Guds ord er levende

Tænk på din Skaber i ungdommen

VOR Skaber ønsker at vi skal nyde livet, den kostbare gave fra ham. I Prædikerens bog i Bibelen siger han: „Glæd dig, yngling, i din ungdom, . . . gå, hvor dit hjerte lyster, og nyd, hvad dit øje skuer.“ Den måde du bærer dig ad på i din ungdom for at tilfredsstille dit hjertes og dine øjnes ønsker, vil dog have indflydelse på hvordan Gud dømmer dig. Derfor siges der også indtrængende: „Slå mismod [eller bekymring] ud af dit sind, hold sygdom fjernt fra din krop.“

Hvordan kan unge ’holde sygdom fjernt fra deres krop’ og få en retfærdig dom — til „evigt liv“? (Romerne 6:23) Det fremgår af den påfølgende tilskyndelse: „Tænk på din skaber i ungdommens dage, førend de onde dage kommer.“

Hvad er „de onde dage“ hvorunder de der har undladt at huske deres Skaber siger: „I dem har jeg ikke behag“? Forfatteren til Prædikerens bog hentydede til de dage i alderdommen hvor man bliver svag og hvor legemets organer begynder at svigte eller gradvis miste deres funktion. Bogen beskriver denne livets ’vinter’ i symbolsk sprog — som når solen, månen og stjernerne formørkes og lidelsernes skyer trækker sammen og øger besværlighederne.

Dette tidspunkt i livet kaldes her også „tiden, da husets vogtere bæver, de stærke mænd bliver krumme, da møllepigerne svigter, fordi de er få, og de bliver mørke, som kigger ved gluggerne, da begge gadedørene lukkes, . . . [og] græshoppen slappes.“

Fattede du illustrationen? Det billedlige ’hus’ er menneskelegemet, hvis „vogtere“ eller beskyttere er armene og hænderne, som begynder at bæve eller ryste når man kommer op i årene. Benene — „de stærke mænd“ — bliver krumme i en høj alder og har svært ved at bære legemet. Tænderne — „møllepigerne“ — er ikke længere i stand til at fungere. De „svigter, fordi de er få“.

Hvordan med de ældres øjne? Legemets ’glugger’ „bliver mørke“ efterhånden som synet svigter. „Gadedørene“, munden, åbnes ikke længere så meget for at give udtryk for hvad der findes i huset eller legemet. Skrøbelighederne kan endda få en aldrende til at minde om en græshoppe der slæber sig af sted.

Efterhånden som døden nærmer sig, ’brister sølvsnoren’, „guldskålen brydes itu, [og] krukken slås i stykker ved kilden“. „Sølvsnoren“ betyder øjensynlig rygsøjlen, og „guldskålen“ hjernen. „Krukken“ står for hjertet, som modtager det livgivende blod og bringer det i kredsløb gennem legemet. Alt dette berøres af alderdom. Til slut vender man tilbage til støvet i døden. — Prædikeren 11:9 til 12:7.

Alderdommens „onde dage“ overrumpler hastigt den der har spildt sit liv på at jage efter noget tomt — det som Prædikeren kalder „endeløs tomhed“! (Prædikeren 12:8) Vær derfor viis og tænk på din Skaber mens du har styrke og livskraft. Bliv husket som en der har tjent Gud trofast, en som han vil huske at give en gunstig dom, ja, en dom til evigt liv. — Mattæus 6:19-21; Hebræerne 6:10-12; Prædikeren 12:13, 14.