Du kan frigøre dig for tobaksvanen

HVORFOR ryger millioner af mennesker når der er overvældende beviser for at det er skadeligt for helbredet? Hvorfor siger så mange at de gerne vil holde op, men fortsætter alligevel med at ryge? Det skyldes, som et nummer af Science World for nylig bemærkede, at rygning er „vanedannende“. Men selv om flere og flere begynder at ryge, findes der, bemærkelsesværdigt nok, en gruppe mennesker som ikke er afhængige af tobak.

Disse mennesker er Jehovas vidner. Bladet Courier, som udkommer i Evansville i staten Indiana i U.S.A., skriver i en reportage fra et af Jehovas vidners stævner i denne by: „Det er måske første gang i stadions historie at 6-7000 mennesker har besat siddepladserne og en tåge af røg ikke har tilsløret taleren.“

Hvorfor afholder Jehovas vidner sig almindeligvis fra at ryge? Er det fordi de der bliver Jehovas vidner, aldrig har været afhængige af tobak?

Slet ikke. De der bliver Jehovas vidner er ganske almindelige mennesker, og som Guardian Weekly skriver: „To af tre mænd er rygere, men kun én af fire kvinder.“ Det er derfor rimeligt at antage at den samme procentdel af Jehovas vidner har røget før.

Har det været let for disse tusinder at holde op med at ryge? Hvordan har det været muligt for dem? Hvis du ønsker at frigøre dig for tobaksvanen kan deres erfaringer hjælpe dig.

Reaktionen varierer

Ikke alle rygere har lige svært ved at holde op. Nogle mennesker ryger forholdsvis lidt og gør det først og fremmest for selskabs skyld. Ifølge en nylig undersøgelse er 10,2 millioner amerikanere således holdt op med at ryge i løbet af fire år. Størsteparten af disse har måske været mennesker som ikke fandt det særlig svært at holde op.

Et typisk eksempel på sådanne rygere er en Harvard-student som, efter at have røget moderat i adskillige år, endelig besluttede sig til at aflægge denne urene vane. Han smed ganske enkelt sine cigaretter væk og røg aldrig siden. Det var forholdsvis let for ham; han følte ikke noget virkeligt ubehag, og heller ikke nogen særlig trang til en cigaret siden. Men det må indrømmes at andre har haft langt sværere ved det.

En tidligere ryger fra Saskatchewan i Canada fortæller: „Det var en ubeskrivelig svær prøve for mig at frigøre mig for nikotinen. Til tider følte jeg en heftig strammen i brystet, som om musklerne var bundet i knude. . . . Til tider var det så alvorligt at jeg troede jeg skulle dø.“ En storryger fra West Virginia fortæller at da han holdt op med at ryge var han så syg og svag at han måtte holde sengen i to dage. Sådanne oplevelser med ubehag og sygdom når man frigør sig for nikotinen, er ikke ualmindelige. De der ønsker at aflægge tobaksvanen gør vel i at erkende dette.

Det er muligt at vinde slaget

Har du uden held kæmpet i mange år for at holde op med at ryge? Føler du dig helt nedslået over det? Giv ikke op! Andre som har været lige så afhængige af nikotinen, har overvundet tobaksvanen.

En seksoghalvtredsårig læge og kirurg udtalte for nylig: „Jeg husker den dag jeg holdt op. Det var mandag den 15. maj 1950 i Santa Barbara, Californien. Denne erfaring har givet mig selvtillid. For lige siden, når jeg har stået over for udfordrende problemer eller situationer, har jeg tænkt ved mig selv: ’Hvis jeg kunne holde op med at ryge, kan jeg også gøre dette.’ Sejren over rygningen har haft så stor betydning for mig fordi jeg så ofte havde tabt kampen.

Efter hver beslutning om at holde op gik det som regel sådan at jeg til sidst ledte efter cigaretskod rundt om i hele huset. Eller også klædte jeg mig på om natten og gik ud og købte en pakke cigaretter. Bagefter blev jeg vred på mig selv fordi jeg igen var bukket under.

Så begyndte jeg at studere Bibelen med Jehovas vidner. Jeg forstod snart at det jeg lærte ikke harmonerede med tobaksvanen. Alligevel blev jeg ved med at ryge. Under møderne plejede jeg at liste over til en forretning for at få en cigaret. ’Hvor er det dumt,’ tænkte jeg, ’at en voksen mand lister rundt som et lille barn for at ryge i smug.’ Jeg kunne simpelt hen ikke fortsætte med at leve på den måde, som en hykler. Da jeg var overbevist om at Jehovas vidner havde sandheden fra Guds ord, forstod jeg at jeg måtte vælge — enten tobakken eller sandheden.

Jeg husker den søndag i 1950 — jeg røg som jeg plejede i pausen under mødet. Men den aften var den sidste cigaret væk, og jeg lovede mig selv at jeg aldrig ville have nogen i huset mere. Imidlertid havde jeg nogle cigaretter på mit kontor i byen. Da jeg kom derind næste morgen fandt jeg nogle få tilbage. Dem røg jeg, og var færdig cirka klokken 11. Jeg havde imidlertid besluttet mig til aldrig at ryge mere, og det har jeg heller ikke gjort.“

Tillid til Jehova

Denne læge havde ikke overset værdien af bøn. (Sl. 55:23) Også du kan overvinde tobaksvanen ved Jehovas, den sande Guds, hjælp. Apostelen Paulus skriver: „Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft.“ (Fil. 4:13) Følgende eksempel med en mand der begyndte at ryge som seksårig i South Dakota viser på en god måde hvordan kraften fra Jehova Gud kan hjælpe en til at overvinde tobaksvanen. Denne mand fortalte for nylig:

„Jeg plejede at ryge to pakker om dagen, og en kasse med halvtreds cigarer om ugen. Mine hænder, mine tænder, mit åndedræt — hele mit jeg — var besmittet med nikotin. Jeg kunne ikke spise et måltid uden at holde en pause for at få en cigaret. Det sidste jeg gjorde før jeg lagde mig til at sove var at ryge; jeg kunne vågne i løbet af natten for at få en cigaret; det første jeg gjorde om morgenen var at ryge.

Min moder var bekymret for mig. Da jeg var omkring enogtyve tilbød hun mig 1000 dollars hvis jeg kunne holde op med at ryge i to dage. Jeg sagde til hende at jeg ikke havde lyst til at holde op, og at jeg ikke havde noget som helst ønske om at opgive noget der gav mig så megen glæde og nydelse.

Senere begyndte jeg at overvære Jehovas vidners møder, og jeg besluttede mig da til at holde op med at ryge for at behage Gud og hans folk. Men jeg kunne ikke. Jeg blev ved med at svigte min beslutning. Jeg husker at jeg søgte råd hos en i menigheden. Han spurgte mig: ’Har du bedt om hjælp?’ Jeg fortalte ham at det havde jeg virkelig.

Han spurgte: ’Hvornår beder du?’ Jeg forklarede ham at det gjorde jeg om aftenen før jeg gik i seng og om morgenen når jeg stod op; og når jeg havde givet efter og taget en cigaret sagde jeg til Jehova at jeg var ked af det jeg havde gjort.

Han sagde: ’Er det tidspunkt hvor du virkelig har behov for Guds hjælp, ikke det øjeblik du rækker ud efter en cigaret? Det er på det tidspunkt du burde bede Jehova om at styrke dig.’

Det er netop hvad jeg har gjort siden, og Jehova har virkelig styrket mig. Jeg blev i stand til at holde op med at ryge, skønt trangen holdt sig i årevis.“

Rygeren bliver afhængig på samme måde som narkomanen; han får et ’behov’ for nikotin. Efter en kort periode uden tobak føler han ubehag, og går der pludselig længere tid kan der indtræde pludselige, kolde svedeture. På grund af den lindring det giver er det derfor en nydelse for rygeren at ryge, og det kan virkelig være en vanskelig kamp at opgive vanen. Det fremgår af følgende eksempel med en ung kvinde som er opvokset i Danmark og nu bor i New York. Hun begyndte at ryge i en alder af fjorten og holdt op den 28. november 1970. Hun havde prøvet i månedsvis, men fik hver gang tilbagefald. Hun fortæller:

„Jeg plejede at lægge sagen frem i bøn, men jeg var ikke helt ærlig. Jeg fortalte Jehova at jeg ikke brød mig om at ryge og at jeg derfor ønskede at holde op. Men sagen var at jeg nød det. Så efterhånden erkendte jeg i bøn til Jehova at jeg virkelig holdt af at ryge, men at jeg ønskede at holde op for at behage ham. Endelig kom jeg så af med vanen, ved hele tiden at tænke på at behage Gud.“

Det kan gøres!

Hvis du er bange for at du ikke kan holde op med at ryge, så tænk på at du ikke er alene. En husmoder i Brooklyn, New York, som røg tre til fire pakker om dagen, gjorde sig dette klart. Hun var fortsat med at ryge selv om hun var blevet døbt som et Jehovas vidne i 1968. Hun fortæller:

„En dag sagde min mand til mig: ’Hvorfor holder du ikke op med at ryge?’ ’Hvordan kan du bede mig at gøre det? Du beder mig jo om at opgive mit liv,’ vrissede jeg tilbage. Da det gik op for mig hvad jeg havde sagt, blev jeg chokeret og skamfuld. Og jeg vidste at jeg ikke hyklerisk kunne fortsætte med at hævde at være et Jehovas vidne og vedblive med at ryge. Så dagen efter sagde jeg til min mand at jeg ville holde op — men først en måned senere, den sidste lørdag i februar 1971.

Den lørdag røg jeg hele dagen, og natten med. Hele den følgende uge var et mareridt. Mine hænder rystede. Jeg græd næsten hele tiden. Jeg var syg; trangen var næsten uudholdelig. Men jeg havde besluttet mig, og ved Jehovas hjælp holdt jeg fast. Jeg er nu overbevist om at de der ikke klarer det, er dem der ikke virkelig ønsker at holde op. De holder stadig væk mere af at ryge end af Jehova.“

Ja, hvis man virkelig elsker Jehova Gud kan man overvinde tobaksvanen. Meget interessant bemærker en beboer i Synanon, som er et californisk samfund oprettet til behandling af narkomaner og alkoholikere, og hvor rygning blev forbudt i 1970: „Hvis vi, samfundets bærme, kan holde op med at ryge, så kan ansvarsbevidste mennesker ude i den såkaldt normale verden, der slår sig selv ihjel med det farligste af alle narkotika [tobak], også tage kampen op.“

Vis at du virkelig elsker Jehova og hans retfærdige principper. Frigør dig fra rygningens slaveri nu! Du kan gøre det!