Hvad er der sket med taknemmeligheden?
EN TOLVÅRIG dreng stod og hjalp sin moder med opvasken, noget imod sin vilje. Pludselig gled et stort fad ud af hænderne på ham og landede på køkkengulvet i mange stykker. Den efterfølgende stilhed syntes uendelig. Så sagde hans moder: „Ved du hvad, Robert, det er første gang du har tabt noget i al den tid du har tørret af for mig. Jeg synes det er noget af en præstation.“
Det ængstelige udtryk forsvandt fra drengens ansigt, og han smilede kærligt til sin moder. Disse påskønnende ord, der blev sagt på det rette tidspunkt, havde reddet dagen for både moder og søn. Hvor sande er ikke den vise kong Salomons ord: „Æbler af guld i skåle af sølv er ord, som tales i rette tid.“ — Ordsprogene 25:1, 11.
„Utaknemmelige“
Det er i sandhed opmuntrende at høre nogle anerkendende eller taknemmelige ord. Men hvad er der sket med taknemmeligheden? I vore dages materialistiske verden er oprigtige udtryk for værdsættelse ved at forsvinde. Taknemmelighed er blevet erstattet af en „først-mig-selv“-indstilling. I manges ordforråd mangler denne enkle sætning: „Mange tak!“ Dette er en opfyldelse af apostelen Paulus’ ord: „Det skal du vide, at i de Sidste Tider skal der komme onde dage. Mennesker vil være selvoptagne . . . [og] utaknemmelige.“ — 2 Timoteus 3:1-5, Seidelin.
Samtidig bliver værdsættelse ofte erstattet af smiger. Udtryk for værdsættelse kommer fra hjertet og uden tanke for personlig vinding. Men bag smiger, der sædvanligvis er hyklerisk og overdreven, ligger der en bagtanke om at komme frem eller at opnå visse personlige fordele. (Judas 16) Hvem ønsker at være genstand for hyklerisk smiger? Men sand påskønnelse — det er noget helt andet!
Forfatteren Mark Twain sagde engang: „Jeg kan leve i to måneder på en pæn kompliment.“ De fleste af os bliver godt tilpas når nogen giver os en oprigtig kompliment. I virkeligheden kan ros eller ord der udtrykker sand værdsættelse, få os til at blive ved med at gøre vort bedste og også få os til at rose eller takke andre når vi har lejlighed til det.
At oprigtig taknemmelighed er en gudgiven egenskab, fremgår tydeligt af mange udtalelser i Bibelen. Mange salmer indeholder udtryk for taksigelse. Salmisten David bad for eksempel om at han hele sit liv måtte bo i det hus hvor Jehova Gud blev tilbedt og „nyde synet af hans tempel“. (Salme 27:4, NW) En anden salmist, Asaf, erklærede: „Vi takker dig, Gud, vi takker dig.“ (Salme 75:1) Det er derfor passende at vi tænker på at vise værdsættelse og taknemmelighed.
Men hvordan kan vi vise at vi værdsætter andre? Og hvordan kan vi vise taknemmelighed mod den der har skabt alle ting?