’Søg fred og jag efter den’

1. (a) Hvordan kan vi „søge fred og jage efter den“ i denne voldsprægede verden? (b) Hvorfor bør vi bede oprigtigt til Jehova i vanskelige situationer?

HVORDAN kan vi følge disse ord af apostelen Peter når vi lever midt i en voldspræget verden? Peter svarer selv, idet han opfordrer os til at ’vende os fra ondt og gøre godt’. Vi må oprigtigt bestræbe os på at opnå fred med Jehova Gud på grundlag af tro på Jesu Kristi offer. Derefter må vi fortsat ’jage efter fred’ ved nøje at følge de normer Gud har fremsat i sit ord. „For Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn; men Jehovas ansigt er imod dem der gør onde ting.“ (1 Peter 3:11, 12) Når de onde prøver at gøre os fortræd, kan vi henvende os i inderlig bøn til Jehova. Vi kan sige hans navn højt når vi råber om hjælp, hvis vi for eksempel står over for en voldtægtsforbryder eller på anden måde føler os truet. — Se Femte Mosebog 22:25-27.

2. Hvilken tillid kan vi, ligesom David, nære hvis vi stilles over for vold?

² Ved trusler om vold har det ofte været den ubetingede tillid til Jehova der har betydet redning. Gang på gang er vidner for Jehova blevet velsignet når de har holdt fast ved den tillid David gav udtryk for i bøn i Salme 18:47, 49: „[Jehova] lever, højlovet min klippe, ophøjet være min frelses Gud, [som] frier mig fra mine vrede fjender! Du ophøjer mig over mine modstandere, fra voldsmænd frelser du mig.“ De millioner af Jehovas vidner som i dag, stærke i troen, ser hen til opfyldelsen af Guds løfte om at de retfærdige skal arve jorden og bo der for evigt, bliver også forvisset om at „de retfærdiges frelse kommer fra [Jehova], deres tilflugt i nødens stund“. — Salme 37:29, 39.

3. (a) Hvad kan vi udlede af Femte Mosebog 32:10 og Daniel 3:19-27? (b) Hvad lærer vi af den måde hvorpå Jehova beskyttede Rahab i fortiden og en pioner i nutiden?

³ Hvilken situation der end måtte opstå i denne voldsprægede verden, kan Jehova ’vogte sit folk som sin øjesten’. (5 Mosebog 32:10; Daniel 3:19-27) Om han ønsker det, kan han endda redde sine tjenere fra en atomkatastrofes rædsler. En trofast tjener for Jehova var den 6. august 1945 ude for dette da han, forfulgt for sin tro, sad i et fængsel i Hiroshima. Denne morgen skete der en uventet ændring i hans daglige rutine, så han befandt sig et andet sted i bygningen end han plejede, da atombomben blev kastet.a Det meste af fængselet blev jævnet med jorden, men Katsuo Miura, som dette Jehovas vidne hed, kom intet til — næsten som Rahab der overlevede Jerikos brand og ødelæggelse. (Josua 6:23, 24) Han var taknemmelig mod Jehova for at han, som han udtrykte det, var blevet ’atombombet ud af fængselet’, så han kunne bruge de resterende år af sit liv i pionertjenesten. (Se Salme 116:15.) Intet er umuligt for vor suveræne Herre, den „store, vældige Gud, hvis navn er Hærskarers [Jehova]“. — Jeremias 32:17-19.

Hold dig nær til Jehovas organisation

4. Hvordan beskrives de nutidige forhold i Guds organisation i Esajas, kapitel 60?

⁴ For at kunne holde stand i denne voldstid har vi brug for den ’moderlige’ omsorg og vejledning fra Jehovas organisation. Siden 1938 har der rådet en forbedret teokratisk ordning blandt Guds folk, som forudsagt af Jehova: „Til din øvrighed sætter jeg fred, til hersker over dig retfærd. Der høres ej mer i dit land om uret, om vold og ufærd inden dine grænser; du kalder frelse dine mure og lovsang dine porte.“ Den fred og den kærlighed til retfærdighed der nu kendetegner Jehovas organisation i hele verden, har i høj grad medvirket til at de få tusind forkyndere af Riget der var for 64 år siden, i dag er blevet til 2.477.000 der forkynder i 205 lande, som en opfyldelse af ordene om at ’den ringeste bliver et talrigt folk’. Rapporter fra hele arbejdsmarken viser at Jehova ’fremmer arbejdet i hast’ efterhånden som vi nærmer os enden. — Esajas 60:17, 18, 22; Mattæus 24:14.

5. Hvordan har Jehovas tjenere kunnet modstå vold, som det fremgår af Salmerne?

⁵ Denne vækst er for en stor del sket på trods af vold, en vold som Jehovas vidner for eksempel kom ud for i Hitlers koncentrationslejre og under de mange pøbeloverfald i krigstidens USA. Volden tager til mange steder i verden. Kun de færreste lande, om overhovedet nogen, har i de senere år oplevet så megen vold som Libanon. Men vore brødre dér er stærke. Hvordan kan de bevare deres styrke? Ved ubetinget tillid til Jehova og ved en fast beslutning om at blive ved med at deltage i møderne og de andre kristne aktiviteter. — Salme 73:28; 149:1.

6. Hvordan skal vi betragte den regelmæssige mødedeltagelse, og hvorfor?

⁶ Dette bør understrege for os at vi aldrig må svigte vore møder når tiderne er voldsprægede. (Hebræerne 10:24, 25) Hvis dette er så nødvendigt for at vi kan ruste os mod volden i Satans verden, er det lige så nødvendigt for at vi kan få styrke til at modstå Djævelens mere snigende anslag. Det betyder livet for os at vi er faste mødedeltagere!

7. (a) Hvordan søger Satan at undergrave Guds tjeneres styrke? (b) Giv eksempler på hvordan Satan søger at fremme voldens og umoralitetens ånd. (c) Hvordan kan vi jage efter fred, og hvilket mål bør vi have for øje?

⁷ I disse frygtelige tider søger Satan at undergrave Guds tjeneres styrke ved at gøre dem til ’egenkærlige og pengekære mennesker [nogle der elsker alt det glitter man kan købe for penge], til venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud’. Det er alt dette der kan drage os bort fra det stadige samvær med Guds folk. (2 Timoteus 3:1, 2, 4) Hvor er det vigtigt at vi til stadighed, ved personligt studium, meditation og mødedeltagelse, tilegner os den nøjagtige kundskab der er „ensbetydende med evigt liv“ — i stedet for at inddrikke Satans voldsprægede og umoralske ånd, der forherliges i visse TV-programmer, videospil og lignende! — Johannes 17:3; Filipperne 1:9-11; Kolossenserne 1:9-11.

Hvor finder vi beskyttelse?

8. (a) Hvordan reagerer mange i verden over for volden i vor tid? (b) Giv eksempler på at dette er uklogt.

⁸ Volden får angsten til at brede sig hos folk i storbyerne. Ifølge en gallupundersøgelse er 45 procent af alle amerikanere bange for at gå ud alene om natten, selv inden for en afstand af halvanden kilometer fra deres hjem. Mange går med skydevåben. Men er det den metode Jehovas vidner skal vælge — at forberede sig på at møde vold med vold? De mange ulykker hvor „våben til selvforsvar“ har været brugt — der er endda tilfælde hvor børn har dræbt andre børn — bør få os til at overveje situationen alvorligt. Hvis en bevæbnet forbryder ser en anden der bærer våben, vil han være hurtig til selv at trække sit våben og skyde for at dræbe. Hvordan ville man som amatør have en chance mod en sådan „professionel“?

9. Hvor og hvordan kan kristne finde beskyttelse?

⁹ Den kristnes beskyttelse ligger ikke i at besidde et skydevåben, men i at „søge fred og jage efter den“. (1 Peter 3:11) Stol på Jehova. Hvis du står over for en forbryder, så fortæl at du er et af Jehovas vidner. Sæt dig ikke til modværge mod den der truer med vold; giv ham de materielle værdier han beder om. Dit liv er mere værd. Hvis du føler dig trængt og truet, så råb til Jehova om hjælp. Husk: „[Jehovas] navn er et stærkt tårn den retfærdige løber derhen og bjærges.“ — Ordsprogene 18:10.

10. (a) Hvad lærer vi angående selvforsvar af beretningerne i Ezra, kapitel 8, og Andet Korinterbrev, kapitel 11? (b) Hvordan viser rapporter fra Afrika og fra Irland at det er tåbeligt at bære våben?

¹⁰ Men kunne der alligevel ikke tænkes situationer hvor Jehovas vidner vil være bedre stillet hvis de bærer skydevåben til selvforsvar — for eksempel hvis de rejser gennem et område hvor der er oprør eller uroligheder? Svaret er et afgjort nej. (Se Ezra 8:21-23, 31; Andet Korinterbrev 11:23-27.) Lad os som eksempel henvise til vore rejsende tilsynsmænd i et bestemt afrikansk land. I de senere år har disse brødre ofte måttet rejse gennem krigszoner for at betjene menighederne. Ved mange lejligheder er de blevet pågrebet af guerillaer eller sikkerhedsstyrker. Hvis man havde fundet våben på dem, ville det have kostet dem livet. På nogle ganske få undtagelser nær har de fået fri passage til deres bestemmelsessted fordi de var Jehovas vidner og fordi de var ubevæbnede. Noget lignende er tilfældet i det voldshærgede Nordirland, hvor man siger at „døden er en del af landskabet“. Jehovas vidners neutralitet er velkendt, og som fredselskende mennesker lever de beskyttet både i katolske og protestantiske områder.

11. (a) Hvoraf fremgår det klart at kristne ikke bør bære dødbringende våben? (b) Hvem bør vi, ifølge Bibelen, stole på?

¹¹ Bibelens ord, såvel som Jehovas vidners erfaringer i dag, gør det klart utilrådeligt for os som kristne at bære, eje eller opbevare (hjemme eller andre steder) noget som helst skydevåben eller andet våben der kan bruges mod mennesker der måtte trænge ind eller øve vold. (Esajas 2:4; 1 Peter 3:11) Den der bereder sig på vold, opfordrer til vold. Den kristne bør i stedet stole på sin Gud, Jehova. — Salme 18:49; 140:2, 5; Ordsprogene 3:5-7.

12. (a) Hvorfor strider det ikke mod Bibelen at kristne søger beskyttelse hos politiet? (b) Kan kristne bruge våben i nødstilfælde, eller tage loven i deres egen hånd?

¹² I overensstemmelse med Romerbrevet 13:1, 4 kan „de højere myndigheder“ i verden oprette korps, som politiet, der skal bevare ro og orden og som bærer våben for at beskytte borgerne og deres ejendele. Sådanne ordninger tillades af Gud, idet myndighederne beskrives som „Guds tjener, en hævner der skal give udtryk for vrede mod den der øver det onde“, så der er derfor intet i vejen for at kristne kan anmode om beskyttelse fra en sådan instans.b Men hvis den kristne finder det nødvendigt at forsvare sig selv eller sine nærmeste med det han har for hånden, bør han ikke bruge skydevåben. Han vil heller ikke tage loven i sin egen hånd. I mange lande er det i øvrigt imod loven at besidde skydevåben til selvforsvar. — Mattæus 22:21, se også Anden Mosebog 22:2.

13. Hvorfor bør en kristen ikke anvende en af de nævnte „selvforsvarsteknikker“?

¹³ Men kunne den kristne ikke, med henblik på selvforsvar, lære sig en eller anden teknik som den kinesiske Kung fu? Bemærk at denne teknik, den farligste af alle østens selvforsvarssystemer blev udviklet for godt 1400 år siden af Zen-buddhistiske munke ved Shaolin-klosteret på skråningerne af Songshan, et af Kinas hellige bjerge. Fra denne religiøse kilde stammer også de krigeriske brydeformer fra Japan, Bushido, der bogstaveligt betyder „krigerens vej“. Mange eksperter i judo, kendo og karate lader sig stadig inspirere af religiøs meditation. Karate har som formål at uskadeliggøre modstanderen, hvilket kan resultere i alvorlige kvæstelser eller endog døden. De der stoler på Jehova vil ikke benytte sådanne voldsmetoder for at forsvare sig. — Ordsprogene 3:31.

14, 15. (a) Har kristne lov til at gå på jagt for at skaffe sig føden? (b) Hvad kunne dog føre til at en kristen gjorde sig uegnet til særlige forrettigheder, og hvad er grunden til dette?

¹⁴ Har kristne lov til at besidde skydevåben for at kunne skaffe sig føde ved jagt? Siden Vandfloden har Gud tilladt menneskene at anvende dyrene som føde. Dog måtte blodet ikke spises; det skulle hældes ud på jorden. (1 Mosebog 9:3, 4; 5 Mosebog 12:23-25) Nogle af Jehovas vidner har, når lovene i deres land har tilladt det, anskaffet skydevåben for at kunne beskytte sig mod vilde dyr eller for at kunne gå på jagt. (Mattæus 22:21) Det kan for dem være en vigtig eller praktisk måde at skaffe sig føden på. Man bør dog aldrig mene at Jehova billiger det hvis man dræber dyr blot for sportens skyld, for „fornøjelsen“ ved at dræbe — som folk af „Nimrod-typen“ har gjort det både før og nu. Eftersom „kødets sjæl er i blodet“, er blodet dyrebart i Jehovas øjne.c — 3 Mosebog 17:11, 14.

¹⁵ Hvis et større antal forkyndere i en menighed føler sig foruroliget over at en i menigheden går på jagt blot for sportens skyld og ikke for at få føde, vil denne muligvis ikke være i stand til at få særlige tjenesteforrettigheder, fordi hans adfærd vækker anstød. — 1 Timoteus 3:2.

16. Hvordan kan de ældste yde hjælp, og hvad kan resultatet blive for dem der undlader at følge den bibelske vejledning i paragrafferne 9 til 15 i denne artikel?

¹⁶ Det samme gælder hvis et af Jehovas vidner insisterer på at bære skydevåben for at beskytte sig mod andre mennesker, eller hvis han vil lære en af de nævnte voldsprægede selvforsvarsteknikker. De ældste bør straks give vejledning og hjælp for at forholdet kan blive rettet. (Mika 4:3) Ingen der fortsætter med at bære skydevåben eller på anden måde udruster sig selv til at ’bruge vold’, vil længere være kvalificeret til at modtage særlige forrettigheder i menigheden. — 1 Timoteus 3:2, 3.

Civilt arbejde der kræver bevæbning

17. Hvorfor vil de fleste Jehovas vidner undlade at tage et arbejde der kræver at man bærer våben eller lærer en af de nævnte selvforsvarsteknikker?

¹⁷ Hvis én har et arbejde hvor det kræves at han bærer våben til brug mod andre mennesker, eller at han lærer sig judo, karate eller lignende, hvad skal han da gøre? Når han træffer sin personlige beslutning må han huske at en discipel af Jesus skal søge fred. (Romerne 12:17, 18) I betragtning af det vi læser i Esajas 2:4, vil de fleste Jehovas vidner undlade at tage et sådant arbejde. Formålet med det pågældende arbejde kan være at beskytte liv og ejendom i overensstemmelse med ordene i Romerbrevet 13:4; men erfaringen viser dog at der altid er fare for at man pådrager sig blodskyld ved at bære våben, idet man kan få andres liv på samvittigheden, foruden at man selv er i fare for at blive dræbt eller såret ved gengældelse. (Salme 51:16; se også Fjerde Mosebog 35:11, 12, 22-25.) Det er langt det bedste at undgå sådanne farer ved at vælge sig et arbejde hvor de ikke opstår.

18. (a) Hvordan adskiller den modne kristnes syn på dette sig fra verdens syn? (b) Hvordan kan han prøve at ændre sine forhold for at bevare en ren samvittighed?

¹⁸ I disse „sidste dage“ forekommer det ikke sjældent at ansatte forventes at bære våben. Bankbude, vægtere, sikkerhedsvagter og politifolk er måske endda nødt til det for at kunne beholde deres arbejde. Hvordan forholder det sig med den kristne, der jo har den forpligtelse at ’sørge for sine egne’? (1 Timoteus 5:8) Han er oplært til at følge Bibelen i sit syn på tingene, og vil derfor betragte det anderledes end mennesker i verden, der mener at de har lov til at bære sådanne våben og bruge dem efter eget skøn hvis der opstår en farlig situation. (Efeserne 5:15-17) Han ønsker ikke at pådrage sig blodskyld, da han kender Jehovas syn på blodets hellighed. (1 Mosebog 9:6; Salme 55:24) En moden kristen bør søge et arbejde hvor han ikke skal være bevæbnet.d Nogle Jehovas vidner har talt med deres arbejdsgiver om det og fået lov at blive overflyttet til andre opgaver, hvor der ikke kræves våben.

19. Hvilke privilegier kan en broder være uegnet til at have indtil han får foretaget en forandring? (2 Korinter 13:11)

¹⁹ Efterhånden som verden bliver mere og mere voldspræget, kan vi ikke længere betragte en broder som eksemplarisk hvis han beholder et arbejde som kræver at han er bevæbnet. Man kan dog give ham en periode på seks måneder til at foretage en forandring. Hvis han ikke foretager en forandring, er han ikke kvalificeret til at have særlige tjenesteforrettigheder eller ansvar i menigheden. — 1 Timoteus 3:2; Titus 1:5, 6.

Lad os alle jage efter fred

20. (a) Hvorfor er det bedst at følge fredens vej? (b) Hvad bliver udfaldet for dem der bevarer deres uangribelighed under prøver, selv om de måtte miste livet? (c) Hvem sætter du din lid til?

²⁰ Når Jehovas vidner har fulgt fredens vej, har de gang på gang fundet beskyttelse — fysisk såvel som moralsk og åndeligt. Det er tydeligt at den vej Bibelen anviser, er den vi bør følge. I de ganske få tilfælde hvor trofaste kristne har mistet livet, har den frygtløshed de har vist til døden betydet at de sikkert vil få en tidlig opstandelse. (Hebræerne 11:36-40; Åbenbaringen 2:10) Jehova tillader undertiden at Satan udsætter hans tjenere for svære prøver, som i tilfældet med Job. For Job, der holdt fast ved sin uangribelighed, fik prøven et lykkeligt udfald. (Job 1:18, 19; 42:12-15) Hvad der end måtte komme i disse voldsprægede tider, lad os aldrig give slip på vor uangribelighed. Lad os stole på Gud. „Thi [Jehovas] øjne skuer omkring på hele jorden, og han viser sig stærk til at hjælpe dem, hvis hjerte er helt med ham.“ — 2 Krønikebog 16:9.

[Fodnoter]

Hvad vil du svare?

■ Hvem må den kristne stole på hvis han trues med vold?

■ Hvordan gavner det os at holde os nær til Jehovas organisation og følge dens vejledning?

■ Hvorfor er det tåbeligt at bære våben eller lære sig en voldsbetonet selvforsvarsteknik?

■ Hvad tilrådes kristne at gøre med hensyn til arbejde hvor man skal bære våben, og hvorfor?

[Ramme på side 14]

Volden er på fremmarch — hvor vil det ende?

„En total atomkrig mellem USA og Sovjetunionen kan føre til døden for . . . omkring 80 procent af jordens befolkning.“ — The Express for 29. marts 1982, baseret på interview med en senator fra Californien.

„Udbombede hjerner. — Der er fare for at de politiske ledere, både sovjetiske og amerikanske, . . . vil begynde at forsone sig med tanken om en atomkrig. Sagen er selvfølgelig at enhver atomkrig hvori alle eller en betydelig del af de sovjetiske eller amerikanske atomlagre tages i brug, vil betyde fuldstændig ødelæggelse for den nordlige halvkugle.“ — Dr. Frank Barnaby, fredsforsker, den 26. december 1982.

„Hvis krigsberedskab er en forudsætning for fred, så kan freden aldrig før have været bedre garanteret. Lagrene er fyldt med en million Hiroshimabomber, og det forhindrer alligevel ikke at der for hver af jordens 4.200.000.000 indbyggere bruges 115 pund (1725 kroner) om året på militær.“ — André Fontaine i Le Monde og igen i The Guardian den 9. januar 1983.

„FN-leder siger at atomtruslen vokser. — ’Valget står mellem nye generationer af våben og nye generationer af mennesker,’ siger han.“ — Citat af generalsekretær Javier Pérez de Cuéllar i The New York Times for 16. februar 1983.

„Slægt går, og slægt kommer, men jorden står til evig tid.“ „En liden stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans sted, så er han der ikke. Men de sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ — Prædikeren 1:4; Salme 37:10, 11.

[Ramme på side 15]

Jehovas vidner holder stand trods vold i Tripoli i Libanon

„De havde gennemgået nogle meget strenge tider, men svigtede aldrig et møde. De fortalte os at de havde holdt et områdestævne med 117 tilstedeværende i en broders hjem. I samme øjeblik den sidste søster var kommet indenfor, eksploderede der en raket lige uden for døren. Under hele programmet regnede det med raketter og granater hele vejen rundt omkring dem. Bagefter viste de os hvordan lygtepælene var ødelagt og de omgivende huse var fyldt med huller efter sprængstykker. Men intet havde ramt den lejlighed hvor de havde været samlet.

På et tidspunkt havde to familier overvejet om de skulle prøve at tage til møde på trods af granatilden eller lade være. De besluttede at tage af sted, og det reddede deres liv, for mens de var til møde blev den ene families hus bombet og jævnet med jorden, mens den anden families hus blev så gennemhullet af sprængstykker at ingen kunne have overlevet i huset.

En familie af Jehovas vidner boede i et venstreorienteret område der blev invaderet af højreorienterede. De skulle alle føres bort for at henrettes. Men en slægtning som ikke var i sandheden, hørte om det og nåede hen til dem før henrettelsespatruljen ankom. Slægtningen førte dem hen til sit partis hovedkvarter, hvor de fortalte alt om Jehovas vidners neutrale stilling, aflagde et grundigt vidnesbyrd, og blev løsladt. Beretninger som denne hørte vi den ene gang efter den anden.“ — Fortalt af en besøgende i Libanon.

[Illustration på side 16]

Skal man møde vold med vold — eller med tillid til Jehova?