Den værste tid — men også den bedste

CHARLES DICKENS indleder sin historiske roman om den franske revolution, To Byer, med denne beskrivelse: „Det var den bedste tid, og det var den værste tid.“ Hermed ville han give udtryk for den uro der prægede denne epoke og de forhåbninger man nærede til at der nu ville indtræffe betydningsfulde historiske forandringer.

Men i lyset af det vi trak frem i foregående artikel, passer ordene „den værste tid“ langt bedre på vor tid. Kunne det tænkes at vor tid også samtidig var „den bedste“? Kan en tid med så alvorlige vanskeligheder give grund til glæde? Ja, hvis vi har en velunderbygget forvisning om at der ligger bedre tider lige forude.

Som vi har set gennemgår verden nu en tid der på mange måder kan kaldes sindsoprivende. Men der er al grund til at tro at udfrielsen er nær — udfrielse fra kriminalitet, krig, sult og sygdom. Bibelen fremholder et sådant håb. For at gøre dette håb til vort eget må vi imidlertid kunne kende den epoke vi lever i på noget bestemt, og vi må ud fra Bibelen lære hvad vi bør foretage os.

Vor tid — en særlig generation

I det første århundrede antog Jesu apostle først at Jesus som den lovede Messias ville tage magten i Israel. Da de indså at hans bortgang var umiddelbart forestående samtidig med at deres forventninger forblev uopfyldte, stillede de ham følgende spørgsmål om hans genkomst: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Mattæus 24:3) Den profeti Jesus fremsatte som svar blev ikke fuldstændig opfyldt i det første århundrede. Og de inspirerede skrifter der blev nedskrevet senere, peger frem mod en større opfyldelse senere i historien. (Åbenbaringen 6:2-8) Kunne det gælde vor tid?

Jesus viste at det krævede en vis dømmekraft at genkende den forudsagte epoke, for han advarede sine disciple om at det store flertal ikke ville fatte betydningen af de skæbnesvangre begivenheder der skulle finde sted. Han sammenlignede denne tid med vandfloden på Noas tid og udtalte: „For ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være. . . . De gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort.“ — Mattæus 24:37, 39.

Hvordan skulle folk da kunne opfatte det når hans „nærværelse“ fandt sted, så de kunne tage de fornødne skridt og undgå at blive revet bort i ødelæggelsen, sådan som flertallet på Noas tid blev det? Jesus gav et flersidigt profetisk „tegn“, som er nedskrevet i evangelieberetningerne. Lad os undersøge om dette „tegn“ er synligt i dag, og, hvis det er tilfældet, hvad det indebærer:

Internationale krige — tiltagende lovløshed: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige.“ (Lukas 21:10) „Tiltagende lovløshed.“ — Mattæus 24:12.

Der er blevet udkæmpet mange krige siden 1914, deriblandt to verdenskrige. Selv nu er der omkring en million soldater og partisaner i aktiv krigstjeneste; og hver dag dræbes der, ifølge New Zealand Herald, over 100 unge mænd. Kriminaliteten blomstrer også, som du måske kun alt for godt ved. Journalisten Anthony Lewis fremsatte for ikke så længe siden denne iagttagelse: „Fra lande så forskellige som England . . . og Sovjetunionen er der beretninger om stigende voldskriminalitet og magtesløse myndigheder.“

Jordskælv: „Jordskælv det ene sted efter det andet.“ — Mattæus 24:7.

Skønt der nu og da i århundredernes løb har været større jordskælv, er det noget der særlig kendetegner vor tid. Der har været talrige jordskælv i løbet af de sidste få årtier. Fra 1970 til 1979 gik der i gennemsnit 80.000 menneskeliv tabt om året som følge af jordskælv. Heri er endda ikke medregnet katastrofen i den kinesiske provins Liaoning i 1975, hvor visse kilder angiver op til 800.000 dræbte!

Hungersnød — sygdom: „Det ene sted efter det andet tilfælde af pest og hungersnød.“ — Lukas 21:11.

Ifølge UNICEF døde der i 1979 i hele verden 12 millioner børn af sult. I Afrika sulter hvert tredje barn ihjel. Også sygdomme fortsætter med at hærge over hele jorden. Årligt dør der fem hundrede tusind børn af mæslinger, og en milliard mennesker lider af tropesygdomme. I industrilandene kan man heller ikke føle sig tryg, for dér rammes millioner af kræft, hjerte- og kønssygdomme.

Et verdensomspændende vidnesbyrd: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord.“ — Mattæus 24:14.

I løbet af de 12 måneder fra september 1981 til og med august 1982 tilbragte Jehovas vidner godt og vel 384 millioner timer med at udbrede den gode nyhed og lære folk om Bibelens sandheder. Flere end to millioner ordets tjenere forkyndte i 205 lande og øområder.

Hvad det hele betyder

Efter at have forudsagt disse forskellige begivenheder afslørede Kristus hvad de tilsammen ville betyde:

„Se figentræet og alle de andre træer: Så snart de springer ud, ved I af jer selv, ud fra det I ser, at nu er sommeren nær. Således ved I også, når I ser disse ting ske, at Guds rige er nær. Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt sker.“ — Lukas 21:29-32.

Når alt det Jesus beskrev blev opfyldt, ville det udgøre et sammensat „tegn“ der viste at Guds rige var nær, lige så usvigelig sikkert som når træer der „springer ud“ bekendtgør sommerens komme. Men hvornår begyndte disse ting at indtræffe?

Den franske økonom Alfred Fabre-Luce udtaler følgende om en begivenhed der ændrede verdens udseende: „Krigen i 1914 var den indledende rystelse hvis efterdønninger stadig ryster os.“ Mange andre historikere og statsmænd har erkendt at en æra der var radikalt anderledes begyndte i 1914 da den første verdenskrig blev indledt. Interessant nok anerkendte Pius XI, der var pave fra 1922 til 1939, at begivenhederne siden 1914 var „tegnene på de sidste dage, sådan som de blev bekendtgjort af Vor Herre“. Som vi har set, indtræffer de forskellige forudsagte begivenheder i profetien stadig. Vi har derfor god grund til at tro at den generation som oplevede de første rystelser i 1914, og hvoraf nogle stadig er i live, vil være den samme som vil opleve profetiens endelige opfyldelse.

Hvilken holdning bør vi da lægge for dagen, efterhånden som denne „generation“ bliver ældre og ældre? Vi bør hverken blive nedslåede eller ligegyldige. I stedet må vi efterleve det råd Jesus gav efter at have nævnt de forskellige dele af „tegnet“. Han sagde: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ (Lukas 21:28) Vi kan anlægge den rette holdning når vi ved hvad der i nær fremtid venter os under Guds riges styre.

Guds løfter

Mange mener at de bekymringer de har nu, ville svinde ind hvis de kunne arbejde i mere behagelige omgivelser og i større tryghed. Bibelen afviser slet ikke en sådan tanke. Profeter som Esajas forudsiger bedre forhold der vil sætte folk i stand til at nyde livet: „Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; de skal ikke have møje forgæves, ej avle børn til brat død.“ — Esajas 65:21, 23.

Men Bibelen gør opmærksom på at velsignelserne fra Jehova ikke mindst vil være af åndelig art. Vi mennesker har behov for andet og mere end bogstavelig velfærd. Det er også nødvendigt for os at respektere principperne for kærlighed og retfærdighed og at have samkvem med andre der også respekterer disse principper. Guds rige vil skabe et sådant gunstigt miljø på jorden og give rettænkende mennesker mulighed for frit at udfolde sig. Den føromtalte profet siger også: „Når dine domme rammer jorden, lærer de, som bor på jorderig, retfærd.“ — Esajas 26:7-9.

Guds rige vil udrette noget ingen anden regering kan, nemlig udfri menneskeheden fra synden og dens følger: smerter, sygdom og død. Når Gud gennem Jesus Kristus udvirker alt dette, vil alle som elsker retfærdighed og som øver den, opnå evigt liv. — Johannes 3:16.

Det gavner allerede nu

Vi bør ikke overse at vi har rige muligheder for lykke allerede nu ved at leve i overensstemmelse med Guds hensigter. Det onde der sker på jorden kan iagttages af enhver og bringer i sig selv ingen glæde. Men hvis vi forstår betydningen af det der sker og således opfatter „tegnet“, kan vi forstå hvordan vor tid på en måde er en forsmag på den bedste tid, for vi vil opleve Guds indgriben, der vil løse menneskers problemer for stedse.

Jehovas vidner lever som alle andre midt i en urolig verden, men de har gavn af noget du også kan få gavn af. Deres kendskab til Guds love virker moralsk beskyttende og sætter dem i stand til at leve et harmonisk liv. De har mulighed for at nyde den fred i sindet der udspringer af et håb grundlagt på Guds løfter, en fred der også kommer af en adfærd Gud har behag i. (Salme 119:165; 1 Timoteus 4:8) Der er desuden mulighed for at opleve udfrielsen når Kristus i nær fremtid udsletter Guds fjender og åbner mulighed for at menneskene kan modtage Guds varige velsignelser. — Zefanias 2:2, 3; Salme 29:11.

[Illustration på side 6]

Med et figentræ som illustration fortalte Jesus os noget om vor tid