Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w81 15/6 s. 8-9
  • Kan du se det usynlige?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kan du se det usynlige?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
  • Lignende materiale
  • Jehovas hær af ild
    Min bog om Bibelen
  • Elisa så stridsvogne af ild — gør du?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2013
  • Elisa
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2003
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
w81 15/6 s. 8-9

Guds ord er levende

Kan du se det usynlige?

HAR du nogen sinde været i så store vanskeligheder at du ikke kunne se nogen udvej? Det var en ung mand på Guds profet Elisas tid ude for.

Dengang førte aramæerne krig mod israelitterne. Men det var som om Israels konge altid i forvejen vidste hvor aramæerne ville angribe. Derfor kaldte aramæerkongen sine officerer sammen, sådan som du kan se på billedet her, og spurgte dem: ’Hvem er det der forråder vore troppebevægelser til Israels konge?’

’Det er ingen af os,’ svarer en officer. ’Det er profeten Elisa i Israel. Han ved hvad du siger, endda i dit eget soveværelse, og han fortæller Israels konge det.’

’Find ham,’ befaler kongen, ’så vi kan sende folk ud og pågribe ham.’ Senere får kongen melding om at Elisa befinder sig i byen Dotan. Så sender han en stor hær af sted med heste og vogne. Soldaterne når frem til byen om natten og omringer den.

Tidligt næste morgen går Elisas tjener ud, og se! hele vejen rundt om byen ligger den aramæiske hær! Den unge mand bliver bange og siger til Elisa: ’Ak, herre, hvad skal vi dog gøre?’

’Vær ikke bange,’ svarer Elisa roligt. Så siger han noget der lyder mærkeligt i hans tjeners ører. „De, der er med os, er flere end de, der er med dem!“ Hvordan kan det være rigtigt?

Elisa beder: „[Jehova], luk hans øjne op, så han kan se!“ Og med det samme bliver tjenerens øjne lukket op så han kan se det der normalt er usynligt. Bjerget er fuldt af ildheste og ildvogne rundt om. Ja, Jehova har ved et mirakel åbnet hans øjne sådan at han kan se de himmelske hærstyrker! — 2 Kong. 6:8-23.

Vil det sige at Guds engle også er parat til at hjælpe hans tjenere i dag? Ja, det vil det. Englene er der, selv om vi ikke kan se dem. Og de kan hjælpe os, ligesom de beskyttede Elisa og hans tjener mod aramæerne. Kan du, med forstandens øjne, se Guds usynlige hærstyrker?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del