Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w83 15/7 s. 3-4
  • Den sorte hest — hungersnød

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Den sorte hest — hungersnød
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
  • Lignende materiale
  • De fire ryttere – hvem er de?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2017
  • De apokalyptiske ryttere — hvordan deres ridt berører dig
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Hungersnøden — hvad betyder den?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
  • Rytterne i Åbenbaringens bog
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1964
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
w83 15/7 s. 3-4

Den sorte hest — hungersnød

„SE! en sort hest; og han som sad på den havde en vægt i sin hånd. Og jeg hørte en stemme, som var den i de fire levende skabningers midte, og den sagde: ’En liter hvede for en denar, og tre liter byg for en denar; og gør ikke olivenolien og vinen skade.’“ — Åbenbaringen 6:5, 6.

I disse dystre vendinger beskriver apostelen Johannes den tredje af de fire ryttere i Åbenbaringen, ham der rider på den sorte hest — hungersnød.a Har du nogen sinde tænkt over hvornår hans vilde ridt skulle finde sted? Det gør vi vel i, for dette ridt skulle indvarsle den største forandring denne jord nogen sinde vil opleve.

Nogle vil måske nok mene at denne rytter altid har været på færde blandt menneskene. Og sandt nok er historien rig på beretninger om hungersnød, helt tilbage fra Abrahams og Josefs tid og til den værste kendte hungerkatastrofe nogen sinde, den der ramte Kina i 1878 og 1879. (1 Mosebog 12:10; 41:54) Antallet af kinesere der døde under denne hungersnød anslås at ligge et sted mellem 9 og 13 millioner.

Den sorte hest og dens rytter har imidlertid ikke med alle historiske tilfælde af fødevaremangel at gøre. Hvorfor ikke? Fordi Johannes i sit syn forud for den sorte hest så den røde hest der står for krig, samt en kronet rytter på en hvid hest. Sidstnævnte rytter er Jesus Kristus, der er nyudnævnt som konge og rider ud „sejrende og for at fuldende sin sejr“. (Åbenbaringen 6:1, 2) Den galoperende sorte hest og dens rytter skildrer altså tilfælde af fødevaremangel der hjemsøger jorden når Jesus Kristus er blevet udnævnt til konge over Guds rige.

Synet af Åbenbaringens ryttere er et sidestykke til en profeti der blev fremsat af Jesus selv. Ved en lejlighed forudsagde han i mange enkeltheder hvilke forhold på jorden der skulle tilkendegive hans nærværelse som usynlig konge i himmelen. En del af denne profeti lyder: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet.“ — Mattæus 24:3, 7.

Hvornår går dette tegn i opfyldelse? Hvornår især rider denne rytter over jorden og spreder hungersnød? I mange år har Jehovas Vidner fremholdt at den generation der oplevede året 1914 er den samme som har været vidne til følgerne af rytterens opdukken. Er det en rigtig forståelse?

’Naturligvis ikke,’ vil nogle måske sige. ’Jorden frembringer jo mange flere fødevarer end nogen sinde, takket være de moderne landbrugsmetoder. Organisationer under De forenede Nationer, som for eksempel FAO (FNs Organisation for ernæring og landbrug), gør deres bedste for at alle skal få nok at spise. Desuden er levestandarden gået drastisk op nogle steder. I lande som England, hvor sult engang var almindelig, kender man dårligt nok til fødevaremangel længere. I mange lande oplever man i dag den højeste levestandard nogen sinde. Hvordan kan man da sige at denne generation fremfor nogen anden lider under virkningerne af at hungersnødens sorte hest rider ud?’

Det er et interessant spørgsmål. Op gennem historien har menneskeheden ganske rigtigt lidt under tilfælde af hungersnød. Det har både apostelen Johannes og Jesus selv været klar over, men alligevel forudsagde de at der ville komme en tid hvor hungersnød ville berøre jorden på bemærkelsesværdig måde. Hvad bemærkelsesværdigt skulle der være ved disse tilfælde af hungersnød? Og når man tager den materielle velstand i store dele af nutidens verden i betragtning, er der da grund til at tro at den nulevende generation er vidne til hungersnød?

[Fodnote]

a Se venligst behandlingen af alle fire ryttere og deres profetiske betydning i vor udgave for 15. august 1983.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del