En kontrast: Missionærer der er optaget af et livredningsarbejde
UNDER overskriften „Når missionærer udvises“ oplyste The Christian Century i sin udgave for 29. januar 1975 at mange af kristenhedens „missionærer anklages for at kritisere det lokale styre“. Dette er en naturlig følge af deres bestræbelser for at gennemføre sociale reformer, ofte ved politisk aktivitet og protestbevægelser.
Men følger sådanne missionærer det eksempel Jesus satte? Lederen af en højere læreanstalt i et land hvorfra nogle af den slags missionærer kort forinden var blevet udvist, skrev til en førende avis: „Det styre Jesus levede under var korrupt og tyrannisk; . . . Dog søgte Frelseren ikke at gennemføre samfundsreformer. Han gik ikke til angreb på nationale misligheder . . . [Hvorfor ikke?] fordi hjælpemidlet ikke udelukkende bestod i menneskelige og ydre foranstaltninger. For at virke måtte kuren nå det enkelte menneske, den måtte genrejse hjertet.“ (Kursiveret af os)
I modsætning til kristenhedens missionærer er der i dag missionærer som netop yder de enkelte mennesker hjælp, idet de søger at nå ind til deres hjerte med Bibelens livreddende budskab. Det er Jehovas vidners missionærer. Den 2. marts i år udgik der et nyt hold af sådanne missionærer, i alt femogtyve, fra Vagttårnets bibelskole Gilead i Brooklyn, New York.
Under afslutningshøjtideligheden, som blev holdt i et af Jehovas vidners stævnelokaler i New York, understregede flere talere denne kontrast over for de nye missionærer. Skolens forstander, E. A. Dunlap, sagde i sin tale til eleverne at de under deres skolegang var blevet opbygget åndeligt, akkurat som Jesu disciple blev opbygget da de overværede forklarelsen på bjerget. (Matt. 17:1-9; 2 Pet. 1:16-19) Hvad var hensigten? At disse missionærer nu skulle sendes ud til tretten fjerne lande for at opbygge andre. Dét var deres arbejde, ikke at gennemføre sociale reformer.
Præsidenten for Vagttårnets selskab, N. H. Knorr, viste klart at missionærerne skulle forkynde Guds rige, som folk må acceptere og slutte op om, på samme måde som Jesus forkyndte dette rige. Folk må hjælpes til at være „i Guds billede“, lægge Guds egenskaber for dagen. Taleren henledte tilhørernes opmærksomhed på Efeserbrevet 5:1, hvor de kristne tilskyndes til at efterligne Gud. Apostelen Paulus skrev: „Søg at ligne ham.“ (New English Bible) Det indebærer at man må ændre sin personlighed. — Ef. 5:2-8.
Kunne missionærerne forvente at det ville lykkes dem at nå ind til folks hjerte? De blev opmuntret ved at høre en oplevelse som N. H. Knorr fortalte om en kvinde i Italien der gennem femten år var blevet oplært i et nonnekloster. Til sidst havde hun forladt klosteret og var blevet prostitueret. Da hun nogle år senere lærte Bibelens budskab at kende gennem Jehovas vidner, opgav hun sin „profession“, til trods for at hun nu havde tre børn at sørge for. Hun studerede Bibelen og blev døbt. Lokale Jehovas vidner hjalp hende økonomisk indtil hun fik sig et arbejde, og nu hjælper hun selv andre til at ligne Jehova Gud.
En anden taler, F. W. Franz, Selskabets vicepræsident, understregede kraftigt over for forsamlingen at det kristne forkyndelsesarbejde er presserende. Han fremhævede at de første 6000 år af menneskehedens historie ifølge en pålidelig bibelkronologi og efter månekalenderen vil udløbe i september i år. Dette træffer sammen med en tid hvor menneskeheden næsten er ved at sulte ihjel og samtidig er i fare for at blive forgiftet af forurening og udryddet ved hjælp af kernevåben. F. W. Franz tilføjede: „Der er intet grundlag for at tro at menneskeheden, i sin nuværende situation, vil kunne eksistere i den syvende tusindårsperiode“ under den nuværende tingenes ordning.
Vil det sige at vi ved nøjagtigt hvornår Gud vil ødelægge denne gamle ordning og indføre en ny? F. W. Franz viste at dette ikke er tilfældet, idet vi ikke kender det nøjagtige tidsinterval mellem Adams skabelse og det tidspunkt da Eva blev skabt, hvorefter Gud begyndte på sin syvtusindårige hviledag. (Hebr. 4:3, 4) Men, understregede han, „vi skal ikke tro at dette år, 1975, er uden betydning for os,“ for Bibelen viser at Jehova er „den største Tidsberegner“, og „vi har det faste holdepunkt, 1914, som markerer afslutningen på hedningernes tider.“ „Derfor,“ fortsatte, han, „imødeser vi med spændt forventning hvad den nærmeste fremtid vil betyde for vor generation.“ — Matt. 24:34.
Om eftermiddagen opførte eleverne nogle fortræffelige bibelske skuespil, deriblandt et som understregede betydningen af at være åndeligt ædru i den tid der er tilbage. Skuespillet handlede om Noa og hans familie i tiden lige forud for vandfloden, da de forkyndte mens de byggede arken. Ifølge Jesu ord i Lukas 21:34, 35 og Mattæus 24:37-42 bør Noas erfaringer tilskynde os til at være vågne og aktive i forbindelse med det vigtige livredningsarbejde at forkynde Guds rige og hjælpe andre til at ligne Gud.