Tryghed nu og til evig tid

SKABEREN, der kender værdien af alt, har inspireret mænd til at give følgende vejledning: „Hvo der stoler på sin rigdom, falder.“ „Ej frelses en konge ved sin store stridsmagt, ej fries en helt ved sin store kraft.“ „Til frelse slår stridshesten ikke til, trods sin store styrke redder den ikke.“ (Ordsp. 11:28; Sl. 33:16, 17) Jesus Kristus har sagt: „Det er ikke det man ejer der giver livet, selv om man har overflod.“ — Luk. 12:15, den norske oversættelse Godt nytt.

I en verden hvor forbrydelserne tager til, kan det naturligvis godt være at man må tage visse praktiske forholdsregler for at værne om sit liv og sine ejendele. Men vi må gøre os klart at disse foranstaltninger selv i bedste fald kun hjælper for en tid og på ingen måde er en garanti for sikkerhed. Det vi egentlig ønsker er visheden for at ingen ydre omstændigheder kan tilføje os varig skade. Er det muligt at opnå en sådan form for sikkerhed i tilværelsen? Eksisterer der en kraft- og magtkilde der kan give os tryghed i tilværelsen nu og til evig tid? Kan vi leve trygt selv om vi til stadighed trues af vold, fødevaremangel eller økonomisk sammenbrud?

Virkelig tryghed

Her er noget man kunne undre sig over: Hvordan kunne familierne i fortidens Israel rejse til Jerusalem til deres religiøse højtider og efterlade deres hjem og deres landsbyer ubeskyttede, når landet var omgivet af fjendtlige folk? Hvordan kan det være at ikke en dråbe israelitisk blod blev udgydt, mens 185.000 af fjendens soldater faldt på en nat, da den mægtige assyriske hær belejrede Jerusalem? (2 Kong. 19:32-35) Hvordan var det muligt at en nation bestående af tre millioner mænd, kvinder og børn kunne leve 40 år i en ’stor, grufuld ørken med giftslanger og skorpioner og vandløse ødemarker’? — 5 Mos. 8:15.

Jehova deres Gud, alle tings Skaber, gjorde deres tilværelse tryg. Det gik dem som den inspirerede salmist David, der sagde: „I fred går jeg til hvile og slumrer straks, thi, [Jehova], du lader mig bo alene i tryghed.“ — Sl. 4:9.

Betvivler du at Jehova Gud, vor himmelske Fader, om nødvendigt ville sørge for os der lever i det 20. århundrede, på samme måde som han tog sig af israelitterne dengang? Forestil dig at din bankforbindelse skrev til dig: „Du skal ikke bekymre dig om noget som helst. Lad os blot vide hvad du har brug for, så skal vi sørge for at du får det.“ Ville et sådant løfte ikke lette dine bekymringer og give dig en følelse af tryghed? Nu er det naturligvis ikke sandsynligt at din bankforbindelse kan eller vil give en sådan garanti. Men Jehova Gud har lovet alle sine trofaste tjenere at han vil sørge for at de får alt hvad de trænger til. (Matt. 6:31-33) Vi kan have fuld tillid til den Almægtiges løfte, for han opfylder altid sit ord, som vist af eksempler fra fortid og nutid. — Jos. 21:45.

Den vise kong Salomon kom til erkendelse af de materielle tings begrænsede værdi, og samtidig oplevede han det nære forhold til Jehova Gud som gjorde at han kunne leve trygt. Salomon skrev: „Den riges gods er hans faste stad og tykkes ham en knejsende mur.“ (Ordsp. 18:11) Ja, „tykkes ham“! Den rige forestiller sig at hans gods vil være et værn for ham når ulykken rammer. Men hvor ofte har erfaringen ikke vist at en „knejsende mur“ af den art var uvirkelig og ikke hjalp i tider med økonomisk sammenbrud, løbsk inflation, politisk omvæltning eller uhelbredelig sygdom!

I Ordsprogene 18:10 påpeger Salomon denne modsætning: „[Jehovas] navn er et stærkt tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.“ Ingen krisetilstand, den være sig aldrig så alvorlig, intet sammentræf af omstændigheder kan afskære en Guds tjener fra at få hjælp ovenfra. Her er altså kilden til virkelig tryghed — vort personlige forhold til vor kærlige Fader. — Sl. 59:17, 18; 62:6-9.

Hvordan kan vi være sikre på at vi bliver beskyttet?

Denne tillid opbygges ikke fra den ene dag til den anden. Som træet der vokser sig stærkere år for år og bedre og bedre kan stå fast i et stormvejr, således styrkes vor tro på Jehova efterhånden som vi ser at det gavner os at følge hans retfærdige veje i vor tilværelse. Det at vi daglig studerer hans ord, ofrer tid på at forkynde „den gode nyhed“, og regelmæssigt søger ham i bøn — alt dette er med til at opbygge vort personlige forhold til ham.

Esajas beskriver den ønskværdige tilstand den trygge befinder sig i. Han gør det med disse ord: „Højt skal en sådan bo, hans værn [tilflugt, NW] skal klippeborge være; han får sit brød, og vand er ham sikret.“ (Es. 33:16) Denne tryghed opnås imidlertid kun af den der lever sådan at han bidrager til andres vel, eller som Esajas udtrykker det, „vandrer i retfærd og taler oprigtigt, ringeagter vinding, vunden ved uret, vægrer sig ved at tage mod gave, tilstopper øret over for blodråd og lukker øjnene over for det onde“. (Es. 33:15) Hvordan kan vi i vor moderne tid opfylde disse betingelser for at opnå Guds beskyttelse?

Skal vi ’vandre i retfærd’ må vi hver dag bestræbe os for at følge Jehovas normer for retfærd eller retskaffenhed. Udtrykket „ringeagter vinding, vunden ved uret“ minder os om at vi ikke bør efterligne verdslige menneskers forsøg på at blive rige i en fart. Den der ønsker at nyde Jehovas godkendelse må desuden afholde sig fra at tage imod gave eller bestikkelse; han må aldrig lade sin bedømmelse farve af materiel vinding eller gunstbevisninger, og han må ’tilstoppe øret over for blodråd [stoppe sit øre til så det ikke hører tale om blodsudgydelse, NW] og lukke øjnene over for det onde’. Profeten kunne af gode grunde ikke advare mod det 20. århundredes film, bøger og ugeblade, men den der ønsker et nært venskab med Jehova vil selvsagt tage sig i agt for dem og undgå voldspræget og umoralsk underholdning.

Hvis vi fastholder de rette principper vil det medvirke til at vi kan føle os trygge. Kong Salomon sammenfattede tanken med disse få ord: „Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt.“ — Ordsp. 10:9.

Nogle Jehovas vidner har til tider erfaret hvad de betragter som en guddommelig beskyttelse. For eksempel sad broder Z —  en dag i sin vogn og læste Vagttårnet da han pludselig blev grebet om halsen. Han bad inderligt til Jehova. Voldsmanden blev som lammet, og hans greb løsnedes. Broder Z —  startede vognen, hilste farvel og efterlod manden stående som en statue midt på vejen.

Så var der en missionær fra Kenya hvis forældre øvede kraftig modstand da hun begyndte at tjene Jehova. Faderen truede med at dræbe hende hvis hun ikke afskar forbindelsen med disse „hvide aber“, som han kaldte vidnerne. Han betalte nogle banditter for at gøre hende fortræd. Hun skriver: „Jehova beskyttede mig så jeg aldrig faldt i hænderne på dem.“

Som disse tildragelser viser, kan kristne komme ud for kritiske situationer. I fuld fortrøstning til Jehova kan vi imidlertid stole på at absolut intet kan gøre os varig skade. Vor himmelske Fader har sagt: „Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.“ Uanset hvad der måtte true vor sikkerhed kan vi derfor tillidsfuldt sige: „Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?“ — Hebr. 13:5, 6.

Inden længe vil hele menneskeheden opleve et kritisk vendepunkt, og da vil enhver tilsyneladende „knejsende mur“ i form af rigdom, militærmagt eller politisk magt blive brudt ned. Kun de der har sat deres lid til Jehovas usynlige men vældige arm vil overleve og erfare en evig tryghed under Guds riges retfærdige styre. (Åb. 21:1, 4) Måtte det blive din lykkelige lod fordi du har opbygget et nært personligt forhold til den almægtige Gud.