Hvad ånden som udgydes fra det høje har udvirket
1. Hvad var der sket med „restens“ åndelige domæne inden den første verdenskrig sluttede i 1918?
INDEN den første verdenskrig sluttede den 11. november 1918 var det åndelige domæne som tilhørte den forfulgte rest af de åndelige israelitter, blevet lagt øde. Det var åndelig talt blevet som en ørken, hvor det var umuligt for den salvede rest at frembringe ’rigets frugter’ ved offentligt og frimodigt at forkynde den gode nyhed om Riget. (Matt. 21:43; 24:14) Usikkerheden og fortvivlelsen sænkede sig over den lille rest af Rigets ambassadører, der blev hadet og undertrykt i hele verden.
2. Hvoraf fremgik det om denne tilstand skulle fortsætte, og hvad skulle der til for at ændre situationen?
2 Var det Jehova Guds mening at hans indviede folk skulle forblive i denne underkuede tilstand? Nej. I førkristen tid havde han erklæret at Jerusalem og Judas land kun skulle ligge øde en begrænset tid, nemlig i halvfjerds år. Det babyloniske verdensrige skulle ikke for stedse hovere over sine ofre, Jerusalem og Juda. Tilsvarende var det ikke Guds hensigt at Babylon den Stores ofre, nemlig resten af de åndelige israelitter, skulle være underkuet i det uendelige. Men hvad skulle der til for at ændre situationen, så den kunne blive til ære for deres Gud, Jehova? Den hellige ånd måtte virke på dem på en særlig måde!
3. Indtil hvornår skulle Jehovas tjeneres trøstesløse tilstand fortsætte, ifølge Esajas 32:15, 16?
3 I Esajas 32:15 forsikrede Jehova sine tjenere om at deres bedrøvelige, trøstesløse tilstand kun skulle vare indtil „Ånd fra det høje“ blev udgydt over dem. Og hvad skulle der så ske? „Da,“ fortsætter profetien, „bliver ørkenen til frugthave, frugthaven regnes for skov. Ret fæster bo i ørkenen, i frugthaven dvæler retfærd.“ — Es. 32:15, 16.
4, 5 (a) Hvad skulle der altså ske med resten af de åndelige israelitter? (b) Hvordan blev dette bekræftet i Ezekiels syn af en dalslette som var fyldt med knogler?
4 Medlemmerne af det åndelige Israels rest skulle altså samtidig med udfrielsen fra det store Babylon opleve at Guds ånd blev udgydt over dem. Disse lyse udsigter blev bekræftet i et syn som Jehova gav profeten Ezekiel mens denne endnu var i landflygtighed i det gamle Babylon. I synet så Ezekiel en dalslette som var fyldt med løse knogler fra et stort antal døde israelitter.
5 Alt håb syntes ude for disse døde israelitter i Ezekiels syn. Håbet syntes ikke meget større for de levende israelitter, der befandt sig i landflygtighed i det gamle Babylon, hundreder af kilometer fra deres øde hjemland. Men i Guds øjne var håbet ikke udslukt. Han er nemlig en Gud som magter at oprejse de døde. Århundreder tidligere havde hans hellige ånd sat profeterne Elias og Elisa i stand til at oprejse bogstaveligt døde. Og i Ezekiels syn genskabte og genoplivede han nu alle de israelitter som lå døde. Han forklarede selv meningen med synet idet han sagde: „I skal kende, at jeg er [Jehova], når jeg åbner eders grave [i Babylon] og fører eder ud af dem, mit folk. Jeg indgiver eder min Ånd, så I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders land; og I skal kende, at jeg er [Jehova]; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra [Jehova].“ — Ez. 37:13, 14.
6. Hvordan fandt der en åndelig opstandelse sted, og hvad sagde de hedenske nationer måbende da de så det?
6 I overensstemmelse med profetien ophørte Babylon med at være den jødiske nations grav. Der fandt en åndelig opstandelse sted. Som ved et mirakel drog en skare landflygtige israelitter sammen med deres trælle bort fra Babylon og bosatte sig i deres hjemland. Dette skete i 537 f.v.t. De tog fat på at genopbygge Jerusalem og templet og begyndte at forvandle deres øde hjemland til et paradis. Nu havde de ikke længere nogen grund til at slå sig for brystet og klage over de „yndige marker“ og „frugtbare vinstokke“ som de babyloniske erobrere havde lagt øde i 607 f.v.t. Dette var sandelig et tydeligt bevis på at den hellige ånd var i virksomhed! De hedenske nationer måbede da de så det. Salme 126:2 gengiver hvad de sagde: „[Jehova] har gjort store ting imod dem!“
7. Hvem er ordene i Salme 126:2 blevet brugt om i vort tyvende århundrede, og hvorfor?
7 Det samme er blevet sagt i vort tyvende århundrede. Om hvem? Her tænker vi ikke på de bogstavelige jøder der slog sig ned i Palæstina efter den første verdenskrig og senere kæmpede med militær styrke for at oprette den israelske republik i 1948. Nej, de profetiske ord i Salme 126:2 er blevet udtalt i forbindelse med de forhadte og forfulgte bibelstudenter der blev udfriet fra trældommen under Babylon den Store i efterkrigsåret 1919. Det var disse genrejste kristne, disse åndelige israelitter, der oplevede at ånden blev udgydt over dem fra det høje. Selv om der ikke viste sig „tunger som af ild“ der satte sig på dem og gav dem mirakuløse evner til at tale fremmede sprog som de ikke havde lært i forvejen, mindede dette dem om pinsedagen i år 33. — Apg. 2:1-4; Joel 3:1, 2; Es. 32:15.
8. Hvad var grunden til at resten af de åndelige israelitter blev bevaret i live, og hvorfor kunne de med rette vælge at bære navnet „Jehovas Vidner“?
8 Som følge heraf gik disse åndeligt styrkede kristne op i Jehovas tjeneste med større energi end de nogen sinde tidligere havde gjort. Forkynd, forkynd, forkynd Guds oprettede rige — i hele verden! blev deres feltråb. Det blev deres egentlige mål i livet. Ifølge Bibelen var dette netop hensigten med at Gud havde bevaret dem i live under den første verdenskrig og udfriet dem fra Babylon den Store. (Matt. 24:9-14) Derfor samlede de atter deres spredte medlemmer og reorganiserede sig med det for øje at forkynde Riget i hele verden lige til enden. Med gratis pjecer i oplag på hundreder af millioner, med indbundne bøger i millionvis, med kampagner med bibelforedrag i mange verdensdele og radioforedrag udsendt over hundredvis af stationer aflagde de for hele verden et vidnesbyrd om Jehovas navn og hans messianske rige. Alt dette gjorde de uden at ligge under for nogen „fejheds ånd“. (2 Tim. 1:7) Så kom året 1931, og disse salvede forkæmpere for Jehova og hans rige ved Kristus valgte at bære det bibelsk begrundede navn „Jehovas Vidner“. — Es. 43:10.
9, 10. (a) Hvem har ikke kunnet fjerne dette navn fra jorden? (b) Hvem foruden resten at de åndelige israelitter er besluttet på at navnet skal leve videre, og hvad har de derfor gjort?
9 Indtil den dag i dag har alle de religiøse kræfter i Babylon den Store samt dens håndgangne mænd i den politiske, juridiske og militære verden søgt at bekæmpe dette navn som bæres af dem der forkynder Guds rige. Men forgæves. Navnet lever! Det samme gør de der bærer det!
10 Desuden er der nu ud over hele jorden en „stor skare“ som ikke selv er åndelige israelitter, men som er fast besluttet på at navnet skal leve videre og bevare sin mening og betydning. De der udgør denne skare har set hvad den Gud som bærer navnet Jehova har gjort for det folk han har skænket sit navn, resten af det åndelige Israel. De er blevet klar over hvem det er Guds ånd er blevet udgydt over fra det høje. I dag er det derfor medlemmerne af ’den store skare’ der siger: „[Jehova] har gjort store ting imod dem!“ (Sl. 126:2) En Gud der kan præstere så store ting med den lille rest af åndelige israelitter, er den Gud de vil tilbede og tjene. Uden at frygte alverdens had og forfølgelse har de indviet sig til denne Gud gennem Kristus og stillet sig solidariske med den salvede rest af Jehovas kristne vidner. Også de har påtaget sig at være hans vidner; de skammer sig ikke ved hans navn. — Åb. 7:9-17; Zak. 8:23.
Et forsvar mod „udtalelser inspireret af dæmoner“
11. Hvad kvækker dragen, vilddyret og den falske profet om, men hvilket budskab lader „resten“ og ’den store skare’ alligevel lyde?
11 I dag danner den salvede rest og den store skare en enig front mod „dragen“, det politiske „vilddyr“ og den atombevæbnede „falske profet“. Af Åbenbaringen 12:17 fremgår det at „dragen“, Satan Djævelen, fører krig mod den salvede rest, og hertil benytter den sig af det politiske „vilddyr“ og den anglo-amerikanske „falske profet“. De fortsætter derfor med deres dæmoninspirerede, kvækkende udtalelser om tilbedelse af staten, national suverænitet, materialisme og verdensfred og sikkerhed ved hjælp af De forenede Nationer. Men til trods for denne propaganda har Jehovas Vidner formået at lade den gode nyhed om Guds messianske rige lyde i hele verden. Rigets budskab er trængt igennem og kan høres i mere end to hundrede lande og øområder. Den kvækkende drage, vilddyret og den falske profet ville selvfølgelig gerne overdøve Rigets budskab. Babylon den Store, og især kristenheden, så også gerne at dette skete, eftersom kristenheden hævder at være den eneste der taler på Guds vegne.
12. Hvilken situation i forbindelse med kong Akab og hans falske profeter og Jehovas profet Mika, minder situationen i dag om?
12 Det forholder sig på ganske samme måde som det omkring år 920 f.v.t. gjorde for Jehovas profet Mika og de falske profeter der tjente kong Akab af Israel. Efter at de falske profeter havde varslet kong Akab en sejr, stod Mika frem og forudsagde at Akab ville lide nederlag. Mika gjorde gældende at kong Akab med Jehovas vidende og vilje ville gå sit endeligt i møde fordi han lod sig føre bag lyset af de falske profeters vildledende inspirerede udtalelser. En af de falske profeter, Zidkija, protesterede. Vi læser i Første Kongebog 22:24 at han trådte frem og „slog Mika på kinden og sagde: ’Ad hvilken vej skulle [Jehovas] Ånd have forladt mig for at tale til dig?’“ Men det var Mika Jehova havde talt ved, for kong Akab vendte ikke levende tilbage fra krigen. — 1 Kong. 22:20-38.
13. I hvilken forstand har den salvede rest af de åndelige israelitter svaret til profeten Mika?
13 I vore dage er der sket noget lignende, især fra året 1919, hvor de allierede sejrherrer fra den første verdenskrig vedtog forslaget om at oprette et Folkenes Forbund som skulle sikre freden og trygheden i verden. Den salvede rest af åndelige israelitter har svaret til profeten Mika. Den hellige ånd blev udgydt over dem fra det høje, og som forudsagt bevirkede dette at de profeterede, det vil sige udbredte kendskabet til profetierne i Jehovas inspirerede bibel. (Joel 3:1, 2) Frygtløst forudsagde de på grundlag af Bibelens profetier at Folkeforbundet ville svigte. De forkyndte også et advarende budskab imod kristenhedens konger eller politiske herskere, der svarer til kong Akab i det frafaldne Israel.
14. Hvilket budskab angående kristenhedens herskere har gejstligheden taget fortrydeligt op, og hvordan har den handlet ligesom dronning Jesabel?
14 „Resten“ erklærede at disse herskere ville lide nederlag i den forestående ’krig på Guds, den Almægtiges, store dag’ ved Harmagedon og gå til grunde når Gud eksekverede sin dom over dem. Dette ville ske til trods for at kristenhedens herskere med deres regeringer og militærstyrker var blevet velsignet af kristenhedens præster, der har optrådt ligesom Zidkija og de øvrige falske profeter på Akabs tid. De gejstlige hævder imidlertid at det er dem der taler på Guds vegne og er ledet af Guds ånd. Derfor har de taget det fortrydeligt op at den salvede rest har forkyndt et ildevarslende budskab angående de politiske herskere og deres væbnede styrker. De har søgt at undertrykke den salvede rests forkyndelse, som om den ikke var påbudt af Gud eller ikke blev udført i kraft af hans ånd. De har stået bag den voldsomme forfølgelse af den salvede rest, ligesom Akabs hustru, dronning Jesabel, stod bag forfølgelsen af Elias og et hundrede af Jehovas andre profeter. — 1 Kong. 18:13.
15. Hvornår vil det gå op for gejstligheden om Jehovas ånd har hvilet over den, og hvorfor vil den ikke se kristenhedens herskere vinde sejr?
15 På denne måde har præsterne i kristenheden formelig givet den salvede rest et slag i ansigtet og sagt: „Ad hvilken vej skulle [Jehovas] Ånd have forladt mig for at tale til dig?“ (1 Kong. 22:24) Men inden længe vil det gå op for gejstligheden om Jehovas ånd har hvilet over den. Den kommer ikke til at se kristenhedens herskere og deres hærstyrker vinde sejr. Den kommer ikke engang til med egne øjne at se hvordan dens politiske og militære venner lider nederlag i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. For inden krigen ved Harmagedon overhovedet begynder, vil gejstligheden sammen med de andre religiøse ledere i Babylon den Store blive hadet og udslettet af de politiske elementer, elementer som endnu er dem venligt sindede og som i dag spiller en aktiv rolle i De forenede Nationers organisation. — Åb. 16:14, 16; 17:3-18.
16. Hvad vil den Mika-lignende rest imidlertid få at se?
16 Men hvordan vil det gå den salvede rest, som Jehova fra det høje har udgydt sin ånd over? Den har forvundet det slag som kristenhedens gejstlighed har givet den i ansigtet. Den vil opleve at det budskab den under åndens ledelse har forkyndt fra Guds ord, går i opfyldelse. Ja, den vil opleve tilintetgørelsen af de verdslige herskere, der føres til Harmagedon af den kvækkende propaganda fra dragen, vilddyret og den falske profet.
„Herlighedens ånd, ja Guds ånd“
17. Hvorfor er forfølgelsen af „resten“ og ’den store skare’ ikke et tegn på at de ikke har Guds ånd?
17 Den salvede rest og dens medvidner, ’den store skare’ af Kristi „andre får“ i dag, har været og er genstand for hård forfølgelse og modstand. (Joh. 10:16) Beviser det at disse kristne vidner for Jehova ikke har hans ånd? Nej tværtimod, for Kristus har forudsagt at det ville være sådan ved „afslutningen på tingenes ordning“. Hans sande disciple ville blive hadet af alle nationerne og forfulgt fordi de vidnede om Guds rige ved Messias. (Matt. 24:3, 9-14) Når vi udstår had, forhånelse og forfølgelse fordi vi holder fast ved Kristi navn idet vi anerkender at han nu hersker som konge, skal vi derfor ikke føle skam, som om vi havde gjort noget forkert.
18. Hvorfor er de der bliver skældt ud for Kristi navns skyld, virkelig lykkelige, ifølge Første Petersbrev 4:14?
18 En kristen martyr i det første århundrede, apostelen Peter, skrev: „Hvis I bliver skældt ud for Kristi navns skyld, er I lykkelige, for herlighedens ånd, ja Guds ånd, hviler over jer.“ (1 Pet. 4:14) Eller, som det siges i New English Bible: „Hvis Kristi navn slynges jer i ansigtet som en fornærmelse, skal I regne jer for lykkelige, for da hviler den herlige Ånd som er Guds Ånd, over jer.“
19. Hvad vil folk opnå ved at udskælde os for Kristi navns skyld, men hvilken ånd er det Gud giver os?
19 De der håner og udskælder os fordi vi adlyder Guds befalinger ved Kristus, vil gerne gøre os så skamfulde at vi holder op med at tjene Gud og ikke længere vil forkynde „denne gode nyhed om riget“ til et vidnesbyrd i hele verden. Men den ånd som Gud lader hvile over forkynderne af Riget er ikke en ånd der indgiver dem en skamfølelse, en fornemmelse af at de gør noget forkert. Nej, den får os til at føle at der overgår os noget ærefuldt og ophøjet, og den har at gøre med Guds strålende herlighed. Det er en ånd der får os til at „juble mens vi er i trængslerne, idet vi ved at trængselen bevirker udholdenhed; og udholdenheden en godkendt tilstand; den godkendte tilstand igen håb, og håbet fører ikke til skuffelse; for Guds kærlighed er blevet udgydt i vore hjerter ved den hellige ånd, som blev givet os“. — Rom. 5:3-5.
20. Er det kun for Kristi navns skyld vi udskældes, ifølge Salme 69:10?
20 Vi kristne vidner for Jehova nyder ikke blot den ære at blive udskældt på grund af Kristi navn. Vi nyder desuden den ære at blive udskældt på grund af det navn for hvis skyld Jesus Kristus blev udskældt. „For heller ikke Messias var sig selv til behag; men som der står skrevet: ’Skældsordene fra dem der udskældte dig, er faldet på mig.’“ (Rom. 15:3) Disse ord er hentet fra Salme 69:10, som viser at den der udskældes er Jehova, for hvis tilbedelseshus Jesus Kristus var så nidkær. — Joh. 2:17.
21. Hviler Guds ånd også over os når vi udskældes for Jehovas navns skyld? Begrund svaret.
21 Det er en stor ære at blive udskældt på grund af Jesus Kristus, Guds søn. Det er en større ære også at blive udskældt på grund af Jehova Gud, Jesu Kristi Fader, eftersom Faderen er større end Sønnen. (Joh. 14:28) Eftersom „Guds ånd“ hviler over os når vi udskældes for Kristi navns skyld, må den hvile i langt større mål over os når vi også udholder skældsord og ringeagt fordi vi bærer Jesu Kristi Faders og Guds, Jehovas, navn. Hvis vi bevarer vor integritet over for Gud og holder ud lige indtil spotterne går til grunde i den kommende store trængsel, vil „herlighedens ånd“ fra Gud aldrig vige fra os. — Åb. 7:14-17; 1 Pet. 4:14.
„Ånden og bruden“
22. Hvorfor kan dragens, vilddyrets og den falske profets kvækkende propaganda ikke få os til at slå følge med de verdslige herskere, og hvilken ånd er vi beskyttet imod?
22 Vi kan vente at „dragen“, det politiske „vilddyr“ og den anglo-amerikanske „falske profet“ vil udskælde os og forhåne os endnu mere fordi vi ikke slår følge med de politiske herskere og deres hære som marcherer mod Harmagedons slagmark. Men deres kvækkende propaganda og deres fjendskab mod Jehovas Vidner vil aldrig få os til at tilbede andre (eller andet) end Jehova Gud, at fornægte hans universelle suverænitet eller at holde op med at søge hans dyrebare messianske rige først. Vi har „herlighedens ånd, ja Guds ånd“, og den kan modvirke alle de dæmoninspirerede udtalelser der leder nationerne til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. (Åb. 16:13-16; 19:19-21) Vi for vor del lytter til de inspirerede udtalelser i Guds hellige ord, Bibelen, og dem retter vi os efter. Hele vort liv ledes af disse inspirerede udtalelser. Jehovas ånd, som ledede nedskrivningen af Bibelen, er altså i virksomhed i vort liv. Den beskytter os mod at blive besmittet af „verdens ånd“. — 1 Kor. 2:12.
23. Hvis røst lader vi nu lyde overalt, og for hvem bevarer „resten“ sin rene jomfruelighed?
23 Respektfuldt lader vi ’åndens og brudens’ røst lyde over hele jorden. Vi ved hvem denne „brud“ er. Det er menigheden af åndsavlede disciple som er lovet bort til ægteskab med den himmelske brudgom, Jesus Kristus. På jorden i dag repræsenteres bruden af den salvede rest, som inden længe skal forenes med Kristus i himmelen. Denne rest har ingen andel i den religiøse utugt som Babylon den Store nu bedriver med de politiske herskere på jorden. Fremfor at blande sig i politik og gøre sig til venner med verden, bevarer brudeskarens medlemmer sig jomfrueligt rene til deres himmelske brudgom, Jesus Kristus, som de forkynder overalt som den himmelske konge der nu hersker ved Guds højre hånd. — Åb. 17:5, 18; 21:2-14, 21-24; Jak. 4:4.
24. Hvad er „ånden“ der nævnes i Åbenbaringen 22:17?
24 Det er netop i forbindelse med vor tid at der siges følgende i Åbenbaringen 22:17: „Og ånden og bruden bliver ved med at sige: ’Kom!’ Og lad enhver som hører, sige: ’Kom!’ Og lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ „Ånden“ der nævnes her, er Jehovas virksomme kraft der taler gennem de inspirerede udtalelser vi finder i Bibelens profetier. Det er den ånd der virker blandt de tilbageværende medlemmer af brudeskaren.
25. Hvem har taget imod indbydelsen fra „ånden og bruden“, og hvem har de vendt sig til for at slukke deres tørst?
25 Er der nogen i dag som har hørt indbydelsen fra „ånden og bruden“ og har taget imod den? Ja, navnlig siden 1935, det år hvor resten af brudeskaren blev klar over hvem ’den store skare’ der omtales i Åbenbaringen 7:9-17, er. Som svar på den guddommelige indbydelse har tusinder af mennesker der har tørstet efter „livets vand“, forladt det tørkeramte store Babylon. De har vendt sig bort fra de sprukne menneskeskabte „cisterner“ som ikke duer til at rumme det vand der virkelig kan opretholde liv. Gennem Jesus Kristus, den himmelske brudgom, har de vendt sig til Jehova Gud, som er „livets kilde“, „en kilde med levende vand“. — Jer. 2:13; Sl. 36:10.
26. Hvad hjælper medlemmerne af ’den store skare’ resten af brudeskaren med at gøre, og med hvilket resultat?
26 De der drikker af „livets vand“ og som derved åndelig talt er kommet til nye kræfter, udgør nu „en stor skare“ som hjælper brudeskarens salvede rest med at række indbydelsen ud til endnu flere mennesker. Det bevirker at ’den store skare’ stadig vokser i tal. Jehova lader sin ånd hvile over dens medlemmer, og de skammer sig ikke over at blive udskældt eller ringeagtet for hans og Kristi navns skyld. Ved „restens“ og ’den store skares’ forenede bestræbelser forkyndes den gode nyhed således i stadig større omfang, og det gøres kendt hvordan lydige mænd og kvinder kan opnå evigt liv i et paradisisk hjem her på jorden under Guds messianske rige. Denne „gode nyhed“ vil blive ved med at lyde i hele verden indtil denne gamle tingenes ordning, som endnu beherskes af „dragen“, „vilddyret“ og „den falske profet“, bliver fjernet.
27. (a) Hvad er den eneste forklaring vi kan give på den verdensomspændende forkyndelse af Riget? (b) Hvad må vi ’så’ med henblik på for at opnå evigt liv?
27 At ’den gode nyhed om riget’ forkyndes over hele jorden, er et sandt mirakel. Hvordan kan vi forklare det? Det kan kun skyldes den hellige ånd som har været i virksomhed og stadig er det. Gud har ladet den virke for at gennemføre det han har forudsagt, nemlig at den gode nyhed om Riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne før enden kommer. Hvad mennesker eller dæmoner end gør, kan intet modvirke hans ånd. Lad os derfor — i betragtning af den uforanderlige regel om at „hvad et menneske end sår, dette skal han også høste“ — ikke længere ’så’ med henblik på vort fordærvede kød men i stedet ’så’ med henblik på Guds hellige ånd. Hvis vi fra nu af sår med henblik på ånden, vil vi i kraft af den til sidst høste evigt liv i Guds nye orden. (Gal. 6:7, 8) Al tak til Jehova Gud gennem Jesus Kristus fordi han — netop nu hvor alle som elsker fred og retfærdighed har særlig behov for det — har ladet sin ånd udfolde sit mægtige virke!