Er det rigtigt at den modsiger sig selv?

’ADAM OG EVA havde to sønner, Kain og Abel. Kain slog Abel ihjel, og derefter tog han sig en kone. Hvor fik han sin kone fra?’ Har du nogen sinde hørt dette spørgsmål? Det er muligvis det spørgsmål der hyppigst bliver stillet af mennesker der hævder at Bibelen modsiger sig selv. Kender du svaret?

Bibelen fortæller at Adam og Eva fik mange børn, ikke kun to. „Efter at Adam havde avlet Set [en tredje søn], levede han 800 år og avlede sønner og døtre.“ (1 Mos. 5:4) Efter at have fået denne oplysning, forstår man bedre hvor Kain fik sin kone fra. Han må have giftet sig med en af sine søstre. I dag kan ægteskab mellem så nært beslægtede være farligt for eventuelle børn. Men dette var ikke noget problem dengang, ved begyndelsen af menneskehedens historie, da menneskene var meget nærmere fuldkommenheden.

Dette spørgsmål viser én af grundene til at nogle mener at Bibelen modsiger sig selv: De kender ikke alle enkelthederne. Men når sagen ses i sin helhed, forsvinder de tilsyneladende modsigelser.

Andre henviser til forskellige beskrivelser i Bibelen af den samme begivenhed, og siger at der er selvmodsigelser. For eksempel læser vi i Mattæus 8:5, 6: „Da [Jesus] gik ind i Kapernaum, kom en officer hen til ham med en indtrængende bøn idet han sagde: ’Herre, min tjener ligger lam i huset og pines frygteligt.’“ Derpå bad han Jesus om hjælp. Den tilsvarende beretning hos Lukas siger imidlertid: ’Han sendte nogle af jødernes ældste hen til ham for at anmode ham om at komme og redde hans træl.’(Luk. 7:3) Den ene beretning siger at officeren selv spurgte, mens den anden siger at han blev repræsenteret af nogle af jødernes ældste.

Lyder det selvmodsigende? Så prøv at se hvad der siges i Apostelgerninger 7:47. Der står at kong Salomon byggede et tempel for Jehova i Jerusalem. Mente skribenten nu at Salomon selv byggede templet? Eller blev det egentlige arbejde udført af mange arbejdere, mens Salomon gav tilladelsen og organiserede byggeriet? Det sidste er selvfølgelig tilfældet. På samme måde var det officeren der talte til Jesus, men han gjorde det gennem jødiske stedfortrædere. Der er ingen selvmodsigelse i de to beretninger. De gengiver blot den samme begivenhed set under forskellige synsvinkler.

Der er mange såkaldte selvmodsigelser af denne art. Men de er i virkeligheden blot eksempler på hvordan den samme begivenhed kan beskrives på forskellige måder. Hvis alle bibelskribenterne sagde nøjagtig det samme, ville det give en stærk følelse af at de havde skrevet af efter hinanden. Den omstændighed at de skriver ud fra forskellige synsvinkler beviser at der ikke var nogen hemmelig aftale mellem dem; og at de alle i hovedtrækkene gengiver den samme beretning viser at de fortæller sandheden.

Er Bibelen videnskabeligt korrekt?

Til tider ligger problemet i hvad folk tror Bibelen siger. For eksempel dømte den katolske kirke i 1633 Galilei for at have sagt at jorden drejer rundt om solen. Ifølge tidsskriftet Newsweek betragter kirken nu dette som en pinlig fejltagelse. Hvorfor begik man denne fejltagelse? En af de grunde der anføres i opslagsværket New Catholic Encyclopedia er at Galileis nye lære var i modstrid med Bibelen. Sagt med andre ord tog ikke blot den katolske kirke men også Bibelen fejl. Er det rigtigt?

Svaret er nej. Bibelen er ganske vist ikke en videnskabelig lærebog. Dens hovedformål er at fortælle om Gud, hans hensigter og hans handlemåde med menneskeheden. Men den er ikke uvidenskabelig. Den nævner af og til noget der har forbindelse med naturlovene, og ofte er det den siger det samme som det videnskabsmændene i dag har fundet ud af. Hvorfor mente den katolske kirke da at Galileis lære var i modstrid med Bibelen?

Ifølge New Catholic Encyclopedia henviste inkvisitorerne til en beretning fra Josuas bog. Dér læser vi om et slag hvor israelitterne var ved at besejre deres fjender, men det kommende nattemørke truede med at berøve dem muligheden for total sejr. Ved et mirakel forlængede Jehova så dagen, for at israelitterne kunne fuldende deres sejr. Beretningen siger: „Og solen stod stille, og månen standsed, til folket fik hævn over fjenden.“ — Jos. 10:13.

Siger dette skriftsted at jorden ikke drejer rundt om solen? Eller gik inkvisitorerne for vidt med deres fortolkning? I virkeligheden var det ikke bibelskribentens mening at komme med en videnskabelig redegørelse for planeternes bevægelser. I stedet fortæller han hvad israelitterne så. De så solen stå stille på himmelen — hvad enten dette så skete ved at Jehova stoppede jordens rotation eller på anden måde.

På samme måde siger vi også at solen står op om morgenen og går ned om aftenen. Men betyder det at vi ikke tror at jorden drejer rundt om solen? Selvfølgelig ikke. Vi beskriver blot hvordan det ser ud for os.

Galileis problemer skyldtes derfor ikke det Bibelen sagde. De skyldtes snarere den fortolkning folk gav af Bibelen.

En anden misforståelse forekommer i bogen World Without End af Roger Pilkington. Han skriver: „Alle Det gamle Testamentes skribenter mente at Jorden var flad.“ Igen får man det indtryk at Bibelen modsiger videnskaben. Men gør den det?

Bemærk to skriftsteder der indeholder beskrivelser af jorden. I det ene står der: „[Gud] udspænder norden over det tomme, ophænger jorden på intet.“ (Job 26:7) Det andet siger: „[Gud] troner over jordens kreds.“ — Es. 40:22.

Nu er disse skriftsteder ikke nedskrevet med henblik på videnskabelig undervisning. Deres hovedformål er at hjælpe os til at værdsætte Jehova Guds ophøjede majestæt. Men vil vi mene at det billede de giver — af en rund jord der er ophængt i det tomme rum — er uvidenskabeligt? Det er tværtimod en bemærkelsesværdig beskrivelse af det samme som astronauterne ser når de rejser gennem rummet. Roger Pilkington tog simpelt hen fejl da han sagde: „Alle Det gamle Testamentes skribenter mente at Jorden var flad.“

Er den fuld af myter?

Andre gør indsigelse fordi nogle af Bibelens beretninger forekommer besynderlige her i det videnskabelige tyvende århundrede. I dag er der ingen der går på vandet, bespiser folkeskarer med nogle få brød og fisk, oprejser døde eller helbreder syge i et nu. Derfor mener de at Bibelens beretninger om disse ting må være myter.

Men Bibelen siger ikke at mirakler var en hverdagsbegivenhed på den tid. Det var forbløffende og uventede begivenheder, „undere og tegn“, der beviste at Gud virkelig støttede sin tjener Jesus. (Apg. 2:22) Mange mennesker dengang var veluddannede, og når de så et mirakel som Jesus eller en af hans disciple udførte ved hjælp af Guds hellige ånd, reagerede de stort set på samme måde som vi ville have gjort. De blev „grebet af frygt“ eller „fyldt med forbavselse“. — Matt. 9:8; Apg. 3:10.

Det bør bemærkes at ikke engang Jesu fjender benægtede at han udførte mirakler. De rejste tvivl om hvem der stod bag hans kraft. De udstødte en blind mand som Jesus havde givet synet igen. Og engang forsøgte de at dræbe en mand som han havde oprejst fra de døde. Men de måtte indrømme at selve miraklerne havde fundet sted. — Matt. 12:24; Joh. 9:30-34; 11:43-53; 12:9, 10.

Desuden så hundreder af mennesker Jesus i live efter at han offentligt var blevet henrettet af de romerske soldater. Nogle af disse iagttagere nedskrev det der var sket, så vi kan læse det i dag. Det påvirkede mange af dem så meget at det fuldstændig forandrede deres liv. De blev villige til at ofre livet for deres tro. Ville en myte, en fantasiforestilling, have haft en sådan virkning?

Det er rigtigt at der ikke forekommer sådanne mirakler i dag. Men forestil dig at du kunne tale med nogle der levede på Jesu tid, og du så fortalte dem at du havde set mennesker gå på månen, at du kunne tale med folk på den anden side af jorden, at du eller dine venner havde prøvet at flyve, og at der fandtes maskiner der kunne optage billeder og lyde, og andre der kunne udføre komplicerede matematiske beregninger. Hvad mon de ville sige? At du var en fantasifuld løgnhals! Sådan noget forekom ikke på Jesu tid.

Men sådanne „mirakler“ er nu mulige i kraft af den moderne teknologi. Og Bibelens mirakler er mulige i kraft af den almægtige Guds eksistens.

Vi kan tro på Bibelen

En forfatter der har undersøgt mange af de såkaldte modsigelser i Bibelen, er kommet til denne konklusion: „Når vi betragter Bibelens storhed og dens mægtige indflydelse gennem tiderne, blegner de spidsfindige ’fejl’ som skeptikerne håber at kunne påvise, og bliver ubetydeligheder.“ (Does Inspiration Demand Inerrancy? af Stewart Custer) Det er sandt. Og når alle kendsgerninger er til stede viser det sig endvidere at „fejlene“ slet ikke er fejl.

En australsk tekstforfatter indrømmer at han tidligere var „blind rationalist“ når det drejede sig om Bibelen. Men, som han siger: „For første gang i mit liv gjorde jeg da hvad der normalt er en journalists første pligt: jeg kontrollerede mine oplysninger. . . . Og jeg blev rystet, for det jeg læste [i evangelieberetningerne] var ikke legender, og det var ikke naturalistisk digtning. Det var reportage. Første- og andenhåndsberetninger om usædvanlige begivenheder, og til tider — som i tilfældet med Lukasevangeliet — en kombination af dokumentarmateriale og øjenvidneberetninger. Man kan fornemme når det er reportage man læser, og den fornemmelse får man i evangelierne.“

Vi vil gerne tilskynde dig til at følge denne mands eksempel og ’kontrollere oplysningerne’. Læs Bibelen, og bemærk selv „Bibelens storhed“. Du vil erfare at Bibelen hverken er ’irrelevant, uforståelig eller uinteressant’. Den er en fascinerende beretning om Guds handlemåde med menneskeheden lige fra begyndelsen. Den beskæftiger sig med vor tids mest aktuelle problemer og giver vejledning der hjælper mange til at opnå større tilfredshed i livet. Endvidere indeholder den et budskab til vort tyvende århundrede som man ikke kan ignorere hvis man virkelig ønsker at ens liv skal have mening og håb.

Hvis du synes at Bibelen er vanskelig at forstå, vil Jehovas vidner være glade for at hjælpe dig med at tilegne dig de oplysninger den indeholder. Ja, de ord John Quincy Adams udtalte gælder stadig: „Bibelen er bogen over alle bøger, og den bør læses til alle tider.“ Den er stadig Bogen som bør blive troet og efterlevet, og dette gælder i særdeleshed her i det skeptiske tyvende århundrede.

[Illustration på side 4]

Hvor fik kain sin kone fra?

[Illustration på side 5]

Siger Bibelen at solen drejer rundt om jorden?

[Illustration på side 6]

Skete der virkelig mirakler — eller var det kun myter?

[Illustration på side 7]

Mennesker har udrettet dette, og Gud kan gøre meget mere!