Den herlige gode nyhed fra den lykkelige Gud

„Og det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationerne.“ — Mark. 13:10.

1. Hvad har Bibelen forudsagt om vor tid med hensyn til: (a) dårlige nyheder, (b) gode nyheder?

GODE NYHEDER er altid velkomne, ikke sandt? Men hvor finder man gode nyheder i dag? Afgjort ikke i verdens nyhedsmedier! Mørke skyer hænger over menneskeheden, og for de fleste er der ingen blå himmel at se. Mange er arbejdsløse. Fødevarepriserne stiger. Kriminaliteten breder sig stærkt. Moralen er lavere end nogen sinde. Oprustningen „er løbet løbsk“.a Det forholder sig netop som Bibelen har forudsagt om vor tid: „[Der er] angst blandt nationerne . . . mens mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord.“ Men findes der kun dårlige nyheder i dag? Nej, for i det samme skriftsted siges der videre til de kristne: „Ret jer op og løft jeres hoveder.“ Og hvorfor? „For jeres befrielse nærmer sig.“ — Luk. 21:25-28.

2. Hvorfor er dette den mest storslåede af alle gode nyheder? (Luk. 2:10)

² Det antydes her at der findes en god nyhed. Når vi undersøger den nærmere viser det sig at den er den mest storslåede af alle gode nyheder. Det er en god nyhed der gør os lykkelige.

3. Hvordan beskrives „den gode nyhed“ i De græske Skrifter?

³ Udtrykket „god nyhed“ forekommer mere end 120 gange i De kristne græske Skrifter. Evangelieskribenterne Mattæus og Lukas taler om „den gode nyhed om riget“. Markus-evangeliet forkynder „den gode nyhed om Jesus Kristus“. Apostelen Paulus taler om „den lykkelige Guds herlige gode nyhed“. Og apostelen Peter omtaler „den gode nyhed“ som „Jehovas udtalelse“ der „forbliver til evig tid“. — Matt. 4:23; Luk. 8:1; Mark. 1:1; 1 Tim. 1:11; 1 Pet. 1:25.

4. Hvordan understreger Bibelen at „den gode nyhed“ er evigvarende?

⁴ At „den gode nyhed“ forbliver til evig tid, understreges også i Åbenbaringen til apostelen Johannes, hvor vi læser om „en evigvarende god nyhed“ som en engel forkynder „som godt nyt for dem der bor på jorden, og for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk“. Denne engel opfordrer alle mennesker til at ’frygte Gud og give ham ære’, ja, til at ’tilbede ham som har dannet himmelen og jorden og hav og vandkilder’. Grunden til denne opfordring er, som Johannes skriver, at „hans doms time er kommet“. — Åb. 14:6, 7.

5. Hvorfor har mennesker i al almindelighed undladt at tage imod „den gode nyhed“, og med hvilket resultat?

⁵ I dag, hvor vi er nået til et vendepunkt i historien, er „den herlige gode nyhed“ som et strålende lys. Men betragter mennesker i al almindelighed Bibelens budskab som en god nyhed? Paulus siger i Andet Korinterbrev 4:3, 4: „Den gode nyhed . . . er tildækket . . . blandt dem som går til grunde, blandt hvem denne tingenes ordnings gud har forblindet de ikke-troendes forstand, for at lysskæret fra den herlige gode nyhed om Messias, som er Guds billede, ikke skal trænge igennem.“ Den gode nyhed stiller Satans tingenes ordning til doms. De der støtter Satans ordning vil gå til grunde, fordi de „ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus“. — 2 Tess. 1:8.

6. Hvilke velsignelser venter der dem som giver agt på „den gode nyhed“? (Sl. 37:11, 29)

⁶ De der giver agt på den gode nyhed vil imidlertid modtage velsignelser og goder der vil være så vidunderlige at de langt overgår hvad det dødelige menneske nu kan fatte. Det var værdsættelse af den gode nyhed der fik Paulus til at udbryde: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!“ — Rom. 11:28, 33.

Bogen med „den gode nyhed“ og dens Forfatter

7. Hvorfor er Bibelen det mest storslåede litterære værk historien kan fremvise?

⁷ Hvor finder vi den gode nyhed i dag? Kun i Guds ord, Bibelen, der er en enestående bog med en uendelig visdom. Bibelen opruller et storslået panorama for os, et panorama der strækker sig fra skabelsens begyndelse, op gennem hele menneskehedens historie til de nuværende kritiske tider, og videre gennem det storslåede tusindårsrige med Kristi herlige styre! Og dog blev denne bog med godt nyt nedskrevet af almindelige mennesker som vi. Det var gudhengivne mænd som var udvalgt af Jehova, mænd som ved hans ånd blev i stand til at nedskrive hans budskab. Jehova har også sørget for at Bibelen er blevet bevaret til os, trods alle forsøg på at fordreje eller tilintetgøre den. „Den gode nyhed“ er blevet til i løbet af århundreder i form af seksogtres „små bøger“, hvis længde og indhold varierer, men som hver udgør en uundværlig del af det mest storslåede litterære værk denne jord nogen sinde har kunnet fremvise, nemlig Bibelen! — Sl. 19:8-12.

8. (a) Hvad ophøjer bogen med „den gode nyhed“ først og fremmest? (b) Hvordan adskiller Gud Jehova sig fra alle andre guder?

⁸ Bogen med „den gode nyhed“ ophøjer først og fremmest den sande og levende Guds, Jehovas, navn og suverænitet. (Åb. 4:11) Den skildrer ham som den evige, lykkelige Gud — „[Jehova, Jehova], Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed, som bevarer miskundhed mod tusinder, som tilgiver brøde, overtrædelse og synd“! (2 Mos. 34:6, 7) Vi kan have tillid til ham, universets suveræne Herre. Jehova er en medfølende, faderlig Gud, så helt anderledes end kristenhedens uforklarlige treenighed og helt forskellig fra de millioner af livløse afguder og familieguder der tilbedes i de ikke-kristne religioner. Han er Gud den Almægtige, den Højeste over hele jorden, og hans glorværdige navn Jehova indestår for at det er hans hensigt at udfri dem der elsker ham, fra denne sataniske verden. — Sl. 83:18, 19; Ez. 38:23.

Guds storslåede skaberværk

9. Hvilke vidunderlige egenskaber lagde Jehova for dagen dengang han skabte jorden? (Jer. 10:10-12)

⁹ Det er betagende at tænke på den visdom, forudseenhed og kærlighed Jehova har lagt for dagen. (Sl. 40:6) Dengang han skabte jorden, anbragte den i himmelrummet og beredte den til at være menneskets evige hjem, overså han intet, selv ikke de mindste detaljer. Arkitekter og ingeniører i dette tyvende århundrede kan lære meget af den forudseenhed Jehova udviste dengang han byggede og indrettede jorden. Han gav vort jordiske hjem en grundvold der aldrig vil blive rokket, og som loft fik det en smuk, stjernebestrøet himmel der i alle kommende tidsaldre vil forkynde hans ære. Som der siges i Ordsprogene 3:19: „[Jehova] grundlagde jorden med visdom, grundfæsted himlen med indsigt.“

10, 11. (a) Hvilke foranstaltninger traf Jehova til gavn for mennesket længe før han skabte det? (b) Hvordan er jorden blevet fyldt med dårlige nyheder? (5 Mos. 32:5)

¹⁰ Til glæde for sin skabning, mennesket, smykkede Jehova dette jordiske hjem med et væld af skønne farver. Som med et tæppe dækkede han det med dejlige grønne marker og skove der ikke alene er et fredfyldt og smukt syn, men som også optager og oplagre energi fra solen. Vort jordiske hjem har med andre ord sit eget indbyggede kraftværk. Jehova indrettede det sådan at alt levende kunne udnytte dette kraftværk. Ved at tilvejebringe de forskellige kornsorter, frugter, grøntsager og andre næringsmidler, sørgede han for at jordens spisekammer var godt forsynet, endda længe før han skabte mennesket. Dette spisekammer vil altid være fyldt op, for Jehova erklærede senere: „Så længe jorden står, [skal] sæd og høst . . . ikke ophøre.“ — 1 Mos. 8:22; Sl. 104:14, 15, 24.

¹¹ Jehova forsynede også jorden med kostbare metaller og ædelsten, værdifulde mineraler og radioaktive grundstoffer, foruden en vældig rigdom af kul og olie. Det er først i de senere år at mennesket er kommet til at forstå hvor vidunderligt dets jordiske hjem har været udstyret fra starten. Hvis blot dette forråd var blevet brugt til menneskehedens gavn og til Guds ære, ville hver ny opdagelse være blevet en kilde til gode nyheder! (Jævnfør Femte Mosebog 8:6-9.) Men i stedet har grådige mennesker i utaknemmelighed mod Ham der har udtænkt og skabt jorden, handlet som vandaler og misbrugt og vanrøgtet Jehovas herlige skaberværk! De har forurenet jorden, ødelagt dens ressourcer og opbygget et forråd af kernevåben som bringer menneskeheden på randen af selvudslettelse. De har fyldt jorden med dårlige nyheder! Men sådan skal det ikke blive ved med at være.

12. Hvordan kan man sige at mennesket er „underfuldt skabt“?

¹² Det mest storslåede af alle Jehovas jordiske skaberværker er mennesket selv. Se blot på hvordan det er skabt! Hvilken prægtig skabning må det første fuldkomne menneske ikke have været — skabt som det var i Guds „billede“ i åndelig henseende, og med et legeme hvis udformning og indretning langt overgår enhver maskine som mennesket nogen sinde har udtænkt eller konstrueret! (1 Mos. 1:27) Vi bør i sandhed sige til Jehova: „[Jehova], . . . jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine gerninger, det kender min sjæl til fulde.“ (Sl. 139:1, 14) Og tænk så på at hvert eneste menneske har udviklet sig fra en ægcelle så lille som spidsen af en synål. Det var al den plads den store Arkitekt, Jehova Gud, behøvede for at nedfælde den „tegning“ der danner grundlaget for hele menneskets opbygning. Det får os til at føle os meget små, ikke sandt? — Præd. 11:5.

Hvad „den gode nyhed“ handler om

13. (a) Hvad er grunden til at vort legeme ikke længere fungerer på rette måde? (b) Hvilken stærk tillid kan vi nære med hensyn til vort jordiske hjem? (Sl. 145:17-20)

¹³ Det var i sandhed en ulykke at den første mand og kvinde valgte at gøre oprør mod Jehovas suverænitet og syndede! På grund af den nedarvede synd fungerer vort legeme, der er skabt så underfuldt, ikke længere på rette måde, og med tiden dør vi alle. (Rom. 5:12) Mange mennesker har nedbrudt sig selv endnu mere ved at misbruge deres legeme og besmitte deres sind. De kommer til kort med hensyn til at genspejle „Guds billede“. Menneskesamfundet er blevet selvisk og fordærvet. Men har vi kærlighed til Gud kan vi stræbe efter at genspejle hans personlighed. Og vi kan nære fuld tillid til at han en dag vil bringe orden i vort jordiske hjem, fjerne de vandaler som har ødelagt det, og sætte det i god stand igen, så det til sidst vil være et vidunderligt paradis, til fryd for alle mennesker og til Guds ære. Det er det „den gode nyhed“ handler om. — Åb. 11:18; Sl. 37:37, 38.

14. Hvilken „god nyhed“ om en „sæd“ er blevet forkyndt?

¹⁴ Denne særlige „gode nyhed“ begyndte at blive forkyndt fra det tidspunkt synden kom ind i verden. Det var dengang Jehova i Eden bekendtgjorde at han ville frembringe en „sæd“, en Messias og Befrier, der skulle knuse „slangen fra fortiden“, Satan, og tilintetgøre alle hans onde gerninger. (1 Mos. 3:15; Åb. 12:9-12) Abel, Enok og Noa viste tro på den gode nyhed, men selv om Gud tilintetgjorde den ugudelige verden i Vandfloden, var den lovede „sæd“ endnu ikke kommet. Løfterne blev derefter givet til Abraham og hans sæd. — 1 Mos. 22:15-18.

15. Hvordan var det muligt at vide hvem denne „sæd“ ville være? (Luk. 24:25-27)

¹⁵ Hvem ville denne „sæd“ vise sig at være? I hundreder af profetier forudsagde gudinspirerede skribenter indtil mindste detalje, hvordan Messias ville fremtræde, udføre en tjeneste, lide en smertefuld død samt opstå til liv i himmelen, hvor han skulle sidde ved Guds højre hånd. Den samme Gud som havde vist en enestående forudseenhed ved forberedelsen og indretningen af vort jordiske hjem, forudsagde altså også lang tid i forvejen hvem han ville bruge til at skabe en tilstand af paradisisk skønhed på jorden.

16. Hvornår og hvordan fremstod ’sæden’?

¹⁶ Efter cirka fire tusind års forløb, fremstod den der i første række skulle udgøre den lovede „sæd“, nemlig Jesus Kristus. (Gal. 3:16) Dengang Jehovas engel bekendtgjorde Jesu fødsel som menneske, sagde den til de ydmyge hyrder: „Jeg forkynder jer en god nyhed om en stor glæde som vil blive hele folket til del, for i dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren.“ (Luk. 2:10, 11) Da Jesus var tredive år gammel blev han døbt og salvet med Guds ånd, og i synagogen i byen Nazaret hvor han var vokset op, bekendtgjorde han formålet med at han var kommet til jorden, idet han læste profeten Esajas’ ord: „Jehovas ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde godt nyt for fattige, han sendte mig ud for at forkynde frigivelse for fanger og for blinde at de skal få deres syn igen, for at sende de undertrykte bort som frigivne, for at forkynde Jehovas velkomne år.“ Da Jesus derefter havde sat sig ned, sagde han til sine bysbørn: „I dag er det skriftsted I lige har hørt, blevet opfyldt.“ (Luk. 4:18-21) Men glædede de sig over denne gode nyhed? Nej. De forsøgte i stedet at slå Jesus ihjel.

17. Hvad bringer „den gode nyhed“ håb om, ifølge det Jesus forkyndte?

¹⁷ Da tiden var inde tog Jesus „rundt til alle byerne og landsbyerne, og han underviste i deres synagoger, forkyndte den gode nyhed om riget og kurerede enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed“. (Matt. 9:35) Jesus fortalte altså om et rige hvis styre ville skænke menneskeheden store velsignelser, og ved at kurere folk for deres sygdomme og skrøbeligheder tilkendegav han hvor vidtrækkende disse vidunderlige velsignelser ville være. (Luk. 7:22) Ja, „den gode nyhed“ bragte håb om udfrielse fra synd og død, fra Satans og menneskers onde herredømme og fra trældom under falsk religion.

Hvorfor vi bør takke Gud og Kristus

18. Hvad viser at Gud og Kristus virkelig har omsorg for menneskene?

¹⁸ Denne „gode nyhed“ er et udtryk for hvor stor omsorg Gud nærer for sine jordiske skabninger: „For Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Joh. 3:16) Hvor bør vi takke Jehova for denne kærlige foranstaltning! Og hvor bør vi takke hans søn, Jesus Kristus, der sagde om sig selv: „Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner“! (Joh. 15:13) Denne selvopofrende kærlighed blev selve grundlaget for „den gode nyhed“.

19. (a) Hvad resulterede Jesu død i? (b) Hvorfor var Jesus ikke interesseret i at få sin egen jordiske familie?

¹⁹ Det var på grund af „den gode nyhed“ at Jesus led den grusomste død. Og hvad udvirkede hans død? Ved urokkelig loyalt at hævde sin Faders suverænitet indtil døden, viste Jesus sig fuldt ud kvalificeret til den ophøjede stilling som konge i det himmelske rige. Ved at forblive syndfri til døden bevarede Jesus sin ret til liv som et fuldkomment menneske, og denne ret kunne han nu bruge som „rede penge“ til at købe alt det tilbage som Adam havde sat over styr for menneskeheden. (Hebr. 5:8, 9; Rom. 5:19) Jesus kunne have giftet sig og have fået sin egen fuldkomne jordiske familie. Men det var han ikke interesseret i. Han var interesseret i os, Adams hjælpeløse familie, og i at gøre sin Faders vilje ved at genløse os fra synd og død. Som der siges: „Netop derfor ophøjede Gud ham også til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet som er over ethvert andet navn.“ — Fil. 2:9-11.

20. (a) Hvad er Jesus i stand til at udvirke, i kraft af den stilling han nu indtager? (b) Hvilket håb for ’den sukkende skabning’ fremholder „den gode nyhed“?

²⁰ Ifølge sit eget ’uopløselige livs kraft’ tjener Jesus nu som „præst for evigt“ i himmelen, så han er i stand til for altid at fjerne den nedarvede synds virkninger. Dette har han allerede gjort for sin „lille hjord“ af salvede disciple — hvoraf de første blev udvalgt blandt jøderne og resten blandt de ikke-jødiske folk — og de er blevet ført ind i „en ny pagt“ så de kan herske sammen med ham i hans rige i kraft af en himmelsk opstandelse. Dette er den gode nyhed som Paulus og andre disciple så nidkært forkyndte i det første århundrede. (Rom. 1:15, 16; Hebr. 7:16, 21; 8:7-13) Men ifølge „den gode nyhed“ er der også håb om evigt liv for ’den store skare’ der overlever Harmagedon, og for en endnu større skare af døde som vil blive oprejst i det genoprettede paradis. Dette er i sandhed en vidunderlig „god nyhed“ for ’den sukkende skabning’! — Rom. 8:20-22.

21 (a) Hvem har især lidt for Satans hånd? (Åb. 6:9) (b) Hvorfor er tiden nu inde til at Guds styre vil blive genoprettet over hele jorden? (Åb. 11:17, 18)

²¹ Ja, menneskeheden har lidt i århundreder, og det gælder ikke mindst Guds loyale tjenere som er blevet forfulgt og ofte endog slået ihjel af Satan og hans religiøse håndlangere. Men de vil blive belønnet for deres integritet! (Åb. 2:10) De har sammen med Jesus tilbagevist Satans påstand om at Gud ikke kunne sætte mennesker på jorden som ville forblive loyale under alle slags prøver. Gennem seks tusind år af menneskehedens historie har de bevist at intet kan vende Guds sande tjenere bort fra deres kærlighed til Ham og deres hengivenhed for Ham. Disse trofaste tilbedere af Jehova forstår at menneskers styre ikke kan bringe menneskeheden enhed og lykke. Det kan kun Guds retfærdige, suveræne herredømme! Og nu hvor menneskers styre har vist sig at være en fuldstændig fiasko, er tiden kommet da Jehova vil udfri sine loyale tjenere, hævde sin suverænitet og genoprette sit styre over hele jorden.

[Fodnote]