Nyheder på nært hold

Tobaksmoral

Kirkerådet i den amerikanske forbundsstat North Carolina har for nylig søgt at rejse spørgsmålet om det moralsk rigtige i at dyrke tobak. Her stødte man imidlertid på kraftig modstand fra dem der er beskæftiget i tobaksbranchen, beretter The New York Times. „Vi kan ikke acceptere den tanke at der skulle knytte sig et moralsk dilemma til tobakken,“ fremførte den administrerende direktør for Tobaksavlernes Informationsudvalg. Han er af den opfattelse at „brug af tobak er den enkeltes sag — den enkelte må selv vælge hvilken måde han vil leve på“.

En konsulent inden for de erhverv der er tilknyttet tobaksindustrien gav sit „ekspertbesyv“ med: „Jeg tror ikke den gode gud vil formene de mere end 50 millioner rygere hertillands eller de øvrige millioner af rygere i verdens andre lande adgang til himmelen alene på grundlag af deres brug af tobaksprodukter.“ Han hævdede at kirkerne ikke har nogen „domsmyndighed eller kompetence i tobaksspørgsmålet“.

De gejstlige i kirkerådet fandt imidlertid sagen mindre ligetil. Formanden for kirkerådets undersøgelseskomité vedrørende tobak havde en fornemmelse af at hans panelmedlemmer var „i et svært dilemma“. Af hvilken grund? En af grundene er at North Carolina er USAs største tobaksproducent, og at denne industri giver 150.000 arbejdspladser alene i denne stat. Men ikke nok med dét. Førnævnte konsulent var ikke sen til at pege på at „det er tobaksfarmere, tobakshandlere og tobaksforarbejdere der har spillet en af de mest fremtrædende roller i . . . dannelsen og opretholdelsen af kirken“ i denne del af landet.

Det ser ud til at præsterne har fået deres sag for med hensyn til dette spørgsmål. Men kan man ikke sige at Bibelen giver en tydelig vejledning som kan anvendes på brugen af tobak, idet den siger: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd“? — 2 Korinter 7:1.

En bibel ’uden kønsdiskrimination’

„For Gud elskede verden så meget at Gud gav Guds eneste Barn, for at enhver som tror på dette Barn ikke skal gå til grunde, men have evigt liv.“ Denne gengivelse af ordene i Johannes 3:16 lyder måske besynderlig i dine ører, men sådan står der i en ny 192-siders oversættelse af dele af Bibelen, The Inclusive Language Lectionary, udgivet af Amerikas nationale Kirkeråd. (Også omtalt i artiklen „Gud — vor Fader OG MODER?“ i Vågn op! for 8. juli 1984, side 19.)

I indledningen til denne bibel hedder det: „Dette værk søger at omtale Gud således at han er hævet over enhver sondring mellem kønnene.“ For at læseren ikke skal føle sig „overvældet af hankønsmetaforer“, benytter oversættelsen udtryk som „Gud min Fader og Moder“ i stedet for „Fader“, „Barn“ i stedet for „Søn“, „Den suveræne“ i stedet for „Herren“, og så videre. Den bøn Jesus bad den aften han blev arresteret, begynder med disse ord: „Gud min Moder og Fader, timen er kommet; herliggør dit Barn, at dit Barn kan herliggøre dig.“ — Johannes 17:1.

Flere har givet udtryk for misbilligelse af denne oversættelse. Blandt dem er en professor ved Princetons teologiske seminarium, Bruce Metzger, der siger: „At forklare at Gud er hævet over kønsforskelle er ikke bibeloversætterens men religionslærerens opgave.“ Det man har gjort i den nye oversættelse er „det samme som at skrive Bibelen om“, tilføjer han. I sine anstrengelser for at stille sig på kvindebevægelsens side (og for at støtte ordinationen af kvindelige præster), har Amerikas nationale Kirkeråd åbenbart fundet for godt at lave om på Guds ord.

Farisæerne og de skriftkloge på Jesu tid havde også deres egne ideer og bevæggrunde at forsvare, og de satte sig dermed ud over Guds ord. Jesus sagde om dem: „I [har] gjort Guds ord ugyldigt på grund af jeres tradition.“ Vor tids „farisæere“ forsøger at gøre noget lignende. Men deres gudsdyrkelse er ikke mere antagelig for Gud end fortidens farisæeres. Jesus sagde videre om dem: „Det er forgæves de bliver ved med at dyrke [Gud], når den lære de fører er menneskebud.“ — Mattæus 15:6, 9.