Hvad mente vismanden?

Bliv ikke fordærvet

Ingen, selv ikke en vismand, er immun over for det at blive fordærvet. Kong Salomon skrev: „Sandelig, Undertrykkelse kan gjøre Vismand gal, og Bestikkelse fordærve Hjærtet.“ — Præd. 7:7, Lindberg.

Selv den vise kan handle vanvittigt eller ubesindigt når han udsættes for langvarig undertrykkelse. Han kan miste selvbeherskelsen og give sine undertrykte følelser frit løb ved at være opfarende over for andre, eller han forsøger måske at befri sig for undertrykkelsen ved ulovlige midler.

Det kan også være at skriftstedet beskriver undertrykkelse som den vise selv gør sig skyldig i over for andre. Når en person er tilbøjelig til at lægge en undertrykkende ånd for dagen, handler han på en måde der er i strid med menneskelig anstændighed og hensynsfuldhed, uanset hvor viis han er. Han ignorerer andre menneskers følelser og er blind for deres lod i livet. Alt hvad han kan se, er sig selv og sin egen position. Han betragter sig selv som en stor velgører og mener derfor at han har ret til at undertrykke alle som vover at kritisere hans handlemåde. — Jævnfør Anden Krønikebog 16:10.

En bestikkelse kan være lige så fordærvende som undertrykkelse; den ’fordærver hjertet’ eller det gode motiv. De fattige og trængende som lider på grund af diskrimination og partiskhed kan blive hjerteløst behandlet af dem der tager imod bestikkelse.

Hvordan man kan udholde uretfærdighed og undertrykkelse

Hvad kan man gøre når man bliver udsat for uretfærdighed? Salomons næste ord er til stor hjælp: „En sags udgang er bedre end dens indgang, tålmod er bedre end hovmod. Vær ikke hastig i dit sind til at græmmes [fortørnes, 1871-oversættelsen], thi græmmelse [Fortørnelse, 1871-oversættelsen] bor i tåbers bryst.“ — Præd. 7:8, 9.

Det er forstandigt at være tålmodig og stole på at den måde det hele til sidst ender på, vil være til bedste for Guds tjenere. Ja, enden på en sag kan komme til at stå i skarp kontrast til den dystre begyndelse. Dette var afgjort tilfældet med israelitterne da de var i trældom i Ægypten. Da Moses første gang bad om at israelitterne måtte få deres frihed, svarede Farao med at øge undertrykkelsen. (2 Mos. 5:1-9) Men til sidst skabte Jehova Gud sig et stort navn ved at sørge for at hans underkuede folk blev udfriet. — 2 Mos. 12:31, 32.

Den der er tålmodig, er langt mindre tilbøjelig til at tage sagen i sin egen hånd og derved skabe vanskeligheder for sig selv eller andre. Den hovmodige, derimod, finder det vanskeligt at bevare selvbeherskelsen og er tilbøjelig til at handle ubesindigt, til skade for sig selv. En utålmodig mand har let ved at fare op i vrede hvis hans forventninger ikke bliver indfriet. Han bliver hurtigt fortørnet. Han giver sin fortørnelse næring, idet han gemmer på den i sit bryst. Salomon kalder ham derfor med rette en ’tåbe’ eftersom hans handlemåde fører dårlige resultater med sig i form af ubesindige ord eller handlinger.

At have et realistisk syn på fortiden er også en stor hjælp når man skal udholde ubehagelige situationer. Salomon formanede: „Spørg ikke: ’Hvoraf kommer det, at de gamle dage var bedre end vore?’ Thi således spørger du ikke med visdom.“ — Præd. 7:10.

Den der længes efter „de gode gamle dage“, glemmer at der også før i tiden var nok af problemer og vanskeligheder. Livet i den ufuldkomne ordning kan aldrig blive helt ideelt. Noget af det der fandtes før i tiden kan have været bedre, men meget af det var det ikke. Det kan være meget urealistisk at have et nostalgisk syn på fortiden. Desuden er der ingen som kan skrue tiden tilbage. Derfor er det højst uforstandigt at mene at nogen anden tidsperiode i denne verden har været bedre på alle måder og så blive utilfreds med nutiden. En sådan tænkemåde vil ikke hjælpe en til at affinde sig med en vanskelig situation som det ikke er menneskeligt muligt at forandre.