Det voksende lys i vor tid

„Retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag.“ — Ordsprogene 4:18.

1. Hvilke vidnesbyrd har vi allerede set om at lyset vokser, som der siges i Ordsprogene 4:18?

DEN bibelske beretning fra Første Mosebog til Åbenbaringen viser at Jehovas tjeneres sti i sandhed har været som et strålende lys der vokser i glans. (Ordsprogene 4:18) På Jesu og hans apostles tid blev det muligt at forstå mange af profetierne om Messias, hvilket fremgår af Mattæus-evangeliet og andre evangelier. Og da Guds ånd blev udgydt på Pinsedagen og „den gode nyhed“ senere blev bragt ud til hedningerne, blev der kastet yderligere lys over Guds ord. — Apostelgerninger 2:14-36; 10:34-43; 15:6-21.

2. (a) Hvad var grunden til at mørket sænkede sig over dem der bekendte sig som Jesu Kristi disciple? (b) Hvad spiller en afgørende rolle i det adskillelsesarbejde der finder sted nu i høstens tid?

² Men efter apostlenes død blev de der bekendte sig som Jesu Kristi disciple lidt efter lidt indhyllet i mørke. „Undertrykkende ulve“ tog magten. (Apostelgerninger 20:29, 30) Det gik som Jesus havde forudsagt i en af sine lignelser. Han sammenlignede himlenes rige med „en mand der såede god sæd i sin mark“, og bagefter „kom hans fjende og såede ukrudt blandt hveden“. Resultatet var at ukrudtet kom til at dominere den verdensomfattende religiøse mark i adskillige hundrede år. Men ved høstens tid skulle der finde en adskillelse sted. Vi oplever denne høsttid nu, for „høsten er en afslutning på en tingenes ordning“. Vi kan glæde os over at der er blevet indsamlet en ’hvedeskare’ af sande kristne. Det stadigt voksende lys over disse kristnes sti har vist sig at spille en afgørende rolle for at de kan adskilles fra det lovløse „ukrudt“, der skal tilintetgøres. — Mattæus 13:24-30, 36-43.a

Lys over Jehova Gud og hans ord

3, 4. Hvad forstod de første bibelstudenter med hensyn til Skaberen, Jehova Gud?

³ I begyndelsen af 1870erne begyndte en gruppe alvorlige og fordomsfri bibellæsere at samles om et uhildet studium af Guds ord. Fremfor at holde sig til kristenhedens trosbekendelser, lod de sig lede af den inspirerede Bibel. Visdommen, fornuften, harmonien og kraften i Bibelens budskab oplyste deres hjerter, og stik imod de ateistiske og evolutionistiske opfattelser der var fremme i tiden, blev de overbevist om den grundsandhed at der findes en intelligent Skaber. De kunne se at „Virkninger maa frembringes af tilstrækkelige Aarsager“ og at „Skabningens Uendelighed, dens Symmetri, Skønhed, Orden, Harmoni og Mangfoldighed“ vidner om Gud som den store Konstruktør.b (Romerne 1:20) De fik også et klart billede af Skaberens personlighed, idet de forstod at han er i besiddelse af fire hovedegenskaber, nemlig uendelig visdom, ubegrænset magt, fuldkommen retfærdighed og uforlignelig kærlighed. — 5 Mosebog 32:4; Salme 62:12; Ordsprogene 2:6, 7; 1 Johannes 4:8.

⁴ Desuden lærte de at Gud er „fra evighed til evighed“ og at hans navn er Jehova. (Salme 83:19, Kalkar; 90:2) De så at kristenhedens vigtigste lære — treenighedslæren — både er ulogisk og ubibelsk. Det bibelske sandhedslys viste dem at Gud er „én Jehova“, at Jesus er Guds søn (der selv sagde at Faderen var større end han), og at Guds hellige ånd, fremfor at være den tredje person i treenigheden, er ’Guds kraft, hvormed han frembringer forskellige resultater’.c — Markus 12:29; Johannes 14:28; Apostelgerninger 2:17, 18.

5. Hvordan stillede de sig til Bibelen?

⁵ Med frimodighed og overbevisning forkyndte de at Bibelen var Guds inspirerede ord og at det i betragtning af Guds hovedegenskaber var rimeligt at forvente at han ville tilvejebringe en guddommelig åbenbaring til vejledning for menneskene. De beskrev Bibelen som „Civilisationens og Frihedens Fakkel“. De gjorde opmærksom på at „Bibelen er den ældste Bog, der findes; den har overlevet 30 Aarhundreders Storme“, og at „alle andre Bøger tilsammen . . . ikke [har] kunnet bringe den sukkende Skabning den Glæde, Fred og Velsignelse, som Bibelen har bragt“.d Når de betragtede bibelskribenternes uselviske og selvopofrende livsførelse, så de heri et klart bevis på at deres motiver var rene. Alt i alt så de at Bibelen indeholdt en rimelig og harmonisk forklaring på årsagerne til det onde, at den skildrede hjælpemidlet og det endelige resultat, samt at den tjente til at lede og styrke Jehova Guds tjenere.

Jesus Kristus og Riget

6. Hvilke sandheder forstod disse bibelstudenter angående Jesus Kristus?

⁶ Fra begyndelsen forstod disse alvorlige bibelstudenter, som de kaldte sig, klart grundsandhederne om Jesus Kristus. Han var Guds „enestefødte søn“. Han havde en førmenneskelig tilværelse. Han gav sit liv som en „løsesum for alle“. Han blev oprejst som en ånd og steg til himmelen som en ånd, og han skulle komme igen som en ånd — som den usynlige messianske konge i Guds rige. Kristi genkomst var et overmåde vigtigt emne for dem: Hvorfor, hvordan og hvornår skulle den finde sted? — Johannes 3:16; 17:5; 1 Timoteus 2:5, 6; 1 Peter 3:18.

7. Hvad åbenbarede det voksende lys angående Guds rige og dets velsignelser?

⁷ Efterhånden som lyset voksede, blev det klart for disse kristne at Jehovas rige var det eneste middel der kunne afhjælpe menneskehedens lidelser. De indså at dette rige bestod af Jesus Kristus og hans 144.000 medarvinger, som var blevet løskøbt blandt menneskene for at herske sammen med ham som konger og præster i 1000 år. På grundlag af sit genløsningsoffer ville Kongen oprejse alle de genløste fra mindegravene og give dem udsigt til evigt liv på en paradisisk jord. Bibelen fremholdt altså to muligheder for de mennesker der frelses — et himmelsk håb for en „lille hjord“ af arvinger til Riget, og et håb om liv på jorden for Jesu „andre får“, der ville omfatte „en stor skare“ som skulle overleve den største trængsel der havde fundet sted på jorden, og desuden utallige millioner som lå i mindegravene og ville komme frem til livet i det jordiske paradis. — Lukas 12:32; Johannes 5:28, 29; 10:16; Åbenbaringen 7:9, 14; 14:1, 4; 20:6.

8. Hvilken forståelse fik man angående menneskesjælen og de dødes tilstand?

⁸ Det voksende lys viste også disse uhildede bibelstudenter at kristenhedens lære om menneskesjælens natur og de dødes tilstand var fuldstændig fejlagtig! De så klart at Adam ved sin skabelse „blev til en levende Sjæl“, og at han ved sin død, da han vendte tilbage til jorden på grund af sin ulydighed, døde som en sjæl, ja ophørte med at eksistere. Han vendte simpelt hen tilbage til den jord han var taget af. I dødstilstanden er der ingen bevidsthed, ingen virksomhed. (1 Mosebog 2:7, oversættelsen af 1871; 3:19; Prædikeren 9:5, 10) „Den løn synden betaler er døden“, ikke evig pine. Et brændende helvede og skærsildens pinsler eksisterer kun i fejlunderrettede kirkemedlemmers fantasi. Netop fordi døden gør ende på menneskets eksistens er der brug for en opstandelse for at mennesket kan få gavn af Kristi offer. — Romerne 6:23.

Kristne forpligtelser

9. Hvordan stillede de oplyste kristne sig til spørgsmålet om hellighed?

⁹ Disse kristne tog også dét alvorligt som Bibelen siger om sand hellighed, hvilket ikke må forveksles med påtaget fromhed eller skinhellighed. De indså at de måtte leve efter de bibelske principper, der blandt andet lyder: „Lad ægteskabet blive holdt i ære blandt alle og ægtesengen være ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ (Hebræerne 13:4) De forstod at de hos sig selv ikke kunne se gennem fingre med eller tolerere sådanne ting som utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet — der fordømmes i Bibelen. (1 Korinter 6:9, 10) De måtte også holde lovene, idet de tilbagebetalte „kejseren det der er kejserens“ og desuden „Gud det der er Guds“. De måtte i alle deres handlinger være ærlige over for andre og leve efter den kristne regel: „Sådan som I ønsker at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.“ — Mattæus 22:21; Lukas 6:31.

10. Hvilken sandhed angående de kristnes opgave indså disse kristne på et tidligt tidspunkt?

¹⁰ Disse bibelstudenter lagde tydeligvis stor vægt på at opdyrke en kristuslignende personlighed. De indså også at de måtte vidne om Gud og Jesus. De forstod at hver enkelt kristen som havde fået sandhedens lys var forpligtet til at give dette lys videre til andre. De erkendte at de måtte være Guds ords tjenere og lade deres lys skinne både ved en god kristen adfærd og ved mundens ord. (Mattæus 5:14-16) Ganske tidligt lød denne opfordring: „Vi ønsker 1000 forkyndere.“ Dette var en særlig appel til dem der ikke var bundet af familieforpligtelser og som kunne bruge halvdelen eller mere af deres tid til at udbrede „den gode nyhed“ ved hjælp af det trykte ord.

11. Hvad indså de man måtte gøre for at blive en kristen ordets tjener, og hvorfor afviste de opdelingen i et præsteskab og et lægfolk?

¹¹ For at blive en kristen ordets tjener måtte den enkelte tro på Guds ord, angre, omvende sig og tro på Gud og på Jesus Kristus som menneskehedens genløser. Hver enkelt måtte indvi sig til Gud, til at gøre hans vilje, og lade sig døbe ved fuldstændig nedsænkning i vand. (Apostelgerninger 3:19; Mattæus 28:19, 20) Eftersom alle disse kristne var ordets tjenere, forkastede de den gængse opdeling i et præsteskab og et lægfolk. Ud fra Guds ord forstod de imidlertid at der skulle udnævnes kvalificerede mænd til at gøre tjeneste i de enkelte menigheder som „ældste“ og „diakoner“. — Filipperne 1:1; 1 Timoteus 3:1-10, 12, 13.

12. Hvilken sandhed angående organisationer fik de forståelse af, og hvad skete som en logisk følge heraf?

¹² Efterhånden som lyset voksede, forstod de mere og mere betydningen af at forkynde Jehovas navn og hans rige som menneskehedens eneste håb. De så også at der kun fandtes to organisationer i universet, og at man hørte til enten Guds organisation eller Satans, der på jorden bestod af storkapitalen, storpolitikken og religionen. Guds himmelske organisation af loyale åndeskabninger blev på jorden repræsenteret af hans organiserede vidner. (Galaterne 4:26; 2 Korinter 4:4) Det fulgte heraf at de kristne ikke kunne deltage i politik eller lade sig inddrage i voldshandlinger mellem nationerne; nej, de kunne ikke være med til nogen som helst form for nationalisme. Jehovas tjenere måtte gå ind for og kæmpe for Guds rige, dog ikke med kødelige våben. — Mattæus 26:52; Johannes 15:19; 18:36; 2 Korinter 10:4; Jakob 1:27; 4:4.

13. Hvilket stridsspørgsmål kom de til at forstå, og hvorfor var det et passende navn de antog?

¹³ Med tiden fik disse trofaste Jehovas tjenere forståelse af at hævdelsen af Jehovas navn var det store stridsspørgsmål som alle mennesker var stillet over for, og at dette havde langt større betydning end selv menneskenes frelse. Dette var i sandhed et lysglimt, et lys der skinnede klarere end noget andet de tidligere havde lært. Denne væsentlige sandhed gjorde forskellen mellem sand og falsk kristendom endnu mere tydelig for dem. Da de først forstod denne betydningsfulde sandhed, varede det ikke længe før de indså at deres navn (bibelstudenterne) ikke var betegnende nok. De var ganske vist bibelstudenter, men deres vigtigste mission og hensigt i livet var ikke blot at studere Bibelen, men også at være vidner for Jehova. Desuden skilte navnet „bibelstudenterne“ dem ikke ud fra de millioner der hævdede at de studerede Bibelen men som samtidig holdt fast ved forkerte læresætninger. Ved Guds hellige ånds oplysende kraft så de nu at den betegnelse der passede til dem og ingen andre, var den der findes i Esajas 43:10-12, nemlig „Jehovas Vidner“. I 1931 antog de med stor glæde dette navn.

Lys over profetier og lignelser

14. Hvilken forståelse af Bibelens genoprettelsesprofetier førte det voksende lys til?

¹⁴ Indtil dette tidspunkt var mange af den opfattelse at jødernes tilbagevenden til deres hjemland i nutiden var en opfyldelse af Bibelens profetier. Men nu forstod man at de smukke og opmuntrende genoprettelsesprofetier der havde fået deres første opfyldelse da jøderne vendte hjem fra Babylon i det sjette århundrede f.v.t., fik deres større, nutidige opfyldelse på det åndelige Israel. Vi ser et bevis på deres opfyldelse i form af det åndelige paradis som „Guds Israel“ og dets loyale medarbejdere nu befinder sig i. — 2 Korinter 12:4; Galaterne 6:16.

15, 16. Hvilket lys fik man over to af Jesu lignelser?

¹⁵ Man fik også en mere nøjagtig forståelse af Jesu lignelser. Et særligt eksempel er lignelsen om fårene og bukkene, der findes i Mattæus 25:31-46. I lang tid havde man ment at denne lignelse ville blive opfyldt i løbet af Kristi tusindårsrige. Men så forstod man at den simpelt hen ikke kunne gælde denne tid. En af de mange grunde til dette var at Kristi „brødre“ ikke ville befinde sig på jorden i tusindårsriget, endsige lide trængsel på grund af sygdom eller forfølgelse. Lignelsen måtte derfor opfyldes nu, her i endens tid, hvor Jesus som den regerende konge i himmelen samler nationerne til dom — og de faktiske begivenheder har bekræftet denne opfattelse.

¹⁶ En anden lignelse der blev kastet lys over, var lignelsen om den rige mand og Lazarus. Man så at den rige mand ikke skildrede jødefolket som helhed, men de hykleriske og velstående religiøse ledere på Jesu tid, og svarende hertil de religiøse ledere inden for kristenheden i vor tid. — Lukas 16:19-31.

17. Hvilken forståelse fik man af Åbenbaringens bog?

¹⁷ Som følge af det voksende lys forstod Jehovas tjenere desuden at synerne i Åbenbaringsbogen får deres storslåede opfyldelse fra og med „Herrens dag“, der begyndte i 1914, og ikke i løbet af hele den kristne menigheds historie fra aposteltiden frem til i dag, sådan som man før troede. (Åbenbaringen 1:10) Man forstod at „Herrens dag“ var begyndt med en krig i himmelen hvor Mikael (den regerende konge Jesus Kristus) og hans engle havde kastet Satan og dennes engle ud af himmelen (Åbenbaringen 12:1-12) Jehovas tjenere fyldtes med glæde over at deres gerning for Guds rige var blevet forudsagt, især i kapitlerne 2, 3 og 6-11 i Åbenbaringens bog.

Teokratisk orden

18. Hvad indså Jehovas tjenere med hensyn til teokratisk orden i de kristne menigheder, og hvordan blev denne orden indført?

¹⁸ Der kunne gives mange flere eksempler på hvordan lyset er vokset i vor tid, men pladsen tillader kun at vi nævner ét til. Det har at gøre med teokratisk ledelse eller gudsstyre. I slutningen af det nittende århundrede var bibelstudenternes menigheder ledet på demokratisk vis, idet de ønskede at komme bort fra et enevældigt hierarkisk system. Men i 1938 indså de at denne demokratiske ordning savnede støtte i Bibelen. Den var ikke i overensstemmelse med den teokratiske orden, som går ud på at styret forvaltes fra Gud og nedefter, og ikke fra mennesker og opefter. (Esajas 60:1, 17-19) Denne forståelse har siden ført til at de mænd der tjener som ældste og menighedstjenere i menighederne, udnævnes af „den trofaste og kloge træl“e under ledelse af den hellige ånd. (Apostelgerninger 20:28) De der udnævnes må være i besiddelse af de bibelske kvalifikationer der nævnes i Første Timoteusbrev 3:1-13 og Titusbrevet 1:5-9.

19. Hvorfor kunne man ikke forvente at de havde det fulde lys over tingene med det samme?

¹⁹ Alt det foregående viser tydeligt at Jehovas folks sti har været og stadig er som et strålende lys der vokser i glans. (Ordsprogene 4:18) Da Jehovas tjenere kom ud af det store mørke der omgiver „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium, kunne man ikke forvente at de straks ville se alt i det rigtige lys. (Åbenbaringen 17:5) Hvis den åbenbarede sandhed med det samme havde strålet i al sin glans, kunne det åndeligt talt have blændet dem eller gjort dem desorienterede. Situationen kan sammenlignes med det at man fra et mørkt rum træder direkte ud i sollyset. Der går nogen tid før øjnene vænner sig til det skarpe lys.

20. (a) Hvor omfattende har det voksende lys været? (b) Hvilket spørgsmål vil vi komme ind på i den følgende artikel?

²⁰ Som vi også har set, dækker det voksende sandhedslys et bredt område. Det har givet os en klarere forståelse af lærepunkter, af profetier, af kristne adfærdsprincipper, af de kristnes opgave, af betydningen af Jesu lignelser, af den rette menighedsorganisation, og så videre. Alt dette er ganske tydeligt. ’Men,’ vil nogle måske spørge, ’hvordan kan det være at det i nogle tilfælde ser ud som om de sande kristnes sti ikke følger en lige linje? Hvad er grunden?’ Det vil vi komme nærmere ind på i den følgende artikel.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

[Ramme på side 17]

Jehovas tjenere i nutiden forstod tidligt:

At Jehova er den eneste sande Gud, og at Jesus Kristus er hans enestefødte søn.

At den hellige ånd er Guds virksomme kraft.

At sjælen er dødelig, og at håbet for de døde ligger i en opstandelse.

At Kristus vil have 144.000 medarvinger i himmelen, hvorimod den øvrige del af den lydige menneskehed vil få evigt liv på en paradisisk jord.

Med tiden forstod de også:

At Gud har tilladt det onde på grund af stridsspørgsmålet om det suveræne herredømme i universet.

At Bibelens genoprettelsesprofetier gælder det åndelige Israel.

At opfyldelsen af Åbenbaringen finder sted på „Herrens dag“.

[Illustration på side 16]

Forståelsen af Jehovas hensigter, som er blevet gjort kendt gennem „Vagttårnet“, er blevet klarere gennem årene