gjort som du har befalet mig.’“ — Ez. 9:11, NW.
18. (a) Hvad vil de der er blevet mærket i panden kunne glæde sig over når denne afsluttende del af Ezekiels syn opfyldes? (b) Hvad vil den endelige rapport som Kongens sekretær aflægger omhandle og indbefatte?
18 Dette viser at nutidens ’mand der er klædt i linned’ trofast vil udføre det hverv han har fået overdraget af den suveræne Herre, Jehova. Det kan menneskene i sandhed være lykkelige for! Først når de sidste er blevet mærket tydeligt og uudsletteligt i panden vil han kunne sige til Kongen: „Jeg har gjort som du har befalet mig.“ Da kan alle gudfrygtige mennesker som er blevet mærket i panden i sandhed være glade for at de for nylig, eller siden det mindeværdige år 1935, har haft besøg af Kongens sekretær! De kan være glade for at de har kunnet gøre godt mod Kongens sekretær og derved har kunnet vise deres loyalitet og hengivenhed over for Kongen selv! De kan være glade for at de fik den sjældne forret at støtte Kongens sekretær og hjælpe ham i det mærkningsarbejde som han udførte over hele jorden. Den endelige rapport som Kongens sekretær aflægger, vil omhandle og indbefatte den hjælp og støtte han fik af dem han havde mærket i panden.
19. (a) Når de der har et bukkelignende sindelag og som ikke er blevet mærket i panden bliver tilintetgjort, hvor vil de der har fårets sindelag da befinde sig, og hvilke ord vil lyde lifligt i deres ører? (b) Hvorfor vil den linnedklædte mand glæde sig over at høre disse ord til dem der har fårets sindelag?
19 Når de der har et bukkelignende sindelag og som stejlt har nægtet at lade sig mærke i panden, om kort tid bliver tilintetgjort af Kongens eksekutionsstyrker, de „seks mænd“, vil de der har fårets sindelag og som er blevet mærket i deres pander befinde sig ved Jehovas messianske konges, Jesu Kristi, højre hånd. De ord Guds lam siger til dem vil lyde lifligt i deres ører: „Kom hid, min, Faders velsignede! arv det rige, som har, været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt.“ Manden der som Kongens sekretær er klædt i linned, vil også glæde sig over at høre disse ord til arvingerne af Kristi riges paradisiske, jordiske domæne, for derved vil han forstå at det arbejde han har udført med „en sekretærs blækhorn“ ikke var forgæves men er lykkedes fuldt ud. — Matt. 25:31-46.
[Illustration på side 207]
Kristne forældre må opdrage deres børn i Jehovas tugt. Kun hvis mindreårige børn er lydige vil „mærket“ i forældrenes pander blive regnet dem til gode
[Illustration på side 208]
Kan de der bevarer forbindelsen med de hykleriske trossamfund i kristenheden virkelig vente at blive mærket af Kongens sekretær?