Frihedens grænser
„Ingen befinder sig i en mere håbløs trældom end de der fejlagtigt tror de er frie.“ — Goethe.
FRIHED! Hvilken klang har dette ord ikke! Men hvordan forstår du ordet? Vil frihed sige at man har umistelig ret til at gøre som man vil, når og hvor man vil, uden at tage hensyn til andre mennesker? Selvfølgelig ikke! Lovgivende instanser sætter grænser for vor handlefrihed for at beskytte andres rettigheder og interesser. Og dette er af afgørende betydning for at samfundet kan fungere.
Du har for eksempel frihed til at rejse, men loven sætter grænser for hvad du må når du kører bil. Disse grænser, eller love, er ikke blot sat for at beskytte andre men også dig selv. Sand frihed betyder derfor ikke at man er fri for enhver begrænsning, at man ikke er underlagt disciplin eller ikke behøver at bringe personlige ofre; det betyder heller ikke afskaffelse af retfærdige og gavnlige love. Interessant nok definerer Black’s Law Dictionary frihed således:
„Den frie tilstand . . . uden anden kontrol, anden hindring eller andet forbud end hvad der pålægges en af retfærdige og nødvendige love og samfundslivets pligter.“
Hvis vi skal have frihed, må vi leve vort liv inden for to grænser — naturlovene og morallovene.
Fysiske love sætter grænser for mennesket
Det er umuligt for noget menneske at have total frihed, selv hvis det isolerer sig på en lille ø midt ude i det store hav. Legemets naturlige krav og menneskets afhængighed af miljøet sætter grænser for friheden. Skaberen, Jehova Gud, har fastlagt disse og andre naturlige grænser ved hjælp af sine love og principper. — Apostelgerninger 17:26-28.
Gud har iværksat de fysiske love der opretholder den vidunderlige harmoni i universet. Disse love er til vort eget bedste. Føler du dig for eksempel underkuet af Guds naturlov om tyngdekraften? Selvfølgelig ikke! Det er en nødvendig kraft der holder sammen på universet og forhindrer dig i at svæve ud i rummet.
Men hvad sker der hvis du med vilje ignorerer tyngdeloven og springer ud fra en 30 meter høj afsats? Du vil falde ned og slå dig ihjel eller i hvert fald komme alvorligt til skade. Resultatet vil ikke blive frihed men øgede begrænsninger. Vi kan ikke tilsidesætte de fysiske love uden at undgælde for det. Men når vi arbejder inden for deres grænser, høster vi gavn af dem.
Love der begrænser vor adfærd
For omkring 300 år siden præciserede den engelske filosof John Locke noget som du måske også har opdaget vedrørende frihed og menneskers lov. Han skrev: „Hvor der ingen lov er, er der ingen frihed. For frihed er at være fri for andres tvang og vold, hvilket ikke kan forekomme hvor der ingen lov er; og frihed er ikke, som man siger, ’frihed for enhver til at gøre som han lyster’. Hvem kan nemlig være fri når alle andre menneskers luner tyranniserer ham?“
Hvor er disse ord sande når de møntes på menneskeskabte love der sætter grænser for skadelig adfærd! Når mennesket ser behovet for love til at styre samfundet, må dets Skaber da ikke også have set dette behov? Skulle vi mene at Gud har iværksat de fysiske love, men har ladet menneskene uden love til at styre deres adfærd? Nej. — Mattæus 6:8.
Skaberens love til menneskene er blevet skrevet ned og bevaret således at vi kan vide hvordan vi bedst kan klare de forhold vi kommer ud for. (2 Timoteus 3:16, 17) Om dem siger Bibelen: „Jehovas lov er fuldkommen, giver sjælen ny styrke. Jehovas formaning er pålidelig, gør den uerfarne viis. Jehovas bestemmelser er retskafne, fryder hjertet; Jehovas bud er purt, giver øjnene lys.“ — Salme 19:7, 8.
Den der prøver at befri sig for alle rette moralske begrænsninger, bliver som et skib der har mistet både kompas og ror. Han driver rundt uden mål og med. Han må finde en sikker kurs eller imødese en katastrofe. Dette rejser et alvorligt spørgsmål. Kan vi uafhængigt af Gud finde en sikker kurs?