Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w81 1/6 s. 22-23
  • Spørgsmål fra læserne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmål fra læserne
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
  • Lignende materiale
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1958
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2004
  • Når Djævelen bindes og alt ondt forsvinder
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1966
  • Hvad er Guds organisation?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
w81 1/6 s. 22-23

Spørgsmål fra læserne

● Hvornår bliver ’slangens’ hoved knust af Guds kvindes „sæd“ som en opfyldelse af Bibelens første profeti, der står i Første Mosebog 3:15?

Første Mosebog 3:15 lyder således: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ I New World Translation finder vi denne gengivelse: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ Guds kvindes „sæd“ fik hælen knust ved at Herren Jesus Kristus led døden. Til gengæld vil den herliggjorte Jesus Kristus knuse den symbolske slange, Satan Djævelen.

Efter skildringen af Guds riges ’fødsel’, der fandt sted ved udløbet af hedningernes tider i 1914, fortæller Åbenbaringen, kapitel 12, at Mikael og hans engle fører krig mod den symbolske drage og dennes dæmonengle og forviser dem fra himmelen, og der tilføjes: „Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham.“ — Åb. 12:5, 7-9.

Umiddelbart efter beskrivelsen i Åbenbaringen 19:11-21 af Harmagedonkrigen, hvori Jesus fører de himmelske styrker til sejr over alle jordiske modstandere, beretter Johannes om et syn af hvordan Satan bliver kastet i afgrunden: „Og jeg så en engel [uden tvivl ærkeengelen Mikael] stige ned fra himmelen med afgrundens nøgle og en stor lænke i sin hånd. Og han greb dragen, slangen fra fortiden, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år. Og han kastede ham i afgrunden og lukkede den og forseglede den over ham, så han ikke kunne vildlede nationerne mere førend de tusind år var til ende.“ — Åb. 20:1-3.

Som Guds kvindes „sæd“ kunne Jesus Kristus sagtens have knust Satan, „slangen fra fortiden“, fuldstændigt på det tidspunkt, i stedet for blot at kaste ham i afgrunden. Men Jehova har i sin visdom besluttet at de fuldkommengjorte mennesker efter Kristi tusindårige styre skal udsættes for fristelser fra den samme som i sin tid rejste tvivl om hans universelle suverænitet. De der nægter at lade sig vildlede af Djævelen, vil da være gennemprøvede, og der vil ikke være nogen som helst tvivl om deres uangribelighed eller integritet.

Jordiske modstandere under Satans anførsel vil til den tid gøre et sidste forsøg på at overtage magten over jorden. Johannes beskriver udfaldet som var det allerede en realitet, idet han siger: „Ild kom ned fra himmelen og fortærede dem.“ Og med hensyn til knusningen af ’slangens’ hoved siger beretningen: „Og Djævelen, som vildledte dem blev kastet i ild- og svovlsøen.“ (Åb. 20:9, 10) Dette er ensbetydende med hans fuldstændige tilintetgørelse. Når Guds hovedmodstander således får hovedet knust, vil universet ikke alene blive grundigt renset for modstandere, men Guds hellige navn vil også være hævdet og herliggjort i fuldt omfang. Dette er den fuldstændige opfyldelse af løftet i Romerbrevet 16:20, henvendt til Kristi medarvinger, om at ’den Gud som giver fred, snart vil knuse Satan under deres fødder’. — Hebr. 2:14, 15.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del