Hvorfor være taknemmelig mod Skaberen?
HVIS en ikke viser påskønnelse af den venlighed der vises ham, bliver han almindeligvis betragtet som lidt følelseskold eller uopdragen. Af dem der har krav på vor taknemmelighed fordi de har vist os venlighed, kommer vore forældre naturligvis i første række. Det burde være en selvfølge at børn viser taknemmelighed mod deres forældre fordi de har sat dem i verden og givet dem føde, klæder, husly, uddannelse og så videre.
Men selv om vi står i gæld til vore forældre, er vor gæld til vor Skaber endnu større. Hvorfor? Fordi vi har fået langt mere af ham.
Et eksempel: Vi er taknemmelige for at vore forældre har sat os i verden. Men vort liv stammer ikke i første række fra dem. De har kun givet livet videre til os, for det er Skaberen der er livets egentlige kilde. (Salme 36:10) Vi værdsætter også at vore forældre har givet os livets fornødenheder. Men selv om de har skaffet disse ting, enten ved at købe dem eller ved at arbejde for dem, har de ikke skabt disse nødvendige ting. Vi har derfor meget større grund til at føle os i gæld til vor Skaber.
Var det ikke for ham der har skabt jorden og truffet foranstaltninger til at opretholde menneskelivet, kunne hverken penge eller arbejde — uanset hvor mange penge vi havde eller hvor meget vi arbejdede — holde os i live. Som den kristne apostel Paulus gjorde grækerne i det gamle Athen opmærksomme på: „Han [Skaberen] giver selv liv og ånde og alting til alle. For ved ham lever vi og bevæger vi os og er vi til.“ — Apostelgerninger 17:25, 28.
Trods alt det Skaberen har gjort og stadig gør for menneskene, er der i dag millioner der helt ignorerer ham og overhovedet ikke takker ham for alt det de har modtaget af ham. Skønt nogle modstræbende anerkender at der må findes en Skaber, gør de kun lidt for at lære ham og hans vilje bedre at kende. Andre, og det drejer sig om millioner, benægter endog at der findes en Skaber, idet de hævder at alt blot er blevet til af sig selv. Hvilken utaknemmelighed! Denne mangel på værdsættelse er et af de mange tegn på at vi lever i „de sidste dage“. (2 Timoteus 3:1-5) Som enkeltpersoner kan og bør vi imidlertid være taknemmelige mod Skaberen.
Skaberens vidunderlige gaver
Jo bedre vi kommer til at kende ham der har skabt alle ting, jo bedre forstår vi at det er ham der er giveren af „enhver god gave“. (Jakob 1:17; Åbenbaringen 4:11) De fleste af dem der ikke er taknemmelige mod Skaberen, prøver imidlertid at retfærdiggøre sig ved at hævde at eftersom intet menneske nogen sinde har set ham kan vi ikke være sikre på at han findes. Sandt nok er den store Skaber usynlig for os fordi han er en ånd, og vore øjne kan ikke se personer eller ting på det åndelige plan. (Johannes 4:24) Men det at mennesket ikke kan se Skaberen, er ikke nogen gyldig grund til at tage hans rigelige gaver for givet og at benægte at vi står i gæld til ham.
Lad os antage at du en dag kom hjem og så at en eller anden havde stillet en stor pose med dejlig frugt til dig. Dagen efter stod der en kurv med friske grøntsager, og dagen efter igen lå der en pakke med nogle flotte skiver kød. Og sådan fortsatte det hele ugen, uden at der var efterladt nogen besked om hvor tingene kom fra. Ville du tro at alle disse gaver var kommet „af sig selv“ bare fordi du ikke havde set nogen komme med maden? Ville du ikke snarere forhøre dig blandt venner og slægtninge for at prøve at finde ud af hvem den venlige giver var, så du kunne udtrykke din oprigtige tak over for ham eller hende?
Det er det samme med Skaberen. Skønt han er usynlig for vore øjne, kommer hans kærlighed, venlighed og gavmildhed mod menneskene rigeligt til udtryk i hans vidunderlige skaberværk hvorigennem vore behov dækkes på enhver måde. Som apostelen Paulus sagde til indbyggerne i fortidens Lystra: ’Gud har ikke ladet sig være uden vidnesbyrd, idet han har gjort godt, har givet jer regn fra himmelen og frugtbare tider, har mættet jeres hjerter med føde og glæde.’ (Apostelgerninger 14:17) Det er altså kun på sin plads at vi erkender at vi står i gæld til Skaberen og at vi er afhængige af hans foranstaltninger til opretholdelse af livet. Burde vi desuden ikke vise endnu større iver for at søge efter ham end vi ville have vist for at søge efter giveren i illustrationen? — Apostelgerninger 17:26, 27.
Opdyrk taknemmelighed mod Skaberen
Først når vi har lært Skaberen at kende og virkelig forstår hvad han har gjort for os, vil vi elske og adlyde ham. Selv om millioner i dag hævder at de tror på Gud, viser de flestes livsform tydeligt at de ikke oprigtigt og af hjertet er taknemmelige mod Skaberen. Men vi behøver ikke at være lige så utaknemmelige. Vi bør altså være interesseret i at vide hvordan vi kan opdyrke større taknemmelighed mod vor store Skaber.
Det vil være godt for os først at tænke på alt det vi har fået af Skaberen. Han har givet os livet, selv om menneskelivet i øjeblikket kun varer en begrænset tid. (Salme 90:10) Vores værdsættelse vil også øges hvis vi mediterer over de rundhåndede foranstaltninger Jehova Gud har truffet for at opretholde menneskers og andre skabningers liv på jorden. Som salmisten taknemmeligt udtrykte det: „Jorden mættes fra dine skyer; du lader græs gro frem til kvæget og urter til menneskets tjeneste, så du frembringer brød af jorden. . . . Hvor mange er dine gerninger, [Jehova], du gjorde dem alle med visdom; jorden er fuld af, hvad du har skabt!“ — Salme 104:10-24.
Vi mennesker har endnu større grund end dyrene til at være taknemmelige mod Gud, for vi har fået meget mere givet. Af alle skabninger på jorden har mennesket alene evnen til at ræsonnere, til at værdsætte skønhed og åndelige værdier og til, fremfor alt, at kende og tilbede Skaberen. Det er fordi mennesket alene blev skabt i Guds billede og har fået egenskaber der genspejler Jehova Guds. (1 Mosebog 1:27) Vi er derfor i stand til at opfatte ikke blot fysiske glæder, men også langt dybere og mere varige intellektuelle og åndelige glæder. Mennesket alene kan værdsætte god musik, litteratur, poesi, malerkunst og utallige andre kunstarter. Kun mennesket kender glæden ved behagelige og opbyggende samtaler og den tilfredshed der kommer af at have udrettet noget godt.
Enestående hos mennesket er også længselen efter evigt liv. Det er et ønske som blev nedlagt i menneskehjertet af den kærlige Skaber. (Prædikeren 3:11) Men det er ikke kun et tomt håb der ikke kan opfyldes. Nej, i sin store kærlighed til menneskene har Skaberen allerede truffet alle de nødvendige foranstaltninger til at mennesker kan opnå evigt liv på jorden under paradisiske forhold. Ja, Gud har kærligt gjort dette muligt gennem sin søns, Jesu Kristi, genløsningsoffer. — Romerne 5:12; 6:23; 1 Johannes 2:1, 2.
Vi erfarer megen glæde når vor fysiske, mentale og følelsesmæssige behov dækkes, men den største velsignelse får vi når vi dækker vort åndelige behov. (Mattæus 5:3) Vi ønsker naturligvis at vide hvor vi kommer fra, hvor vi skal hen og hvilken hensigt Skaberen har med jorden og menneskene. Vi ønsker endvidere at kende vor Skaber og at opnå et godt forhold til ham. Lykkeligvis erfarer de der erkender deres åndelige behov og som sørger for at få det dækket på rette måde, en dyb og varig glæde som kødeligsindede mennesker aldrig har kendt. — 1 Korinter 2:6-16.
Når vi dækker vort åndelige behov får vi sand fred i hjerte og sind samt et stort mål af lykke, selv om vi lever i en verden med vanskeligheder der er uden sidestykke. Og hvad der er mere vigtigt: Det at vi er opmærksomme på vort åndelige behov kan føre til den største velsignelse noget menneske kan opnå — evigt liv i Guds retfærdige nye tingenes ordning. — Johannes 3:16; Filipperne 4:6, 7; 2 Peter 3:13.
Bliv bedre kendt med Skaberen
Hvis vi er overbevist om at der findes en kærlig og gavmild Skaber, ville det da ikke være logisk at ønske at lære ham bedre at kende og vise ham at vi værdsætter hans loyale hengivenhed, ved at gøre det der behager ham? Når vi betragter Guds vidunderlige skaberværk, lægger vi mærke til nogle af hans gode egenskaber, som for eksempel kærlighed, gavmildhed, hensynsfuldhed, visdom og magt. (Romerne 1:20) Det er imidlertid nødvendigt med en skreven beretning fra Gud hvis vi skal lære hans tanker og hans hensigt med menneskene at kende. En sådan beretning burde desuden fortælle os hvad Gud indtil nu har gjort til gavn for menneskene, og hvad han vil gøre i fremtiden.
Lykkeligvis har vi en sådan beretning i den mest udbredte bog i menneskenes historie — Guds ord, Bibelen. Det er Guds vilje at hans skabninger tilegner sig nøjagtig kundskab om ham og får stor kærlighed til ham ved at studere hans ord og meditere over det. Derved kan vi lære om hans mange vidunderlige gerninger og komme til at værdsætte de forskellige sider af hans enestående personlighed. — Josua 1:8.
Vis Gud taknemmelighed
Det er nødvendigt at vi flittigt studerer Guds ord hvis vi ønsker at opdyrke ægte taknemmelighed mod ham. Jo mere vi lærer om Jehova og hans mange gode egenskaber, jo stærkere føler vi os knyttet til ham. Vi kan ikke andet end blive fyldt med kærlighed til og beundring for en så kærlig og enestående Gud. Vi føler os måske endog tilskyndet til at give udtryk for vore følelser med salmistens ord: „Jeg kommer [Jehovas] gerninger i hu, ja kommer dine fordums undere i hu. Jeg tænker på al din gerning og grunder over dine værker. Gud, din vej var i hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud! Du er en Gud, som gør undere.“ — Salme 77:12-15.
Hvordan kan vi da vise vor dybe taknemmelighed mod den store Skaber? Vor kærlighed til ham og vor værdsættelse af hans loyale hengivenhed bør få os til at tjene ham af fri vilje. Vi skulle ikke blot betragte det som en pligt, men snarere som en glæde. En sådan glad, villig tjeneste er hvad Jehova ønsker, for salmisten blev inspireret til at sige: „Tjener [Jehova] med glæde, kom for hans åsyn med jubel!“ — Salme 100:2.
Er det ikke en kilde til stor glæde at tjene en man virkelig elsker? Jo, afgjort. Og det er i sandhed tilfældet i forbindelse med vor tjeneste for Jehova, den store Skaber.
Det at tjene Jehova omfatter naturligvis mere end at vi blot lever et rent liv og afholder os fra at gøre hvad der er ondt i hans øjne. En gudfrygtig adfærd er vigtig, men vor tjeneste for Skaberen indbefatter også at vi priser ham aktivt og med glæde. Det betyder at vi må fortælle andre om hans store gerninger og vidunderlige hensigter som de åbenbares i Bibelen.
Alle der i hjertet føler taknemmelighed mod deres himmelske Fader, vil være glade for at følge salmistens opfordring: „Syng for [Jehova] og lov hans navn, fortæl om hans frelse dag efter dag, kundgør hans ære blandt folkene, hans undere blandt alle folkeslag! Thi stor og højlovet er [Jehova].“ (Salme 96:2-4) Ved at yde en sådan glad tjeneste kan du, ligesom mange andre, give et overbevisende udtryk for at du værdsætter hvad Skaberen har gjort for dig.
[Illustration på side 5]
Vis at du er taknemmelig for Jehovas foranstaltninger
Guds ord
hellig tjeneste
sunde glæder
nærende føde