Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w78 1/2 s. 23-24
  • Spørgsmål fra læserne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmål fra læserne
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1978
  • Lignende materiale
  • Jakobs Brev
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Hvad vi kan lære af Jesus’ lillebror
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2022
  • Jag efter fred ved at bekæmpe misundelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2020
  • Misundelse — en følelse der kan forgifte sindet
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2012
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1978
w78 1/2 s. 23-24

Spørgsmål fra læserne

● Jakob 4:5 synes at indeholde et bibelcitat, men hvilket vers er det Jakob citerer, og hvad vil han understrege?

Jakob 4:5 lyder: „Eller mener I at det er til ingen nytte skriftstedet siger: ’Med hang til misundelse bliver den ånd som har taget bolig i os, ved med at længes’?“

Faktisk findes der ikke noget enkelt vers i Bibelen som det med bestemthed kan siges at disciplen Jakob citerer. Måske har han blot sammendraget hovedtanken i flere forskellige vers.

Da der ikke findes noget bestemt vers i De hebraiske Skrifter med den ordlyd Jakob anvender, har nogle kommentatorer fremført den tanke at han måske citerede fra et apokryfisk skrift eller et skrift der er gået tabt. Men når de inspirerede kristne bibelskribenter benytter vendingen ’skriftstedet siger’, er det altid som indledning til citater fra eller henvisninger til dele af den inspirerede kanon, enten på grundsproget hebraisk eller i græsk oversættelse. (Joh. 19:37; Rom. 4:3; 9:17; Gal. 4:30; 1 Tim. 5:18) De citerer ikke fra de ikke-kanoniske bøger der udgør apokryferne.

Flere passager i Bibelen giver udtryk for at ufuldkomne mennesker er belastet med en tilbøjelighed til at synde. Vi læser for eksempel: „[Jehova] så, at menneskenes ondskab tog til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang,“ og: „Den gudløses sjæl har lyst til ondt.“ (1 Mos. 6:5; 8:21; Sl. 51:5-7; Ordsp. 21:10; Jer. 17:9; Gal. 5:17) Jehova fraråder også direkte den misundelige, begærlige og konkurrencelystne ånd der giver anledning til så mange vanskeligheder. (2 Mos. 20:17; Sl. 37:1; 73:3; Præd. 4:4) For at slå tanken i sin argumentation fast kan disciplen Jakob udmærket have sammendraget hovedtanken i dette, og indledt den med vendingen „skriftstedet siger“. — Jævnfør Romerbrevet 3:9-18.

Jakob advarede først sine kristne brødre mod at strides og kriges. (Jak. 4:1, 2) Derefter påpegede han at den der er ven med verden, bliver en fjende af Gud. (Jak. 4:4) Og disse tanker knytter han udmærket sammen i vers 5: „Eller mener I at det er til ingen nytte skriftstedet siger: ’Med hang til misundelse bliver den ånd som har taget bolig i os, ved med at længes’?“ Ja, den der giver efter for en tilbøjelighed til misundelse og slethed, og som bærer frugterne heraf, stiller sig i opposition til Gud. Det fremgår af selve ånden i Guds ord. Jakob slutter derpå med et citat fra Ordsprogene, idet han skriver: „Men den ufortjente godhed som han skænker er større. Derfor siges der [i Ordsprogene 3:34]: ’Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.’“ — Jak. 4:6

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del