Spørgsmål fra læserne

■ I Første Timoteusbrev 4:10 står der at Gud er „frelser for alle slags mennesker, især for de troende og trofaste“. Betyder det at også nogle der ikke er troende vil blive frelst?

Nej. Tanken er at de troende i særlig grad kan nære forventning om frelse.

Apostelen Paulus havde lige forud herfor skrevet til Timoteus at gudhengivenhed havde det fortrin at den indeholdt „et løfte for livet nu og for det som skal komme“. (1 Timoteus 4:6-8) Han skrev derefter: „For med dette for øje slider vi i det og kæmper energisk, fordi vi har sat vort håb til en levende Gud, som er frelser for alle slags mennesker, især for de troende og trofaste.“ — 1 Timoteus 4:10.

Gud tilbyder frelsen som en mulighed for alle mennesker. Det er som Paulus skrev: „Der er én Gud og én mellemmand imellem Gud og mennesker, et menneske, Kristus Jesus, der gav sig selv som en tilsvarende løsesum for alle.“ (1 Timoteus 2:5, 6) Men hvem vil tage imod denne genløsning og vælge livet fremfor døden? (5 Mosebog 30:19, 20) Nogle afviser direkte det kristne frelsesbudskab. Andre lader ’sæden’ slå rod og vokse for en tid; senere lader de imidlertid modstand, materielle interesser eller andet komme imellem dem og frelsen. — Mattæus 13:3-8.

Den frelse Gud tilbyder er således til alles rådighed, men når man betragter resultatet vil det vise sig at frelsen først og fremmest gælder „de troende og trofaste“. Det er grunden til at apostelen Peter gav denne tilskyndelse: „Derfor, brødre, skal I så meget mere gøre jeres yderste for at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; for hvis I bliver ved med at gøre dette vil I aldrig nogen sinde snuble.“ — 2 Peter 1:10; Johannes 3:16.