Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w82 15/10 s. 3-4
  • Ægteskabet under angreb

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Ægteskabet under angreb
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1982
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Ingen er fuldkommen
  • Kan ægteskabsordningen modstå angrebet?
    Vågn op! – 2006
  • Hvis ægteskabet er ved at gå i opløsning
    Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv
  • Hvorfor de ægteskabelige bånd ikke holder
    Vågn op! – 1979
  • Hvad sker der med ægteskabet?
    Vågn op! – 1979
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1982
w82 15/10 s. 3-4

Ægteskabet under angreb

I DAG hører man både gode og dårlige nyheder om ægteskabet. De gode nyheder kommer blandt andet fra psykiateren dr. Alan Lyall i Toronto. Han har til en journalist fra avisen Toronto Star udtalt at ægteskabet, til trods for at det i de senere år har været udsat for mange angreb, er ved at få et comeback. Hvad er grunden? Han svarer: „Det kan være en af de mest tilfredsstillende og meningsfyldte måder at leve på.“

De dårlige nyheder går ud på at mange ægteskaber er meget ulykkelige. En ung kvindelig spalteskribent som går imod selve ægteskabets idé, har sagt: „Når jeg ser på ægteskaberne, ser jeg for det meste smerte. Og der er det ved smerte at det er så dejligt når den holder op.“ Mener du at ægteskabet kan give dig et tilfredsstillende liv, eller at det blot er en kilde til smerte?

At der er smerte og lidelse i nogle ægteskaber kan ikke benægtes. Det fremgår af den høje skilsmisseprocent i de lande hvor skilsmisse er tilladt. I De forenede Stater er skilsmisseprocenten tredoblet i de sidste tyve år. I Sovjetunionen siges det at ét ud af tre ægteskaber ender med skilsmisse. I Australien firdobledes skilsmisseprocenten på blot et år da en ny skilsmisselov blev indført. Ifølge Londonavisen Financial Times koster den stigende skilsmisseprocent i England næsten femten milliarder kroner om året i bistandshjælp til fraskilte og børn.

Hvorfor er der så mange bryderier i ægteskabet?

Ingen er fuldkommen

En af vanskelighederne er at ingen er fuldkommen. Vi har alle nogle særheder som kan irritere andre. Når vi kun er sammen med andre nu og da, spiller disse særheder ikke så stor en rolle. Men når vi lever så tæt op ad et andet menneske som man gør i ægteskabet, kan disse særheder komme til at overskygge alt andet. De kan føre til ødelæggende skænderier. Eller forholdet kan ende i vold. I Canada, for eksempel, rapporteres det at hver tiende hustru bliver slået af manden.

Forskelle i personligheden, eller i de mål man har, kan også give store problemer. Hvad sker der hvis en snakkesalig gifter sig med en som foretrækker tavshed? Eller hvis den ene ægtefælle sætter materielle ejendele højere end den anden? Måske føler hustruen at hun taber ansigt hvis hendes mand ikke har råd til at give hende den samme luksus som hun var vant til hjemme hos sin fader. Eller manden arbejder måske i mange timer, hvor hans kone så må være alene hjemme, hvilket kan få hende til at føle sig ensom.

Drukkenskab er endnu en væsentlig grund til at mange ægteskaber går i stykker. Det samme er umoralitet. I vore dages principløse generation er der nogle som mener at utroskab nu og da kan være gavnligt. Men forskere siger: „Utroskab duer ikke. Masser af mennesker tror at en affære kan sætte krydderi på ægteskabet, men en affære er altid et tegn på virkelige problemer. Det er altid forbundet med smerte.“ Dette bekræftes af en rapport fra England som viser at utroskab er en af de mest almindelige grunde til skilsmisse dér. Ja, en ægteskabsbryder „ødelægger sin sjæl“. — Ordsprogene 6:32, NW.

Har du nogen sinde tænkt på at en dårlig økonomi ligeledes kan underminere et ægteskab? Hvis både manden og hustruen går på arbejde — sådan som mange gør i dag — kan det ske at familiens medlemmer glider fra hinanden. Og hvis et ægtepar kommer ud i stor gæld, fører det ofte til spænding, bitterhed og gensidige beskyldninger.

I dag er der ligeledes en tendens til at alle gør hvad de har lyst til, og dette fremmer heller ikke et stabilt ægteskab. Ægtefællerne finder det vanskeligt at vænne sig til hvad den anden kan lide eller ikke lide. De forventer ofte den samme frihed i ægteskabet som de havde da de var alene. Ægtefolk som ikke ønsker at komme hinanden i møde får et alvorligt problem.

Familien kan også være et problem, især i de lande hvor ægteskabet betragtes som en forening af to familier snarere end blot en forening af to mennesker. Sådanne steder kan presset fra familien være meget stort. Mandens moder kan være så dominerende at hun, fremfor ægtemanden er hustruens hoved. Eller måske er det pigens forældre der bliver ved med at fortælle hende hvad hun bør gøre, i stedet for at lade det unge par leve deres eget liv.

Dette er nogle af de vanskeligheder et par kan komme ud for når de bliver gift. Vi kan derfor med rette sige at ægteskabet stadig er under angreb, at det stadig er udsat for et stort pres. Vil det overleve? Ja ægteskabet som institution vil overleve, fordi „det kan være en af de mest tilfredsstillende og meningsfyldte måder at leve på“. Men det er tydeligt at nogle ægteskaber bukker under for angrebet. Ved du hvordan man kan undgå dette ulykkelige udfald?

[Illustration på side 3]

Drukkenskab

Utroskab

Materialisme

Pres fra familien

Gæld

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del