„Kom, følg mig, og jeg vil gøre jer til menneskefiskere“
1-3. (a) Hvilket arbejde indbød Jesus folk til at være med i? (b) Hvordan fremgår det af de første disciples reaktion at de havde tro?
JOHANNES DØBER havde fuldført sin gerning, og nu var den salvede Jesus begyndt at forkynde det opildnende budskab: „I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.“ (Matt. 3:2; 4:12-17) Men Jesus Kristus skulle ikke være alene om at forkynde den gode nyhed. Da han kom gående langs Galilæas sø, så han Simon Peter og Andreas, i færd med at kaste et fiskenet i søen. Han sagde til dem: „Kom, følg mig, og jeg vil gøre jer til menneskefiskere.“ De tøvede ikke. „Straks“ forlod de deres net og fulgte Jesus. Derefter så Jesus Jakob og Johannes i en fiskerbåd og kaldte på dem. Også de forlod „straks“ båden og deres fader for at følge Jesus. — Matt. 4:18-22.
2 Jesus satte disse nye disciple et glimrende eksempel mens han oplærte dem til at blive „menneskefiskere“. De fulgte ham konstant mens han „gik . . . rundt i hele Galilæa, underviste i [synagogerne] og forkyndte den gode nyhed om riget og kurerede enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed blandt folket“. — Matt. 4:23.
3 I Kapernaum, der lå i Galilæa, fik Jesus øje på Mattæus (Levi), som sad på skattekontoret, og han gav ham den samme opfordring: „Følg mig.“ Mattæus forlod straks sin stilling som skatteopkræver for at følge Jesus. (Matt. 9:9; Mark. 2:14) Jesus tog nu igen „rundt til alle byerne og landsbyerne“ for at undervise folk og forkynde den gode nyhed om Riget, mens han også kurerede enhver form for sygdom. Selv om hans disciple voksede i antal, sagde han til dem: „Høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ — Matt. 9:35-38.
4. (a) Hvorfor blev apostlene udvalgt? (b) Hvad forventer Jesus af dem der følger ham?
4 Blandt disse første disciple udvalgte Jesus nu 12 til at være apostle, „for at de kunne være hos ham og for at han kunne sende dem ud at forkynde“. (Mark. 3:14) De trofaste apostle ville senere blive den kristne menigheds grundsten. (Ef. 2:20; Åb. 21:14) De var villige, rede til at tjene og lykkelige for at samarbejde med Jesus i forkyndelsen af Riget. Jesus vejledte dem og befalede dem at gå til byerne og landsbyerne, og at besøge folk i deres hjem. Han sagde til dem: „Mens I nu går, skal I forkynde og sige ’Himlenes rige er kommet nær.’“ Jesus lod sine disciple forstå at arbejdet ikke ville være let og at mange ville nægte at lytte til dem. Alligevel skulle de aflægge deres vidnesbyrd endog for herskere og folk fra nationerne. De måtte være selvopofrende og modige, for Jesus sagde: „Den der ikke tager sin marterpæl og følger efter mig er mig ikke værdig.“ — Matt. 10:7-18, 38.
5. Hvad hindrer nogle i at blive Kristi disciple?
5 Ikke alle tog imod Jesu opfordring til at følge ham. For eksempel var der den rige unge mand der foretrak materielle ejendele for den åndelige skat han kunne have glædet sig over ved at forkynde den gode nyhed om Riget. (Matt. 19:16-24) Også andre kom med undskyldninger, som det fremgår af beretningen i Lukas 9:57-62:
„Mens de nu gik på vejen var der en der sagde til [Jesus]: ’Jeg vil følge dig hvor du end tager hen.’ Og Jesus sagde til ham: ’Ræve har huler og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.’ Så sagde han til en anden: ’Følg mig.’ Manden sagde: ’Giv mig lov til først at tage hen og begrave min fader.’ Men han sagde til ham: ’Lad de døde begrave deres døde, men tag du af sted og forkynd Guds rige vidt og bredt.’ En anden igen sagde: ’Jeg vil følge dig, Herre; men giv mig først lov til at tage afsked med dem der er i min husstand.’ Jesus sagde til ham: ’Ingen som har lagt sin hånd på en plov og ser sig tilbage, er velegnet for Guds rige.’“
6. Hvordan oplærte og opmuntrede Jesus sine disciple, som beskrevet i Lukas 10:1-20?
6 Efter at have omtalt disse negative eksempler beretter Lukas om noget positivt der skete. Han skildrer hvordan Jesus udvalgte 70 af sine disciple og sendte dem ud to og to for at berede vejen for ham i distriktet. De skulle sige til folk at ’Guds rige var kommet nær til dem’. (Luk. 10:1-16) De 70 fandt stor glæde i deres tjeneste. Men Jesus viste dem at de havde en endnu større grund til at være lykkelige, for han sagde: „Fryd jer fordi jeres navne er indskrevet i himlene.“ — Luk. 10:17, 20.
Jesus giver et forbillede
7, 8. Nævn nogle af de velsignelser de første „menneskefiskere“ erfarede ved at tjene sammen med Jesus.
7 De inspirerede bibelskribenter Mattæus, Markus, Lukas og Johannes fortæller hvordan Jesu første disciple samarbejdede med ham i arbejdet med at forkynde og undervise, en tjeneste der var til stor gavn for dem selv og andre. Jesus lærte dem mange vidunderlige ting om Guds rige, og disse sandheder kunne de dele med andre som ville lytte. Fremfor alt hjalp Jesus sine disciple til at forstå og værdsætte deres dyrebare forhold som trælle, tjenere eller husholdere for Jehova Gud og Kristus Jesus. — Matt. 6:24; jævnfør Lukas 12:37, 42, 43.
8 I lighed med sin Fader arbejdede Jesus. Han ønskede også at hans disciple skulle arbejde; de skulle gøre Rigets budskab kendt. (Joh. 4:34; 5:17; 9:4) I omkring tre år oplærte han derfor sine disciple til at være „menneskefiskere“. Han advarede dem også om at de ville blive behandlet på samme måde som han, deres Herre, var blevet behandlet. De kunne se hvordan han tjente og hvordan han reagerede når han blev udsat for lidelser, hvorved han gav dem et forbillede så de kunne følge lige i hans fodspor. (Matt. 10:22-26; 1 Pet. 2:21) Han lærte dem mange ting som han havde modtaget fra Gud, og de så ham opfylde mange profetier. Alt dette styrkede deres tro.
9. Hvad lærte Jesus sine disciple om deres forhold til Gud som hans trælle?
9 Jesus tilskyndede dem også til ydmygt at følge hans eksempel som trælle for Gud. Han sagde:
„Hvem af jer som har en træl der pløjer eller som vogter hjorden, vil sige til ham når han kommer ind ude fra marken: ’Kom straks her og læg dig til bords’? Vil han ikke snarere sige til ham: ’Tilbered hvad jeg skal have til aftensmad, bind et forklæde om dig og sørg for mig til jeg er færdig med at spise og drikke, og bagefter kan du selv spise og drikke’? Han vil ikke føle taknemmelighed over for trællen fordi han har gjort det han har fået besked på, vel? Således skal I også, når I har gjort alt det I har fået besked på, sige: ’Vi er uduelige trælle. Vi har blot gjort hvad vi var skyldige at gøre.’“ — Luk. 17:7-10; jævnfør Første Korinterbrev 7:22, 23; Åbenbaringen 19:5.
10. Hvordan var Jesu eksempel et led I disciplenes oplæring i at tjene Gud?
10 Da afslutningen på Jesu jordiske tjeneste nærmede sig, samlede han sine apostle til påskehøjtiden, og her, privat sammen med dem, gav han dem megen vejledning og opmuntring. Han vaskede også deres fødder for at indprente dem nødvendigheden af at tjene andre, idet han sagde: „Jeg har nemlig givet jer et forbillede, for at I også skal gøre som jeg har gjort ved jer. Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: En træl er ikke større end sin herre, og en der er udsendt er heller ikke større end den der har sendt ham. Når I véd dette, er I lykkelige hvis I gør det.“ — Joh. 13:15-17.
11. (a) Hvor finder vi beretningen om Jesu fortrolige samtale med sine disciple før hans arrestation? (b) Hvordan understregede Jesus ved denne lejlighed forholdet mellem tro og gerninger? (c) Hvordan skulle disciplene gøre større gerninger end Jesus havde gjort?
11 Efter at have sendt forræderen Judas bort gav Jesus sine elleve trofaste apostle besked om en ny højtid der skulle fejres til minde om hans død. Han talte meget fortroligt med dem, idet han forberedte dem på det ansvar de måtte skuldre efter hans bortgang. (Joh. 13:30 til 16:33) For at vise deres tro på Kristus måtte disciplene også gøre de gerninger han havde gjort. Derfor opmuntrede han dem med disse ord: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der tror på mig, han vil også gøre de gerninger jeg gør; og han vil gøre større gerninger end disse, for jeg går til Faderen.“ (Joh. 14:12) Jesus havde begrænset sin gerning til Palæstina, men efter hans død og opstandelse skulle forkyndelsen af Riget udvides. Hans disciple måtte gå i spidsen for dette arbejde. Til sidst ville den gode nyhed om Riget blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne, og så ville enden komme. — Matt. 24:14.
12. Hvilken forbindelse er der mellem vor kærlighed til Kristus og det vi gør?
12 Ved denne sidste lejlighed hvor Jesus var sammen med sine disciple, understregede han nødvendigheden af at vise selvopofrende kærlighed, idet han sagde:
„Hvis I elsker mig, vil I holde mine bud; . . . Den der har mine bud og holder dem, det er den der elsker mig. Og den der elsker mig, vil blive elsket af min Fader, og jeg vil elske ham og vil vise mig tydeligt for ham. . . . Hvis nogen elsker mig, vil han holde mit ord, og min Fader vil elske ham, og vi vil komme til ham og tage bolig hos ham. Den som ikke elsker mig, holder ikke mine ord; og det ord som I hører er ikke mit men Faderens som har sendt mig.“ (Joh. 14:15, 21, 23, 24)
Ja, det er bydende nødvendigt at holde Jesu Kristi bud!
Løfte om en hjælper
13. Hvilken hjælp ville Jesu disciple få efter at han var gået bort, og hvad ville de blive tilskyndet til at gøre?
13 Apostlene havde været nært knyttet til Jesus. Når som helst de ønskede at vide noget eller der opstod et problem, kunne de tale med Jesus om det. Men nu skulle Jesus gå bort til sin Fader. Derfor bad han sin Fader om at give dem en anden hjælper, Guds hellige ånd, der ville lære dem alt og minde dem om alt hvad Jesus havde fortalt dem. (Joh. 14:16, 17, 25, 26) Det betød at de måtte udføre et stort vidnearbejde, for Jesus sagde: „Når den hjælper kommer som jeg vil sende jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, så vil han vidne om mig; og I selv skal vidne, for I har været med mig fra jeg begyndte.“ — Joh. 15:26, 27.
14. Hvordan ville disciplene senere hen lære mange nye sandheder?
14 Det var begrænset hvad Jesus på det tidspunkt kunne fortælle sine disciple. Men når den hellige ånd kom, ville de få en større forståelse der ville udruste dem til det arbejde som lå foran dem. (Joh. 16:12-14) Hvor opmuntrende! De der følger Jesus som Guds trælle kan altid have tillid til at de vil få hjælp ovenfra og at den hellige ånd vil lede dem på sandhedens vej.
15. (a) Hvorfor må kristne altid bevare et nært forhold til Jesus Kristus som det fremgår af hans lignelse om vintræet? (b) Hvilken rolle spiller kristen kærlighed i denne forbindelse?
15 For at deres arbejde kunne lykkes måtte Jesu disciple bevare en nær samhørighed med ham og vise at de var hans disciple. Med sin lignelse om vintræet og dets grene understregede Jesus at de måtte forblive på vintræet og bære frugt, så hans Fader kunne blive herliggjort. De måtte bære frugt ved at forkynde om Riget og ved at lægge en kristen personlighed for dagen. Deres ægte kærlighed til hinanden ville være et kendetegn på at de var hans disciple. — Matt. 21:43; Joh. 13:34, 35; 15:1-12; se også Vagttårnet, 1. marts 1979.
Ikke en del af denne verden
16. (a) Hvad lærte Jesus sine disciple, ifølge Johannes 15:17-22, om deres stilling i verden? (b) Hvorfor underviste han dem i dette?
16 De der bliver „menneskefiskere“ viser denne stærke kærlighed til hinanden. Men da de følger Herren Kristus Jesus, er de ikke elsket af verden. Jesus selv var ikke elsket af verden, idet han ikke var en del af den. (Joh. 15:17-22; 16:1) Bevidstheden om dette er til gavn for alle sande kristne når de skal bevare deres integritet under prøvelser — ligesom Jesus bevarede sin integritet. De der er af verden kender ikke Jehova Gud eller den han har udsendt, Jesus Kristus. De forstår ikke Jesu lære eller hvad kristen kærlighed er. De hader hans disciple, for de gør hvad Djævelen ønsker. — Joh. 8:42-44; 14:30; 16:11.
17. Hvad ville der ske med nogle kristne fordi de ikke var en del af verden?
17 Eftersom sande kristne ikke er en del af verden, må de ikke antage verdens selviske, stolte og splittende ånd. Når de holder sig fri af den, er de i stand til at herliggøre Gud og bære megen frugt, hvorved de viser at de er Kristi disciple. Men det betyder trængsler for dem, som det fremgår af Jesu advarsel:
„Man vil udstøde jer af synagogen. Ja, den time kommer da enhver som dræber jer vil mene at han har ydet Gud en hellig tjeneste.“ — Joh. 16:2-4; 15:8-10.
Aldrig alene i tjenesten for Gud
18, 19. (a) Hvis kærlighed kan Jesu disciple være sikre på at eje, og hvorfor? (b) Hvorfor er det vigtigt at forstå at en tjener for Jehova aldrig er alene, og hvad bør den der tjener Jehova derfor gøre?
18 De der tjener Jehova kan stole på ham på grund af hans store kærlighed til dem. Jesus sagde: „For Faderen selv holder af jer, fordi I har holdt af mig og har fået tro på at jeg er udgået som Faderens sendebud.“ (Joh. 16:27) Jehovas tjenere arbejder ikke alene. Det er Guds gerning de udfører som hans husholdere, og vejen til at komme frem for Jehova i bøn står dem altid åben. Jesus sagde: „Hvis I beder Faderen om noget, vil han give jer det i mit navn.“ (Joh. 16:23, 24) Med Jesu arrestation ville der, som Jesus på forhånd advarede om, komme en vanskelig tid for hans disciple:
„Se! Den time kommer, ja den er kommet, da I skal spredes hver til sit og vil efterlade mig alene; og dog er jeg ikke alene, for Faderen er hos mig. Jeg har sagt jer disse ting for at I kan have fred ved hjælp af mig. I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ — Joh. 16:32, 33.
19 Hvor er det vigtigt at huske at vi ikke er alene, ligesom Jesus ikke var alene da han blev arresteret. Og hvor er det nødvendigt at stole på Jehova i bøn, især i tider med trængsler og vanskeligheder. Jesus bad indtrængende og ofte i prøvelsens stund. (Matt. 26:36-46; 27:46) Hans disciple bør heller aldrig vige tilbage for at søge Jehovas hjælp, men bede til ham i tillid og tro. — Matt. 7:7, 8.
Jesu bøn for disciplene
20. Nævn nogle af de punkter Jesus omtalte i den enestående bøn der er gengivet i Johannes 17.
20 Efter at Jesus den sidste aften han levede her på jorden havde vejledt sine trofaste disciple, løftede han sine øjne mod himmelen og bad en inderlig bøn for dem. I sin bøn til Jehova nævnte han at han havde fuldført sin gerning på jorden, men at hans disciple stadig var i verden. Disse disciple ville fortsat forkynde den gode nyhed om Riget og gøre Jehovas navn kendt, ligesom Jesus havde gjort. Derfor bad han:
„Hellige Fader, våg over dem for dit eget navns skyld, det du har givet mig. . . . Jeg har givet dem dit ord, men verden har hadet dem, fordi de ikke er en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden. Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at våge over dem på grund af den onde. De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden. Hellige dem ved hjælp af sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har sendt mig til verden, har jeg også sendt dem til verden.“ — Joh. 17:11, 14-18.
21. Hvordan gav Jesus udtryk for sin tillid til at den kristne menighed ville vokse?
21 Jesu bøn omfattede langt flere end disse elleve trofaste apostle. Han så frem til en voksende menighed der ville omfatte hele jorden, idet mange flere mænd og kvinder ville få tro på ham gennem det ord der blev forkyndt af hans disciple. Han sagde:
„Jeg beder ikke blot for disse, men også for dem som gennem deres ord får tro på mig, for at de alle må være ét, ligesom du, Fader, er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med dig, at de også må være i samhørighed med os, for at verden kan tro at du har udsendt mig.“ — Joh. 17:20, 21.
22. Hvordan fuldførte Jesus sin gerning på Jorden som et af Jehovas vidner?
22 Kort efter at Jesus havde bedt denne bøn blev han arresteret. Da han blev stillet for landshøvdingen Pilatus aflagde han vidnesbyrd om at hans rige ikke var en del af denne verden, og at hans tjenere — der heller ikke var en del af verden — derfor ikke ville kæmpe for ham. Som det ypperste vidne for Jehova sagde han: „Du siger selv at jeg er en konge. Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver der er på sandhedens side hører efter min stemme.“ (Joh. 18:33-37) Jesus efterlod således de kristne et glimrende eksempel som de kunne følge i årene efter hans bortgang fra den jordiske skueplads. Samme dag blev han dræbt, efter trofast at have fuldført den gerning Jehova havde givet ham at gøre. (Joh. 17:4) Det var et vidunderligt forbillede Jesus satte for sine disciple under sin jordiske tjeneste. Hans disciple tilskyndes i sandhed til, som Jehovas vidner, at efterligne ham i deres storslåede gerning som „menneskefiskere“!
[Illustration på side 12]
Jesus sendte sine disciple til folks hjem
[Illustration på side 13]
Under sit sidste aftensmåltid på jorden fremholdt Jesus et magtfuldt budskab som gælder os i dag