Bibelens malende billedsprog

MAN kan næppe forestille sig hvordan livet ville være hvis vi ikke havde noget sprog. Med ordene i sproget kan vi ikke blot videregive oplysninger, men også fange andres opmærksomhed, vække stemninger og følelser hos dem, og sætte deres fantasi i gang. Ord har ændret hele historiens forløb.

Bibelen er den samling „ord“ der har haft den største indflydelse i historien. Hvorfor er dens indflydelse så stor? Først og fremmest fordi den er Guds skrevne ord, men også fordi den fremlægger tanker fra Gud på en levende måde. Og dette skyldes for en stor del at den gør brug af et så malende billedsprog.

„Som et træ“

Den enkleste form for billedsprog er en sammenligning. Skønt denne undervisningsform er enkel, er den alligevel virkningsfuld. I mange daglige talemåder benytter vi også sammenligninger. Når vi siger at en mand er „stærk som en okse“ eller „stædig som et æsel“, bruger vi sammenligninger. Ved hjælp af „som“ eller „ligesom“ sammenligner vi to ting der kan være vidt forskellige, men har noget væsentligt tilfælles, såsom styrke eller stædighed.

Bibelen nævner for eksempel at den der elsker Guds lov, er som et træ. På hvilken måde? „Han er som et træ, der, plantet ved bække, bærer sin frugt til rette tid, og bladene visner ikke: alt hvad han gør, får han lykke til.“ (Salme 1:3) Jo, en mand og et træ er to forskellige ting. Men den frodighed man ser hos træer der vokser på bredden af en vandrig bæk, har fået salmisten til at tænke på hvor åndeligt sund og livskraftig en mand er hvis han „har lyst til [Jehovas] lov“. — Salme 1:2.

„Jordens salt“

En metafor er et billede i videre forstand end blot en sammenligning. I metaforisk tale henviser man også til ligheder mellem to forskellige ting. Mens man ved en sammenligning knytter leddene sammen ved hjælp af „som“ eller „ligesom“, kan man i en metafor tale om at den ene ting er den anden.

Jesus talte metaforisk da han til sine disciple sagde: „I er jordens salt.“ (Mattæus 5:13) Disciplene bestod ikke bogstavelig talt af salt. Men salt er et konserveringsmiddel, og disciplene havde et budskab der ville betyde at mange kunne bevare livet. Når Jesus sagde: „I er jordens salt“ (en metafor), var der langt større styrke i ordene end hvis han havde sagt: „I er som salt“ (en sammenligning).

Der er talrige metaforer i Bibelen. Her er nogle der stammer fra Jesu mund: „Jeg er døren“; ’I er verdens lys. . . . lad jeres lys skinne.’ — Johannes 10:7-9, 11; Mattæus 5:14-16.

„Ikke et hår på jeres hoved“

En anden form for billedtale er hyperbelen. En hyperbel er en overdrivelse der er så tydelig at den gør indtryk. Når moderen siger til den lille: „Jeg har sagt det ti tusind gange!“ gør hun brug af en hyperbel.

Jesus benyttede en sådan overdrivelse for at fremme forståelsen, da han sagde: „Hvorfor ser du da strået i din broders øje, men bemærker ikke bjælken i dit eget øje?“ (Mattæus 7:3) Kommer man ikke automatisk til at blinke med øjnene når man læser det? Er det ikke et magtfuldt billede Jesus her benytter til at fortælle os at vi ikke skal kritisere andre for små fejl, når vi selv har mange store fejl? Et andet stærkt billede er dét med farisæerne der „sier myggen fra men sluger kamelen“. — Mattæus 23:24.

Tænk også på den uforglemmelige måde hvorpå Jesus lader os forstå at Jehova vil holde hånden over sine tjenere: ’Ikke et hår på jeres hoved vil gå tabt.’ (Lukas 21:18) De kristnes hår ville ikke rent bogstaveligt blive betragtet som fredhelligt. Med denne hyperbel, eller overdrivelse, ville Jesus derimod forvisse sine disciple om at de ville blive beskyttet skønt de var „genstand for alles had“. — Lukas 21:17.

’Døden herskede som konge’

Også personifikation anvendes som stilistisk virkemiddel. Vi benytter os af dette når vi omtaler noget livløst som om det var levende. For eksempel siger Bibelen: ’Døden herskede som konge fra Adam frem til Moses’; „Sorg og suk skal fly“; „Visdommen råber på gaden“. (Romerne 5:14; Esajas 35:10; Ordsprogene 1:20) Død, sorg, suk og visdom kan ikke henholdsvis herske, fly eller råbe. Men ved at nævne dem som om de kunne, maler Bibelen et levende billede som man let kan se for sig og huske.

Misforståede billeder

Disse og mange andre billeder gør tankerne i Bibelen så levende at de næsten springer ud af dens sider. Der kan imidlertid være en vanskelighed. De steder hvor man ikke forstår at der bruges et billede, kan man misforstå teksten.

Forstår du at Jesus brugte et billede da han sagde: „Himmelen og jorden skal forsvinde, men mine ord skal afgjort ikke forsvinde“? (Mattæus 24:35) Mange forstår det ikke. De mener at Jesus her ville sige at jorden en dag skulle forsvinde. Fik hans tilhørere den opfattelse?

Næppe. Fra deres læsning i De hebraiske Skrifter vidste de at jorden skulle stå til evig tid. (Salme 104:5; Prædikeren 1:4; Esajas 45:18) De havde forstået at Jesus blot ville understrege hvor faste og varige hans ord var. Hvis Jesu ord er endnu mere varige end himmelen og jorden — som er evige — ja, så står de fast! Om så det umulige skulle ske at himmelen og jorden virkelig forsvandt, ville Jesu ord stadig stå. En slående hyperbel! — Se også Mattæus 5:18.

Ser du at der også bruges et billede i følgende ord: „Hjælperen, den hellige ånd, som Faderen vil sende i mit navn, den vil lære jer alt og minde jer om alt hvad jeg har fortalt jer“? (Johannes 14:26) Nogle lægger heri at den hellige ånd er en person. Og dog nævnes den så ofte sammen med ikke-personlige kræfter eller ting at dette ikke kan være tilfældet. (Mattæus 3:11; Efeserne 5:18; Apostelgerninger 6:3, 5; 13:52; 2 Korinter 6:4-8) Her benyttede Jesus tydeligvis den form for billedsprog vi kalder personifikation.

Ja, Bibelens billeder er stærke redskaber til undervisning og tilskyndelse. De gør Guds ord levende. Og de udgør et godt eksempel for effektiv undervisning.