Begærlighed kan være dødbringende
„MOTIVET var begærlighed,“ hævdede den offentlige anklager. Forbrydelsen det drejede sig om, var mord. En 29-årig mand var blevet stillet for retten, anklaget for at have skudt og dræbt sin kones forældre og 16-årige broder. Hvorfor? For at arve en ejendom til en værdi af to millioner kroner!
Det er vel de færreste der ligefrem vil begå mord af ren og skær begærlighed, men ofte virker begærlighed som en katalysator der kan ødelægge et godt forhold mennesker imellem. Når begærligheden siver ind i den kristne menighed kan åndelig skade, ja endog åndelig død, blive resultatet. Den ene broder sættes op imod den anden, og måske opstår der et had der kan føre til åndeligt ’manddrab’. — 1 Johannes 3:15; Markus 7:21, 22.
Hvem er i farezonen?
Forudsætningerne for at blive begærlig er til stede hos os alle. Vi har alle arvet ufuldkommenheden, og begærlighed er et vildskud af det normale ønske om materielle ejendele og økonomisk tryghed. (Romerne 5:12) Denne egenskab udspringer af et overdrevent eller umætteligt ønske om at opnå rigdom, berømmelse eller magt. Den kan gøre et venligt og betænksomt menneske til en hensynsløs person. I den senere tid har en bestemt gruppe været mere udsat for at blive offer for begærlige forretningsmænds smarte ideer end de fleste andre.
Religiøse mennesker er en af de vigtigste målgrupper for svindlere. Hvorfor? Fordi de som regel er mere tillidsfulde og mere hjælpsomme end andre. I begærlige menneskers øjne er dette et tegn på svaghed og naivitet. Efter at have forsket i en bedragerisag der havde malket medlemmerne af en religiøs gruppe i staten Utah for 2 milliarder kroner i løbet af et par år, sagde en amerikansk advokat ved navn Brent Ward: „Det ser ud til at bedrageren, hver gang der er religion med i billedet, er i stand til at bygge bro over kløften mellem troværdighed og utroværdighed.“ Ofrene blev narret til at tro at de hurtigt kunne skaffe sig en lettjent formue blot ved at investere deres penge. Kan det være begærlighed der har lokket nogle af dem til at skille sig af med deres sparepenge?
En illusion om tryghed
Hvordan næres begærligheden med dens trang til at eje materielle værdier? Hvordan kan begærlighed gøre en der normalt investerer sine penge med forsigtighed, til en lettroende person? Prædikeren 4:4 giver en del af forklaringen: „Jeg har også lært hvorfor folk arbejder så hårdt for at få succes. Det er fordi de misunder de ting deres naboer har. Men det er nytteløst. Det er som at jage efter vinden.“ — Today’s English Version.
Skrupelløse forretningsmænd omgiver ofte deres forretninger med en aura af rigdom — en luksuriøs bil, dyre smykker — og bruger dette som lokkemad for at fange de uforsigtige på begærlighedens krog. De ønsker at man misunder dem deres luksus, og helst i så høj grad at man begynder at tro på at man ved at investere i deres forretning kan få en lignende overflod af goder og blive rig uden at anstrenge sig. I virkeligheden går det gerne sådan at mister man ikke straks sine investerede penge, må man i sidste ende arbejde længere og hårdere end nogen sinde før.
Begærlighed skaber den illusion at penge er det eneste man har brug for. Penge kan ganske vist være en beskyttelse, men de kan ikke købe lykke eller evigt liv. Penge har deres begrænsninger. „Visdom er en beskyttelse som penge er en beskyttelse, men fordelen ved kundskab er at visdommen holder sine ejermænd i live,“ siges der i Prædikeren 7:12, ifølge New World Translation. Handling baseret på nøjagtig kundskab om Jehova Gud og hans søn Jesus Kristus bringer derimod sand lykke og fører til evigt liv. Vil det da ikke være klogt at investere for at blive åndeligt rig hos Gud, i stedet for at stræbe efter at opnå materiel velstand hos mennesker? — Mattæus 5:3; Lukas 12:20, 21; Johannes 17:3.
Men det er i virkeligheden ikke selve pengene det drejer sig om. Det der er væsentligt er hvordan vi skaffer os pengene og hvad vi gør med dem. — Mattæus 6:24.
Kristne kontakter
Flere salgsorganisationer opfordrer deres repræsentanter til at betragte alle i deres bekendtskabskreds som kundeemner — også dem der kommer i deres egen kirke. Trosfæller bliver derfor et naturligt marked for det de søger at sælge. Dette er et af de kneb man i forretningsverdenen gør brug af for at udvide kundekredsen. Men bør en sand kristen drage kommerciel fordel af sine kristne kontakter, af sine brødre og søstre i troen? — 1 Korinter 10:23, 24, 31-33.
Efter at have tilbragt tre år sammen med menigheden i Efesus kunne apostelen Paulus med ren samvittighed sige: „Jeg har ikke begæret nogens sølv eller guld eller klædning.“ (Apostelgerninger 20:33) Paulus begærede ikke andres materielle ejendele og han forsøgte heller ikke at opnå personlig økonomisk vinding ved hjælp af sandheden.
Nogle firmaer bruger Guds navn i deres annoncer, henvender deres salgskampagner til Jehovas vidner, og foreslår endda at man benytter samværet i rigssalen til sådanne formål. Kan man sige at denne praksis er i harmoni med princippet i Apostelgerninger 20:33? Næppe! Det er ikke passende at hverve ansatte eller at drøfte personlige forretningsanliggender ved Jehovas Vidners møder — det være sig i rigssalen, i bogstudiegrupperne eller ved stævnerne. Vore samtaler og vort samvær bør både før, under og efter møderne dreje sig om åndelige anliggender. (Hebræerne 10:23-25) Man viser en tydelig mangel på værdsættelse af åndelige værdier hvis man tilsmudser det kristne samværs skønhed med kommercialisme.
Vi kan også spørge os selv om det vil være rigtigt at udnytte kristne kontakter uden for rigssalen. Vil det nu sige at kristne ikke kan handle med hinanden eller starte en forretning sammen? Det er et spørgsmål den enkelte må tage stilling til. Nogle kristne har imidlertid foretaget forretningstransaktioner der fremelsker begærlighed og har prøvet at få trosfæller til at gå i partnerskab med dem eller til at arbejde som repræsentanter for dem. Mange af disse transaktioner er slået fejl, og de der har investeret i dem har mistet store pengesummer.
De der investerer har ganske vist, i nogle tilfælde, selv været drevet af et stærkt ønske om lettjente penge. Men bør den der står bag transaktionerne ikke føle et vist ansvar for hvordan det økonomiske udfald bliver for dem der er med i forretningen? Bør han ikke i forvejen grundigt overveje hvad der kan ske med andres åndelige sundhed hvis forretningen slår fejl? Hvis han føler større ansvarlighed, vil det da ikke være en naturlig konsekvens at han også i højere grad føler sig forpligtet til at dække investorernes eventuelle tab?
Nogle få kristne tilsynsmænd har stået bag tvivlsomme transaktioner der har skadet deres trosfæller. De bør imidlertid være opmærksomme på at dette kan berøre deres privilegier i menigheden. Ingen kan ganske vist bestemme hvordan andre skal klare deres verdslige anliggender, men det er forkert at udnytte sine kristne kontakter i forretningsøjemed. — 2 Korinter 6:3, 4; 7:2; Titus 1:7.
Pas på „bliv-rig-i-en-fart“-projekter
En kristen der er hurtig til at se faren ved at engagere sig i et verdsligt „bliv-rig-i-en-fart“-projekt, kunne måske føle sig tryg ved tanken om at det er trosfæller det drejer sig om og lade sig narre af følgende ræsonnement: ’Det er da klart at dette her er noget helt andet; det er jo brødre der står bag det, og jeg kunne godt bruge pengene. Jeg er sikker på at de ikke ville have noget med det at gøre hvis det var risikabelt og bragte deres brødres investeringer i fare. Desuden ville det give mig mere tid til åndelige anliggender. Måske kan jeg endda blive pioner.’ Men pas på! „Hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat,“ advarer Bibelen. Det gælder også dit hjerte. Begærlighed kan forblinde os så vi følger en risikabel handlemåde eller udnytter vore brødre for egen fordels skyld. Vi bør ærligt overveje vore motiver i lyset af Guds ord. — Jeremias 17:9, 10, NW.
Det er ikke klogt at gå ind i et forretningsforetagende i blinde; heller ikke selv om det er andre kristne der står bag det. Man gør klogt i først at ’beregne omkostningerne’. (Lukas 14:28, 29) Sæt dig ind i de nøjagtige omstændigheder — kend både dine egne begrænsninger og forretningens.
Tænk over denne illustration: En god bilist kender både sin bils begrænsninger og vejens. Han ved at andre biler måske lettere kommer rundt i svingene og lettere kan vige uden om forhindringer ved høj hastighed end hans. Han ved også at jo hurtigere en bil kører, jo mindre er fejlmargenen og jo større er risikoen for at der sker en ulykke. Han vil derfor ikke køre om kap med andre bilister for at se om hans bil kan klare lige så meget som deres — han kender dens begrænsninger. På samme måde er det i dag ikke tiden til at se hvor langt vi kan nå i denne ordning og hvor hurtigt vi kan gøre det. At én kristen har succes med sine forretninger betyder ikke nødvendigvis at en anden også vil få det. Begærlighed kan virke på en kristen ligesom alkohol virker på en bilist og få ham til at overvurdere sig selv, hvilket kan føre til at der i åndelig forstand sker en ulykke der måske endda fører til åndelig død. — Galaterne 5:26.
Før du vover dig ud i nogle forretningstransaktioner bør du spørge dig selv: Er det nødvendigt? Appellerer fortjenesten til begærlighed, eller vil den dække et virkeligt behov? Har jeg råd til eventuelt at miste alle de penge jeg investerer? Hvis forretningen slår fejl, vil jeg selv eller min familie da miste den nødvendige økonomiske tryghed? Hvor risikabel er investeringen? Hvis jeg skal være ejer af forretningen eller kompagnon i den, har jeg da tilstrækkelig erfaring — er jeg dygtig nok? Kender jeg skattelovgivningen? Har jeg undersøgt hvilke principper firmaet ledes efter og om dets økonomiske baggrund er solid? Er der et voksende marked for firmaets varer? Vil jeg komme i så dyb gæld til firmaet at det vil være vanskeligt for mig at trække mig ud af det? Hvordan vil det berøre de andre i firmaet hvis jeg bliver alvorligt syg?
Andre spørgsmål der har endnu større betydning lyder: Vil jeg virkelig få mere tid til åndelige anliggender, eller vil jeg få mindre tid? Hvor mange af dem der allerede arbejder i firmaet har fået mere tid til åndelige anliggender?
Svarene på disse spørgsmål er direkte forbundet med din åndelige sundhed. Dårlige forretningsmetoder, ideer eller planer bliver ikke gode blot fordi det er andre kristne der står bag, lige så lidt som et hus der er bygget med gode materialer vil være sikkert under en storm hvis dets fundament er lagt på sand. Faren for den kristne består ikke blot i et økonomisk tab men også i et åndeligt sammenbrud. — Mattæus 7:24-27.
Daniel, en fader til seks børn, blev klar over at hans forretning, som indbragte 2 millioner kroner om året, krævede at han var væk fra sin familie i alt for lang tid og at den undergravede hans åndelige sundhed. Hvad gjorde han? „Jeg besluttede at trække mig ud af forretningen,“ siger han. Det er nu 12 år siden. Daniel tilføjer: „Jeg har aldrig fortrudt det; jeg har modtaget mange velsignelser fra Jehova, og hele familien tjener nu vor store Skaber, Jehova.“
En snigende tendens
Den snigende tendens til materialisme bekymrer mange kristne. Nogle har sagt:
„Verden er fuld af metoder til at blive rig i en fart — enten på heltids- eller deltidsbasis og som regel inden for det direkte salg. Mange af mine medkristne har ladet sig lokke — blot for at miste penge og kostbar tid. Selv har jeg lidt tab tre gange. Jeg er dybt bedrøvet over at jeg har fået nogle af mine trosfæller med i det. De har mistet penge som de ikke havde råd til at miste.“
„Nogle fremtrædende kristne i vort område reklamerer blandt brødrene for forskellige investeringsmuligheder og forretningsprojekter. Alene i den forløbne uge har tre henvendt sig til mig; en broder ville sælge mig en vare, en anden ville have mig til at skyde penge i en investeringsklub oprettet af og for brødre, og en tredje ville gøre mig til kompagnon i sin forretning.“
„Det lader til at kristne er blevet så begejstrede for denne chance [pyramideselskaber med salg af forsikringer] at alle, de nyinteresserede, de der er åndeligt svage, ja hvem som helst, betragtes som et emne for deres forretningsorganisation.“
„De der reklamerer for metoder til at blive rig i en fart har til tider hånet de åndelige værdier — som når de antyder eller rent ud siger at deres nye velstand eller succes er et direkte udslag af at Gud har velsignet deres transaktioner.“
Et gudfrygtigt syn på materielle værdier vil få den kristne til at være opmærksom på begærlighedens snarer og vil hjælpe ham til at undgå at bukke under for den verdslige tendens til materialisme. Hvilket syn bør vi da have på disse værdier for at undgå at blive lokket af begær?
[Tekstcitat på side 25]
Når begærligheden siver ind i den kristne menighed kan åndelig skade, ja endog åndelig død, blive resultatet
[Tekstcitat på side 25]
Begærlighed skaber den illusion at penge er det eneste man har brug for
[Tekstcitat på side 26]
Det er ikke passende at hverve ansatte eller at drøfte personlige forretningsanliggender i rigssalen
[Tekstcitat på side 26]
’Jeg er dybt bedrøvet over at jeg har fået nogle af mine trosfæller med i det. De har mistet penge som de ikke havde råd til at miste’
[Illustration på side 24]
Skrupelløse forretningsmænd ønsker at man misunder dem deres luksus
[Illustration på side 27]
Et gudfrygtigt syn på materielle værdier vil få den kristne til at være opmærksom på begærlighedens snarer