Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w81 1/8 s. 15-20
  • Hav tro på Riget!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hav tro på Riget!
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Daniels advarende ord
  • Historien bekræfter Daniels advarsel
  • ’Det lille horn’ skyder frem
  • Hvor befinder vi os på tidens strøm?
  • En billedstøtte og dens fald — hvad er den profetiske betydning?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Den øverste befuldmægtigede i Guds verdensregering
    Den kommende verdensregering — Guds rige
  • Forudsagte forandringer i verden frem til Guds rige
    Den kommende verdensregering — Guds rige
  • Jordiske regeringer knuses af Guds rige
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1978
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
w81 1/8 s. 15-20

Hav tro på Riget!

„Men med hensyn til tiderne og perioderne, brødre, har I ikke behov for at der skrives til jer, for I ved selv udmærket at Jehovas dag kommer nøjagtig som en tyv om natten.“ — 1 Tess. 5:1, 2.

1, 2. Hvordan gør Jehova stadig brug af Jesus efter hans opstandelse?

SOM „Ordet“ eller Logos blev Jesus Kristus benyttet meget af sin himmelske Fader. (Joh. 1:1-3; Kol. 1:16) Og Jehova fortsatte med at bruge ham efter hans død og opstandelse. Dette understreges klart i apostelen Paulus’ oplysende udtalelser.

2 Paulus erklærede tydeligt at Gud havde til hensigt at forlige alt i himmelen og på jorden med sig, og at det skulle ske ved udgydelsen af Jesu Kristi blod. (Kol. 1:19, 20) Dette harmonerer med en anden udtalelse af Paulus om at Jehova har sørget for at „sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden“. (Ef. 1:10; Fil. 2:9-11) Men for at disse ting kunne gennemføres måtte Guds messianske rige oprettes og „Jehovas dag“ komme. (1 Tess. 5:1, 2) Hvilken stilling Kristus har indtaget siden sin himmelfart for over 1900 år siden, fremgår meget tydeligt af Bibelen. Vi gør vel i at rette vor fulde opmærksomhed mod den betydningsfulde plads han indtager i Jehovas ordning.

3. Hvorfor var Jesus sikkert opmærksom på profetierne om Riget?

3 Eftersom Jesus havde indtaget stillingen som Logos eller „Ordet“ forud for sit liv på jorden, var han i høj grad opmærksom på de profetier der var blevet udtalt angående Rigets styre. Under sin jordiske tjeneste opfordrede han følgelig læserne til at bruge dømmekraft når de mediterede over Daniels ord angående „endens tid“. (Dan. 12:4; Matt. 24:15-22) Lad os derfor vende os til Daniels bog og betragte nogle af de ting som Jesus utvivlsomt havde lagt mærke til som Logos eller „Ordet“, eftersom det åbenbart var ham vor himmelske Fader benyttede til at indgive fortidens profeter hvad de skulle skrive.

4. Hvad får vi at vide i Daniel 2:44; 7:13, 14 og 12:1 om Riget?

4 Når vi læser Daniels profeti og samtidig benytter vor dømmekraft, er der især tre interessante udtalelser vi lægger mærke til. Den første finder vi i Daniel 2:44:

„Men i hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“

En tilsvarende udtalelse finder vi i Daniel 7:13, 14, hvor der siges:

„Jeg skuede videre i nattesynerne: og se, med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage og førtes frem for ham; og magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“

Endelig siges der i Daniel 12:1:

„Til den tid skal Mikael stå frem, den store fyrste, som værner dit folks sønner, og en trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til.“

I disse tre passager i sin profeti henviser Daniel til oprettelsen af Riget, hvis herredømme overdrages til ingen anden end ’Menneskesønnen’ eller Mikael. Det er tydeligt at disse udtalelser gælder Jesus Kristus i sin kongemagt. — Åb. 12:7-10.

5. Er det bibelsk korrekt at være opmærksom på en tidsfaktor med hensyn til Rigets magtovertagelse?

5 Vi lægger mærke til at der i disse udtalelser af Paulus og Daniel er nævnt en tidsfaktor i forbindelse med Rigets komme og dets overtagelse af magten ved den himmelske regering. Hvis vi holder os denne tidsfaktor for øje, vil ordene i Første Tessalonikerbrev 5:1 gælde os:

„Men med hensyn til tiderne og perioderne, brødre, har I ikke behov for at der skrives til jer.“

Hvis vi erkender den fulde betydning af Guds ord, særlig nu da vi befinder os langt henne på „endens tid“, vil vi ikke blive overraskede. Vi vil kunne bedømme de begivenheder der har at gøre med tiden for „afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 24:3) Lad os derfor undersøge baggrunden for de tre udtalelser af Daniel der har at gøre med oprettelsen af Riget.

Daniels advarende ord

6. Hvad siges der i Daniel 2:40 om det „fjerde rige“?

6 Mange af os kender allerede drømmen om billedstøtten, der er beskrevet i Daniel, kapitel 2, og vi véd at profeten med Jehovas hellige ånds hjælp fortalte kong Nebukadnezar hvad denne billedstøtte skulle skildre. Den var et symbol på en række verdensriger, begyndende med Babylon. Vi er særlig interesseret i det „fjerde rige“, hvorom Daniel sagde:

„Siden skal der komme et fjerde rige, stærkt som jern; thi jern knuser og søndrer alt; og som jern sønderslår, skal det knuse og sønderslå alle hine riger.“ — Dan. 2:40.

7. Hvad er det „fjerde rige“?

7 Hvilket rige viser dette jernlignende rige sig at være? I bibelhistorien er det fjerde verdensrige regnet fra Babylon romerriget, med Medo-Persien og Grækenland som de mellemliggende. Med tiden blev romerriget af administrative grunde opdelt i to, et østligt og et vestligt rige. Af det vestlige rige udsprang Det britiske Imperium. Som følge af at dets amerikanske kolonier gjorde oprør, grundlagdes Amerikas forenede Stater. Af vægtige årsager fandt disse to lande det formålstjenligt at samarbejde både militært og på andre områder, således at de nu rent faktisk udgør en angloamerikansk verdensmagt.

8, 9. Hvilke ligheder er der mellem Daniel 2:40 og Daniel 7:7?

8 Med hensyn til dette „fjerde rige“ — i dets oprindelige fremtræden som romerriget — fortæller Daniel os i en anden af sine profetier:

„Og videre skuede jeg i nattesynerne, og se, der var et fjerde dyr, frygteligt, skrækkeligt og umådelig stærkt; det havde store jerntænder, åd og knuste, og hvad der levnedes, trampede det ned med fødderne. Det var forskelligt fra alle de tidligere dyr og havde ti horn.“ — Dan. 7:7.

9 Når vi undersøger Daniel, kapitel 7, lægger vi mærke til at profeten omtaler de samme fire riger eller verdensmagter som i kapitel 2. Men i stedet for at beskrive disse magter som dele af en billedstøtte, begyndende med hovedet af guld, beskriver han dem som dyr. I det syvende kapitel begynder han med en løve (Babylon) og ender med det umådelig stærke dyr der har tænder af jern. Det er således ikke nogen tilfældighed at Daniel 7:7 svarer nøje til Daniel 2:40. I begge skriftsteder sættes en sønderslående, knusende og frygtelig jernlignende styrke klart i forbindelse med det romerske rige. Men spørgsmålet er stadig: Hvordan bliver dette „fjerde rige“ til to verdensmagter?

10. Hvorfra stammer ’det lille horn’?

10 Lad os læse videre i Daniel 7:8:

„Jeg lagde nøje mærke til hornene, og se, et andet horn, som var lille, skød frem imellem dem, og tre af de tidligere horn oprykkedes for at skaffe det plads; og se, dette horn havde øjne som et menneske og en mund, der talte store ord.“

Fra dette fjerde riges, det romerske verdensriges, symbolske dyrelignende hoved, begynder der altså at skyde et nyt horn op. Og tre af de allerede eksisterende horn bliver rykket op for at gøre plads for det. Hvad betyder alt dette? Lad os se på de historiske kendsgerninger.

Historien bekræfter Daniels advarsel

11. Hvorfor er det af interesse for os at se hvordan romerriget opfyldte de begivenheder der er beskrevet i Daniels profeti?

11 Vi har i virkeligheden ikke ’behov for at der skrives mere til os’, for det hele står allerede skrevet i Guds inspirerede ord. Hvis vi derudover har en klar åndelig opfattelsesevne, vil verdensbegivenhederne ikke overraske os ligesom en tyv overrasker den uopmærksomme. Men det er nødvendigt at vi er godt oplyst om Bibelens ord, og det er interessant at undersøge hvordan romerriget til mindste detalje opfyldte de begivenheder der er beskrevet i Daniels profetiske syner.

12. I hvor stor udstrækning berørte det romerske overherredømme De britiske Øer?

12 Fra begyndelsen var romerriget først og fremmest en militærmagt, og dets indflydelse og herredømme fik en stor udstrækning. England, der på det tidspunkt hovedsagelig var underlagt stammekonger, blev en del af romerriget. Overalt på De britiske Øer findes der mange vidnesbyrd om dette overherredømme, blandt andet kejser Hadrians mur, der blev bygget tværs over den nordlige del af England.

13, 14. (a) Af hvilken art var den romerske magt i begyndelsen? (b) Men hvad udviklede der sig i det tredje og fjerde århundrede?

13 Efterhånden som Rom blev mere velstående og gik mere og mere i forfald på grund af den herskende klasses udsvævende liv, mindskedes dets militære styrke. Fra Neros tid stod det klart at den militære magt var for nedadgående. Men de der ønskede at opretholde imperiet udtænkte en plan der i de kommende århundreder skulle bevare Roms dominans i verdens anliggender, selv om det ikke var ved militær magt. Hvordan skete det?

14 Fremme i det tredje og det fjerde århundrede markerede Rom sig mere og mere som en religiøst-politisk magt og ikke blot som en militærmagt. På snedig vis udtænkte man et system hvorved de pavelige myndigheder i Rom blev i stand til at opretholde magten i meget store dele af den dakendte verden. Dette system blev kendt som feudalsystemet, og ved hjælp af det dikterede romerriget, eller Det hellige romerske Rige, med det pavelige Rom som sit brændpunkt, verdensforholdenes forløb i mindst 1000 år.

15. Hvordan opretholdt pavedømmet magten i adskillige århundreder?

15 Under feudalsystemet tjente det store flertal møjsommeligt til livets ophold som bønder der levede i ynkelig uvidenhed og fattigdom. Det blev pålagt dem af deres magre udkomme at ernære den lade overklasse, gods- og slotsherrerne overalt i Europa, også på De britiske Øer. Disse feudalherrer var så igen tvunget til at betale skat til den konge i hvis lensområde de befandt sig. Hver af disse konger, både i England, Sachsen og andre dele af Europa, var en slags lensherrer, og de måtte betale skatter til pavedømmet i Rom. På denne måde voksede pavedømmet både i rigdom og magt op gennem hele den lange periode man ofte kalder den mørke middelalder.

16. (a) Hvordan beskrev Daniel romerriget på en rammende måde? (b) Hvad voksede der frem på hovedet af det „fjerde dyr“, Rom?

16 Set på baggrund af denne historiske udvikling, hvor rammende er da ikke Daniels profetiske beskrivelse af det rige der blev fremstillet ved den ’vældige billedstøttes’ ben af jern! (Dan. 2:31) Og hvor passende er ikke beskrivelsen af det frygtelige, knusende og altopslugende dyr med jerntænderne, der omtales i Daniel, kapitel 7! Først stormede det frem over hele Europa og underlagde sig alt i dets spor ved militær magtanvendelse. Så opretholdt og befæstede det yderligere sin magt ved politiske, religiøse og kommercielle forehavender og kneb. Men hvad med ’det lille horn’ der voksede frem på hovedet af det frygtelige „fjerde dyr“ der var et billede på Rom? Hvornår skete dette?

’Det lille horn’ skyder frem

17. Hvordan begyndte ’det lille horn’ at vokse frem?

17 Til og med år 1533 forblev de engelske konger i realiteten en slags lensherrer under pavedømmet. Men det følgende år lod kong Henrik VIII sig ophøje til overhoved for den katolske kirke i England. Han brød alle bånd til Rom og de til ham. Fra nu af blev De britiske Øers rigdom, som den romersk-katolske kirke tidligere havde tappet dem for, samlet under overhovedet for den engelske katolske kirke, kongen af England. (Den engelske kirke beholdt den samme opbygning som den romersk-katolske kirke, og har det, stort set, den dag i dag.) Det hellige romerske Riges magt var begyndt at svinde hen, men ’det lille horn’ var begyndt at vokse ud derfra.

18. Hvordan var Englands stilling under Elizabeth I, og hvad kom det til at betyde for Frankrig, Nederlandene og Spanien?

18 Der går nogle få årtier, og England kommer under dronning Elizabeth I’s herredømme. Nu begynder det at kunne mærkes at feudalsystemets rigdom er blevet samlet inden for De britiske Øer. En flåde af en vis overlegenhed er blevet opbygget, og inden længe gør denne flåde, under ledelse af berømte mænd som Drake, Raleigh og Hawkins, sig gældende i søslag mod den spanske, den nederlandske og den franske flåde (alle stadig under Roms formelle overherredømme) og besejrer dem alle, også den spanske armada. Som følge heraf behersker England havet og praler af det.

19. Hvad ser vi når vi sammenholder kapitlerne 2 og 7 i Daniels profeti?

19 Hvad sagde Daniel 7:8? Netop at tre „horn“ ville blive rykket op for at skaffe plads til dette ’lille horn’, og at det ville tale „store ord“. Med den britiske verdensmagts opståen og senere tilknytning til Amerika ser vi altså den absolutte opfyldelse af denne storslåede profeti. Den anglo-amerikanske verdensmagt er så at sige en udløber af romerriget. Den er Roms „barn“. Dens opståen er derfor profetisk skildret som et „horn“ der vokser op af hovedet på Rom, det „fjerde dyr“ med jerntænderne. Når vi sammenholder kapitlerne to og syv i Daniels profeti, forstår vi altså at „benene af jern“ skildrer to på hinanden følgende verdensmagter og ikke blot én. — Dan. 2:32, 33.

Hvor befinder vi os på tidens strøm?

20. Hvordan kan vi spore udviklingen af „benene af jern“ op til vort 20. århundrede?

20 Ifølge Daniel 2:41-43 ville der komme nogle verdensriger som tydeligt lod sig identificere. Skildrer de to ’ben af jern’ da hver for sig et selvstændigt verdensrige? Nej, ikke mere end billedstøttens to „arme af sølv“ står for to verdensriger i Medo-Persiens blomstringstid. De to jernben og jernet i fødderne opstår sammen af romerriget, særlig fra det fjerde århundrede, da Konstantin forlader den vestlige hovedstad, Rom, for at grundlægge en østlig hovedstad, Konstantinopel. Af dette delte rige opstår der forskellige underordnede stater, af hvilke Anglo-Amerika til sidst vinder overherredømmet. Under de to verdenskrige i vort århundrede viste disse „ben“ sig i sandhed at være som „jern“, da den anglo-amerikanske verdensmagts militær knuste modstandernes hære og for første gang tog atomvåben i brug under krig.

21. Hvilken svaghed dukker der op i den nederste del af billedstøtten?

21 Her kommer vi så ned til den vældige billedstøttes sidste del, fødderne. De repræsenterer stadig den anglo-amerikanske verdensmagt. Men nu har denne verdensmagt en svaghed. Fødderne og tæerne har mistet benenes fulde jernlignende styrke, for de består „halvt af jern og halvt af ler“. Daniel fortolker dette og siger:

„Og når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal indgå ægteskaber med hverandre [blive blandet med menneskenes afkom, NW], men dog ikke indbyrdes holde sammen, så lidt som jern kan blandes med ler.“ — Dan. 2:33, 43.

22. (a) Hvorfor kommer de socialistiske og kommunistiske herredømmer ikke ind i billedet her? (b) Hvad menes der med „menneskenes afkom“? (c) Hvad har resultatet været for „jernet“ og ’leret’?

22 Betyder det at vor tids socialistiske og kommunistiske herredømmer bliver en verdensmagt? Nej, for ifølge profetien vil disse proletarisk-politiske elementer aldrig opnå verdensherredømmet. Den frygtelige billedstøttes sidste del, der ville herske når vi var nået hen til afslutningen på tidens strøm, udgøres stadig for en stor del af jern. Der er stadig tale om den verdensmagt der voksede frem af romerriget. Men ved tidernes ende svækkes denne jernlignende magt, da et blødt, leragtigt element trænger ind — en bevægelse hvor folket kræver større indflydelse på forholdene, gennem fagforeninger, protestbevægelser og deslige. Menigmand, „menneskenes afkom“, stræber efter at få mere at skulle have sagt og at vinde indflydelse på den måde tingene ordnes på. Dette er noget vi kan iagttage i dag, ikke blot i de vesteuropæiske lande der engang var en del af romerriget, men i høj grad også i hele den anglo-amerikanske verdensmagts domæne. Det er her at arbejderbevægelsen har skabt uro ved sine aktioner med nedsat arbejdstempo og sine strejker og derved har svækket regeringernes autoritet, der engang var som „jern“. „Menneskenes afkom“ forsøger at bekæmpe kapitalen og at diktere hvordan det vil arbejde og leve. Har dette skabt stabile forhold mellem arbejderen og regeringen? Guds ord siger ligeud at de vil „ikke indbyrdes holde sammen“.

23. (a) Hvad betyder det at vi nu er nået til billedstøttens ’tæer’? (b) Hvad kan vi forvente derefter? (c) Hvad burde vi føle os tilskyndet til i denne „endens tid“?

23 Hvor befinder vi os da på tidens strøm? Med vers 43 slutter beskrivelsen af billedstøtten. Vi er nået helt ud til „tæerne“! Vi lever på den tid da udviklingen af det menneskeskabte styre når sit sørgelige endeligt. Tidsaldrenes afslutning ligger umiddelbart foran os! Daniel har fortalt os hvad vi kan forvente. Ja, Kristi rige, som skal regere over alle mennesker, den „sten“ der blev revet løs fra Jehovas universelle suverænitets ’klippe’, vil snart ramme fødderne af den frygtelige billedstøtte og omstyrte og ødelægge hele det undertrykkende styre som mennesket har dannet. Dette vil blive „en trængselstid . . ., som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til“. Men det vil hurtigt blive efterfulgt af den mest vidunderlige periode i hele menneskehedens historie, Kristi tusindårige herredømme. Er der nogen sande kristne der kan sidde roligt og upåvirket og betragte begivenhederne i denne „endens tid“ og ikke føle sig tilskyndet til at støtte Riget? Det er NU tiden til at vise hvis side vi står på, Jehovas eller Satans! — Dan. 2:44, 45; 7:14; 12:1, 4.

24. Hvem ønsker vi at høre til, og hvorfor?

24 Som Første Tessalonikerbrev 5:1 siger, er det ikke nødvendigt at skrive til os med hensyn til tiderne og perioderne! Det står alt sammen i Guds ord. Det er kun et spørgsmål om at ’grave det frem’. Lad os derfor handle som vi opfordres til i Hebræerbrevet 10:35-39: „Kast derfor ikke jeres frimodighed i tale bort; den har en stor løn at få udbetalt. For I behøver udholdenhed for at I, efter at have gjort Guds vilje, kan erfare opfyldelsen af løftet. For endnu ’en ganske lille tid’, og ’han som kommer vil ankomme og vil ikke tøve’. ’Men min retfærdige skal leve som følge af tro’, og ’hvis han unddrager sig har min sjæl ikke behag i ham’. Nu hører vi ikke til dem som unddrager sig, så de går til grunde, men til dem som har tro, så sjælen bevares i live.“ Lad os have en varig og levende tro på Riget, en tro der tilskynder os til handling!

[Oversigt/illustrationer på side 17]

Symboler i Daniels profetier om rigerne

Den vældige billedstøtte

(Dan. 2:31-45)

De fire store dyr

(Dan. 7:2-22)

Babylonien

fra 625 f.v.t.

MEDO-PERSIEN

fra 539 f.v.t.

Grækenland

fra 331 f.v.t.

Rom

fra 30 f.v.t.

England & Amerika

fra 1763 e.v.t.

Radikale Folkebevægelser

Det lille horn skyder frem

(Dan. 7:8)

Kejser Konstantin (312-337) grundlægger den østlige hovedstad ved siden af Rom, hvorfra den anglo-amerikanske verdensmagt stammer

Henrik VIII bryder båndene til Rom (1534)

Fra Elizabeth I’s tid (1558-1603) vokser England sig stort og ’oprykker de tre horn’, Spanien, Nederlandene og til sidst Frankrig

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del