Opdrag dine børn til at elske Jehova

„Min søn, er dit hjerte viist, så glæder mit hjerte sig også.“ — Ordsprogene 23:15.

1. Hvilken særlig glæde kan forældre opleve, og hvad bør de gøre i denne forbindelse?

HVILKEN glæde er det ikke at se små børn vokse op og blive modne Guds tjenere! At se hvordan de lidt efter lidt øger deres videbegærlighed, tilegner sig kundskab, udvikler deres evner, tager standpunkt for sandheden, opnår modenhed, indvier sig til Gud og bliver hans trofaste tjenere. Hvordan kan du som fader eller moder hjælpe dine børn til at følge denne lykkelige vej? Det siger sig selv at det kræver en indsats. Apostelen Paulus spørger hvordan man kan „få tro på ham som man ikke har hørt om“ og hvordan man kan høre uden at nogen underviser én. — Romerne 10:14.

2. Hvordan kan vi hjælpe vore børn til at være taknemmelige mod Jehova Gud?

² Små børn er fulde af undren. En fugl, en sommerfugl, en blomst, et græsstrå, en stjerne, himmelen — alt dette vækker deres nysgerrighed. Hvilken vidunderlig mulighed giver det os ikke for at tale om Skaberen og om de grunde vi har til at være taknemmelige mod ham! Salmisten skriver: „Det er godt at takke [Jehova].“ (Salme 92:2) Vi kan takke ham for naturens undere, for de materielle fornødenheder og for hans ord. Vore børn vil lægge mærke til en sådan taknemmelighed og aldrig glemme den. — Salme 8:4, 5; 19:1; Romerne 1:20:5 Mosebog 8:10; Ordsprogene 22:6.

3. Nævn en glimrende måde at undervise sine børn på. Giv eksempler.

³ Små børn elsker historier. Det vidste Gud. Han lod mange sande beretninger nedfælde i Bibelen — beretninger som kan lære selv meget små børn om Guds handlemåde. Af disse fremgår det for eksempel at vi bør have tro ligesom Abraham havde, stole på Gud ligesom Josua og Kaleb gjorde, adlyde Ham som børn ligesom Samuel og Timoteus gjorde og stå fast i troen ligesom de unge mænd Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego gjorde.a

4. Hvilke eksempler har vi på at børn, både i dag og på Bibelens tid, har lært Guds veje at kende?

⁴ Børn lærer hurtigt. Før man ved af det har de lært adskillige reklameslogans og mange ting man måske ville ønske at de slet ikke havde hørt. Hvor langt vigtigere er det da ikke at de lærer om Gud og hans veje — og at forældrene hjælper dem til det. Mange har lagt mærke til hvordan børn kan give gode kommentarer ved kristne møder, og hvordan de i en tidlig alder kan deltage i den teokratiske skole. Sådanne børn er levende eksempler på værdien af at følge Bibelens vejledning om at oplære børn. De israelitiske forældre skulle til stadighed undervise deres børn, og selv „småbørnene“ blev taget med for at høre Guds lov oplæst. Deres sønner skulle lytte og ’lære at frygte Jehova deres Gud’. — 5 Mosebog 31:12, 13, NW; 6:5-9.

5, 6. Hvordan kan vi hjælpe vore børn til at lære Guds veje at kende?

⁵ I forældre kender måske en hel del til Guds ord, men det betyder ikke at jeres børn gør det. De arver ikke kundskab. Det påhviler jer som forældre at undervise dem om de vidunderlige ting Gud har tilvejebragt, og at gøre det på en interessant måde, så de får lyst til at lære.

⁶ Forstår jeres børn Bibelens lærepunkter? Har de lært dens principper for daglig livsførelse? Har I et regelmæssigt familiebibelstudium med dem? Hvis de stadig er små, har I så læst bogen Vi lytter til den store Lærer med dens seksogfyrre emner, skrevet for børn på deres alderstrin? Hvis I har gjort det, og jeres børn er ved at blive store, har I så sammen studeret bogen Hvordan du får det bedste ud af din ungdom, som indeholder værdifulde oplysninger om hvordan unge kan klare livets problemer? Bibelen siger at Timoteus blev undervist i sådanne ting fra sin „spæde barndom“. Jakobs omsorg i forbindelse med at rejse „efter den fart som passer til børnene“, da han med sin familie var på vej til Seir, viser hvor vigtigt det er at I afpasser jeres undervisning efter børnenes evner. Jeres studium med dem bør foregå på et plan de kan forstå, og studiets varighed bør afpasses efter deres alder. — 2 Timoteus 3:15; 1 Mosebog 33:14, NW.

Sandhedens magt

7, 8. (a) Hvorfor er kundskab om sandheden så vigtig? (b) Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at værdsætte de kristne møder?

⁷ Guds sandhed er en mægtig kraft. Den kan ændre voksne menneskers tankegang og personlighed. Bibelen siger at vi skal ’aflægge den gamle personlighed som svarer til vores tidligere adfærd og . . . gøres nye i vores sinds drivkraft’. (Efeserne 4:22-24; Kolossenserne 3:9, 10) Eftersom sandheden er en sådan mægtig kraft kan den være en stor beskyttelse for jeres børn. Gang på gang giver unge udtryk for deres påskønnelse af de anstrengelser som deres forældre har gjort sig for at få dem med til møder hvor Guds ord bliver drøftet, uanset om børnene i begyndelsen har ønsket at være med eller ej. En teenager siger: „I begyndelsen brød jeg mig faktisk ikke om at komme med. Jeg forstod ikke ret meget. Men så gik det pludselig op for mig: Tænk, jeg lærer jo en hel masse om Bibelen! Og så blev jeg virkelig begejstret.“

⁸ Mange forældre forstuderer med deres børn, så børnene kan forstå det de lærer ved møderne. Andre opmuntrer deres børn til at huske nogle få punkter fra mødet og tale om disse på vejen hjem. Vi kan forestille os de interessante samtaler de israelitiske familier har haft når de vendte hjem fra deres tilbedelse i Jerusalem. — 5 Mosebog 31:10-13; Lukas 2:41, 42.

Tjenesten for Gud

9, 10. Hvordan kan vi hjælpe vore børn til at værdsætte og glæde sig over den kristne tjeneste?

⁹ Hvad deltagelsen i den offentlige forkyndelse angår, har jeres børn måske samme syn på denne tjeneste som Jeremias havde: „Ak, Herre, [Jehova], jeg kan jo ikke tale, thi jeg er ung.“ Det er derfor vigtigt at undervise dem skridt for skridt. Alt efter deres alder og de fremskridt de har gjort kan de ringe på dørklokken, aflevere en indbydelse, læse et skriftsted eller tilbyde bibelske publikationer til dem de besøger, måske endog lede bibelstudier. — Jeremias 1:6, 7.

¹⁰ Jeres egen indstilling vil i høj grad påvirke jeres børn. En ung forkynder siger: „Min mor er virkelig glad for tjenesten. Hver gang hun kommer hjem fra forkyndelsen har hun noget godt at fortælle.“ Når børn gør en ekstra indsats i hjemmet for at deres moder kan virke som pioner (heltidsforkynder) en måned, føler de at de har en andel i hendes tjeneste, og de ser frem til selv at få sådanne privilegier. En enogtyveårig siger: „Mine forældre har altid ladet mig forstå at de mente pionertjenesten var den bedste livsform.“ En anden ung forkynder siger: „Jeg kan ikke engang huske en tid hvor pionertjenesten ikke blev fremholdt som et mål.“ Unge kan glæde sig og få mange gode oplevelser når de tjener Jehova, for han er ’den lykkelige Gud’, og Kristus Jesus er „den lykkelige og eneste Magthaver“. — 1 Timoteus 1:11; 6:15.

Taknemmelighed

11-13. Hvilke fordele giver troen vore børn i forbindelse med (a) frygt for fremtiden? (b) frygt for døden?

¹¹ Det er vigtigt at I forvisser jer om at jeres børn værdsætter de værdier de har og som andre ikke har.

¹² En af disse værdier er tryghed. I dag er det almindeligt at unge drøfter verdens problemer i skolen og ser dem skildret i fjernsynet. De taler om forurening, atomkrig og verdens mulige undergang. I modsætning til dem føler unge Jehovas vidner sig trygge og har tillid til fremtiden. De ved at Gud ikke vil lade det komme så vidt, men at han vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:18.

¹³ Mange af deres venner er skræmt ved tanken om døden. En trettenårig siger: „Det kan ikke være rigtigt at man bare skal vokse op og have udsigt til at dø.“ Jeres børn ved at Bibelen siger at de døde ’ingenting ved’, at ’deres råd er bristet’, og at de derfor ikke kan befinde sig i et pinested. De ved også at Bibelen giver løfte om liv — at mange som befinder sig i gravene vil „komme ud“, idet der vil være ’en opstandelse på den yderste dag’. Jeres børn kan læse disse trøstende udtalelser i Bibelen i Prædikeren 9:5, 10; Salme 146:4; Johannes 5:28, 29 og Johannes 11:11-25.

14. Hvilken betydning skulle det at kende sandheden have for vore børn?

¹⁴ Forstår jeres børn også betydningen af at de kender sandheden? En ung forkynder siger: „Det der drog mig til sandheden er at den er hvad den er — sandheden. Jeg har altid skullet have tingene forklaret; jeg har altid spurgt: Hvorfor? Bibelen er klar som dagen, og man kan virkelig støtte sig til den.“ Jesus sagde: „Sandheden skal frigøre jer.“ Den har frigjort tusinder, ikke alene fra religiøs trældom, men også fra stofmisbrug, umoralitet og faren for kønssygdomme, fra overtro, falske læresætninger og de bekymringer og vanskeligheder som kendetegner denne onde verden. — Johannes 8:32.

15. Hvordan skulle de sandheder der findes i: (a) Første Johannesbrev 4:9, 10 og (b) Andet Petersbrev 3:13 virke på både forældre og børn?

¹⁵ Har I lært jeres børn hvor stor betydning Guds kærlighed og barmhjertighed har? Forstår de hvad det betød for ham at sende sin søn til jorden som en genløsning? (1 Johannes 4:9, 10; Romerne 8:38, 39) Værdsætter de udsigten til evigt liv på en paradisisk jord? (2 Peter 3:13) Jeres egen værdsættelse af sådanne velsignelser vil tilskynde jeres børn til at vokse i værdsættelse af dem. Bibelen siger at forældre bør frygte Gud og holde hans bud „for at det må gå dem og deres børn vel evindelig“. — 5 Mosebog 5:29.

16. Hvad bør børn hjælpes til at forstå med hensyn til den værdi Guds ord har for deres familie?

¹⁶ Forstår jeres børn hvad kundskab fra Guds ord har betydet for jer som familie betragtet? Jeres børn har sandsynligvis skolekammerater der har to eller tre mødre eller fædre, fordi deres forældre har været gift og skilt flere gange. Hvis jeres familie udgør en enhed hvor I som forældre er indstillet på at holde sammen resten af livet, forstår jeres børn så at dette er i overensstemmelse med de bibelske principper? (Hebræerne 13:4) Forstår de at de principper der findes i Bibelen hjælper dem til at føle sig trygge, til at have et godt kammeratskab, et tilhørsforhold, et mål i livet, en rettesnor, en følelse af at udrette noget og af et personligt værd som mange unge aldrig har haft?

17, 18. Hvordan kan børn se at Guds ord har værdi for dem: (a) i en religiøst splittet familie? (b) i et hjem med en enlig fader eller moder?

¹⁷ Nu tænker du måske: ’Min familie er splittet — min mand (eller kone) følger ikke sådanne principper.’ Det betyder dog ikke at du ikke kan følge dem. Bibelen siger at ikke-troende ægtemænd „kan blive vundet uden et ord ved deres hustruers adfærd“. Hvis dit gode eksempel kan gøre indtryk på en ikke-troende ægtefælle, hvilken virkning kan dét at du trofast følger Guds principper da ikke have på dine børn! — 1 Peter 3:1, 2.

¹⁸ Eller det kan være at du er en enlig fader eller moder og derfor er alene om opdragelsen af dine børn. Hvis det er tilfældet, så drøft dette problem med børnene. Støt hinanden. Lad dem se forskellen på deres liv og det som andre familier med en enlig forsørger lever. Hvilken velsignelse er det ikke for dem at have et hjem hvor drikkeri, alkoholisme, utugt og andre af kødets gerninger ikke har vundet indpas! — 1 Korinter 6:9, 10; Galaterne 5:19-21.

Sunde adspredelser

19, 20. (a) Hvordan kan forældre opfylde deres børns behov for kommunikation og samvær? (b) Med hvilke resultater?

¹⁹ Børn har behov for at lege. En af de lykkelige begivenheder som Bibelen forbinder med genopbygningen af Jerusalems tempel, var at ’byens torve skulle vrimle af legende drenge og piger’. (Zakarias 8:5) Børn har også brug for at deres forældre tager sig tid til at være sammen med dem. Kun ved at bruge tid sammen med børnene, ved at lade dem tale og ved virkelig at lytte til hvad de har at sige, kan forældrene få et godt og åbent forhold til deres børn, lære deres problemer at kende og hjælpe dem. Kristne børn fejrer ganske vist ikke helligdage af hedensk oprindelse, men deres forældre sørger for at de ofte kan have det fornøjeligt på anden vis — de planlægger udflugter, sammenkomster eller andre sunde adspredelser for familien. Børnene får også gaver fra tid til anden i løbet af året. Nogle familier holder en fest når bedsteforældrene kommer på besøg. Forældre opmuntrer også deres børn til at have et opbyggende samvær med andre unge kristne. Hvis familien bor isoleret kan børnene have pennevenner som de møder ved kristne stævner.

²⁰ En fader spurgte ofte sine børn: „Synes I at I går glip af noget på grund af jeres tro?“ Svaret lød: „Bestemt ikke!“ En ung mand der sammenligner sit liv med sine skolekammeraters, siger: „Det eneste jeg er gået glip af er en masse vanskeligheder.“

Hjælp fra andre

21. Hvordan kan andre yde hjælp, selv om opdragelsen af børn er forældrenes ansvar?

²¹ Det er forældrenes ansvar at undervise deres børn. Bibelen viser at faderen bør føre an og moderen støtte ham. Den siger: „Hør, min søn, på din faders tugt, opgiv ikke din moders belæring.“ (Ordsprogene 1:8; Efeserne 6:4) Men det betyder ikke at andre ikke kan hjælpe. Menigheden er en familie, og man hører gang på gang modne ældste fortælle om den særlige hjælp som nogle i menigheden ydede dem da de var unge. Nidkære forkyndere husker med hengivenhed de brødre der for lang tid siden tog dem med i den kristne tjeneste. Unge værdsætter i høj grad at ældre forkyndere viser dem en sådan interesse og hjælper dem til at forblive på den rette vej. — Ordsprogene 13:20.

Vort eget eksempel

22. Hvor vigtigt er det eksempel vi selv sætter?

²² Det er vigtigt at vore børn forstår at vi ser hen til Gud efter vejledning og har gjort hans ord til en del af os selv — at vi virkelig tror på det og følger det i vort liv. (Salme 143:10) De lægger mærke til vores indstilling. Hvis vi betragter møderne som en kedelig pligt, taler nedsættende om de ældste, kritiserer menighedens medlemmer og kun nødtvungent tager del i Jehovas tjeneste, er det sandsynligt at vore børn vil følge vort dårlige eksempel. Men hvis vi betragter disse teokratiske foranstaltninger som storslåede velsignelser fra Jehova, er det sandsynligt at vore børn også vil gøre det. Børneopdragelse består ikke først og fremmest i at man gør nogle få store ting men snarere i mange små ting. Hvis vi hver dag gør det rigtige i de små ting, vil vi sandsynligvis også kunne klare alle de store problemer vi måtte blive stillet over for. — Lukas 16:10; Mattæus 25:21.

23. Hvordan kan vore forventninger påvirke vore børn?

²³ Det er meget vigtigt at vore børn ved hvilken særlig plads de har i vort hjerte. De må vide at vi virkelig elsker dem, og at vi ville blive skuffede hvis de undlod at følge Guds principper. Salomon skriver: „Min søn, er dit hjerte viist, så glæder mit hjerte sig også.“ Endvidere: „Den retfærdiges fader jubler.“ (Ordsprogene 23:15, 24) Men hvad nu hvis vore børn — efterhånden som de vokser op og måske føler trang til at gøre sig uafhængige — gør noget som vi har drøftet med dem og som de ved er forkert i Guds øjne? I så fald må vi ikke være for hurtige til at opgive dem eller undlade at forsøge at hjælpe dem. Vi må huske at de også er ufuldkomne og måske oplever en meget vanskelig overgangstid. Selv om vi er skuffede må vi blive ved med, på en forstående og dog fast og klar måde, at vise dem at det afgjort vil være bedst for dem at følge Guds principper. — Jakob 3:2.

24. Hvilken løn kan forældre håbe på at få hvis de har opdraget deres børn efter Guds principper?

²⁴ Det er en stor glæde at se sine børn vokse op og blive retskafne unge mænd og kvinder, at se dem røgte deres ansvar og praktisere det som vi har søgt at lære dem. Vi siger til vore børn som Paulus sagde til den unge Timoteus: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde.“ (2 Timoteus 2:15) Så kan vi sige til vore kødelige børn, der også vil være blevet vore åndelige børn: „Jeg har ingen større grund til taknemmelighed end dette, at jeg hører at mine børn fortsat vandrer i sandheden.“ — 3 Johannes 4.

[Fodnote]

Husker du disse punkter?

■ Hvorfor bør vi trofast lære vore børn om Gud og sandheden om ham?

■ Hvordan kan vi gøre kristne møder interessante for vore børn?

■ Hvordan kan vi som kærlige forældre lede vore børn til, skridt for skridt, at tjene Gud?

■ Hvilke velsignelser ønsker vi at forvisse os om at vore børn værdsætter?

[Ramme på side 19]

Børn har brug for vejledning, irettesættelse og faste rammer. Bibelen siger: „Dårskab er knyttet til ynglingens hjerte.“ (Ordsprogene 22:15) Men når forældre er så interesserede i deres børn at de afstikker visse rammer og sørger for at de forstår disse og forbliver inden for dem, da føler børnene sig trygge — de ved at deres forældre ikke vil lade dem gøre noget der kan skade dem.

[Illustrationer på side 20, 21]

Efterhånden som et barn opnår fysisk modenhed . . . kan forældrene hjælpe det til at gøre åndelige fremskridt