Hvor fik Kain sin kone fra?

Fra en anden menneskeslægt? Hvornår blev de gift? Var det blodskam?

ALLE der læser Bibelen ved at Kain var det første menneske der blev født på jorden. Han var den første søn der fødtes Adam og Eva, som Gud havde skabt direkte. — 1 Mos. 4:1.

Bibelen beretter om Adams og Evas skabelse og om syndefaldet. (1 Mos. 2:7, 21, 22; 3:1-6) Den viser at Gud dømte dem til døden og drev dem ud af Edens have. (1 Mos. 3:14-19) Gud fortalte imidlertid Eva at hun skulle sætte børn verden. — 1 Mos. 3:16.

Abel var deres anden søn. (1 Mos. 4:2) Bibelens beretning om de første mennesker er meget kortfattet og sammentrængt, men den indeholder alt hvad vi har brug for at vide. Den fortæller os at de to drenge voksede op og valgte hver sit erhverv eller arbejde. Kain valgte det ældste af alle erhverv — landbruget — mens Abel blev fårehyrde. Dette forudsætter at der må være gået adskillige år.

„Nogen tid efter,“ siger beretningen, bragte de to mænd Gud offergaver for at vinde hans gunst. (1 Mos. 4:3, 4) Vi lægger også mærke til at da Set, den tredje søn der omtales ved navn, blev født, betragtede hans moder, Eva, ham som en erstatning for Abel. (1 Mos. 4:25) Adam var 130 år gammel da Set blev født.

Dette viser at Adam på det tidspunkt udmærket kan have haft adskillige andre børn, også døtre. Bibelen er tavs med hensyn til navnene på Adams døtre, men det behøver ikke at udelukke at han havde døtre, idet døtres fødsel sjældent blev nævnt og de kun lejlighedsvis blev omtalt ved navn i slægtsregistrene. I sin opsummering af Adams liv siger Bibelen da også direkte at han „avlede sønner og døtre“. — 1 Mos. 5:4, 5.

Der fandtes ingen andre menneskeslægter — ingen familie af mennesker der levede forud for Adam eller som havde en anden oprindelse, sådan som nogle har gættet på i et forsøg på at besvare spørgsmålet om hvor Kain fik sin kone fra. Dette udelukkes af en udtalelse af Adam og af selve navnet Eva. Bibelen siger: „Derpå [efter at Gud havde afsagt dommen] gav Adam sin hustru navnet Eva [der betyder „levende“], for hun måtte jo blive moder til alle levende.“ — 1 Mos. 3:20, NW.

Den konklusion vi nødvendigvis må drage, er altså at Kain giftede sig med en af sine søstre.

Alle mennesker har samme oprindelse

Bibelkyndige indrømmer at kendsgerningerne støtter Bibelens udtalelse i Apostelgerninger 17:26, hvor der står: „[Gud] har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade.“ I John Peter Langes Commentary on the Holy Scriptures,a et værk der indeholder adskillige forskeres bidrag til en analytisk og forklarende drøftelse af Bibelen, siges der på side 191:

„At Bibelen hverken kender til eller vil vide af præ-adamitter . . . eller af forskellige racer af primitive urmennesker, fremgår ikke blot af Første Mosebog i. og ii. men også af alt hvad Den hellige Skrift konsekvent forfægter og forudsætter som givet; som for eksempel i Matt. xix. 4; Apg. xvii. 26; 1 Kor. xv. 47. . . . Menneskeslægtens fælles oprindelse er i overensstemmelse med læren om menneskehedens fælles fald ved Adam, og deri fælles genløsning ved Kristus. . . . De største naturvidenskabsmænd har for flertallets vedkommende erklæret sig imod tanken om forskellige menneskeslægter med hver sin oprindelse . . . med hensyn til den såkaldte frugtbarhed ved kønslige forbindelser mellem de forskellige racer, er denne frugtbarhed med rette blevet erklæret for et af de stærkeste beviser på en fælles oprindelse. . . . Den autoktonske teori [at levende organismer (i dette tilfælde mennesker) blev dannet eller opstod på de steder hvor de er blevet fundet] [kan] ikke benægte den kendsgerning at de forskellige mennesketypers oprindelse peger tilbage til et fælles hjem i Asien.“

Denne udtalelse om menneskenes fælles oprindelse (at de alle udgør én slægt, én skabt art, og ikke kan spore deres oprindelse tilbage til flere stammer eller folk der blev skabt hver for sig eller har hver sin oprindelse) er i overensstemmelse med Bibelens udtalelser: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden,“ og: „Ligesom alle dør i Adam, således vil alle også blive gjort levende i Messias.“ Dog har Skaberen, gennem de utallige genetiske kombinationer, sørget for at der findes mange tiltalende og interessante variationer inden for menneskeslægten. — Rom. 5:12; 1 Kor. 15:22.

Fordi Adam blev fader til hele menneskeheden, kan Kristus kaldes „den sidste Adam“, for han var en fuldkommen mand her på jorden, og han kan nu blive fader til alle Adams efterkommere som viser tro på hans offer. (1 Kor. 15:45) Hvis menneskeslægten stammede fra flere forskellige forfædre, kunne der ikke ved dette ene menneskes, Jesu Kristi, død, være tilvejebragt en tilstrækkelig løsesum. — 5 Mos. 19:21; Matt. 20:28.

Nogle bibellæsere har fået det indtryk at Kain fandt sin kone i et andet land, i landet Nod (flygtningeland). Den autoriserede danske oversættelse gengiver Første Mosebog 4:16, 17 således: „Så drog Kain bort fra [Jehovas] åsyn og slog sig ned i landet Nod østen for Eden. Kain kendte sin hustru, og hun blev frugtsommelig og fødte Hanok.“

Dette skriftsted kunne godt give én den opfattelse at Kain drog til landet Nod (der betyder „Flygtningeland“) og først dér „kendte“ sin kone i den forstand at han mødte hende dér. Men Kain tog i virkeligheden sin kone med sig; før i tiden brugte man udtrykket „at kende“ i den betydning at kende kødeligt eller at have kønslig omgang med. Følgelig gengiver moderne oversættelser skriftstedet således: „Derpå gik Kain bort fra Jehovas ansigt og bosatte sig i Flygtningeland øst for Eden. Senere havde Kain omgang med sin hustru, hvorpå hun blev gravid og fødte Hanok.“ (New World Translation) James Moffatts oversættelse, An American Translation og den katolske Jerusalem-Bibel bruger ligeledes alle udtrykket: ’Kain havde omgang med sin hustru.’ New English Bible siger: ’Kain lå hos sin hustru.’

Var det blodskam?

Var Gud årsag til det der nu kaldes „blodskam“ da han forordnede det sådan at Adams første børn skulle gifte sig med hinanden — brødre med søstre? Nej. For hvis Adam var forblevet i sin oprindelige fuldkomne tilstand ville hans børn også være blevet født fuldkomne. (5 Mos. 32:4) Der ville ikke have været nogen familiesvagheder som kunne gå i arv og blive forstærket ved ægteskab mellem nære slægtninge, sådan som det er tilfældet i dag, hvor den syndige menneskeslægt i høj grad er blevet degenereret og er behæftet med mange genetiske defekter. Selv efter at Adam havde syndet, opnåede hans efterkommere en levealder på op til 969 år i tiden før Vandfloden. — 1 Mos. 5:27.

Følgelig tog det lang tid før de genetiske defekter blev så talrige og så udtalte i visse slægtslinjer at ægteskab mellem efterkommere af nære slægtninge blev farligt. Selv Abraham, der levede cirka to tusind år efter Adams skabelse, giftede sig med sin halvsøster. (1 Mos. 20:12) Det var først da Gud gav israelitterne Moseloven (cirka fem hundrede år senere) at han forbød ægteskabelige forbindelser mellem nære slægtninge blandt Israels folk. — 3 Mos. 18:6-18.

Det var en vidunderlig ordning Gud traf da han skabte menneskeheden som én slægt, med en fælles oprindelse. Alle har således samme mulighed for at høste gavn af Jesu Kristi forsoningsoffer. (1 Tim. 2:5, 6) Alle kan nærme sig Gud gennem denne ene som deres „Evigheds-Fader“ og blive „Guds børn.“ (Es. 9:6; Rom. 8:21) Under Kristi herredømme vil menneskeheden igen udgøre en enhed. (Ef. 1:9, 10) Alle nationale, etniske, politiske og sociale skranker vil da blive fjernet for stedse, og Guds oprindelige hensigt vil blive fuldbyrdet. — 1 Kor. 15:24, 28.

● „Han er klippen, fuldkomment hans værk, thi alle hans veje er retfærd! En trofast Gud, uden svig, retfærdig og sanddru er han. Skændselsmennesker sveg ham, en forvendt og vanartet slægt.“ — 5 Mos. 32:4, 5.

[Fodnote]