Nyheder på nært hold

Fosteret gennemgår ikke evolution

● Engang var det en udbredt opfattelse blandt evolutionsteoriens tilhængere at fosteret i livmoderen gennemgik alle de forskellige trin i menneskets udviklingshistorie. De fleste har nu kasseret denne teori; men skulle der stadig være en rest af tvivl tilbage, har teorien nu fået sit grundskud med de opdagelser man har gjort ved hjælp af ultralydscannere og små mikroskoper der indføres i livmoderen for at man kan følge barnets udvikling. Dette nye kontroludstyr har ifølge nyhedsbureauet UPI „gjort det af med mange myter angående menneskets udvikling“.

Det hed i pressemeddelelsen: „Kontrolmetoder som fetoskopi og ultralyds-scanning der gengiver det ufødte fosters form, har vist at mennesket ikke gennemgår hele udviklingshistorien — fra primitiv encellet organisme over fiskestadiet til menneske. . . . Hvert eneste trin i fosterets udvikling er direkte menneskeligt.“

Kirken mister magt

● For ikke så længe siden var alt hvad der foregik i den canadiske provins Quebec fuldstændig domineret af den katolske kirke. Men inden for den sidste snes år er der vendt op og ned på dette. Montreal-bladet The Gazette havde for nylig denne forsideoverskrift: „Sådan har kirken mistet sin magt over folket.“ Bladet skrev: „De katolske præster er ikke længere det franske Canadas samvittighed. Deres magt er vristet fra dem. Deres kirke er tvunget i knæ.“ Avisen bemærkede at magten nu fuldstændig ligger i de politiske myndigheders hænder, og at „kirkens magt . . . stort set er lig nul“.

Ifølge avisen skyldes denne forandring i vid udstrækning følgende forhold: „Der var for mange kirkeregler. For mange præster. For mange munke og nonner. For stor magt, for mange penge, men for lidt barmhjertighed.“

Ærkebiskop Gilles Ouellet fra Rimouski indrømmer at udviklingen er gået i denne retning, og siger: „Quebec er ikke længere et katolsk samfund. Jeg tvivler endda på om man kan sige at det er et kristent samfund i dag.“

I Montreal, som er det største katolske stift i Canada, udtaler hjælpebiskop Jean-Marie Lafontaine at kun 35 procent af stiftets 1.695.000 katolikker viser sig i kirken nogenlunde regelmæssigt. I Longueuil siger biskop Bernard Hubert at kun 20 til 25 procent af den halve million katolikker i hans stift kommer til messen om søndagen.

The Gazette bemærker at Le Grand Seminaire (det store seminarium) i Montreal „ligner en antikvitet der trænger til at blive renset, pudset op og få en ny og mere nyttig rolle. Antallet af aspiranter til præsteembedet er faldet [over] 75 procent i den sidste snes år — fra 135 i 1960 til omkring 20 i dag“.

Dette forhold gælder imidlertid ikke kun den romersk-katolske kirke. En tilsvarende udvikling ses i de fleste store kirkesamfund mange steder i verden. Kirkernes magt er på retur, samtidig med at de antireligiøse kræfter vokser i styrke. — Åbenbaringen, kapitel 17.

Ingen opdeling i præsteskab og lægfolk

● En presbyteriansk præst i Californien, Thomas Gillespie, skriver i tidsskriftet Theology Today at dét at man skiller gejstligheden ud og kun oplærer og underviser den og betegner den som en „højere“ orden, mens man klassificerer lægfolket som en „lavere“ orden, „er fremmed for Bibelens teologiske forståelse af lægfolket“.

Gillespie bemærker at Bibelen rigtignok viser at nogle varetager en form for ledelse, men han påpeger at hele „Guds folk“ har fået det hverv at udføre Guds gerning. Han siger: „Hvad denne tjeneste for jordens folkeslag angår, har det ikke den ringeste berettigelse . . . at foretage denne ’lagdeling’ mellem ’almindelig troende’ og ’gejstlig’, mellem ’novice’ og ’professionel’, som kendetegner vor nuværende brug af udtrykket ’lægfolk’.“

Thomas Gillespie siger at man må „hylde den bibelske vision af Guds folks [græsk: laos] enhed, af en fælles tjeneste for alle medlemmer“. Og han tilføjer: „Dette vil kun blive realiseret hvis de ’ikke-gejstlige’ er villige til at slutte op, hvis de ’gejstlige’ er villige til at give plads for dem, og hvis hele Guds folk er villigt til at gøre en indsats.“

Men finder man en sådan villighed hos nogen af de store kirkesamfund i dag?