Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w85 1/1 s. 4-7
  • Harmagedon — hvad det ikke er

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Harmagedon — hvad det ikke er
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Ikke et geografisk sted
  • Ikke en krig mellem jordiske nationer
  • Ikke et kernevåbenragnarok
  • Ikke en fortsat kamp mellem det gode og det onde
  • Ikke et verdensomspændende økonomisk sammenbrud
  • Ikke en krig i Mellemøsten
  • Et grundlag for håb
  • Hvornår kommer Harmagedon?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1990
  • Harmagedon — En glædelig begyndelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2005
  • Hvad er Harmagedonkrigen?
    Svar på bibelske spørgsmål
  • Vil Harmagedon begynde i Israel? – Hvad siger Bibelen?
    Flere emner
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
w85 1/1 s. 4-7

Harmagedon — hvad det ikke er

Vort bestemmelsessted ligger kun en kort køretur fra Haifa. Under Mellemøstens brændende sol følger vi vejen syd for Kisjonfloden indtil dalen bliver smallere. Vi kører gennem den snævre slugt mellem Karmels knejsende bjergkæde og Galilæas høje, indtil Esdraelonsletten pludselig breder sig ud for vore øjne som en stor, flad tallerken. Vi fortsætter på den sydlige side af sletten indtil vi får øje på en høj med en mærkelig flad, plateaulignende top. Det er den vi har spejdet efter! Megiddos høj eller tell, hvorfra ordet Harmagedon stammer.

HARMAGEDON er indhyllet i mystik og misforståelser. Meningerne om dets betydning er mange. Ordet Harmagedon er imidlertid afledt af Har-Magedon, eller „Megiddos bjerg“.a Det er et bibelsk ord der findes i Åbenbaringen 16:16, hvor der står: „Og de samlede dem på det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon [eller Harmagedon].“

Hvem samles til Harmagedon og hvorfor? Åbenbaringen 16:14 svarer: „Kongerne på hele den beboede jord“ mønstrer sig „til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“.

Disse svar rejser en mængde andre spørgsmål. Med hvem kæmper „kongerne“, og hvorfor? Hvor vil de kæmpe? Vil de bruge kernevåben? Kan krigen forhindres? Ja, hvad er Harmagedon?

Ikke et geografisk sted

Harmagedon kan ikke være et geografisk sted. Der findes ikke noget bjerg ved dette navn — kun en høj hvor der engang lå en blomstrende by. Alligevel kaster den virkelige betydning af Harmagedon sin skygge tilbage i fortiden til de kampe der blev udkæmpet ved Megiddo.

Megiddo har været skueplads for nogle af de mest voldsomme og afgørende kampe i Mellemøstens historie. Det begyndte alt sammen i det andet årtusind f.v.t. da den ægyptiske farao Thutmosis III vandt en overvældende sejr over de kana’anæiske og aramaiske hærførere, og rækker helt frem til år 1918 da den engelske feltmarskal Viscount Allenby tilføjede tyrkerne et sviende nederlag.

Men endnu vigtigere for dem der studerer Bibelen er det at Megiddo blev vidne til at de israelitiske styrker under befaling af dommer Barak vandt en storslået sejr over kong Jabins mægtige kana’anæiske hær anført af hærføreren Sisera. Jehova greb ind og gav israelitterne en vældig sejr. — Dommerne 4:7, 12-16, 23; 5:19-21.

Harmagedon begynder derfor at fremtræde som udtryk for et afgørende slag med kun én oplagt sejrherre.

Ikke en krig mellem jordiske nationer

Dette stridsspørgsmål om verdensherredømmet — der vil blive afgjort i slaget ved Harmagedon — er det store stridsspørgsmål i dag. Men selv om de to supermagter nu kappes om verdensherredømmet, vil Harmagedon ikke blive en verdenskrig hvor de prøver kræfter med hinanden. Verden oplever ganske vist historiens dyreste og mest vanvittige rustningskapløb, hvilket har affødt følgende kommentar i avisen India Today: „Alt dette bringer planeten faretruende nær til randen af Harmagedon — den afgørende krig mellem nationerne.“ Men af Åbenbaringen 16:14 fremgår det at „kongerne på hele den beboede jord“ udgør en enig front i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“.

Harmagedon er derfor ikke menneskers krig. Det er Guds krig. I Harmagedon vil alle jordens nationer være forenede i kampen mod ’himmelens hære’, der ledes af Kristus Jesus, som er „kongers Konge og herrers Herre“. Han er jordens retmæssige hersker, idet Gud har lagt „alle ting under hans [Kristi] fødder“. — Åbenbaringen 19:14, 16; Efeserne 1:22.

Ikke et kernevåbenragnarok

For mange mennesker står en kernevåbenkrig som noget så forfærdeligt at de slet ikke tør tænke på det. I forbindelse med en undersøgelse der i 1983 blev foretaget af 40 videnskabsmænd, har man anslået at en tredjedel til halvdelen af hele jordens befolkning vil lide en øjeblikkelig død i tilfælde af en verdensomspændende kernevåbenkrig. Deres rapport, der blev offentliggjort i bladet Science, forudsiger en uhyggelig fremtid for de overlevende. Det hedder heri advarende: „I enhver omfattende kernevåbenkrig mellem supermagterne er det sandsynligt at der vil ske så store globale forandringer i miljøet at en stor del af plante- og dyrearterne på jorden vil blive udryddet. I så fald kan muligheden for at Homo sapiens udslettes, ikke udelukkes.“

Vil den almægtige Gud, Jehova, tillade noget så rædselsfuldt? Nej! Han skabte ikke jorden for at den skulle være øde, men, som han forsikrer os, „danned den til at bebos“. (Esajas 45:18) I Harmagedon vil Gud ikke brænde jorden op i et kernevåbenragnarok, men „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:18.

Ikke en fortsat kamp mellem det gode og det onde

Nogle religiøse ledere tror at Harmagedon er en fortsat kamp mellem gode og onde kræfter, enten i den enkeltes indre eller i hele verden. „Harmagedon indtræffer hver dag et eller andet sted i verden,“ hedder det i en bibelkommentar. Hvordan kan dette være tilfældet når Bibelen siger at Harmagedon i en hast vil bringe tilintetgørelse over alle onde nationer og folkeslag? Som Guds salvede konge vil Kristus i Harmagedon ’knuse dem med jernspir og sønderslå dem som en pottemagers kar’. — Salme 2:9; se også Ordsprogene 2:21, 22; Åbenbaringen 19:11-21.

Ikke et verdensomspændende økonomisk sammenbrud

Verdens mægtigste regeringer frygter at Den tredje Verdens manglende evne til at betale sin gæld kan udvikle sig til den globale økonomiske situation som bladet Business Life kalder „et økonomisk Harmagedon“. Et sammenbrud af alverdens pengeinstitutter ville i sandhed være katastrofalt, men det ville ikke være Harmagedon. Bibelens Harmagedon er en verdensomspændende situation hvor krig, ikke økonomi, er involveret. Profeten Jeremias beskriver den med disse tydelige vendinger: „Jehova har en retstrætte med nationerne. Han indleder et retsopgør med alt kød. De ugudelige overgiver han til sværdet.“ — Jeremias 25:31, NW.

Ikke en krig i Mellemøsten

„På et eller andet tidspunkt vil den sidste verdensbrand finde sted i Mellemøsten,“ forkynder den verdenskendte evangelist Billy Graham. På dette punkt er han enig med mange af sine religiøse kolleger. Graham tror også at Harmagedon kan udsættes. „Jeg tror at verden styrer lige mod Harmagedon nu,“ siger han, „og medmindre der sker en åndelig vækkelse og vi vender os til Gud, vil verden måske møde sit Harmagedon i dette årti.“

Området omkring Megiddo ville ikke kunne rumme „jordens konger og deres hære“. (Åbenbaringen 19:19) Udelukker dette da ikke enhver fundamentalistisk lære om at Harmagedon vil være en verdenskrig der udkæmpes på den bogstavelige Megiddos slette? Profeten Jeremias siger at Harmagedon vil omfatte „jordens fjerneste egne“ og at de slagne vil ligge „fra den ene ende af jorden til den anden“. — Jeremias 25:32, 33, NW.

Eftersom Harmagedon er „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, kan ingen forhindre den. Mennesker kan ikke gøre noget der vil udsætte den. Jehova har fastsat en tid for hvornår slaget skal begynde. „Det udebliver ikke.“ — Åbenbaringen 16:14; 11:18; Habakkuk 2:3.

Et grundlag for håb

De der elsker retfærdighed behøver ikke at frygte Harmagedon. Tværtimod, for dem er det et grundlag for håb. Bibelen siger: „Og jeg så himmelen åben, og se! en hvid hest. Og han som sad på den kaldes Trofast og Sand, og han dømmer og fører krig med retfærdighed.“ (Åbenbaringen 19:11) Harmagedonslaget vil rense jorden for al ondskab og bane vej for genoprettelsen af retfærdige forhold. — Esajas 11:4, 5.

I mere end 100 år har Jehovas Vidner forkyndt Guds kommende sejr over denne ordnings fordærvede, forstokkede herskere. Især siden 1925 har Jehovas Vidner haft en klar forståelse af hvad Harmagedon er, og de nægter at tie stille med det. Deres ønske er at hjælpe folk så de kan overleve Harmagedon og ikke dø. Derfor opfordrer de alle der lytter, til at følge det råd der gives i Joel 3:4, 5, hvor Jehovas „store og frygtelige dag“ er omtalt og hvor der siges: „Enhver, som påkalder [Jehovas] navn, skal frelses.“

Men nogle har måske stadig spørgsmål som: Vil Harmagedon, selv om det er en verdensomspændende krig, begynde i Mellemøsten? Hvordan kan en kærlig Gud tillade et Harmagedon? Vil Harmagedon blive efterfulgt af sand fred? Læs de tre næste numre af Vagttårnet, for her vil vi besvare disse spørgsmål.

[Fodnote]

a Kittel, og ligeså McClintock og Strong, bibelske sprogforskere, er usikre med hensyn til betydningen af ordet „Megiddo“, men henviser til at ordet kan betyde „forsamling“ eller „stedet hvor tropperne samles“.

[Ramme på side 6]

Hvad er Harmagedon?

Harmagedon ER IKKE . . .

● et geografisk sted

● en krig mellem nationerne

● et kernevåbenragnarok

● et verdensomspændende økonomisk sammenbrud

● en kamp mellem det gode og det onde

● en krig i Mellemøsten

Harmagedon ER . . .

● den verdenssituation hvor alle jordiske nationer vil kæmpe imod Guds søn, Jesus Kristus, og hans hær af engle i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“

[Illustration på side 7]

I Harmagedon vil Guds konge, Kristus Jesus, ’knuse alle onde nationer med jernspir og sønderslå dem som en pottemagers kar’. — Salme 2:9.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del