Vær parate!

’Vær parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.’ — LUKAS 12:40.

1. Hvad sagde Kristus om nødvendigheden af at holde sig vågen?

JESUS Kristus opfordrede sine disciple til at være årvågne. Han sagde for eksempel: „Men I, I skal give agt; jeg har sagt jer alt forud. . . . Og derpå skal de se Menneskesønnen komme i skyer med stor magt og herlighed. . . . Men om den dag eller timen ved ingen noget, hverken englene i himmelen eller Sønnen, kun Faderen. Vær agtpågivende, våg, for I ved ikke hvornår den fastsatte tid er inde. Det er som en mand der rejste udenlands, som forlod sit hus og overgav myndigheden til sine trælle, gav enhver sit arbejde og befalede dørvogteren at holde sig vågen. Hold jer derfor vågne; I ved jo ikke hvornår husets herre kommer, om det bliver sent på dagen eller ved midnat eller ved hanegal eller tidligt om morgenen, for at han ikke, når han pludselig kommer, finder jer sovende. Men hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Hold jer vågne.“ — Markus 13:23-37.

2. Hvilken forbindelse er der mellem mønsterbønnen og de kristnes årvågenhed, men hvordan har kristenhedens kirker svækket forventningen om Riget?

² De foregående artikler om dette emne (i Vagttårnet for 1. og 15. juli) har ført rigeligt bevis fra uvildige kilder for at kristenhedens kirker ikke har ’holdt sig vågne’. Ifølge The Catholic Encyclopedia har de svækket forventningen om Riget ved at hævde at „Guds rige betyder . . . Guds styre i vore hjerter“, og har derved berøvet mønsterbønnen eller Fadervor alt indhold. I The New Encyclopædia Britannica hedder det dog: „Anmodningerne i Fadervor forudsætter den bedrøvende omstændighed at Guds navn og vilje nedværdiges, at hans Rige ikke er kommet endnu.“ Ja, mønsterbønnen forudsætter årvågenhed. Hvad skulle de kristne da især være vågne over for?

„Vågne“ — over for hvad?

3. Hvorfor måtte de kristne ikke tilsidesætte tidsfaktoren?

³ En nøje undersøgelse af Bibelens profetier om „de sidste ting“ viser hvad det var de kristne specielt skulle ’holde sig vågne’ over for. For det første måtte de ikke tabe tidsfaktoren af syne, for Jesus Kristus havde talt om „den fastsatte tid“ som kun hans Fader kendte. (Markus 13:32, 33) Han havde desuden sagt til disciplene at ’Jerusalem skulle nedtrædes af nationerne, indtil nationernes [hedningernes] fastsatte tider var udløbet’. (Lukas 21:24) Han havde tydeligvis oplyst sine disciple om dette for at de kunne vide hvornår det var endens tid, for ordene indgår i hans svar på spørgsmålet: „Lærer, hvornår vil disse ting da ske, og hvad vil være tegnet når disse ting skal indtræffe?“ — Lukas 21:7.

4. Hvilket ’tegn’ skulle de kristne spejde efter?

⁴ Foruden at være opmærksomme på tidsfaktoren skulle de kristne også spejde efter det ’tegn’ som disciplene, ifølge Mattæus 24:3 og Markus 13:4, havde spurgt Jesus om. Dette mangesidede tegn — som omfattede internationale krige, hungersnød, jordskælv, pest og forfølgelse af de sande kristne — skulle falde sammen med opfyldelsen af nogle tidsprofetier og identificere den „generation“ som ’afgjort ikke skulle forsvinde’ før alt det der skulle ske i endens tid virkelig var indtruffet. — Lukas 21:10-12, 32.

5. Hvordan ville Kristus være med sine sande disciple i århundredernes løb, men ville tegnet på hans „nærværelse“ indbefatte mere?

⁵ Hvilke vigtige begivenheder i forbindelse med „afslutningen på tingenes ordning“ skulle dette tegn bebude? Jesu disciple havde spurgt ham: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse [græsk: parousiʹa]?“ (Mattæus 24:3) Hvad skulle Kristi „nærværelse“ betyde? Meget mere end at han åndeligt var med sine sande disciple når de forsamledes eller adlød missionsbefalingen om at gøre disciple, hvilket var den måde hvorpå han ville bistå sine disciple i århundredernes løb. (Mattæus 18:20; 28:18-20) Selv kristenhedens teologer medgiver at ordet „nærværelse“ fik en særlig betydning. The New International Dictionary of New Testament Theology indeholder følgende udtalelse: „Forestillingen om parousia bliver nu nøje forbundet med kirkens forventning om Kristi fremtræden ved tidsalderens afslutning.“ Hele vejen igennem De kristne græske Skrifter formanes de kristne til at leve i forventning om Kristi nærværelse. — Mattæus 24:3, 27, 37, 39; Jakob 5:7, 8; 2 Peter 3:3, 4; 1 Johannes 2:28; Åbenbaringen 1:7; 22:7.

6. (a) Hvad ville Kristi nærværelse betyde for denne onde tingenes ordning? (b) Hvordan ville Kristi nærværelse berøre de salvede kristne som var døde trofaste, og dem der stadig levede på jorden?

⁶ Kristi nærværelse ville betyde intet mindre end „afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3; Markus 13:4) Den ville betyde at den nuværende onde tingenes ordning havde nået „endens tid“ eller sine „sidste dage“. (Daniel 12:4, 9; 2 Timoteus 3:1-5) Den ville betyde at Kristus af sin Fader havde fået ordre til at udøve Rigets magt over jorden ’midt blandt sine fjender’. (Salme 110:2; 2:6-9; Åbenbaringen 11:15-18) Før Kristus skulle dømme verden i almindelighed ville han inspicere sin egen menighed og oprejse de salvede kristne som var døde trofaste. (1 Korinther 15:21, 23; 1 Thessaloniker 2:19; 3:13; 4:13-17; 2 Thessaloniker 2:1) De salvede kristne som stadig levede på jorden og som trofast virkede som Kristi „træl“ ved at holde sig åndeligt vågne og tilvejebringe åndelig „mad i rette tid“, ville af Kristus blive sat ’over alt hvad han ejede’, nemlig Rigets interesser på jorden. (Mattæus 24:45-47; Lukas 12:42-44) Denne „trofaste og kloge træl“ skulle være optaget af, og overvåge, et verdensomspændende arbejde med at forkynde ’den gode nyhed om riget’, og så ville „enden komme“. — Mattæus 24:14.

7. Hvilket andet tegn skulle de kristne være vågne over for, selv under Kristi nærværelse, og hvorfor skulle de fortsat bede om at Guds rige måtte „komme“?

⁷ Sande kristne skulle ’holde sig vågne’ over for alle disse forhold, forhold der var et vidnesbyrd om at de levede i tiden for Kristi nærværelse og „afslutningen på tingenes ordning“. Men selv i „endens tid“ skulle de være vågne over for „Menneskesønnens tegn“, når han ’kom’ for at fuldbyrde dommen over Satans onde tingenes ordning. (Mattæus 24:30, 44; Markus 13:26, 35; Lukas 12:40; 21:27; 2 Thessaloniker 1:7-10) Skønt han ville være ’nærværende’ og hans rige allerede ville være oprettet, skulle både han og hans rige altså stadig „komme“ og „knuse og gøre ende på“ Satans verdens nationer og riger. (Daniel 2:44) Dette forklarer hvorfor Kristus, efter at have fortalt enkelthederne i „tegnet“ på sin nærværelse, tilføjede: „Når I ser disse ting ske, [ved I] at Guds rige er nær.“ (Lukas 21:31) Ja, selv under Kristi nærværelse skulle de kristne stadig bede om at Guds rige måtte komme, og de måtte stadig ’være agtpågivende’ og ’våge’ i forbindelse med den fastsatte tid for „enden“ og deres „befrielse“. — Markus 13:7, 29, 32-37; Lukas 21:9, 28.

Hvem har vist sig at være ’årvågne’?

8. Gengiv kort hvad de kristne skulle være vågne over for.

⁸ Vi har netop set at de kristne skulle leve i forventning om det tidspunkt da „nationernes fastsatte tider“ ville udløbe. De skulle spejde efter ’tegnet på Kristi nærværelse og afslutningen på tingenes ordning’. De skulle forvente opstandelsen af de salvede kristne som var døde trofaste, samt en tydelig identifikation af ’den trofaste og kloge trælleskare’ der ville blive sat over Rigets jordiske interesser. Denne „træl“ ville endvidere fortsætte med at tilvejebringe åndelig føde og samtidig føre an i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget „på hele den beboede jord“ før „enden“. „Menneskesønnens tegn“ ville vise sig når han ’kom’ for at ødelægge Satans onde tingenes ordning.

9. Hvem havde spejdet efter udløbet af „nationernes fastsatte tider“, og hvordan hjalp Zion’s Watch Tower de kristne til at holde sig åndeligt vågne?

⁹ Hvem har vist sig at være „vågne“ over for alle disse forhold? Så tidligt som i 1876 havde Charles T. Russell fra Pittsburgh i Pennsylvanien opmærksomt spejdet efter udløbet af „nationernes fastsatte tider“ eller „hedningernes tider“. (Da. aut.) Det år offentliggjorde han en artikel som på dansk ville hedde: „Hedningernes tider — hvornår ender de?“ Han skrev her: „De syv tider vil ende i 1914 e.v.t.“ Fra 1880 bragtes de samme oplysninger i spalterne i Zion’s Watch Tower. I udgaven for marts 1880 hed det: „Hedningernes tider strækker sig til 1914, og det himmelske rige vil ikke have fuldt herredømme før til den tid.“ De bibelstudenter som skrev disse artikler havde ganske vist ikke dengang den nøjagtige bibelske og historiske forståelse af hvad der skulle ske når „nationernes fastsatte tider“ udløb, sådan som vi har det i dag.a Men det der betød noget var at de var åndeligt vågne og hjalp deres medkristne til også at være det.

10. Hvordan blev den sande betydning af Kristi „nærværelse“ klarlagt?

¹⁰ Den samme gruppe bibelstudenter som arbejdede sammen med Charles Russell og bladet Zions Vagt-Taarn hjalp også oprigtige kristne til at forstå at Kristi „nærværelse“ skulle være usynlig og at han ikke ville komme igen på jorden for at herske som konge i kødet. De henledte hele tiden Herrens ’tjenestefolks’ opmærksomhed på verdensbegivenhederne i forbindelse med „tegnet“ på Kristi nærværelse og „endens tid“.

11. (a) Hvad forstod man ikke fuldt ud dengang med hensyn til de jordiske riger og de salvede kristnes bortrykning? (b) Hvilken bedre forståelse har vi i dag af Daniel 2:44 og Første Thessalonikerbrev 4:15-17?

¹¹ Man troede ganske vist at Rigets oprettelse i himmelen ville betyde at de jordiske riger omgående blev ødelagt, og at de salvede kristne ville blive ’rykket bort’ for at forenes med de salvede kristne som var døde og som skulle oprejses ved Kristi nærværelse. (2 Thessaloniker 2:1) Men kan de lastes for dengang ikke fuldt ud at have forstået at der skulle finde et stort indsamlingsarbejde sted mellem begyndelsen og afslutningen på opfyldelsen af Daniel 2:44, eller at udtrykket „rykkes bort“ i Første Thessalonikerbrev 4:15-17 henviser til en øjeblikkelig opstandelse af de salvede som dør efter at den første opstandelse er begyndt? — 1 Korinther 15:36, 42-44; Romerne 6:3.

12. (a) Hvad forventede Kristus at finde sin trofaste „træl“ i færd med når han kom for at inspicere sin husstand, og hvem fandt han i færd med dette? (b) Hvad har den trofaste ’trælleskare’ gjort siden da?

¹² I dag forstår vi alt dette, takket være det voksende lys som Gud ved ’den trofaste og kloge trælleskare’ har kastet over sit ord. (Ordsprogene 4:18) Om denne „træl“ sagde Jesus: „Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid? Lykkelig er den træl hvis hans herre, når han kommer, finder ham i færd med at gøre således. Jeg skal sige jer sandheden: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.“ (Mattæus 24:45-47) Da Herren Jesus var blevet indsat på tronen og i 1919 inspicerede sin husstand, fandt han den gruppe kristne som havde tilknytning til bladet Vagttårnet loyalt arbejdende på at ’holde sig vågne’ ved hjælp af den åndelige „mad i rette tid“. Til den dag i dag er denne ’trælleskare’ trofast blevet ved med at tilvejebringe den åndelige føde som sætter Herrens „tjenestefolk“ og deres medarbejdere i stand til at ’være agtpågivende og at våge’. — Markus 13:33.

Årvågenhed eller sløvhed?

13. Hvilke spørgsmål bør de der kritiserer Jehovas Vidner stille sig selv?

¹³ Det er let for kristenhedens etablerede kirker og andre at kritisere Jehovas Vidner fordi deres publikationer til tider har nævnt at bestemte begivenheder kunne indtræffe til bestemte tidspunkter. Men følger man ikke netop derved påbudet fra Kristus om at ’holde sig vågen’? (Markus 13:37) Har kristenhedens kirker på deres side tilskyndet til kristen årvågenhed når de lærer at Riget er „Guds styre i vore hjerter“? Har de ikke snarere befordret en åndelig sløvhed ved at betragte forventningen om „enden“ som „meningsløs“ eller „en ubetydelig myte“? Har de frafaldne som påstår at „de sidste dage“ begyndte på Pinsedagen og omfatter hele den kristne tidsalder, fremmet den kristne årvågenhed? Har de ikke snarere forårsaget åndelig døsighed?

14. Hvilke eksempler har vi på at Jehovas trofaste tjenere i fortiden med stor iver så frem til opfyldelsen af Guds hensigter?

¹⁴ Nogle forventninger som så ud til at finde støtte i bibelkronologien, er ganske rigtigt ikke blevet indfriet til den forventede tid. Men er det ikke langt at foretrække at begå nogle fejl på grund af for stor iver efter at se Guds hensigter fuldført, end at være åndeligt sovende med hensyn til opfyldelsen af Bibelens profetier? Regnede Moses ikke 40 år forkert da han prøvede at foregribe begivenhedernes gang og befri Israel for dets lidelser? (1 Mosebog 15:13; Apostelgerninger 7:6, 17, 23, 25, 30, 34) Var Kristi apostle ikke overmåde ivrige efter at se Riget oprettet, for ikke at tale om deres fuldstændige mangel på forståelse af hvad Riget egentlig var? (Apostelgerninger 1:6; jævnfør Lukas 19:11; 24:21.) Var de salvede kristne i Thessalonika ikke utålmodige efter at opleve „vor Herres Jesu Kristi nærværelse“ og „Jehovas dag“? — 2 Thessaloniker 2:1, 2.

15. Hvilke eksempler viser at det ikke er ubibelsk at benytte kronologien for at finde ud af hvornår Guds hensigter vil blive opfyldt, og hvad har mange af Jehovas trofaste tjenere i fortiden og nutiden råbt?

¹⁵ Der er intet i Bibelen der taler imod at man benytter sig af kronologien for at finde ud af hvornår „den fastsatte tid“ for opfyldelsen af Guds hensigter er inde. (Habakkuk 2:3) Daniel regnede ud hvornår Jerusalems øde tilstand ville være forbi. (Daniel 9:1, 2) I det første århundrede var medlemmerne af den trofaste jødiske rest i forventning om Messias’ komme fordi de ved hjælp af bibelprofetien havde regnet ud at en bestemt tidsperiode var ved at udløbe. (Daniel 9:25; Lukas 3:15) I slutningen af det nittende og begyndelsen af det tyvende århundrede kunne de kristne allerede før 1914 leve i forventning om Guds riges styre, fordi de havde udregnet hvornår „nationernes fastsatte tider“ ville udløbe. (Lukas 21:24; Daniel 4:16, 17) Det er derfor forståeligt at man ved at benytte andre bibelske tidsangivelser har bestræbt sig for at finde frem til hvornår de længe nærede forhåbninger ville blive indfriet. Trofaste tjenere for Jehova i fortiden har råbt: „Hvor længe, Jehova?“ — Esajas 6:11; Salme 74:10; 94:3.

Hvorfor ’være parate’?

16. (a) Skal Markus 13:32 forstås sådan at vi ikke må interessere os for hvornår enden kommer? (b) Hvilket „tegn“ ses tydeligt, men hvilket andet „tegn“ venter vi?

¹⁶ Eftersom Jesus tydeligt sagde at ingen kunne vide noget om „den dag“ eller „timen“ da Faderen ville befale sin søn at ’komme’ mod Satans onde tingenes ordning, vil nogle måske spørge: ’Hvorfor er det så bydende nødvendigt at leve i forventning om enden?’ Det er det fordi Jesus praktisk talt i samme åndedrag tilføjede: „Vær agtpågivende, våg . . . hold jer derfor vågne.“ (Markus 13:32-35) „Tegnet“ på Jesu parousia har været tydeligt siden 1914. Nu venter vi „Menneskesønnens tegn“, når han ’kommer’ som Jehovas domsfuldbyrder.

17, 18. (a) Hvorfor befalede Jesus de kristne i det første århundrede at flygte fra Jerusalem så snart de så tegnet på byens forestående ødelæggelse? (b) Hvorfor ville det være farligt for os at bortforklare tidens alvor og korthed?

¹⁷ Da Jesus i det første århundrede gav de kristne i Judæa et tegn som kunne fortælle dem hvornår tiden var inde til at flygte fra Jerusalem, gjorde han meget ud af nødvendigheden af at handle straks. (Lukas 21:20-23) Hvorfor dette hastværk når der gik næsten fire år fra tegnet viste sig i år 66 til Jerusalem blev ødelagt i år 70? Fordi Jesus vidste at hvis de nølede ville de blive ved med at udsætte flugten og til sidst blive taget til fange af de romerske hære.

¹⁸ I dag ville det være lige så farligt hvis de kristne bortforklarede tidens alvor og korthed og anlagde en magelig holdning, for det ville være et udtryk for tvivl om at enden er nær.

19. Hvilke advarsler fremsatte Peter og Jesus?

¹⁹ Kristi parousia eller nærværelse har nu varet i mere end 70 år, og hans ’komme’ på „Jehovas dag“ for at fuldbyrde dommen over Satans verden nærmer sig hastigt. Apostelen Peter siger at denne dag vil „komme som en tyv“, og han tilføjer at vi bør ’vente på Jehovas dags nærværelse og altid have den i tanke’. (2 Peter 3:10-12) Jesus gav os også følgende advarsel: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. . . . Våg.“ — Lukas 21:34-36.

20. Hvad bør vi være taknemmelige for, og hvordan vil den rette kristne forventning beskytte os?

²⁰ Hvor kan Jehovas vidner være lykkelige og taknemmelige for at de er blevet holdt åndeligt vågne af den trofaste og årvågne ’trælleskare’! Den rette kristne forventning vil beskytte os i disse farefulde „sidste dage“ og vil få os til nidkært at deltage i forkyndelsen af ’den gode nyhed om riget’. Derved vil vi hjælpe andre til at holde sig vågne så de kan overleve og opnå livet i den nye tingenes ordning „hvori retfærdighed skal bo“. — 2 Timoteus 3:1-5; Mattæus 24:14; 2 Peter 3:13.

[Fodnote]

Husker du?

■ Hvorfor bør de kristne ikke overse tidsfaktoren i Bibelens kronologi?

■ Hvilken særlig betydning fik ordet „nærværelse“?

■ Hvorfor er det stadig på sin plads at bede om at Guds rige må komme?

■ Hvad vil du svare dem der kritiserer Jehovas Vidners indstilling til Bibelens kronologi?

■ Hvorfor er det farligt at bortforklare tidens alvor og korthed?

[Ramme på side 26]

Forhold som de kristne skulle være vågne over for

Udløbet af „nationernes fastsatte tider“. — Lukas 21:24.

„Tegnet“ på Kristi nærværelse og „afslutningen på tingenes ordning“. — Mattæus 24:3 til 25:46.

Den tydelige identifikation af den skare som udgør „den trofaste og kloge træl“. — Mattæus 24:45-47.

„Menneskesønnens tegn“, når han ’kommer’ for at fuldbyrde Jehovas domme. — Mattæus 24:30.

[Illustration på side 25]

C. T. Russell og hans medarbejdere holdt sig vågne