Hvorfor alle slags mennesker bliver Jehovas vidner
EFTERHÅNDEN som lovløshed, vold og usikkerhed tager til på jorden i dag, er der mange mennesker som føler at de har brug for noget der kan give dem et sikkert håb for fremtiden. Andre mener at det gælder om at ’få så meget som muligt ud af livet nu’. De prøver at flygte fra livets barske realiteter ved hjælp af alkohol eller narkotika. Der er ganske vist nogle som har prøvet at finde løsningen inden for en eller anden religion, men meget ofte er de blevet skuffet over kristenhedens kirkers handlinger og lære. Der er også dem som har længtes inderligt efter noget bedre og fundet det. Hvordan? Vi vil lade nogle af disse mennesker selv fortælle hvordan det gik til.
En grund til at leve
I Chicago var der en kvinde som følte at hendes lod i livet var håbløs. Hun havde børn og havde i tyve år levet sammen med en mand hun ikke var gift med. Hun fortæller om sin egen situation:
„Jeg havde kun lyst til at dø. Jeg kunne ikke se nogen glæde ved det liv jeg levede. Jeg søgte hjælp hos en spiritistisk ’konsulent og rådgiver’ som jeg troede kunne hjælpe mig. I stedet blev jeg kun endnu mere modløs, for de tre besøg hos ham kostede mig 100 dollars, og han prøvede at få mig til at begå umoralitet. Jeg var et nervevrag. Jeg begyndte at drikke umådeholdent i et forsøg på at finde den fred jeg så desperat trængte til. Men det hjalp ikke. Til sidst kom jeg til det resultat at døden var den eneste udvej ud af det tilsyneladende tomme liv jeg levede.
Men jeg tror at jeg alligevel ønskede at leve. Og i et desperat forsøg på at finde en grund til at leve vendte jeg mig til Gud; jeg bad til ham om han ville hjælpe mig.
Få dage senere bankede nogle Jehovas vidner på min dør. I første omgang bad jeg dem om at forsvinde. Men så besluttede jeg at kalde dem tilbage. Der blev aftalt et studium, og jeg begyndte snart at overvære Jehovas vidners møder sammen med mine sønner.“
Dét denne kvinde lærte ved at studere Bibelen i en periode på to år forandrede fuldstændig hendes syn på livet. Hun kom til at forstå at Jehova Gud har en vidunderlig hensigt med jorden og menneskene, at han vil fjerne al ondskab fra jorden i vor tid og vil forvalte jordens anliggender med retfærdighed ved hjælp af sit rige ved Jesus Kristus. Hun forstod også at det er nødvendigt at opfylde de betingelser Gud stiller, for at kunne modtage hans godkendelse og velsignelse. Derfor giftede hun sig med den mand hun havde levet sammen med i over tyve år, og bragte også på andre måder sit liv i overensstemmelse med Guds ord. Denne kvinde siger: „Jeg er glad for at kunne sige at jeg er indviet og døbt. Nu tjener mine sønner og jeg Jehova sammen.“
Fuldstændig tillid til Guds ord
Har du hørt nogle give udtryk for at de er skuffede over at deres kirke ikke holder sig til Bibelen? I nogle tilfælde har dette været medvirkende til at de er slået ind på en livsførelse der er fuldstændig i modstrid med Guds vilje. En mand fra Texas fortæller om sine egne erfaringer:
„Da min kone og jeg havde været gift i omkring to år, besluttede vi at vi ville finde en kirke vi kunne begynde at komme i. Jeg vidste at den jeg havde gået i før vi blev gift, ikke var den rigtige for mig. Derfor prøvede vi den kirke min kone var kommet i — én gang — så kunne vi ikke tage mere. Derefter gik vi ikke flere steder.
Vi var kommet ned i en skure. Vi havde ingen nære venner, og de eneste vi kom sammen med var vore slægtninge. Dette ville ikke have været så slemt hvis det ikke var fordi vi drak os fulde næsten hver gang vi var sammen.
Jeg følte et behov for Gud og Bibelen, men samtidig syntes jeg ikke jeg havde ret til at bede på grund af alle de forkerte ting jeg havde gjort. Så kom jeg i tanker om hvad en mand havde fortalt mig (’Hvis du blot beder om kundskab vil Gud hjælpe dig’), og jeg besluttede at prøve. Det var en lørdag aften. Min kone og mit barn sov. Jeg bad: ’Kære Gud, hvis du er til, så hjælp mig med at finde den sande religion.’
Næste morgen da jeg stod op, gik jeg ud til fordøren. Da jeg kiggede ud gennem glasset i døren så jeg et stykke papir der blæste hen over verandaen. Jeg kunne ikke forstå hvor det var kommet fra, for vi havde slået græsset og ryddet op i haven dagen i forvejen. Nå, men jeg gik ud og samlede det op. Det var en indbydelse fra en eller anden kirke, troede jeg.
Jeg blev opstemt fordi jeg troede at Gud havde besvaret min bøn. Jeg sagde til min kone at jeg ville tage hen i den kirke klokken seksten. Hun ville ikke med. Men jeg vidste at hvis jeg sagde at jeg ville derhen enten hun ville med eller ej, så ville hun ombestemme sig. Og det gjorde hun.
Klokken 15.30 kørte vi ind på parkeringspladsen. På skiltet stod der ’Jehovas vidners rigssal’. Jeg havde aldrig hørt om Jehovas vidner. Da vi gik hen mod salen fik jeg betænkeligheder ved at gå ind. Jeg tænkte: ’Måske er det den slags der får „helligånden“, som de siger, og ruller rundt på gulvet.’ Det ville jeg ikke have noget med at gøre. Derfor begyndte vi at gå tilbage mod bilen. Så sagde vi: ’Hvad nu hvis dette er den sande religion? Hvis vi går nu, kommer vi måske aldrig igen.’ Og så gik vi indenfor.“
Hvad så de i rigssalen? Hvad lagde de mærke til ved Jehovas vidner?
Han fortsætter: „Vi lagde mærke til at det var en enkel og beskedent udsmykket sal. Efter at have fundet os en plads begyndte vi at se os omkring. Alle snakkede, og de syntes virkelig at interessere sig for hinanden. Det varede ikke længe før de kom hen og præsenterede sig for os. Efter et kvarters tid hvor jeg havde fået svar på nogle spørgsmål, var jeg overbevist om at disse mennesker havde sandheden ud fra Bibelen. Noget der gjorde indtryk på mig var at de ikke havde lønnede prædikanter, at der ikke blev optaget kollekt, at de gik fra hus til hus for at fortælle folk om Gud, og den oprigtige interesse de viste os.
Så kom en mand hen og spurgte os om vi kunne tænke os at få et hjemmebibelstudium. Det sagde vi naturligvis ja tak til.“
Adskilt fra verden
Af egen erfaring ved du at medlemmer af kristenhedens kirker i almindelighed deltager i politik. Men hvad med Bibelens vejledning om at „bevare sig selv uplettet af verden“? (Jak. 1:27) Jehovas vidner forstår at de først og fremmest må være loyale over for Guds rige ved Kristus, og de giver sig ikke af med politik. Dette har gjort et dybt indtryk på sandhedssøgende mennesker.
Mens et af Jehovas vidner i staten New York gik fra hus til hus, mødte han en venlig mand der sagde: „Jeg vil gerne stille Dem to spørgsmål, og Deres svar vil afgøre om vi skal tale mere sammen eller om De må gå igen. Det første spørgsmål er: Tror De at sandheden findes andre steder end i Bibelen?“ Forkynderen forsikrede ham om at Jehovas vidner kun tror på Bibelen som den inspirerede sandhed og ikke på menneskers traditioner eller trosbekendelser. „De besvarede mit første spørgsmål rigtigt,“ sagde manden, „men De svarer sandsynligvis ikke rigtigt på det næste. Jeg leder efter en religion der absolut ikke har noget at gøre med politik. Har De noget at gøre med politik?“ Da manden fik at vide at Jehovas vidner holder sig fri af al politik og at de ikke engang stemmer, blev han virkelig overrasket. Til sidst blev der oprettet et bibelstudium med ham og hans kone. Nu er de begge døbte vidner for Jehova.
Forvirret over kirkernes skikke og lære
Andre igen, som nu er Jehovas vidner, var forvirrede over deres tidligere kirkes lære og skikke. Skønt de var oprigtige, kunne de simpelt hen ikke finde tilfredsstillende svar på deres spørgsmål. En kvinde fra Chile fortæller:
„Fra jeg var ni år gammel har jeg ønsket at tjene Gud, og da jeg var katolik beundrede jeg præsterne og nonnerne. Da jeg var toogtyve år gammel gik jeg i kloster for at begynde min oplæring til nonne. Læren om treenigheden forvirrede mig, og forklaringen om at den var et mysterium var ikke tilfredsstillende. Imidlertid aflagde jeg mine første løfter om tavshed, fattigdom, lidelse og kyskhed. Så begyndte jeg for alvor at miste mine illusioner. Jeg troede at det at tjene Gud som nonne ville være en stadig kilde til glæde og lykke. Men jeg tog fejl! Bibelen blev betragtet som en magisk bog og vi måtte ikke røre den; løftet om tavshed betød at vi ikke måtte tale, kun bede; vi fik mad der var uegnet til menneskeføde; det blev forlangt af os alle at vi skulle gå ind i vores celle, tage tøjet af og piske os selv. Nogle besvimede mens de pryglede sig selv. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere på om Gud virkelig forlangte alt dette. Derefter bestemte jeg mig til at rejse. Mens forstanderinden var borte, tog jeg hjem.
En dag erfarede jeg at det andet bud forbyder billeddyrkelse. Dette overraskede mig da billeddyrkelse var en del af vort daglige liv i klosteret. Dette vakte et stærkt ønske i mig om at lære Bibelen at kende. Jeg bad inderligt til Gud om at jeg på en eller anden måde måtte få en bibel og få én til at undervise mig. (Det var på det tidspunkt at jeg, fordi jeg var bange, havde bestemt mig til at vende tilbage til klosteret.)
Kort tid efter kom der en mand til vores dør og sagde: ’Goddag, vi tilbyder folk et gratis bibelstudium.’ Jeg var målløs. Min bøn var blevet besvaret!
Der blev påbegyndt et bibelstudium. Det var vidunderlige ting jeg lærte! I begyndelsen fortalte jeg ikke forkynderen at jeg havde studeret til nonne, af frygt for at han ikke ville fortsætte studiet. Men da jeg fortalte ham det, var hans glæde lige så stor som min over at han kunne hjælpe mig til at komme ud af dette fangenskab.
Nu har jeg erfaret at dét at tjene Jehova er som jeg altid har ment det ville være: en virkelig glæde og tilfredsstillelse.“
Til tider er der nogle som på grund af den religion de er blevet oplært i, har været forudindtaget imod Jehovas vidner. Men skuffelse over deres egen kirke har medvirket til at de har skudt disse fordomme til side og lyttet. En kvinde i Finland fortæller:
„Jeg fik en streng religiøs opdragelse. Da jeg var barn bad min fader om at ingen af hans børn nogen sinde ville blive kommunister eller Jehovas vidner. Da tiden kom hvor jeg skulle vælge en levevej, besluttede jeg at blive en kirkens tjener. Jeg indskrev mig derfor på en kristelig folkehøjskole. Dér blev vi elever ofte advaret mod Jehovas vidner. Vi fik at vide at de var kættere som fornægtede genløsningen.
Da der skulle udvælges diakonisser iblandt os, stillede jeg mig til rådighed. Dette krævede yderligere uddannelse. Selvfølgelig var jeg ivrig efter at lære så meget som muligt, og derfor stillede jeg hele tiden spørgsmål om mange ting. Det kunne mine lærere ikke lide. De prøvede ganske vist at behandle mig venligt, og sagde: ’Det er godt at du spørger om sådan noget, men ufuldkomne mennesker vil aldrig fuldt ud kunne forstå Bibelen. Du har sikkert lagt mærke til at de der har skrevet den, som for eksempel Paulus, var lige så ufuldkomne som vi er. Bibelen er ikke fuldt ud Guds ord; den indeholder også menneskers tanker.’
Gud blev mere og mere fjern og ukendt for mig, men på trods af alt dette fik jeg efter seks års studium biskoppens velsignelse til at begynde min tjeneste som diakonisse. Jeg var imidlertid ulykkelig. I dette arbejde blev min personlighed splittet, og jeg kom ind i en åndelig blindgyde. Jeg kan sige at Bibelen praktisk talt blev sønderrevet for øjnene og ørerne af mig. Nogen tid senere blev jeg gift, og dette blev til dels min redning. Min mand var fordomsfri, og ved en lejlighed inviterede han derfor to af Jehovas vidner ind. Efter min mands ønske blev der påbegyndt et bibelstudium i vort hjem. På grund af min tidligere oplæring betragtede jeg Jehovas vidner som urene samaritanere, men til min forbavselse opdagede jeg snart at de betragtede hele Bibelen som Guds ord. Det varede ikke længe før jeg ivrigt tog del i bibelstudiet. Snart tog hele familien imod sandheden, og nu glæder vi os i den rene tilbedelse af Jehova.“
Så bevis på ægte kærlighed
Der er mange som har lagt mærke til at Jehovas vidner lærer det Bibelen siger, men derforuden har den måde de behandler hinanden på, gjort indtryk på mange. En kvinde fra Florida i U.S.A. fortæller om sit indtryk:
„Jeg hørte om Jehovas vidner — om hvor kærlige og venlige de er. Derfor besluttede jeg at tage hen i deres rigssal. Jeg havde ingen anelse om hvad Jehovas vidner lærte, hvad de foretog sig, eller hvordan de bad.
Lige da jeg kom ind i rigssalen var jeg meget nervøs. Jeg begyndte at gå hen mod en af mændene for at sige et eller andet til ham. Så vendte jeg mig om og så en dame som jeg havde ekspederet i den forretning hvor jeg arbejder. Jeg følte mig straks lettet fordi der i det mindste var én jeg kunne tale med om denne religion.
Efter mødet regnede jeg med at alle ville rejse sig og gå. Men de kom alle sammen hen og spurgte mig hvad jeg hed og hvad jeg syntes om mødet. Jeg kunne se at der endelig var nogen som var interesseret i hvad jeg mente om en ting. Jeg følte mig godt tilpas fordi de var så venlige. De vidste overhovedet intet om mig — hvordan jeg var som menneske. Og alligevel var de flinke imod mig.“
Er du en af de mange der i dag søger efter mennesker som bestræber sig for at leve efter Bibelen? Hvorfor så ikke overvære et møde i en af Jehovas vidners rigssale? Det du ser og hører dér kan give dig fornyet tro på Gud og de foranstaltninger han har truffet for at mennesker kan blive lykkelige.