Bør vi bruge navnet?
MANGE viger tilbage for at bruge Guds hellige navn. Religiøse jøder læser dette navn i deres bibel, men de mener ikke at det bør udtales. Mange andre religiøse mennesker tøver med at bruge det.
Men hele Israels folk hørte engang Gud sige sit navn. De hørte det udtalt korrekt. Ved Sinaj bjerg hørte de det otte gange i de ti „ord“ eller de ti bud som blev talt til dem fra himmelen. — 2 Mosebog 20:2-17, NW.
Hvis oversætteren af den bibel du har, bruger Guds navn hvor det forekommer på originalsproget hebraisk, vil du se at disse bud begynder med udtalelsen: „Jeg er Jehova din Gud, som har ført dig ud af Ægyptens land, af trællehuset. Du må ikke have andre guder i trods mod mig.“ (NW) Kalkars oversættelse gengiver det således: „Jeg er Jehova, din Gud, . . . Du skal ikke have andre Guder for mit Aasyn.“ (2 Mosebog 20:2, 3) Hvis oversætterne af din bibel ikke har brugt Guds navn, har de måske skrevet ordet „HERREN“ med store bogstaver for at vise at navnet forekommer her på originalsproget. Overalt hvor den autoriserede danske oversættelse har gjort dette, har vi her i bladet vist det ved i stedet at skrive „[Jehova]“.
Der siges intet i Bibelen om at navnet ikke må bruges. Gud sagde at vi ikke måtte „misbruge“ hans navn. Men det betyder ikke at vi ikke skulle bruge navnet. Det betyder derimod at Jehovas tjenere ikke må gøre noget der bringer hans navn i vanry. — 2 Mosebog 20:7.
Moses, der blev brugt til at nedskrive dette bud i Bibelen, forstod det ikke på den måde at Guds navn ikke skulle bruges, for han skrev dette navn mange hundrede gange i Pentateuken, de fem første bøger i Bibelen. Moses undlod ikke at bruge navnet men skrev: „Hør, Israel! [Jehova] vor Gud, [Jehova] er én. Og du skal elske [Jehova] din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele din styrke.“ — 5 Mosebog 6:4, 5.
Det fremgår ikke af Bibelen at dette navn var skjult eller ikke blev udtalt. Tværtimod viser den at det var almindeligt brugt i en tidsperiode på mange hundrede år. Bibelen viser at Eva brugte det. (1 Mosebog 4:1) Moses siger at den retfærdige Abraham brugte det, at Abraham påkaldte „[Jehova] den evige Guds navn“, selv om dette forhold er skjult i mange moderne bibeloversættelser. — 1 Mosebog 21:33.
Abraham brugte Jehovas navn da han talte med Sodomas konge. Sara brugte det når hun talte med Abraham. Abrahams tjener brugte det regelmæssigt. Jakob, hans hustru Rakel og hendes fader, Laban, brugte alle Guds navn. — 1 Mosebog 14:22; 16:2; 24:35, 42, 44; 28:16; 30:24, 27, 30.
Moses fik befaling til at bruge Guds navn. Moses og Aron brugte det da de talte til den ikke-troende Farao, og Farao brugte det da han svarede. Han sagde: „Hvem er [Jehova], at jeg skulle adlyde ham og lade israelitterne rejse?“ — 2 Mosebog 5:1-3; 3:15.
Flere hundrede år senere betragtede man det heller ikke som forkert at udtale Jehovas navn. Israelitterne brugte det da de talte til Samuel, og Samuel brugte det da han svarede dem. (1 Samuel 12:19, 20) Den retfærdige kong David brugte det i sine salmer, hvor det for eksempel hedder: „Dit navn vil jeg kundgøre for mine brødre, prise dig midt i forsamlingen: ’I, som frygter [Jehova], pris ham.’“ — Salme 22:23, 24.
Den store profet Esajas var ikke af den opfattelse at navnet skulle ignoreres. Han brugte det mere end 400 gange i den bog i Bibelen der bærer hans navn.
Esajas fortalte ikke sine jødiske læsere at de ikke måtte bruge Guds navn. Han sagde tværtimod: „Tak [Jehova], påkald hans navn, gør hans gerninger kendt blandt folkene, kundgør, at hans navn er højt! Lovsyng [Jehova], thi stort har han øvet, lad det blive kendt på den vide jord!“ — Esajas 12:4, 5.
Tyder noget af alt dette på at dette vældige navn skulle skjules? Ikke bruges? Erstattes af et andet ord? De oversættere der fjerner Guds navn fra hans egen bog har åbenbart ikke den samme værdsættelse af dette navn som Abraham, Sara, Jakob, Moses, Aron, Samuel, David og Esajas havde.
De senere profeter skjulte heller ikke dette navn eller anså det for at være for helligt til at bruge eller mente at de tidligere bibelskribenter havde handlet forkert. De havde heller ikke den opfattelse at navnet skulle erstattes af et andet ord. Deres budskaber var fyldt med udtalelser som disse: „Hør [Jehovas] ord.“ „Så siger Hærskarers [Jehova], Israels Gud.“ „Så siger den Herre [Jehova].“ — Jeremias 2:4; 19:15; Ezekiel 21:28.
Brugen af dette navn var heller ikke begrænset til religiøse anliggender. Det blev ikke blot brugt af lærere, men af jævne mennesker i hverdagen. Bibelen siger at Boaz sagde til sine høstfolk: „[Jehova] være med eder!“ Og de svarede: „[Jehova] velsigne dig!“ — Rut 2:4.
Arkæologiske fund har bekræftet Bibelens udtalelser om at folket brugte dette navn. I 1930rne fandt man Lakisj-brevene, potteskår som menes at stamme fra den babyloniske erobring af Juda i det syvende århundrede f.v.t. I disse forekommer der ofte sådanne udtryk som: „Måtte JHVH [Jahve, eller Jehova] just nu lade min herre høre gode efterretninger!“
Selv ikke-israelitter kendte og brugte Guds navn. Gibeonitterne sagde til Josua: „Dine trælle [er] kommet for [Jehova] din Guds navns skyld; thi vi har hørt hans ry og alt, hvad han gjorde i Ægypten.“ (Josua 9:9) I det tiende århundrede f.v.t. lod Israels fjende, kong Mesja af Moab, navnet indskrive på Mesjastenen, der blev fundet i 1868 og som nu er udstillet på Louvre i Paris.
At det forholder sig sådan skulle ikke overraske os. Fremfor at lade forstå at dette var et privat, hemmeligt navn, som ikke måtte bruges, sagde Moses til folket! „Og alle jordens folk skal se, at [Jehovas] navn er nævnet over dig.“ (5 Mosebog 28:10) Hvordan skulle dette kunne lade sig gøre hvis selv de der tilbad Jehova ikke brugte hans navn?
Man undlod altså ikke at udtale navnet, men ærede, elskede og respekterede det. Det blev brugt i forbindelse med navngivningen af steder og endog folk. Abraham kaldte det sted hvor han drog hen for at ofre Isak „[Jehova] udser sig“ eller „Jehova Jireh“. (1 Mosebog 22:14, NW) Og følgende navne er blandt de velkendte bibelske navne hvori Jehova eller Jah, den kortere poetiske form af Jehovas navn, forekommer: Ezekias, Esajas, Josias, Nehemias, Obadias, Zakarias og Zefanias. Folk bruger endda Guds navn i dag når de navngiver deres børn. Guds storslåede navn er måske endog indbefattet i dit eget navn! Kender du nogen der hedder Joel? Hans navn betyder „Jehova er Gud“. Eller Jonatan? Det betyder „Jehova har givet“. Josua betyder „Jehova er frelse“, og Joakim betyder „Jehova ophøjer“. Og enhver der hedder noget så almindeligt som John eller Johannes har et navn der betyder „Jehova har været nådig“.
Trods det at nogle mener at Guds navn er for helligt til at det må udtales og at andre mener det bør ignoreres, kan man altså ikke på nogen måde udelukke det af Bibelen. Det forekommer i alle disse bibelske navne som blev brugt i de mange hundrede år hvor folk ikke alene kendte Guds hellige navn JEHOVA men også brugte det i bøn, tilbedelse og almindelig samtale.
Men hvordan med De kristne græske Skrifter, ofte kaldet Det nye Testamente? Navnet Jehova er indbefattet i navnene Jesus og Johannes, og i ordet „Halleluja“, men hvorfor forekommer det ikke oftere? Svaret på dette vigtige spørgsmål får vi i næste artikel.
[Ramme på side 5]
Hvordan udtales navnet?
Fordi religiøse mennesker mente at Guds navn ikke måtte udtales, er den oprindelige udtale af det hebraiske ord יהוה gået tabt. Nogle forskere foretrækker at sige „Jahve“, men man har ingen mulighed for at vide hvilken udtale der er korrekt.
Navne udtales imidlertid ofte forskelligt på forskellige sprog. På dansk kalder vi den første kristne mand der døde for sin tro Stefanus, men på fransk hedder han Étienne. Jesus blev kaldt Jesjua eller Jehosjua på hebraisk, Iesoús på græsk.
Det at vi ikke udtaler Jesu navn — eller navnet på nogen anden person — nøjagtigt som det blev udtalt på originalsproget, betyder ikke at vi undlader at bruge navnet. Vi siger det blot som det udtales på det sprog vi taler.
I opslagsværket Aid to Bible Understanding hedder det således: „Eftersom det ikke i øjeblikket er muligt med sikkerhed at vide hvordan navnet udtales, synes der ikke at være nogen grund til at forlade den velkendte form ’Jehova’ til fordel for en anden foreslået udtale. . . . Navnet ’Jehova’ identificerer den sande Gud, og dette er i dag en mere tilfredsstillende gengivelse end nogen af de foreslåede erstatninger.“ — Side 885.
[Illustrationer på side 6]
De kaldte Gud ved navn
Abraham
Sara
Rakel
David
Samuel