Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w72 1/8 s. 341-347
  • Hvordan ser du på myndighed?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvordan ser du på myndighed?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1972
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Kilden til den manglende respekt for myndighed
  • Andre faktorer som kan påvirke
  • Skaberværket antyder rette syn på myndighed
  • Det rette syn på myndighed hidrører fra Skaberen
  • Verdslig myndighed nødvendig
  • Dit syn på myndighed påvirker dit liv
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1972
  • Hvorfor er det vigtigt at vise respekt for myndighed?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2000
  • Det kristne syn på myndighed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • Hvordan bør kristne se på ønsket om frigørelse?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1972
w72 1/8 s. 341-347

Hvordan ser du på myndighed?

1, 2. (a) Hvordan skildres folks syn på myndighed i almindelighed? (b) Hvorfor er det vigtigt for os at ransage vort eget syn på myndighed?

I STEDET for at melde sig til tjeneste samledes hele den canadiske by Montreals politistyrke en formiddag i oktober 1969 for at diskutere strejketaktik. Hvordan ville byens borgere nu reagere når de vidste at alt politi pludselig var borte? Som ventet brød det løs med optøjer og plyndringer igangsat af gangstere, krigeriske studenter og andre opportunister. Men hvad med den almindelige borger, ham man måske boede dør om dør med? Et øjenvidne beretter:

„Jeg mener ikke ungdommelige bøller og vaneforbrydere, men ganske almindelige mennesker begik lovovertrædelser de ikke ville drømme om at forsøge hvis der stod en betjent på hjørnet. Jeg så biler køre over for rødt lys. Chauffører strøg af sted i den forkerte side af gaden, fordi de vidste at ingen ville tage dem.“ — New York Times, fredag den 10. oktober 1969, side 2.

2 Betragter du myndighed på samme måde som disse „ganske almindelige mennesker“? Er myndighed blot noget man tolererer, og dog lader hånt om hvis man får chancen? ’Selvfølgelig ikke!’ svarer du sikkert. Men en omhyggelig selvransagelse er på sin plads, da man godt kan være blevet påvirket i sin tankegang og sine handlinger på en måde man ikke regner med. For de fleste af vor tids generation har ordet „myndighed“ en ubehagelig klang; de mener at myndighed uretmæssigt begrænser den handlefrihed som selv de mest konservative gerne vil have. Derfor ser vi at den nuværende generation undergraver myndighed på enhver tænkelig måde, det være sig ved yderliggående udtalte og endog voldeligt udtrykte meningsforskelle, eller ved den tavse, men ikke des mindre nedbrydende, tilsidesættelse af myndighed i ubevogtede områder, blandt „ganske almindelige mennesker“, som udgør størstedelen af dagens samfund.

3. Hvad siger fremtrædende mænd om tendensen med hensyn til respekt for myndighed?

3 Dr. Amitai Etzioni, der er formand for Columbia-universitetets sociologiske fakultet, har udtalt sig om den „lammende respektløshed over for myndighed, enhver form for myndighed, han ser hos mange studerende“. Han siger:

„Efter den anden verdenskrig led børneopdragelsen et knæk . . . Der viste sig en udbredt reaktion imod autoritære principper — en overdreven reaktion ser det ud til. . . . Nu er alle disse børn som blev født i 1940rne vokset op, og de kan ikke acceptere myndighed på nogen måde — ligegyldigt om den udøves af en lærer, en politibetjent, en dommer eller endog en af deres egne. . . . Jeg øjner også en fare for samfundsordenen, selve samfundsstrukturen.“ — The National Observer, mandag den 2. februar 1970, side 20.

Senator John L. McClellan udtalte sig i lignende retning da han i et interview blev spurgt om årsagerne til at kriminaliteten stadig stiger i De forenede Stater:

„Endnu en grund er atmosfæren i almindelighed her i dette land — borgernes ulydighed, separatisme, foragt for myndighed — denne såkaldte filosofi der går ud på at enhver ’gør hvad der passer ham’ uden hensyn til hvordan det berører eller virker på andre. Meget af det ligger i den oprørske holdning over for indsatte myndigheder.“ U.S. News & World Report, den 16. marts 1970, side 18.

4. (a) Hvad vil myndighed sige? (b) Hvordan har nogle givet udtryk for deres syn på myndighed?

4 Men hvad er myndighed da, siden det kan fremkalde så fjendtlige følelser som dem man i stigende grad observerer overalt i dag? En ordbog siger det er „magt til at øve indflydelse på eller diktere tanke, mening eller opførsel“. De der sidder inde med myndighed påvirker eller dikterer altså en persons handlinger i en retning som vedkommende ønsker eller ikke ønsker de skal gå. Følgen er at mange betragter udøvelsen af myndighed som stridende mod friheden. I den hensigt at blive fri for myndighed har nogle opstillet frihed som det endelige mål mennesket stræber efter at nå. En amerikansk filosof fra det forrige århundrede, Henry Thoreau, udtrykker det på følgende måde i sit essay „Borgerlig Ulydighed“:

„Af hjertet accepterer jeg mottoet — ’Den regering er bedst som styrer mindst;’ . . . Ført ud i sin yderste konsekvens vil det altså sige — og det tror jeg også på — ’Den regering er bedst som overhovedet ikke styrer.“’ — Man & The State: The Political Philosophers, side 301.

En af vore dages teenage-filmstjerner gav udtryk for den samme følelse, blot anvendte hun nutidens sprog: „Det er skørt at tage imod ordrer fra nogen. . . . der er fædre som tror de har guddommelig ret til at herske over deres afkom blot fordi de har sat dem i verden.“ (New York-bladet Sunday News, 17. november 1968) Når den tankegang er normen fremfor undtagelsen, er der så noget mærkeligt i at „selve samfundsstrukturen“ er i fare?

Kilden til den manglende respekt for myndighed

5. Hvordan betegnes den som er årsag til manglende respekt for myndighed?

5 Hvad er det der sætter denne kraftige bevægelse i gang for at afkaste al myndighed? I en kommentar der fremsættes i International Herald Tribune for den 7. juni 1968 forekommer der en utilsigtet henvisning til den væsentligste kilde til manglende respekt for myndighed: „Der ligger noget i luften i vore dages verden, en udfordring af myndigheden, en smittende ansvarsløshed, en slags moralsk forsømmelighed der ikke længere holdes nede af religion eller etiske følelser.“ Dette „noget i luften“ er simpelt hen et resultat af den virksomhed der til stadighed øves af den som Bibelen kalder „herskeren over luftens rige, den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens børn“. (Ef. 2:2) Vor generation ser til overflod frugten af denne åndemagts bestræbelser for at opdyrke manglende respekt for myndighed. Den dybere årsag dertil skriver sig imidlertid helt fra denne ’herskers’ møde med det første menneskepar.

6, 7. (a) Hvilken prøve foranstaltede menneskets Skaber på Adams og Evas syn på hans myndighed? (b) Hvordan nedbrød Satan deres respekt for myndighed, og hvorfor har det betydning for os at vide det?

6 Eftersom vi for enhver pris skulle ønske ikke at blive betragtet som „ulydighedens børn“ i Guds øjne, gør vi klogt i at undersøge hvilken tankegang „herskeren over luftens rige“ har avlet i menneskeslægten. Det viste sig første gang da Adam og Eva blev prøvet med hensyn til deres syn på Skaberens myndighed som hersker. Gud hævdede sin ret til at udstede og håndhæve love for det han havde skabt. Han angav tydeligt grænserne for deres frihed. Deres lydighed indbefattede en anerkendelse af at han havde den øverste myndighed eller suveræne magt over dem. Han sagde: „Af alle træer i haven har du lov at spise, kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!“ — 1 Mos. 2:16, 17.

7 Den der senere blev kaldt „herskeren over luftens rige“ tillod sig at drage Jehovas myndighed i tvivl. Derved gjorde han sig selv til Satan, der betyder „modstander“. Han talte gennem en slange og såede tvivl om Jehovas ret til at hævde sin myndighed, idet han gav Guds befaling en forkert drejning. Satan spurgte Eva: „Mon Gud virkelig har sagt: I må ikke spise af noget træ i haven?“ (1 Mos. 3:1) Eva vidste at Gud ikke uretmæssigt havde begrænset deres frihed ved at forbyde dem at spise af alle træerne. Han havde kun forordnet en rimelig indskrænkning, kun ét træ måtte de ikke røre. Da Eva gav til kende at hun vidste dette, beskyldte Satan Gud for at lyve i den hensigt at holde menneskene nede, underlagt Hans myndighed; Satan hævdede nemlig at deres liv ikke var afhængigt af om de var lydige, nej, der ville åbne sig nye muligheder for frihed dersom de bød Jehovas herredømme trods. Det er ud fra de samme falske forudsætninger Satan i dag drager mennesker væk fra enhver form for myndighed. Selvbestemmelsesret og uafhængighed er blevet gjort til noget tillokkende, noget der er at foretrække fremfor at blive ledet af en andens ønsker. Hvis Satan kan få nogen til at blive bare lidt irriteret over at skulle stå under myndighed, da er vejen banet for alvorligere oprør i fremtiden. — Gal. 5:9.

Andre faktorer som kan påvirke

8. Hvordan kan et dårligt eksempel påvirke synet på myndighed?

8 Herudover er der en del andre faktorer som kan påvirke vort syn på myndighed. Det er klogt at være opmærksom på dem, så de ikke drejer vor tankegang i den retning som den nuværende ordning tager. Der kan nævnes det dårlige eksempel som hyppigt sættes af voksne der sidder inde med en myndighed og som formodes at udøve den. Tjenestemænd som politifolk, lærere og postbude, forældre og endog præster forfægter tilsyneladende lov og orden, men ofte nærer de slet ikke ønske om at indstille deres egne lovstridige handlinger. Det har fået mange til at mene at loven kun skal overholdes hvis det ikke medfører ubehageligheder eller griber ind i deres egne interesser. Derfor ser vi dem snyde i skat eller smugle, overtræde færdselsloven når de kan slippe af sted med det, stjæle fra deres arbejdsgiver ved at skrive for meget på deres refusionsbilag eller ved simpelt hen at tage af firmaets ejendele. De deltager i ulovlige strejker hvor man råber skældsord og giver luft for sine følelser, ofte under vold. Tit bruger voksne også nedsættende udtryk for lovens håndhævere og udnævnte embedsmænd, og selv disse tjenestemænd hænger offentligt deres politiske modstandere ud på en lidet flatterende måde, og sætter dermed et dårligt eksempel for ungdommen. Når voksne bærer sig sådan ad, kan man så forvente at de unge som ser det skal tage notits af deres formaninger om at vise respekt? — Ordsp. 26:22.

9. Nævn eksempler på at nogle har misbrugt deres myndighed.

9 Endnu en faktor der påvirker nogles syn på myndighed er den kendsgerning at de der har myndighed ofte misbruger den magt de har. Faderen, der af Gud har fået myndighed som husstandens overhoved, kan udarte til tyran. Offentlige skandaler henleder vor opmærksomhed på hvor almindeligt det er at politifolk og politikere tager mod bestikkelse. (Ordsp. 29:4, NW) Politiske ledere vildleder gang på gang offentligheden med udtalelser der senere viser sig at være usande, og resultatet er at ingen mere tør tro dem. Medhold i retten opnås alt for ofte kun af dem der har råd til en „god“ sagfører. Og i kraft af sådanne skrupelløse sagføreres bestræbelser „køber“ de sig endog frifindelse for forbrydelser de vitterligt har begået. Minoriteter lider uret. I andre tilfælde gives der umiskendeligt onde mennesker som med magt misbruger myndighed, despoter som Hitler med flere der har huseret inden for de senere år.

10. Hvordan har sløvhed fra myndighedernes side animeret folk til at vise manglende respekt?

10 Myndighedernes sløvhed og forsømmelighed gør sit til at fremkalde en følelse af foragt for deres dobbeltmoral når de skal udmåle retfærdighed. Det er almindeligt kendt at underverdenens forbrydere i mange lande næsten er immune over for retsforfølgelse, ja i De forenede Stater kalder folk dem endog „urørlige“. Denne sløvhed fra myndighedernes side animerer folk til lovløshed. Senator McClellan henledte opmærksomheden på dette da han i forbindelse med spørgsmålet om hvorfor kriminaliteten stadig stiger i De forenede Stater, yderligere sagde: „Kriminalitet der forbliver ustraffet avler kriminalitet. . . . risikoen for at blive pågrebet, kendt skyldig og straffet for en alvorlig forbrydelse er mindre end 1 til 20.“ (U.S. News & World Report, den 16. marts 1970, siderne 18, 19) Dette bekræfter hvad den vise kong Salomon sagde: „Fordi den onde gerning ikke i hast rammes af dommen, får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde.“ — Præd. 8:11.

11. Hvilke spørgsmål rejser det foregående?

11 Der er altså flere ting der kan påvirke vort syn på myndighed. Satans indflydelse, menneskets egne kødelige tilbøjeligheder, visse menneskers dårlige eksempel, magtmisbrug og sløvhed med hensyn til at udøve myndighed — alt sammen tjener det til at folk får en oprørsk indstilling til myndighed. Rigtigt er det at „det ene menneske hersker over det andet til hans ulykke“. (Præd. 8:9) Med et så utiltalende billede af myndighedens udøvelse gennem årene benytter mange mennesker de her nævnte ting som undskyldning for det oprør de gør mod myndighed når de overtræder lovene eller er med til på forskellig måde at vige uden om dem. Men giver alt dette os grund til at vakle i vort syn på myndighed og det formål myndighed tjener? Skulle det få os til frimodigt at gøre oprør imod det vi anser for uret begået mod dem der er underkastet myndighed? Skulle det fylde os med en indre harme og gøre os mere tilbøjelige til at lade hånt om myndighed når vi ikke iagttages eller når vi „kan slippe af sted med det“?

12. Hvordan kan vi få det rette syn på myndighed?

12 Én ting skulle stå os klart ud fra de iagttagelser vi har gjort indtil nu, nemlig at „det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed“. (Jer. 10:23) Den kristne skal altså ledes af sin Skaber i sit syn på nutidens myndigheder, og på myndighed i almindelighed. Den rette synsvinkel klargøres på to måder: 1) gennem iagttagelse af principperne i det materielle skaberværk der understreger værdien og nødvendigheden af den myndighed der ligger i skaberværkets love, og 2) ved oplæring i de rette principper fremsat i Skaberens skrevne åbenbaring af sit syn på myndighed, nemlig Bibelen. Vi kan her kort gennemgå nogle af disse principper.

Skaberværket antyder rette syn på myndighed

13. (a) Hvilken myndighed øver din krop over dig? (b) Hvordan reagerer du på din krops befalinger?

13 Vi ledes af visse fysiske love der begrænser vore handlinger eller får os til at gøre visse ting. I nogle tilfælde tvinges vi ligefrem. For eksempel sker det at din krop med ubestridelig myndighed ’påvirker’ dig til eller ’befaler’ dig at indtage brændstof, føde. Hvis du vil leve, må du spise. Din krop må også skille sig af med de affaldsstoffer der er fremkommet ved stofskiftet. Den giver dig så at sige en myndig befaling til at fjerne dem. Tænk på dit behov for søvn, luft og vand. Din krop befaler dig at sørge for at den får disse ting, og skulle du ikke have lyst til at gøre det, ender det med at den tvinger dig. Synes du at du er blevet frataget din frihed ved det? Vil du gøre oprør og øve vold på din krop simpelt hen fordi den udøver en slags myndighed over dig? Absurd, ikke sandt? De der prøver på at bryde disse fysiske love skader kun sig selv. Overholder man dem derimod på rette måde er det til gavn og glæde. Hvem nyder ikke en god nats søvn? . . . et lækkert måltid? . . . et glas koldt vand en varm sommerdag?

14. Giv et eksempel på myndighed udøvet ved en af skaberværkets love.

14 Det samme kan siges om love gældende for vore omgivelser, love vi også må adlyde. Trapper og elevatorer minder os bestandig om den magt tyngdeloven har over os. Ville du lade hånt om tyngdekraften og træde ud ad et vindue på tiende sal i stedet for at bruge trapperne? Selv om disse love er uforanderlige og virker uafbrudt, kan ingen benægte at de egentlig er ganske gavnlige, vel? Tyngdekraften bevirker at atmosfæren, havene og andet livsnødvendigt bliver ved jorden. Dersom vi anerkender skaberværkets love og samarbejder med dem vil vi opdage at de kan være os til endnu større gavn og glæde. Der var for eksempel mænd som erkendte tyngdelovens kraft, studerede den plus andre anvendelige love, og opfandt flyvemaskinen. Hvis man sagde de gjorde oprør mod tyngdelovens kraft måtte man sige det samme om fuglene og de flyvende insekter. De arbejder blot i overensstemmelse med guddommeligt fastsatte love, til gavn for dem der anerkender dem.

15. (a) Hvordan viser myndighed eller autoritet sig i de i universet fastsatte normer? (b) Hvilke fastsatte normer berører vort daglige liv?

15 Et andet område hvor autoritet er os til umådelig gavn finder vi i universets ensartethed. Menneskelegemet illustrerer dette. Dets organer findes altid, på få undtagelser nær, det samme sted, og alle de synlige lemmer er anbragt symmetrisk. Tænk hvilket virvar for lægen, og i særdeleshed for kirurgen, hvis han ikke kunne regne med at patientens blindtarm sad et bestemt sted. Hvad om vore ben sædvanligvis var af forskellig længde? Det er heldigvis ikke tilfældet. En designer med den rette autoritet eller myndighed dertil har allerede standardiseret vore legemer. Bibelsalmisten David sagde i beundring: „Og i din bog var alle dets dele skrevet ned.“ (Sl. 139:14-16, NW) Vi har ikke skullet træffe afgørelser eller vælge hvad det angår. Men inden for grænserne af de normer Skaberen har sat, har han givet rum for uanede variationsmuligheder og frihed til at vælge, alt sammen til glæde for os. Når ensartethedens princip anvendes i det daglige finder vi at det både er til gavn og absolut nødvendigt at en autoritet fastsætter normerne. Der skal træffes afgørelser om vægt, mål og valutakurser, og om i hvilken side af vejen man skal køre. Det er indlysende hvad der ville ske hvis alle kunne gøre som det passede dem. Den udøvende myndighed afværger således forvirring og giver et vist mål af sikkerhed ved at opstille bestemte normer.

16. Hvilke goder nyder mennesket i kraft af at der udøves myndighed?

16 Ud fra vor korte betragtning af nogle af skaberværkets love kan vi se at den myndighed der udøves ved dem tjener til at holde os i live og give os en ordenspræget tilværelse. Det hæmmer os ikke i vor sande frihed at vi anerkender dens ledelse og arbejder i samklang med den. Den autoritet eller myndighed som ses i skaberværket bidrager i virkeligheden til vor glæde over at leve.

Det rette syn på myndighed hidrører fra Skaberen

17. Hvilken egenskab hos mennesket nødvendiggør myndighed? Forklar med et eksempel.

17 Guds ordning med en myndighed over fornuftbegavede skabninger er nødvendig fordi han har givet dem noget som kun en almægtig Skaber kan give, nemlig evnen til selv at vælge hvad de vil ledes af, en „fri vilje“. Han erkender at denne frihed stiller dem over for at skulle vælge mellem flere muligheder, hvoraf nogle måske ikke tjener deres egne eller andres interesser bedst. Der måtte derfor en form for ledelse til, så fornuftbegavede skabninger kunne leve i fred og retfærdighed. Lad os give et eksempel: En mand vil måske gerne bygge et hus et bestemt smukt sted, men gør han ved sit valg indgreb i andres frihed? En anden har måske allerede udvalgt sig stedet, eller måske er det et velegnet sted at anlægge en offentlig park til gavn for alle på egnen. Det siger sig selv at der må være en måde hvorpå man kan afgøre spørgsmål af den art, da vi mennesker nu engang skal leve side om side. Gud har en metode: Afgørelsen kan træffes efter ledelsens princip.

18. Hvilken ordning har Jehova truffet for udøvelse af myndighed? Hvad åbenbarer dette om Jehova?

18 Ledelsens princip beskrives i Første Korinterbrev 11:3: „Det vil jeg, I skal vide, at Kristus er enhver mands hoved; og manden er kvindens hoved; og Gud er Kristi hoved.“ Udvidet til at omfatte alle tænkende skabninger og deres handlinger, er dette princip gældende overalt inden for den ordning hvorefter Jehova styrer universet, os her på jorden indbefattet. Det åbenbarer hans inderlige interesse for sine skabninger — han er ikke kold og reserveret. Han nærer en kærlig faders interesse for sine børn. Apostelen Paulus skrev: „Gud handler med jer som med sønner; . . . thi Herren tugter den, han elsker.“ (Hebr. 12:6, 7) Jehovas udøvelse af myndighed kan antage karakter af påkrævet tugt eller vejledning, akkurat som når en fader tugter eller vejleder sine børn. Men det viser at han har omsorg og interesse for dem der lader sig lede af ham, og at han ønsker det bedste for dem. Og så udvirker det et fredeligt forhold til Gud og næsten, som apostelen fortsætter med at sige: „Siden giver den dem, der er opøvet ved den [tugtelsen], en fredens frugt: retfærdighed.“ — Hebr. 12:11.

Verdslig myndighed nødvendig

19. (a) Hvilket formål tjener de verdslige myndigheder? (b) Hvad får vi fra de verdslige myndigheder, og hvad yder vi til gengæld?

19 Hvad styret over jorden angår er mennesket midlertidigt blevet afskåret fra at nyde fuld gavn af Jehovas ordning, men Jehova erkender at der må være en form for myndighed indtil hans styre er fuldt genoprettet her. Det er grunden til at kristne får befaling til at „underordne sig [bestående verdslige] myndigheder og øvrigheder, at være dem lydige“ fremfor at gøre oprør imod dem fordi de er ufuldkomne. (Tit. 3:1) Disse „øvrigheder“ medvirker til at opretholde en vis samfundsorden, uden hvilken der ville herske anarkistisk forvirring. Deri genspejler de resterne af den samvittighed Gud har givet mennesket. (Rom. 2:14, 15) De har den nødvendige myndighed til i nogen grad at opretholde orden inden for sådanne områder som den offentlige forvaltning (renovation, vandforsyning, post-, vej- og skolevæsen); de tager sig af forbrydelser, brand og retslig beskyttelse; de administrerer sociale ydelser og står for sikkerheds- og sundhedslovgivningen (byggeprojekter, forebyggelse af brand, sundhedsvedtægter, forurening, fødevarer, medicin, samfærdsel). I erkendelse af at han nyder disse goder yder den kristne de verdslige myndigheder en relativ underkastelse samt skat. (Rom. 13:6, 7; Mark. 12:17) Som følge heraf kan han, for det meste, „leve et roligt og stille liv, gudfrygtigt og sømmeligt i alle måder“ under mænd „i høje stillinger“, de statslige myndigheder. — 1 Tim. 2:2.

20. Hvordan betragter den modne kristne myndighed?

20 Hvordan ser den modne kristne så på myndighed? For det første forstår han at den er nødvendig uanset hvilken side af hans tilværelse det gælder. Han ser i Skaberens udøvelse af myndighed en inderlig interesse for skabningens velfærd. Han erkender at de verdslige myndigheder tjener som led i Skaberens altomfattende hensigt og at de „af Gud [er] anbragt i deres relative stillinger“. (Rom. 13:1, 2, NW; Joh. 19:11) Han erkender desuden at han har pligt til relativt at underordne sig den myndighed som udøves af folk på forskellige poster i dagliglivet — læreren, arbejdsgiveren, politibetjenten, dommeren og den der indkasserer skat. Han bevarer dette gudfrygtige synspunkt til trods for de nærværende myndigheders åbenbare misbrug eller kommen til kort, for han forstår at „på den høje vogter en højere, og andre endnu højere vogter på dem begge“. (Præd. 5:7; Ordsp. 15:3) Han fastholder sin tillid til at det er Jehovas vilje at udøve sin kærlige myndighed gennem „en forvaltning ved de fastsatte tiders udløb“. (Ef. 1:10, NW) Han ser frem til den tid da „al myndighed . . . i himmelen og på jorden“ forvaltes af Jesus ved trofaste kristne tjenere som dem der nu arbejder flittigt sammen med ham og hans kristne brødre. — Matt. 28:18, NW.

[Illustrationer på side 344]

Din krop ’befaler’ dig at spise og sove. Gør du oprør mod dens myndighed over dig?

[Ramme/illustrationer på side 346]

Postbesørgelse

Vandforsyning

Politi

Renovation

Brandkorps

Skolevæsen

I anerkendelse af at de verdslige myndigheder sørger for visse goder yder den kristne dem relativ underkastelse og skat

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del